Robotter er gammeldags: Fremtidens hospitaler skal have højlagre med plastkasser

Robotter er gammeldags: Fremtidens hospitaler skal have højlagre med plastkasser

Lagrene skal bygges ind bag væggene på sygehusene, hvorfra læger og sygeplejersker med en app kan bestille dem og få dem leveret helt automatisk. Det er tanken bag storstilet dansk projekt.

Sygeplejersker, der kører rundt med vogne med medicin, store vogne med dagens frokost, rengøringspersonale med sække fyldt med vasketøj.

Et besøg på et dansk sygehus er ikke kun et møde med patienter i hospitalstøj og læger i hvide kitler. Et moderne supersygehus er lige så stort et samfund som Skagen, og logistikken i det samfund er en gigantisk udfordring.

Sammenligningen kommer fra Ole Nielsen. Han driver firmaet Logi Systems, der arbejder med industriel logistik og automation. Han tager sammenligningen frem for at forklare, hvorfor det er nødvendigt at gentænke, hvordan varer og beskeder bliver sendt rundt på et sygehus.

»Andre virksomheder med 6.000 medarbejdere kører ikke rundt med varer manuelt. På det område har sygehusene meget at lære af industrien,« siger Ole Nielsen.

Kørende robotter er langsomme og ufleksible

Nu er han en af partnerne bag et nyt projekt, som vil gentænke leveringen af alt fra mad over tøj og medicin til handsker og katetre på de danske sygehuse.

Projektet hedder Intelligent Hospitalslogistik, markedsfører sig under forkortelsen IHL og har netop fået 12 millioner kroner i støtte fra Markedsmodningsfonden. Den hed tidligere Fornyelsesfonden, og der er tale om det største tilskud i dens historie.

Endnu er projektet kun illustreret med simple tegninger, der viser, hvordan personalet skal hente deres plastkasser med varer i særlige udtag tæt på patienterne. (Illustration: ihl.nu)

Projektet er også stort. For ifølge Ole Nielsen er det utilstrækkeligt at erstatte nogle af de mange menneske-skubbede vogne på sygehusgangene med selvkørende robotter, også kaldet AGV’er (automated guided vehicle). De kører for langsomt og er for ufleksible.

Dropper centrallageret

Derfor tænkte han helt andre tanker, da han meldte sig til en workshop i Nordjylland om ny teknologi på sygehuse og plejehjem. Selv håbede han at kunne udnytte erfaringer og systemer fra industrien. Det håb delte han med en anden deltager, Niki Nicolas Grigoriou, direktør for firmaet Intelligent Systems og udvikler af software til logistik-systemer, bl.a. bagagetransport i lufthavne.

Da de to senere kom til at spise frokost sammen, begyndte ideerne at tage form. Siden kom i alt 18 partnere med i projektet, herunder fem sygehuse.

Målet for dem alle er at frigøre tid for personalet, så de ikke skal gå rundt med vogne med varer. Samtidig skal logistikken fungere hurtigt og effektivt.

Måden at gøre det på er helt at droppe et centrallager. Det sparer også kvadratmeter og mindsker derfor udgifterne.

72 skjulte lagertårne på nyt supersygehus i Odense

I stedet skal sygehusene udstyres med, hvad der minder om mini-udgaver af moderne højlagre, skjult inde bag væggene til de enkelte afdelinger.

Alene i projektet for det kommende Odense Universitetshospital er der planlagt ca. 72 såkaldte tårne, som er skjulte lagre, der forbindes via automatiske systemer i kælderen, f.eks. Autostore-anlæg. Den type anlæg har vogne, som kører automatisk med op til 180 meter pr. minut.

I hvert tårn bliver der plads til 500 plastkasser med varer. Kassernes indvendige mål er 60x40x30 cm. De kan rumme alle de varer, som er mest almindelige på de afdelinger, som tårnene er bygget i nærheden af.

Varerne transporteres op til afdelingerne med en slags kran-lagersystem, som kaldes miniload.

Bestil varerne på tabletten, og hent dem efter fem minutter

Når en læge eller en sygeplejerske har brug for en eller flere varer, så taster vedkommende sin bestilling ind på en app, for eksempel på en smartphone eller tablet. Højst fem minutter senere bliver en kasse med varerne leveret til et udtag, en luge i væggen ind til lageret. Udtaget skal udstyres med en touchskærm. Der må højst være 25 meter til det nærmeste udtag.

