Robotstyrede sejlbåde dyster om at krydse Atlanten

Otte schweiziske ingeniørstuderende vil vinde et kapløb og slå verdensrekord ved at sende en lille, robotstyret sejlbåd på en farlig odyssé tværs over Atlanterhavet.

Robotten skal selv finde vej fra Irlands vestkyst til De Caribiske Øer og undervejs tage hensyn til skiftende vinde og havstrømme, herunder sætte og trimme sejlene efter forholdene.

Uanset vejret bliver der ingen menneskelig indgriben, før båden har passeret 60 grader vest i Caribien, mellem 10-25 grader nord, to til tre måneder efter start. Ellers anses løbet ikke for gennemført. Hvert hold skal endda have valgt et slutcirkel med 50 kilometers diameter på denne linje, før løbet skydes i gang.

En af robotbådene i Microtransat testes her på åbent hav. Den kan selv navigere og rebe sejlene, men vigepligter til søs ser den stort på. Derfor må robotskibe ikke være større en fire meter fra ende til ende. (Foto: Youtube.com) Illustration: Youtube.com

Båden har ingen supplerende motor, kun vinden må bruges til fremdrift.

Imidlertid skal båden bruge energi til sit elektroniske styringssystem samt til GPS-modtager og den radiosender, som skal fortælle konkurrencedeltagerne i land, hvordan turen skrider frem. Til det formål har båden solceller og batterier.

Atlanterhavet er imidlertid lumsk, og mange sejlbåde med menneskelige rorgængere har måttet opgive en atlanterhavsfærd på grund af havets voldsomhed.

Robotbåden skal selv downloade vejrdata og fortolke dem rigtigt, så den kan sejle uden om de værste orkaner.

De otte ingeniørspirer er tredjeårs studerende fra den tekniske læreanstalt ETH i Zürich, Schweiz.

»Vi tror, at vi har en fordel frem for de andre hold, fordi vi er mekanikingeniører. Vi har selv designet denne båd og med præcis dette formål for øje,« siger projektleder Hendrik Erckens til CNN.

Robotskib blæser på alle vigeregler til søs

Langt ude i horisonten skimter han en fremtid, hvor elektroniske autopiloter kan styre sejlskibe som et dagligdags fænomen.

Foreløbig har 12 internationale hold af robotentusiater registreret sig med en sejlbåd til løbet, som har navnet Microtransat 2009. Løbet er åbent for alle, der vil deltage. Der er ingen præmier ud over æren ved at være først.

Reglerne siger stort set kun, at ingen både må være mere end fire meget lange, og at de skal tænde et positionslys om natten. Dermed kan man principielt klassificere dem som bøjer, og så gælder skibsfartens vigepligter ikke for dem. Hvis de kommer for tæt på et stort containerskib, så er det bare ærgerligt.

Løbets forløbere har fra det første arrangement i 2006 gennemgået et stigende ambitionsniveau, siden de første, spæde forsøg på at lade en selvstyrende sejlbåd krydse en sø.

Microtransat skydes i gang på en ikke nærmere fastsat dag i september 2009. Deltagerbådenes løbende positioner vil fra det øjeblik kunne følges på løbets hjemmeside.

Dokumentation

Artikel i CNN
CNN's billeder af den svejtsiske deltagerbåd
Microtransat's hjemmeside
Youtube videoer med flere forsøgsbåde
Microtransat 2009 deltagerliste
Microtransat regler
Youtube-videoklip med en delfin, der leger med en robotsejlbåd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forestil jer at lade skibene der sejler der ved somalia have sådan en anordning. Dvs ingen besætning indtil et sted efter sri lanka. Man kunne gøre så skibet simpelt hen ikke kan styres uden de rigtige koder. På den måde ville pirater bare blive til passagerer uden at være i stand til at stille noget op. Desuden ville det ikke bringe besætningens (som ikke er der) liv i fare hvis man så vælger at angribe piraterne.

  • 0
  • 0

Over Atlanten uden udkig, uden mandskab der kan gribe ind -hmmmm... Den er helt gal. -det er ingen nyhed at skibe kan automatstyres. Når større skibe rende på grund -eller ind i hinanden, er det næsten altid selvstyrerpiloten, der fejler.

  • 0
  • 0

Fulde kaptajner og styrmænd har nu også haft sit besvær med at sejle udenom Bornholm.

Men jeg synes nu heller ikke at det er imponerende at båden ikke kan sejle uden om andre skibe.

  • 0
  • 0

Nu siger søvejsreglerne jo at maskindrevne skibe skal vige for skibe under sejl, men ....... Da de er så små, bringer de næppe andre i fare. Håber da at søfarten er orienteret, så man ikke får startet en unødig eftersøgning efter den "manglende" besætning på sejlbåden.

