Robothånd griber som en blæksprutte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Robothånd griber som en blæksprutte

Illustration: Festo

Inspireret af blækspruttens gribeteknik har den tyske automationsgigant Festo opfundet en robottentakel, OctopusGripper. Den består primært af silikone og kan gribe om mange forskellige objekter og holde dem fast via sugekopper, forklarer Festo selv.

I videoen nederst i denne artikel kan du for eksempel se OctopusGripper sno sig om et metalrør, holde et blad, en bold samt hælde et glas vand op fra en flaske.

Læs også: Transportbåndet sorterer og bygger mens det transporterer

Robottentaklen bevæger sig ved, at trykluft føres rundt i små luftlommer, som sidder i forlængelse af hinanden. Sådan virker mange af Festos robotter. Når luftlommerne fyldes med trykluft, bøjer tentaklen sig og griber om objekter. Tentaklen bøjer kun indad, blandt andet fordi der er små fordybninger på indersiden af den.

Octopusgripper er udstyret med to rækker sugekopper, ligesom blæksprutters tentakler i den virkelige verden. Sugekopperne bliver gradvist mindre, som tentaklen bliver tyndere. De større af sugekopperne kan suge objekter fast ved hjælp af vacuum.

Læs også: Festos topchef: Nu rykker den fjerde industrielle revolution

Egenskaberne tilsammen gør, at robottentaklen kan gribe om mange forskellige størrelser og materialer. Dermed kan den løse flere opgaver end mange andre robothænder, som ellers er produceret til at kunne løse en bestemt opgave, og hvis den ændrer sig, skal hånden også have ny udformning

Robottentaklen er lavet i bløde materialer, primært silikone, hvilket også giver den større bevægelighed end mange andre gribehoveder.

Læs også: Robotter skal sortere skraldet i Holstebro

Større automation mangler mere fleksibilitet i robotterne

Som virksomhedsproduktion bliver gradvist mere automatiseret, bliver der også forlangt mere og mere af robotterne. Derfor arbejder Festo på at udvikle robotter, der både kan løse mere komplekse opgaver, og som er tilstrækkeligt sikre til at arbejde sammen med mennesker. Festo fremhæver, at blækspruttearmen sidder på en såkaldte softbot, hovedsageligt fremstillet af bløde materialer, så det er sværere at gøre skade.

Læs også: Aalborg Universitet bygger fremtidens automatiserede fabrik med danske robotter

Med et netværk af universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder, Bionic Learning Network, har Festo allerede undersøgt, hvordan man kan lave robotter, der efterligner biologien og naturen. Her kan du for eksempel se den fjernstyrede guldsmed BionicOpter.

Se videoen med OctopusGripper her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først