Hvis varen allerede er i tårnet, vil den straks være klar til udlevering. Er det ikke tilfældet, kan den hentes fra et andet tårn

Alt kører automatisk, undtagen udpakningen. Varerne bliver leveret til sygehusene i deres sædvanlige emballage. De skal tages ud, kommes i plastkasserne og sendes af sted til de korrekte placeringer i tårnene ved de afdelinger, der har det største forbrug.

Systemet er også 100 procent sporbart, så der er intet i vejen for at anvende det til medicin. Heller ikke med at styre temperaturen på lagrene, hvis det er nødvendigt.

Hospitalets take away-leverandør

Projektet udvikler desuden en kasse, som kan holde mad varmt. Det er oplagt at benytte systemet til madudbringning. Så kan patienterne selv krydse af, hvad de ønsker at spise, og derefter få maden leveret direkte fra køkkenet til nærmest udtag. Ifølge Ole Nielsen har patienterne på Hvidovre Hospital allerede den mulighed.

Han understreger, at sygehusene ikke behøver at benytte lagersystemet til f.eks. mad og linned, men at det kan udvikles til begge dele.

16 meter højt demo-anlæg på Hvidovre Hospital

Selv om Odense Universitetshospital er længst fremme med planlægningen i fuld skala, så skal det nye milliontilskud først og fremmest gå til færdigudvikling af konceptet. Det sker med et demonstrationsanlæg på Hvidovre Hospital.

Her bliver der bygget et 16 meter højt tårn til at afprøve lagersystemet og den tilhørende software, uden at varerne kommer i kontakt med patienter eller personale på det rigtige sygehus.

Der er derfor lang vej til, at vognene på sygehusene bliver afskaffet. Når Ole Nielsen bliver afkrævet et gæt, så lyder det på, at det første IHL-system tidligst kommer i drift i 2017. Anlægget i Hvidovre er dog klar til at blive vist frem i begyndelsen af næste år.

Kræver nye lagertårne på eksisterende sygehuse

Ulempen ved lager-tårnene er, at de egner sig dårligt til de mange eksisterende sygehuse, hvoraf en del står foran milliarddyre ombygninger. Skal konceptet passes ind i dem, er der brug for at bygge helt nye lagertårne uden på de eksisterende bygninger.

Fordelen for parterne er til gengæld, at markedet ikke er begrænset til Danmark.

»Når først vi får knækket koden til, hvordan logistikken på et sygehus skal indrettes, så kan det bruges, uanset om det ligger i Nordjylland, Tyskland eller England. Der findes ikke noget system på udenlandske hospitaler, der arbejder så hurtigt og så integreret,« siger Ole Nielsen.

Projektet med at udvikle den intelligente hospitalslogistik løber frem til april 2015.

Kommentarer (12)

Wow spændende med alt den teknik på vores sygehuse nu mangler vi bare at de tager skridtet fuldt ud og tager alle de nymodens ideer til sig omkring rengøring - jeg har nemlig hørt at folk bliver mindre syge af at være indlagt når der er rent på hospitalet.

  • 7
  • 2

Hvor er det fedt. Endelig et visionært projekt der virkelig kommer til at kunne mærkes! Jeg tror at automatisering og arkitektur bliver smeltet mere og mere sammen. Der går nok heller ikke lang tid før man ser de første højhuse til beboelse have sådan en elevator således at post (og pizza!) kan sendes igennem et sådan system. Man kan prøve at forstille sig en hel by der er forbundet på den måde!

  • 6
  • 0

Der bliver skrevet at man sparer kvadratmeter, ved at bruge disse tårne, men den samme mængde varer er sådan set, bare fordelt 10 steder.

Jeg kan forstille mig, at systemet vil virke, som når personer venter ved en printer, der er altid 5 man der lige skal se om det nu er deres ordre, før den 6 kommer og henter varen.

Vognen bliver nok heller ikke afskaffet lige foreløbig, for mig at se er madvognen mere effektiv, end at man skal rende i pendulfart mellem elevator og patient.

Systemet er genialt til mindre ting, som kan haves i hånden og til hospitaler som nyopføres.
Det minder dog noget om de gamle transportrør, der er i nogle hospitaler.

  • 0
  • 2