  • 0
  • 0

Ruben Hansen:

Nu siger søvejsreglerne jo at maskindrevne skibe skal vige for skibe under sejl,

Kære Ruben!

  • Vil du ikke være sød at finde det sted i søvejsreglerne hvor dét står, og gengive det her i denne tråd?

  • Det hedder populært, at motor skal vige for sejl. Reglen bunder naturligvis i, at det er nemmere at manøvrere med et motordrevet skib end med et sejlskib. Men det ville være helt urimeligt, om en stor, tung tanker skulle gå af vejen for en lille sejlbåd i et snævert farvand, hvor tankeren ikke kan andet end at følge sin kurs. I de senere år har man set mange eksempler på, at sejlbåde har bragt færger i meget vanskelige situationer for eksempel ved ind– og udsejling fra en havn, hvor der måske er stærk strøm eller sandbanker og rev tæt ved havnehullet. En sådan sejlads er naturligvis forkert, og søvejsreglerne siger da også, at mindre både på under 20 meter samt sejlskibe skal gå af vejen for store fartøjer i snævre løb og desuden vise hensyn over for store skibe, der har nedsat manøvreringsevne på grund at deres størrelse og dybgang.

  • For nogle år siden kunne man opleve, at deltagerbåde i de store distancekapsejladser Fyn og Sjælland Rundt blev diskvalificeret, fordi de ikke havde vist tilstrækkeligt hensyn over for færgerne ved Helsingør og i Storebælt.

  • 0
  • 0
  • For nogle år siden kunne man opleve, at deltagerbåde i de store distancekapsejladser Fyn og Sjælland Rundt blev diskvalificeret, fordi de ikke havde vist tilstrækkeligt hensyn over for færgerne ved Helsingør og i Storebælt.

Er det et bevis på at de havde forbrudt sig mod de internationale søvejsregler?

Hvor i de internationale søvejsregler står det at et sejlskib under 20 m ubetinget skal vige for et stort maskindrevet fartøj? På åbent hav?

  • 0
  • 0

Man siger at den som sejler for lyst skal vige for den som sejler for brød.

Desuden er en af de overordnede regler at man skal udvise godt sømandskab, og det gør man jo ikke, hvis man med en sejlbåd tvinger en færge til at vige f.eks. ved indsejlingen til et havn.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Gør der da det? http://www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=114

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Citat:

Regel 18

Skibes forpligtelser over for hinanden

Medmindre andet fremgår af reglerne 9, 10 og 13, gælder følgende:

(a) Et maskindrevet skib, der er let, skal gå af vejen for:

(i) et skib, der ikke er under kommando;

(ii) et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere;

(iii) et skib, der er beskæftiget med fiskeri;

(iv) et sejlskib.

(b) Et sejlskib, der er let, skal gå af vejen for:

(i) et skib, der ikke er under kommando;

(ii) et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere;

(iii) et skib, der er beskæftiget med fiskeri.

(c) Et skib, der er beskæftiget med fiskeri, og som er let, skal så vidt muligt gå af vejen for:

(i) et skib, der ikke er under kommando;

(ii) et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere.

(d)

(i) Ethvert skib, bortset fra et skib, der ikke er under kommando, eller et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, skal, dersom omstændighederne i det givne tilfælde tillader det, undgå at vanskeliggøre sikker passage for et skib, der er hæmmet af sin dybgang, og som fører signaler efter regel 28;

(ii) et skib, der er hæmmet af sin dybgang, skal navigere med særlig forsigtighed under fuld hensyntagen til dets specielle situation.

(e) Et søluftfartøj på vandet skal i almindelighed holde godt klar af alle skibe og undgå at være til hinder for deres sejlads. Dog skal et søluftfartøj under omstændigheder, hvor der er fare for sammenstød, overholde reglerne i dette kapitel.

(f)

(i) Et WIG-fartøj skal, i forbindelse med start, landing og flyvning nær havoverfladen, holde godt klar af alle andre skibe og undgå at vanskeliggøre deres sikre navigation;

(ii) et WIG-fartøj, som opereres på havoverfladen, skal opfylde bestemmelserne i dette afsnit som et maskindrevet skib. <<

Hvis det er c (ii) du støtter dig til, skal du tænke på den i praksis ikke gælder på åbent hav! Alle skibe under fart må anses at have NOGEN manøvrerbarhed!

Hvis man møder en "russer" kunne måske c (i) blive forsøgt anvendt mod en! ;-)

  • 0
  • 0

Forestil jer at lade skibene der sejler der ved somalia have sådan en anordning. Dvs ingen besætning indtil et sted efter sri lanka. Man kunne gøre så skibet simpelt hen ikke kan styres uden de rigtige koder. På den måde ville pirater bare blive til passagerer uden at være i stand til at stille noget op. Desuden ville det ikke bringe besætningens (som ikke er der) liv i fare hvis man så vælger at angribe piraterne.

I betragtning af at man kan fjernstyre UAV over Pakistan fra en luftbase i Nevada (eller der omkring) kan det undre at man man ikke lader store skibe fjernstyre over f.eks. Stillehavet. Man kunne have en lods på i begge "ender".

Jeg er klar over at der ikke er regler for det i dag, men måske man skulle overveje en modernisering?

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Forestil jer at lade skibene der sejler der ved somalia have sådan en anordning. Dvs ingen besætning indtil et sted efter sri lanka. Man kunne gøre så skibet simpelt hen ikke kan styres uden de rigtige koder. På den måde ville pirater bare blive til passagerer uden at være i stand til at stille noget op. Desuden ville det ikke bringe besætningens (som ikke er der) liv i fare hvis man så vælger at angribe piraterne.

Jeg ser 2 udfordringer: Flygtninge - det er bare at kravle op på det rigtige robotskib, og så sige "asyl" i ankomsthavnen. Pirateri - Skibenes last har også værdi...

  • 0
  • 0

Men jeg synes nu heller ikke at det er imponerende at båden ikke kan sejle uden om andre skibe.

Hvis man kan lave en styreenhed til at styre udenom andre både, kan man vel også lave én der styrer målrettet ind i andre både? Så den teknologi skal vi nok lige lade undergå en smule sund skepsis, før teknikbegejstringen slippes løs.

  • 0
  • 0

Jeg tror sagtens man kunne styre uden om hvis man kunne se de andre skibe. De 4 meter lange sejlbåde finder sikkert vej via GPS. Der er ingen radar ombord eller et visuelt system der kan se skibe.

  • 0
  • 0

Man siger at den som sejler for lyst skal vige for den som sejler for brød.

I folkemunde er formuleringen, at glasfiber viger for stål.

Sluder. Der er ingen søvejsregler der beskæftiger sig med hvorfor du sejler. Det nærmeste du kommer er reglerne for fiskeskibe, og her gælder at han skal have garn eller trawl ude for at blive klassificeret som noget andet end et maskindrevet skib. Desuden skal han have sat dag eller natsignal der oplyser om hans beskæftigelse.

  • 0
  • 0

For lige at komme tilbage til emnet... Jeg kan godt se at det er et problem at der ikke er nogen besætning om bord, så jeg har tænkt lidt videre.

Forestil jer en slags panic room ombord, hvor der er konserves mad, et toilet og vand til nogle uger. Det rum skulle være en slags bankboks med besætningen inden i. Desuden skal det ikke være klart for piraterne hvad der er derinde. Man kunne da lade skibet gå på autopilot og gøre det umuligt at styre det fra broen (med mindre man kender en kode eller noget ). Så kunne der være en computer inde i det her panic room, som giver besætningen en minimal kontrol over skibet. Desuden skal det være muligt at aktivere et radiosignal inde fra rummet der siger at besætningen er i sikkerhed og at militæret kan angribe som det passer dem.

Piraterne er passagerer, men skibet er under kontrol.

Jeg tror nok du vil se en pirat der klør sig i bolden, når de ikke kan finde besætningen og desuden ikke kan kontrollere skibet. Det ville heller ikke tage mange timer før der er frømænd over det hele på det skib, og så tror jeg nok der er nogle pirater der får røven på komedie.

  • 0
  • 0

Jeg ved godt, at det er nogle, der i søvejsreglerne mener at finde belæg for at at f.eks. tankskibe skal vige for optimistjoller. Det skyldes nok, at begrebet 'almindeligt sømandskab' er svært definerbart, men ikke desto mindre er det et at de vigtigste begreber i søvejsreglerne.

Med hensyn til søvejsregler der beskæftiger sig, eller forholder sig til, med hvorfor man sejler, gælder der ud over for fiskeskibe f.eks. særlige regler for søluftsfartøjer (flyvebåde), skibe der er beskæftiget med at starte eller modtage luftfartøjer, mineryddere, uddybnings- og opmålingsfartøjer, slæbefartøjer, og generalt fartøjer der er begrænsede i deres manøvreevne.

I forbindelse med de robotstyrede sejlskibe er det et intersant spørgsmål, om de kan betragtes som værende 'ikke under kommando' eller 'begrænsede i deres manøvreevne. Hvis ja skal alle skibe i princippet vige for dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten