Robotproducent: Ingeniører har pligt til at give noget tilbage til samfundet

Illustration: Carsten Ingemann

Preben Hjørnet har aldrig stillet sig selv spørgsmålet, om han skulle vælge specialist- eller ledervejen. For ham er det noget helt andet, der tæller. Han har en mission med sit arbejdsliv og med sin virksomhed Blue Workforce: Han vil demokratisere robotmarkedet ved at sælge robotter, som små og mellemstore virksomheder har råd til.

»Vi har ikke brug for robotter, der kan slå kolbøtter på Youtube. Vi behøver ikke udvikle ekstrem teknologi for at hjælpe samfundet. Missionen med min virksomhed er at bevise, at robotter ikke behøver være dyre, og den mission giver jeg ikke køb på. Som ingeniører er det pligtforsømmelse, hvis vi ikke giver noget tilbage til samfundet,« fastslår han.

Både specialist og leder

Som iværksætter har han altid været katalysator for den teknologiske udvikling i sine virksomheder og har aldrig spekuleret nærmere over, om han er specialist eller leder. Mest af alt har han nok været begge dele.

»Min tekniske specialistviden er og har altid været en væsentlig del af virksomhedens kerne. Det er klart, at det præger billedet af min ledelsesstil. Jeg vil ikke undvære nogen af rollerne. Det er betryggende at være i den teknologiske førertrøje og have en klar indsigt i de bærende ingredienser i ens forretning,« siger Preben Hjørnet.

Selvom teknologibegejstringen er intakt hos den 53-årige civilinge­niør, har erfaringen lært ham, at forretningsmodellen er vigtigst, hvis virksomheden skal overleve:

»Når man har startet seks firmaer lærer man, at det er vigtigt at få hesten til at løbe med vognen og ikke omvendt. Hesten – eller brændstoffet – er forretningsmodellen, mens vognen er teknologien. I dag gør jeg en dyd ud af at underspille teknologierne. De skal ikke gøres til hovedformålet. Ens egne kæpheste er ligegyldige. Det er kunden, der tæller.«

Begejstring, ja tak

Preben Hjørnet indrømmer blankt, at han fungerer bedst som leder, når medarbejderne er drevet af engagement:

»Jeg har det rigtig godt med kernemedarbejdere med kernespidskompetencer. Folk, der er så begejstrede, at arbejdet næsten er en hobby for dem. Jeg er for meget amatør, når det gælder mere professionel personaleledelse, hvor det bliver operationelt, og man skal give ordrer,« siger han.

»Jeg har fuld respekt for, at folk vil have tid til deres båd eller børn, men det er stadig en udfordring for mig ikke at forvente for meget fra mit personale, for jeg er selv super­ambitiøs. Når jeg oplever medarbejdere med for meget lønmodtagerkultur og manglende forståelse for, hvordan vi er nået dertil, hvor vi er i dag, bliver jeg skuffet,« indrømmer Preben Hjørnet.

I løbet af det seneste halve år er medarbejderstaben fordoblet fra 12 til 25, og det har udfordret hans ledelsesstil:

»Intimiteten forsvinder, og du kan ikke mestre den flade ledelses­stil, når der kommer forskellige operationelle felter. Jeg vidste godt, at det på et tidspunkt ville overgå min erfaring inden for ledelse, og at jeg skulle uddelegere en del af ledelses­opgaverne.«

Denne selverkendelse er årsag til, at han sidste år valgte at hyre en højrehånd og i løbet af foråret ansætter en CFO, en økonomichef. Begge skal påtage sig en række ledelsesopgaver herunder personaleledelse.

»Det kræver øvelse at være en dygtig personaleleder, og jeg har dyb respekt for dem. Det er stadig en udfordring for mig, hvis jeg møder folk med en lønmodtagerkultur. Mit personlige engagement gør, at jeg har svært ved at tackle dem, der er mere optaget af arbejdsvilkår end kunder – ligegyldigt hvordan virksomheden har det,« siger Preben Hjørnet.

Hjælp til at slippe lederrollen

Som led i virksomhedens strategi etablerer Blue Workforce sig i øjeblikket med salg og produktion i både Kina og USA. Den forventede vækst betyder en udvidelse af staben, og her er 500 nye medarbejdere slet ikke urealistisk, vurderer Preben Hjørnet:

»Den her virksomhed er startet for at få 15-20 procent af verdensmarkedet. De ambitioner skal du ikke have, medmindre du har et netværk, der kan sættes ind på de nødvendige poster. Dér er jeg så begunstiget, at jeg kender de rigtige,« siger han.

En af de rigtige er Carl Erik Skjølstrup, tidligere Vice President i Vestas, som i august sidste år fik tilbudt jobbet som højrehånd, eller mere formelt COO med ansvar for driften. Selv fortsætter Preben Hjørnet som adm. direktør med ansvar for virksomhedens strategiske udvikling.

»Alt det med at afklare budgetter og implementere planer står Carl Erik for, mens den nye CFO skal sikre, at det bliver en profitabel virksomhed. Vi er i et ekstremt frugtbart marked og skal være gearet til den enorme vækst, som vi forventer at tage hul på sidst på året,« siger han.

Folk skal med på ideen

Når Preben Hjørnet kan slippe den mere administrative del af leder­rollen, giver det plads til at bruge tiden på det, han er bedst til:

»Mit ansvar er at stå for den emotionelle og kreative del af managementrollen. Jeg skal sikre, at folk er med på ideen, er begejstrede og tager ansvar. Kort sagt er det mit ansvar, at medarbejderne gør de rigtige ting, mens de øvrige ledere har ansvar for at gøre tingene rigtigt.«

Hvis der en dag skulle være 500 medarbejdere på lønningslisten, forventer Preben Hjørnet, at det stadig er ham, der som ejer står i spidsen for Blue Workforce:

»Ligegyldigt hvor stor virksom­heden er, skal der stadig være en leder til at udstikke kursen – til at sikre, at man kan genkende profilen både indadtil og udadtil, og sikre, at vi forfølger vores mission om at demokratisere robotics.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som ejerleder må man erkende, at man aldrig kan være bedst til alt - uanset hvor dedikeret man er. En kanongod personaleleder er mindst lige så vigtig, som en kanongod CFO eller COO. Hvis ikke personalesituationen fungere mindst 95% hver eneste dag, så koster det på sigt, både de dedikerede medarbejdere, ens eget helbred og i sidste ende evnen til at leve op til kundernes forventning. NB. Hvem definerer hvad der er godt for samfundet? Det er ikke kun ingeniører der bør give noget tilbage til samfundet, det bør vi alle gøre.

  • 4
  • 0

Missionen med min virksomhed er at bevise, at robotter ikke behøver være dyre, og den mission giver jeg ikke køb på. Som ingeniører er det pligtforsømmelse, hvis vi ikke giver noget tilbage til samfundet

Og så er det lige min film knækker.

Det er fint nok at Preben Hjørnet vil sælge billige robotter, fred være med det.

Men det er jo ligesom fabrikanterne der erhverver sig robotterne, for dermed at kunne rationalisere (læs reduceret antallet af ansatte) produktionen.

Det har jeg meget svært ved at se som give tilbage til samfundet, worst case er der nok mere tale om at sætte samfundet endnu mere under pres.

https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

  • 1
  • 1

Det har jeg meget svært ved at se som give tilbage til samfundet,

Christian se den sidste del af din video, 14.30 - 15.50, ikke at jeg er helt enig i videon men det er et spørgsmål om anskuelse. - der er desuden ingen belæg for antagelserne.

For lige at tage det et niveau ned fra verdensøkonomi og apokalypse: Så er det da i den grad at give tilbage at frigøre robotter så mindre virksomheder har råd til at automatisere og følge med markedet i stedet for at det er et priviligie for store virksomheder som har fri kapital de kan binde i milliondyre setup. Automatisering giver i lige så høj grad mulighed for produktionsforædling som for besparelse.

  • 2
  • 0

Christian se den sidste del af din video, 14.30 - 15.50, ikke at jeg er helt enig i videon men det er et spørgsmål om anskuelse. - der er desuden ingen belæg for antagelserne.

Hvordan skal man lige kunne se til 15.50 på en video der kun varer 15 minutter?

Og ja det er muligt det er et spørgsmål om anskuelse, men at der ikke skulle være belæg for antagelserne er jeg ikke enig i - robotterne og automatisering vil komme, se eksempelvis de tanker man gør sig om selvkørende biler.

Det vil gøre rigtig mange arbejdsløse, og det behøver ikke være noget problem, hvis samfundet allerede nu begynder at geare sig til den kommende virkelighed - og det primære i det spil er at få ændret beskatning fra arbejde til kapitalskabelse.

For lige at tage det et niveau ned fra verdensøkonomi og apokalypse: Så er det da i den grad at give tilbage at frigøre robotter så mindre virksomheder har råd til at automatisere og følge med markedet i stedet for at det er et priviligie for store virksomheder som har fri kapital de kan binde i milliondyre setup.

Jeg køber ikke den med at det er at give tilbage til samfundet, det er imo hyklerisk at sige.

Det er fair nok at sige, at man vil lave billige robotter, som vil give selv små fabrikanter mulighed for at bruge robotter, osv, osv, men det er ikke det samme som at give tilbage til samfundet.

Og vi er nødt til at forholde os til verdensøkonomi - indenfor de sidste fyrre år er uligheden vokset voldsomt, fra at den rigeste 1% ejede ca. 25% af den globale formue, til den i dag ejer over 50%.

Det er et reelt problem, som robottisering kan være med til at gøre værre, hvis ikke man som sagt begynder at kikke på hvordan beskatning skal foregå i fremtiden.

Automatisering giver i lige så høj grad mulighed for produktionsforædling som for besparelse.

Automatisering er medvirkende til besparelse, og sikre en ensartet produktion - men det vil være uærligt at hævde at ens primære sigte med robottisering ikke er at reducere behovet for arbejdskraft til de ensformige opgaver.

Ikke at jeg vil fremstå som maskinstormer, overhovedet ikke, men vi skal være ærlige omkring hvordan den udvikling vi laver påvirker arbejdsmarkedet, og den sociale balance.

  • 2
  • 0

Det vil gøre rigtig mange arbejdsløse, og det behøver ikke være noget problem, hvis samfundet allerede nu begynder at geare sig til den kommende virkelighed

Automatisering har været i gang de siden 60'erne og robotterne har været med siden 80'erne, så en disruption er der ikke ligefrem tale om. Der har ikke være stigende ledighed siden 80'erne (faldet fra 9% til 3%). Hvis det bliver et større problem fremover med stigende velfærd og faldende efterspørgsel, så kan man jo altid genindføre efterløn og sænke pensionsalderen. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbe...

Og vi er nødt til at forholde os til verdensøkonomi - indenfor de sidste fyrre år er uligheden vokset voldsomt, fra at den rigeste 1% ejede ca. 25% af den globale formue, til den i dag ejer over 50%.

Det er et reelt problem, som robottisering kan være med til at gøre værre, hvis ikke man som sagt begynder at kikke på hvordan beskatning skal foregå i fremtiden.

Der er mange ting i verden der ikke er som de burde være, men det er ikke tekniknologisk spørgsmål hvor skylden kan skydes på automatisering. Det er et politisk spørgsmål, hvor man må acceptere og agere på, at nogle mennesker bare er idioter.

Automatisering er medvirkende til besparelse, og sikre en ensartet produktion - men det vil være uærligt at hævde at ens primære sigte med robottisering ikke er at reducere behovet for arbejdskraft til de ensformige opgaver.

  • Find nogle videoer med atuomatisering indefor svejseopgaver, inspektion af materialer og fødevarer og produktionskontrol med 6sigma.
  • Du har ret i at det primært er for at fjerner ensformigt opslidende manuelle arbejdsopgaver og forbedre arbejdsmiljøet.

Fremtiden kan man jo kun gisne om og det er et spørgsmål om anskuelse, men fortsætter udviklingen som de sidste 40 år, (også ind i kontor og djøf-verdnen) så er jeg fortrøstningsfuld.

  • 0
  • 1

Automatisering har været i gang de siden 60'erne og robotterne har været med siden 80'erne, så en disruption er der ikke ligefrem tale om. Der har ikke være stigende ledighed siden 80'erne (faldet fra 9% til 3%). Hvis det bliver et større problem fremover med stigende velfærd og faldende efterspørgsel, så kan man jo altid genindføre efterløn og sænke pensionsalderen.

Ja, men udviklingen er eksponentiel, og som nævnt står eksempelvis de autonome køretøjer lige om hjørnet, hvilket i USA vil underminere en af de brancher der beskæftiger flest mennesker.

Man kan godt sænke pensionsalderen, og genindføre efterlønnen (hvilket bare slet ikke er nok, vi bliver nødt til at forholde os til omsætningsbeskatning og borgerløn), men det store spørgsmål er stadig, hvor skal pengene komme fra?

Der er mange ting i verden der ikke er som de burde være, men det er ikke tekniknologisk spørgsmål hvor skylden kan skydes på automatisering. Det er et politisk spørgsmål, hvor man må acceptere og agere på, at nogle mennesker bare er idioter.

Det var dog en patetisk holdning at have.

Man kan ikke bare fraskrive sig ansvaret og lægge det over på politikerne - ingeniører bør også beskæftige sig med den sociale og økonomiske udvikling, i stedet for bare at gemme sig under et vi-laver-jo-bare-teknik udsagn.

Især når resultatet af det teknikene laver faktisk kan påvirke fremtiden radikalt.

Fremtiden kan man jo kun gisne om og det er et spørgsmål om anskuelse, men fortsætter udviklingen som de sidste 40 år, (også ind i kontor og djøf-verdnen) så er jeg fortrøstningsfuld.

Kurven over formuefordeling er accelererende, så hvis ikke den knækkes (helst i går), så vil den ene procent eje over 90% af den globale formue om 40 år - det ser jeg intet fortrøstningsfuldt i!

  • 2
  • 0

Man kan ikke bare fraskrive sig ansvaret og lægge det over på politikerne - ingeniører bør også beskæftige sig med den sociale og økonomiske udvikling, i stedet for bare at gemme sig under et vi-laver-jo-bare-teknik udsagn.

Jeg mener også bestemt man skal tage del af ansvaret i samfundet som ingenør, som artiklen giver et eksempel på. Der vil dog stadig være dette økonomiske gab og stigende difference, om der er robotter eller ej. Men at give robotter skylden, det er at gø op af det forkerte træ. Der har været høj arbejdsløshed før, og store økonomiske og magtforskelle før, uden robotter. Det kan godt være at der løbende skal være en ny tilgang til arbejdsmarkedet, og den enkeltes tid på arbejdsmarkedet skal sænkes, vi arbejder heller ikke længere 12 timer. Men det ændre jo ikke på mængden af resourcer eller niveauet af produktion.

Kurven over formuefordeling er accelererende, så hvis ikke den knækkes (helst i går), så vil den ene procent eje over 90% af den globale formue om 40 år - det ser jeg intet fortrøstningsfuldt i!

Man kan ikke ændre direkte på den globale økonomiske model som teknisk ingeniør, så ville andre proffessioner være bedre afsæt. Men man kan disrupte og ændre markedet som eksempelvis giver markedsandel til den nedre 10% du nævner, eksempevis med billige robotter. Du kan jo ikke lade en potentiel teknologi være, eller lade være med at træde ind på et marked, ellers vil noglen andre bare gøre det. Så må man jo hellere sørge for at det er en selv eller dem med bedste intentioner.

  • 0
  • 0

Men at give robotter skylden, det er at gø op af det forkerte træ.

Du læser ikke hvad jeg skriver!

Jeg giver ikke robotterne skylden, men påpeger at i forbindelse med deres indtog kommer en udvikling som vil udhule mere og mere arbejde.

Det kan sådan set være fint nok, da det typisk er monotont arbejde der fjernes, men hvis ikke vi finder en model for hvordan dem der rammes af arbejdsløshed så får et levegrundlag (og et værdigt liv, hvor ens arbejde ikke er ens identitet), så har vi et rigtig stort problem.

Og det er i det lys at jeg mener det klinger lidt hult at påstå man giver noget tilbage til samfundet ved at forsyne producenter (kapitalhavere) med billigere/smartere produktionsmidler - det er fair nok at ville lave gode/billige robotter, men så vær dog ærlig om det.

Der har været høj arbejdsløshed før, og store økonomiske og magtforskelle før, uden robotter.

Du sidder måske og argumenterer for at vi skal genindføre middelalderen, eller vi skal tilbage til at jorddrotterne er de eneste som kan opstille til landstinget?

Så ja, der har været forskelle før, men det var så sandelig også ensbetydende med at der ikke var noget velfærdssystem, som vi kender det i dag (selv om stærke kræfter er godt i gang med at demontere det).

Op til Wall Street krakket var der en global ulighed ca. som nu, men den blev så udjævnet ind til midten af firserne, hvor den så er steget drastisk, og inden for de sidste fem år voldsomt, uden at vise nogen tegn på at ændre kurs, tværtom.

Men det ændre jo ikke på mængden af resourcer eller niveauet af produktion.

Måske, men hvis hovedparten af befolkningen dårligt har råd til at overleve, så er der ingen der har råd til at købe produkterne - og vi kan meget vel snart nå et tipping point.

Men man kan disrupte og ændre markedet som eksempelvis giver markedsandel til den nedre 10% du nævner, eksempevis med billige robotter.

Du mangler vist (eller ignorerer den bevidst) noget helt basal økonomisk viden, det er slet ikke sådan det fungerer.

Jeg vil anbefale dig f.eks. at læse noget af Thomas Piketty om økonomi i det tyvende århundrede - og så kommer vi nok ikke meget længere, uden at køre i ring.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten