Robotrådgiver: Virksomheder bruger populære robotter forkert
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Robotrådgiver: Virksomheder bruger populære robotter forkert

Illustration: Irene Rinaldi

Det går rigtig godt med robotsalget i øjeblikket, og de seneste tal fra den internationale robotorganisation IFR viser, at Danmark ligger på en global sjetteplads i brugen af robotter i industrien, kun overgået af lande som Korea, Tyskland og Japan, der alle har store bil- og elektronikfabrikker, der ofte bruger mange robotter.

Men væksten i nye robotter er stagneret i Danmark, mens den buldrer frem i mange andre lande. Det kan skyldes, at mange danske industrivirksomheder har blandede erfaringer med at udnytte robotterne optimalt i den daglige drift.

Det er konklusionen fra flere hundrede virksomhedsbesøg hos danske produktionsvirksomheder foretaget af konsulentvirksomheden Gain & Co, der er specialiseret i automation og robotteknologi.

»De fleste virksomheder er stadig i begyndelsen ift. at lære, hvordan de udnytter teknologierne optimalt. Mange har et uudnyttet potentiale i at få langt mere ud af deres eksisterende robotter,« siger Mark Fisker, chefkonsulent hos Dansk Industri.

Læs også: OVERBLIK: Nu smider robotterne for alvor afskærmningen

Ny robotteknologi bliver ofte dyrere end forventet

De fleste virksomheder køber robotter for at øge produktiviteten og og få mere ud af lønkronerne. I praksis oplever flere virksomheder dog, at det kniber med at indfri de høje forventninger. Det er især en udfordring, når man har med relativt ny robotteknologi at gøre, forklarer uvildig robotrådgiver hos Gain & Co Mikkel Viager:

»Der er en tendens til at overse væsentlige omkostninger og tekniske begrænsninger i teknologien. Vi oplever ofte, at en virksomhed forelsker sig i en bestemt teknologi. Så skynder man sig hjem til sin produktion, hvor man forsøger at finde et sted at placere robotten, og det ender ofte med at være der, hvor det ikke giver bedst mening,« siger Mikkel Viager.

Han nævner konkret de nye små samarbejdende robotter, som har vundet indpas over de seneste ti år i Danmark, blandt andet fordi verdens største producent af kollaborative robotter, Universal Robots, har hovedsæde på Fyn. Denne type robotter er ofte forholdsvis lette at programmere og kan fungere uden afskærmning, fordi de automatisk standser ved berøring. Til gengæld er de ikke altid lige så hurtige og præcise som konventionelle industrirobotter, ligesom de i mange tilfælde kun kan løfte op mod 20 kilo ad gangen.

»Kollaborative robotter er blevet meget populære, og vi har set eksempler, hvor robotterne er købt ind, fordi man har forelsket sig i tanken om den fleksible og omstillingsklare robot. Når man så kommer hjem, finder man ud af, at emnerne, som robotterne skal håndtere, skal bevæge sig meget hurtigere, end de kollaborative robotter faktisk kan håndtere. Det er ikke, fordi teknologien ikke fungerer, eller processen er udført forkert, men fordi det er et mismatch mellem opgave og robotløsning,« siger Mikkel Viager.

Udfordringen er især, at de små og mellemstore danske virksomheder ikke har kompetencerne til at udfordre de store leverandører og integratorer.

»Man vil nok altid støde på robotproducenter og integratorer, der er gode til at skubbe deres produkter ud over rampen. Men sådan er det også for almindelige forbrugere i en elektronikbutik. Så det er mere evnen til at navigere, som mange små og mellemstore virksomheder mangler, og som betyder, at de ikke kan give sælgerne modspil,« siger Mikkel Viager.

Det betyder, at mange kan have en tendens til at være lidt for hurtige til at investere i en robot uden at præcisere, hvilke opgaver der skal løses og hvordan.

»Vi ser flere eksempler på virksomheder, der ikke får analyseret deres behov grundigt nok til at begynde med og ikke har sat sig ind i de enkelte robotters muligheder og begrænsninger. Det er eksempelvis et problem, hvis man får sat en sikker, men langsom robot til at udføre tidskritisk arbejde. I værste fald kan robotten ikke bruges til opgaven,« siger Mikkel Viager.

Læs også: Fra samarbejdende robotter til produktionsdroider

Danmark risikerer at rasle ned af verdensrangliste

I Danmark blev der i 2018 solgt 673 industrirobotter mod 800 i 2017. Det svarer til en tæthed på 240 industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere i industrien. Det rækker til en plads som nummer seks på verdensranglisten, hvor Singapore topper med 831 robotter pr. 10.000 medarbejdere, fulgt af Sydkorea, Tyskland og Japan. I USA ligger tallet på 217 robotter.

Men tallene viser også, at Danmark sakker bagud, når det gælder væksten i antallet af robotter. Hvor lande som Kina har oplevet en vækst på 36 procent set over 2014-2018, og en lang række europæiske lande ligeledes har haft tocifrede vækstrater, så ligger Danmark på bare seks procent i den tilsvarende periode. Det giver os en plads som nummer 30 i forhold til at øge brugen af robotter i industrien.

Tætheden af robotter i industrien målt som antallet pr. 10.000 medarbejdere. Illus.: IFR

Den opbremsning kan måske tilskrives udfordringer med at få de eksisterende robotter til at fungere effektivt.

»Hvis tendensen fortsætter, vil Danmark ryge længere og længere ned ad rangstigen og således allerede i 2023 være røget ned på en 11.-plads i robottæthed,« sagde formand for DIRA - Dansk Robot Netværk Kim Reeslev i september i år, da de seneste tal for IFR blev publiceret.

Robotter på førtidspension

Det er uvist, hvor mange af de tusindvis af robotter, der er blevet indkøbt hos de danske industrivirksomheder over de sidste år, der faktisk kører på daglig basis. Men det er langtfra dem alle. Det har Mikkel Viager selv set med sine egne øjne.

»Vi har set eksempler på meget omkostningstunge robotter blive skrottet kort efter anskaffelse, fordi de ikke kunne udføre arbejdet tilfredsstillende. Det går nogle gange for stærkt med at få specificeret den rigtige robotløsning før indkøbet. Når fejlen er konstateret, kan vi se, at man ofte har glemt at skrive de konkrete krav ned, f.eks. oppetid, antal emner i timen og lignende,« siger Mikkel Viager

En af forklaringerne kan være mere urealistiske forventninger til, hvor stor en del af en proces, der skal automatiseres med en robot.

»Mange er ikke realistiske med hensyn til implementering af nye teknologier, og derfor vil man have en tendens til at tro, at man kan automatisere en proces 100 procent fra starten i stedet for at vælge enkelte delprocesser ud, som det giver mening at automatisere. Ofte vil man kunne automatisere 80 procent af en proces uden større udviklingsprojekter, og så bliver de sidste 20 procent udført af medarbejdere,« siger Mikkel Viager.

Væksten i antallet af robotter målt som den gennemsnitlige vækst i tætheden pr. medarbejder. Illus.: DIRA

For i industrien skæver man også stadig til Paretos princip, også kendt som 80/20-reglen, der i industrien ofte vil betyde, at du kan optimere en maskine med 80 procent for 20 procents omkostninger, men de sidste 20 procent er markant dyrere og ofte ikke rentable at optimere på.

»Mange forveksler udviklingsprojekter med hyldevarer, og så ender det med evighedsprojekter, hvor man hele tiden bygger nye opgaver på, og så ender det ofte med, at den økonomiansvarlige i virksomheden siger stop. Så ender robotløsningen med at blive parkeret på lageret,« siger Mikkel Viager.

Læs også: Salget af industrirobotter falder i Danmark

Lej en robot til sæsonproduktion

Mange leverandører tilbyder i dag robotløsninger som en service, altså hvor man betaler for ydelse, f.eks. at en robot føder en maskine med et bestemt antal emner i timen. Den type leasingmodeller betyder, at slutbrugeren slipper for en stor portion risiko, da man ikke investerer i udstyr, men kun i services. Men har man en stabil produktion, hvor investeringerne kan afskrives over flere år, så bliver service-modellen ofte dyrere og ikke rentabel, lyder det fra Gain & Co.

»Service-løsninger bliver i længden så dyre, at det bliver svært at finde en god forretningsmodel. Det kan være en god løsning, hvis man har en sæsonpræget produktion, hvor man gerne vil skrue op for produktionen i en kort periode, men hvis investeringen kan tilbagebetales over tre til fem år, så det er oftest mere gavnligt at investere i robotten,« siger Mikkel Viager.

En anden måde at reducere risikoen er ved at opbygge sin automationsløsning i moduler, så den kan afmonteres og bygges op igen til andre opgaver eller helt sælges videre som enkeltkomponenter.

»Mange robotløsninger er i dag ekstremt tilpassede den enkelte produktion. Det er modsat en fræsemaskine, der meget nemmere kan sælges brugt. Det kan man ikke med de tilpassede automationsløsninger, vi har set. Et godt råd er at tænke modulopbygning fra starten, så hvis man skifter produktion, kan robotløsningen skilles ad og bruges i en anden sammenhæng,« siger Mikkel Viager.

Mange af disse fejlinvesteringer kan ifølge rådgiveren både undgås og rettes op på med grundigt forarbejde og en realistisk business case, der tager højde for alle væsentlige omkostninger og gevinster.

Læs også: Digital omstilling: Fynsk maskinbygger vil sælge maskintid i stedet for maskiner

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten