Robotplæneklippere på afveje i Sverige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Robotplæneklippere på afveje i Sverige

En ensom robotplæneklipper bevægede sig tirsdag rundt i Täbys gader nær Stockholm. En lokal borger ringede straks til politiet. Robotten kunne kollidere med en bil, skære noget over eller køre en uskyldig fodgænger ned, mente anmelderen

Trods risikoen undlod politiet dog at sende en patrulje. I stedet blev naboerne sat i gang med at fange maskinen.

Et eksempel på en robotplæneklipper med tilladelse fra Roboteksperten.dk Illustration: Foto: Med tilladelse fra Roboteksperten.dk

Robotter igen under kontrol

Historien i Täby skabte en del opsigt i flere svenske medier. Og her kunne politiet fortælle, at robotten ikke var på flugt, men var en del af et miljøprojekt i en større park, som blandt andet Kommunen og NCC stod bag.

»De har tilsyneladende meget god kontrol med plæneklipperen« fortæller Kia Samrell fra Stockholms politi til Nyheter24

En anden løssluppen robotplæneklipper skabte i maj panik i Linköping i Sverige.

Her skrev den lokale presse, at ejeren anmeldte en savnet robotgræsplæneklipper til politiet.
I Lindköping fik anmeldelsen politiet til at udsende et billede af den savnede robotplæneklipper. Nogle mennesker i lokalområdet så robotten, og ejeren fik robotplæneklipperen tilbage.

Roboteksperten: Det virker mystisk

»Så vidt jeg ved, har vi ikke haft nogen situationer med løsslupne hjemmerobotter i Danmark«, siger medejer af roboteksperten.dk, Jesper Skov.

»Det kan ikke ske med de robotplæneklippere, vi sælger«

Han forklarer, at der skal ligge et kanttråd i form af en ledning omkring græsplænen, hvor begge ender kobles til ladestationen. Hvis der er et brud på kantråden stopper robotten.

Det er derfor svært at forstå, hvordan de svenske klippere skulle være kommet ud af "folden".

Fjernkontrol muligt med app

Det fremgår ikke af de svenske medier, hvorvidt der har været fjernkontrol på robotterne, og hvor langt de har været fra deres base.

Fjernkontrol er dog muligt. Plæneklipperen kan stoppes på afstand, hvis man har installeret en produktspecifik app på telefonen, fortæller Jesper Skov:

En anden robot, som kunne løbe væk er støvsugeren.

»Robotstøvsugeren kan i princippet godt stikke af, hvis døren er åben ud til. Men når den ikke har mere batteri vil den selvfølgelig stoppe«, fortæller Jesper

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Robotstøvsugeren kan i princippet godt stikke af, hvis døren er åben ud til. Men når den ikke har mere batteri vil den selvfølgelig stoppe«

Den kan ikke køre uden batteri, så det er formodentlig strøm den er løbet tør for.

  • 3
  • 12

En lokal borger ringede straks til politiet. Robotten kunne kollidere med en bil, skære noget over eller køre en uskyldig fodgænger ned, mente anmelderen

Ja for tænk at skulle udvise så meget initiativ, at man selv lige stillede den op af en mur, hvis men mente at den var til fare. Nej så hellere ring til politiet og vente med at der bliver gjort noget ved det indtil de dukker op,

  • 9
  • 0

Sådan en robotklipper burde være udstyret med en radiosignalmodtager fra ladestationen f.eks. radius = 50 mtr. eller bedst en justerbar radius, så den stoppede når radiosignalet slap op.

Det ville også gøre det nemmere at finde den igen ....

Det kunne også være en GPS-modtager, så man lærte robotten grundens ydre koordinater. Tænkt som sikkerhed i tillæg til den nedgravede ledning

  • 4
  • 2

Han forklarer, at der skal ligge et kanttråd i form af en ledning omkring græsplænen, hvor begge ender kobles til ladestationen. Hvis der er et brud på kantråden stopper robotten.

Er det muligt at grave kanttråden for langt ned?

  • 1
  • 0

De robotplæneklippere jeg har set kører med hastigheder, hvor man typisk vil sige at ting kolliderer med dem, nærmere end at de kolliderer med ting.

  • 2
  • 0

Har alle robot-plæneklippere ikke en rød nødstop knap på toppen, så det er muligt at stoppe den hvis man møder dem på afveje?

  • 8
  • 0

I artiklen: "En ensom robotplæneklipper bevægede sig tirsdag rundt i Täbys gader nær Stockholm. En lokal borger ringede straks til politiet."

Måske skulle de hellere have ringet til den lokale hundefanger, de har sikkert god erfaring med at fange herreløse genstridige "dyr" der strejfer rundt. ;-)

Senere i dyrefanger rapporten: Utilregnelig adfærd, knurrede kraftig under indfangning. Mangler øremærkning og halsbånd med ejerens navn. Lystrer ikke sit eget navn Husqvarna. Bemærk farligt at klø den på maven. ;-)

  • 9
  • 0

Har selv sådan en dims kravlende rundt. Den model jeg har er meget stilfærdig og klipper flot. Er dog 'stukket af' ud af 'indhegningen' en gang. Jeg fulgte den på 'sporet' og fandt den inde i mine rhododendroner ;). Noget senere fik den 'en blodprop i benet' og kørte hele tiden i cirkler. Efter at den fik en ny hjerne (styreprint) har den dog opført sig ordentligt.
Der er masse sikkerhedsfaciliteter på maskinerne. Hvis man forsøger at løfte dem, så standser de. Hvis der ikke er strøm i kantledningen standser den også. Nogle er også udrustes med PIN, så man ikke kan starte den uden at PIN tastes ind. Det er nok mest for at undgå at den bliver stjålet.
Der lægges en ledning langs kanten af græsarealet. Så holder maskine sig indenfor ledningen. Ledningen graves ikke ned men sættes fast med pløkke. Efter et par måneder en sommer kan ledning ikke ses mere.

  • 6
  • 0

Sådan en robotklipper burde være udstyret med en radiosignalmodtager fra ladestationen f.eks. radius = 50 mtr. eller bedst en justerbar radius, så den stoppede når radiosignalet slap op.

Det ville også gøre det nemmere at finde den igen ....

Det kunne også være en GPS-modtager, så man lærte robotten grundens ydre koordinater. Tænkt som sikkerhed i tillæg til den nedgravede ledning

Det er meget usandsynligt at en robotplæneklipper bliver syg på en måde at den kan køre videre, men ignorerer den manglende kanttråd.
Skulle det ske, er den nok også så syg at den vil ignorere andre stopsignaler.

Men husqvarnas klipperne kan udstyres med GPS/mobil-modul, så de kan fjernstartes/stoppes, sende fejlbeskeder, og alarmere hvis de kommer udenfor en defineret grænse.
Jeg har en tracker i min, der afslørede at GLS kørte 130 km/h på vestjyske landeveje ;-)

  • 2
  • 0

Fjernkontrol er dog muligt. Plæneklipperen kan stoppes på afstand, hvis man har installeret en produktspecifik app på telefonen, fortæller Jesper Skov

Er det ikke bare et spørgsmål om at installere App'en. Så kan man "styre" alle plæneklippere fra producenten, som man kommer i nærheden af ?

Det er jo netop det med sikkerhed. Jeg kan f.eks. nemt downloade SONOS App'en og så skrue op/ned for musikken hos dem jeg kender der har SONOS:

Masser af tilsvarende systemer har ingen sikkerhed. Det har klyderne der har lavet det ikke bygget ind i fra start, sikkert pga. uvidenhed....

  • 1
  • 1

r det ikke bare et spørgsmål om at installere App'en. Så kan man "styre" alle plæneklippere fra producenten, som man kommer i nærheden af ?

På Husqvarna 2xx modellerne styrer man via SMS. Den første SMS den modtager efter installation er master, og kan tillade adgang til 3-4 andre numre (og skifte master)
SMS fra andre ignoreres.
På 3xx serien skal maskine og telefon parres, de nærmere detaljer kender jeg ikke endnu, min maskine er hos forhandleren for at få installeret modulet.
Så der er tænkt på sikkerheden.

Lykkes det at få kontakt med maskinen; måske ved at spoofe afsender nummeret i SMSen kan man ikke gøre meget andet end at starte og parkere moweren.

Ved at gå i testmode via servicemenyen, kan man sætte moderen til at ignorere kabelsignalet, men jeg tvivler meget på at det kan gøres pr. fjernbetjening.

  • 1
  • 0

Ufatteligt at aftonbladet.se ikke har en artikel om hvordan en diskriminerende politimand, nådesløst og uden at vise følelse standsede en aktivist i et verdensprojekt der skulle hjælpe sultne børn eller klimaet, men forklaringen findes i artiklen.
"Trods risikoen undlod politiet dog at sende en patrulje".
Det er et mønster man genkender hvis man læser nyheds blogs fra Sverige.
De har nok troet at det var en "blatte" der var på springtur fra en nærliggende ghetto, som svensk politi aldrig beskæftiger sig med af frygt for egen sikkerhed eller af angst for at blive fyret på grund af negativ presse.

"I Lindköping fik anmeldelsen politiet til at udsende et billede af den savnede robotplæneklipper."
Hvis man har lidt humoristisk sans kan man tænke på at i Sverige får politiet på puklen for racisme hver gang de viser uslørede billeder af eftersøgte som ikke er etnisk svenske.

Jeg ved godt at jeg (mis)bruger artiklen som afsæt til politik, men overskriften lå lige til højrebenet.

  • 0
  • 0

"Trods risikoen undlod politiet dog at sende en patrulje".


Det er en Svensk vittighed; Reglen er at jo mere indforstået og underspillet ironien er, jo bedre er den.

PS:
De danske medier fatter ikke en brik af Sverige og det smitter af på resten af landet!

Når man læser en dansk avis så er det ret tydeligt at det er de samme meninger fra omkring 3 klummeskrivere som konstant og uforanderligt kører i ring - helt ubesværet af behovet for konkret viden om emnet. Det er meget underligt - turen er 30 km og koster 138 kroner med Øresundstoget - men også meget Dansk:

Eftersom "vi Danskere" er de bedste til alting så er der jo ikke noget "vi" kan lære og derfor ville det bare være spild af tid at forsøge på det.

  • 4
  • 0

Jeg tror det er fordi at man jo så nødig vil opføre sig ukorrekt i Sverige, så må man hellere ringe til myndighederne.
Hvad nu hvis man kom til at opføre sig fordomsfuldt mod maskingen. Kan kunne både kom ud i at kalde den ham eller hun, i stedet for høn(?).
Eller måske grønne uhyre i stedet for svensker med anden baggrund end svensk.
Ja, man skal være forsigtig. :D

  • 1
  • 0

medmindre man har en billardbordspoleret græsplæne, som det vel er rettteligt forordnet i de ensrettede parcelhuskvarterer, er udvalget af robotklippere til grin herhjemme.

En grund med naturlige variationer, dertil hjemsøgt af et udvalg af mosegrise og gravhunde, er man tvunget til at fremskaffe f.eks. en LawnBott LB1500 SpyderEVO fra udlandet.

Samtlige afprøvede fra diverse centre og maskinstationer er ganske ynkelige i terrænduelighed og evne til at manøvrere omkring varierende arter af bevoksninger.

Den gamle selvkørende + 14 årig skoleknægt er det mest driftsikre.
Han løber heller ikke ud på gader og stræder med maskinen.

  • 1
  • 0

Jeg har prøvet 2 robotplæneklippere i den billige nede ( 3-4000.-) . En Aldi model for 2 år siden og sidste år en H Nyborg model . Spildt utallige timer på at få det til at fungere. Det er i begge tilfælde end med at handlen er gået retur. :o(

  • 0
  • 0

Robotplæneklippere generelt er noget ekstremt dyrt skrammel, som ikke fungere i praksis.

Det konkludere en helt ny svensk test, hvor over halvdelen af robotterne dumpede med et brag, men resten lige netop klarede sig over min. grænsen, herunder Husqvarna Automower 320 til en pris på ca 23.000 kr fulgt af Honda Miimo 520 til 20.000 kr .

Begge to mærker, som er kendt for kun at levere den allerbedste kvalitet, men til priser som er måske dobbelt så dyre som de billigste, til gengæld holder de mange år uden fejl eller problemer, så pengene er bestemt givet godt. (noget som jeg har bittert måtte konstatere ved køb af Texas motorplæneklipper til 2495,00 kr mrk Razor 5150 TR/WE med elstart, der bogstaveligste forstand hurtigt faldt fra hinanden og som efter 10 plæneklipninger var slidt op i lejer og kobling (alt var udformet i hårdt plast(.!) og derfor blev returneret heldigvis med pengene tilbage, kontra erstatningen fra Husqvarna, der godt nok kostede 4700 kr, men som absolut er gennemtænkt i alle detaljer, og hvor kun de allerbedste og (over) korrekt dimensioneret materialer er anvendt. Ren nydelse for en kvalitetsbevist ingeniør!

Aldrig mere discountkøb på en maskine, som bare SKAL virke år efter år, blot et godt råd...

Læs hele den komplette svenske test her:

http://www.testfakta.se/tester/hem-och-hus...

Søg også på www.dinside.no efter gressklipperobot eller robotgressklipper, (som de kaldes på norsk) for at læse flere artikler om disse mere eller mindre ubrugelige robotter, som koster mere end en plæneklippertraktor.

http://m.dinside.no/php/art.php?id=933997

  • 1
  • 0

Har også været på den med Aldi modellen. Fik den i gave. Den havde svært ved at køre ud af 'garagen', komme ind igen for at lade og så støjer den ret meget. Vendte hvis den opdage græsstrå med sin optiske sensor ;). Den blev skippet. Bruger nu en Worx. Meget mere stabil. Klare også en snæver passage. Et minus både hos mig og testlaboratorierne har været ude for, at de er stukket af. Hos mig når den dog ikke så langt;). En ulempe er, at den ikke klipper helt ud til kanten, men der er vist nogle sikkerhedskrav til hvor tæt på kanten knivene må være.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten