Robot - topmoderne hjælper eller en trussel mod menneskeheden?

Dønningerne fra den seneste robotdebat har kun lige lagt sig: Er det i orden at lade en robotstøvsuger håndtere nullermændene hos danske pensionister, eller er det et skridt i den forkerte retning - væk fra medmenneskelighed og omsorg og i retning mod ren og skær kassetænkning?

Meningerne er delte - på nøjagtig samme måde, som robotterne gennem tiden har skilt vandene. På den ene side står de ihærdige robotfortalere, som begejstres over teknikkens muligheder, fremskridtet og de spændende potentialer, der venter i fremtiden takket være de mekaniske hjælpere.

På den anden side står skeptikerne. De allermest bekymrede frygter, at robotterne ender med at vende sig mod menneskeheden og overtage verdensherredømmet - et scenarie, som Hollywood efterhånden har filmatiseret et utal af gange og som også er plottet i den svenske seriesucces 'Ægte mennesker', som netop nu vises på DR1.

Disse Lego Mindstorm-robotte siger og bevæger sig som kyllinger. De skal vise, hvor let vi kan få maskiner til at minde om levende væsner. (Foto: Danmarks Industrimuseum) Illustration: Danmarks Industrimuseum

Robotter laver morgenmaden

På Danmarks Industrimuseum er man ikke i tvivl om, at robotterne er kommet for at blive, og på udstillingen 'Dyt båt robot' kan man blive klogere på robotternes mange potentialer og ikke mindst, hvordan de bliver brugt.

»For nogle er robotter stærkt mystificerede objekter, som det kan være svært at forholde sig til, især fordi det er de færreste, vi faktisk ser. Når vi spiser cornflakes til morgenmad eller en frostpizza til aften, tænker vi ikke over, at intet menneske har rørt ved hverken ingredienser, emballage eller lignende. Det hele bliver klaret af robotter,« fortæller museumsinspektør og ansvarlig for udstillingen, Brian Wiborg.

Udstillingen byder på industrirobotter i fuld sving - lige fra en udfaset svejserobot fra 1990'erne, der udfører sine allersidste opgaver på udstillingen, til topmoderne robotarme.

Tilsammen giver de et godt indtryk af den hastige udvikling på området.

Man kan blandt andet opleve en robotarm fra Universal Robots i Odense, der som den eneste i verden er godkendt til at virke uden afskærmning.

Græker byggede flyvende trædue

www.industrimuseet.dk Selvom robotter umiddelbart virker som noget særdeles nutidigt og højteknologisk, er tanken om at få en maskine til at udføre menneskets arbejdsopgaver på ingen måde ny.

Allerede for 2.500 år siden overvejede den græske filosof Aristoteles mulighederne for at skabe en hakke, der kunne arbejde uden menneskehånd, og en selvkørende væv.

Det var dog til underholdning frem for arbejde, at den græske matematiker Archytas af Tarentum (428-350 f.v.t.), skabte den første dokumenterede automat - forfaderen til de moderne robotter: En trædue, som takket være bevægelige vinger kunne flyve 200 meter.

Automater som underholdning var også fremtrædende i oplysningstiden. Blandt de mest berømte opfindere var Jacques Vaucanson, som skabte opsigtsvækkende dukker, der kunne spille på cembalo og tværfløjte.

Menneskets drøm om at manipulere med videnskab og natur gør også sit indtog i litteraturens verden, ikke mindst med Mary Shelleys verdensberømte roman 'Frankenstein' fra 1818, hvori hun beskriver Frankensteins arbejde med at skabe et nyt væsen - dog af menneskedele frem for metal.

Men det er først over 100 år senere, i 1921, at ordet 'robot' bliver tilføjet det almene ordforråd. Det oprindelige begreb stammer fra skuespillet R.U.R (Rossum Universal Robots) af den tjekkiske forfatter Karel Capek, hvor mennesker skaber maskiner til at erstatte arbejderne.

Ordet har sin oprindelse i det tjekkiske 'robota', som betyder tjener eller træl.

»Især rumfarten i 1950'erne giver for alvor næring til hele science fiction-tanken, og overvejelserne omkring, hvad der vil ske, hvis mennesket bliver til en maskine, begynder for alvor. Der opstår en dystopi, hvor robotterne bliver fremstillet som forfærdelige væsener, der er ondsindede og vil overtage verden,« forklarer Brian Wiborg.

Stjæler robotterne vores arbejde?

Opfattelsen af robotter som noget potentielt problematisk gennemsyrer fortsat store dele af vores nutidige samfund, og en del af forklaringen på det skal findes i den måde, hvorpå mekaniseret arbejde er blevet indført i vores verden.

»Det er enormt interessant at se, hvor skeptiske vi fortsat er over for robotter, og hvor alvorstung vores omgang med dem er. Vi har tydeligvis svært ved at vænne os til deres tilstedeværelse,« siger Brian Wiborg.

Især i 1970'erne og 1980'erne var der en voldsom debat om, hvorvidt robotterne tog arbejde fra menneskerne.

»Men reelt har de jo betydet vækst. Nogle har måske mistet deres job, men så har de fået andre muligheder, for arbejdsløsheden er jo ikke blevet større,« understreger museumsinspektøren.

Japanerne elsker robotter

Brian Wiborg peger på en interessant forskel imellem den vestlige verdens og Sydøstasiens opfattelse af robotter og deres evne til at lette vores hverdag.

Skepsissen over for robotterne og de muligheder, de giver, hører nemlig fortrinsvis Vesten til - i Sydøstasien bliver de omfavnet og udforsket på en helt anden måde. Og det er der en god grund til:

»Japanerne elsker robotter. Deres industrialisering er skabt af robotter, så de har aldrig haft en arbejderkultur som den, vi har i den vestlige verden. Japan var et fattigt bondesamfund frem til 1950-60, hvor der kom et kæmpe boom på grund af teknologi, så de er meget mere åbne over for at lukke de nye muligheder ind. For dem har robotterne kun skabt vækst og aldrig rigtig taget nogens arbejde, for de job eksisterede ganske enkelt ikke før,« fortæller Brian Wiborg, som dog vurderer, at fremtidige generationer vil tage mod de mekaniserede væsener med mere åbne arme - også i Vesten:

»Det handler om, at de i stigende grad bliver afmystificerede, og det bliver helt sikkert skeptikerne, der kommer til at tabe debatten. For udviklingen vil kun én vej, og det er fremad,« siger han.

'Dyt båt robot', indtil 31. december 2012. Der er særlige aktiviteter i uge 39 og uge 42. Se mere på www.industrimuseet.dk

Robotter efterlyses

Udstillingen på Danmarks Industrimuseum forandrer sig løbende, og Brian Wiborg er fortsat på jagt efter virksomheder, der kan have lyst til at udlåne robotter i en kortere eller længere periode.

»Vi vil rigtigt gerne have flere virksomheder i spil, som vil låne os deres robotter - også gerne for en kortere periode - så vi kan vise, hvad der bliver arbejdet med rundt omkring,« siger museumsinspektør Brian Wiborg.

Museet kan kontaktes på museet@industrimuseet.dk

Emner : Robotter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Læste kort; stjæler robotter vores jobs?

Ja.

Mit spørgsmål; hvilke nye sektorer skal vi lave efter servicesektoren for at få alle i arbejde?

Hvorfor skal vi stadig have vækst?

  • 0
  • 0

Læste kort; stjæler robotter vores jobs?

Ja.

Mit spørgsmål; hvilke nye sektorer skal vi lave efter servicesektoren for at få alle i arbejde?

Hvorfor skal vi stadig have vækst?

Hvorfor skulle robotter stjæle vores jobs? En robot, øger produktionen, og øget produktion, øger behov for salg. At øge salget, øger behovet for købekraftige kunder, og igen, så øger det behovet for jobs. Robotter, fører således til flere jobs. Alternativet er, at hele økonomien vil dykke, og forsvinde i et nul. Robotter er ikke problemet. Problemet, er det kommunistiske erhvervsliv, der ønsker markedsøkonomien skal forsvinde.

  • 0
  • 0

Nej, de giver ikke flere job.

Bare fordi de kan producere mere, betyder det ikke at de gør det. Der bliver allerede produceret den mængde der er brug for. Så isteddet for at producere mere, så bliver der produceret samme mængde, men med færre ansatte, da robotterne kan klare mange personers arbejde.

De eneste nye job de skaber, er til dem der skal bygge, vedligeholde og styre robotterne.

  • 0
  • 0

För 50 år sedan kunde de minst begåvade 5% försörja sig på yrkesarbete genom att arbeta hårt, vara noggranna och lojala.

Redan i dagens samhälle kan inte de 25% med lägst begåvning försörja sig på ett yrkesarbete utan stöd och skydd.

I Sverige ökar antalet byråkrater, yrkespolitiker och en hoper konstiga utbildningar som inte skulle efterfrågas på en fri marknad, tack vare det kan många sysselsättas, om än deras arbeta ofta är så destruktivt att medborgarna skulle vinna på att de gick hem med bibehållen lön.

Nordafrika har ca. 16miljoner barnslavar, de flesta lever så tufft så den inte upplever sin första tonårsdag, tidigare tillverkade de varor som gick att sälja utanför lokalsamhället, men teknikutvecklingen gör att så inte längre är fallet.

Okvalificerad arbetskraft ersätts allt oftare av effektiv teknik.

För inte länge sedan summerade kassapersonal prislappar, sen kom streckkoder och nu ökar antalet självbetjänings möjligheter.

Automatiska lager ökar hela tiden, alla chaufförer piloter och maskinister kommer ersättas av säkrare och billigare teknik.

Ett gruvföretag i Australien avskedar tusentals lokförare, med resultatet att transporterna ökar med 30% med samma vagnpark.

Börsmäklare ersätts med av robotar och snart även kirurger och tandläkare.

Honda har redan en testrestaurang där alla kypare är robotar, kunderna servas optimalt, alla kypare vet alltid allt så de kan utnyttja resurserna maximalt och ingen kund blir bortglömd.

Sydkorea har fängelsevakter och engelsklärare som åker runt mellan skolbänkarna och pratar med barnen (då är det ofta en lågavlönad lärare som sitter i Filipinerna som pratar genom roboten med barnen, men snart blir även den utkonkurrerad).

Även yrken som telefonförsäljare kommer övertas av robotar, då tekniken gör att vi inte märker det inom 10 år gissar jag.

Om 30 år kanske bara de 20% mest begåvade kan försörja sig på ett yrkesarbete utan stöd.

När vi gick från jordbrukssamhället till industrisamhället och så vidare till tjänstesamhället ökade behovet av arbetskraft, men denna gång riskerar utslagningen slå sönder dagens nordiska samhällsmodell.

Inte ska vi väl bygga ett samhälle där 80% av oss sysslar med att kontrollera och dirigera varandra och 20% kan flytta till vilket land de vill och därmed får hela makten?

Jag har funderat länge på detta och lutar åt att det bästa är att avveckla alla dagens låtsas yrken och bidrag, föra över allt till ett medborgarstöd, till alla rik som fattig, så plattskatt, bort med alla avdrag och reducera därmed skattemyndighetens personal maximalt.

Sen kan alla syssla med utbildning, kultur, idrott, vad som helst, hela livet, de som kan, kan dessutom sälja sin förmåga och få extra köpkraft.

Då skulle kanske samhället gå mot de mer ursprungliga värdena.

Status gå från ekonomisk makt till kunskap, klokhet, förmåga och popularitet.

Se bara hur svensk barnomsorg totalt sett i stort sysselsätter lika många som tidigare system med hemmafruar, vinsten är noll vad gäller produktion av säljbara mervärden Det blev som Alva Myrdal ville, dagis är för att samhället ska kunna indoktrinera barnen så de blir lätt styrda medborgare.

Om robotisering tas emot på rätt sätt kan det befria människan och skapa ett hållbart samhälle efter tjänstesamhället.

  • 0
  • 0

Nej, de giver ikke flere job.

Bare fordi de kan producere mere, betyder det ikke at de gør det. Der bliver allerede produceret den mængde der er brug for. Så isteddet for at producere mere, så bliver der produceret samme mængde, men med færre ansatte, da robotterne kan klare mange personers arbejde.

De eneste nye job de skaber, er til dem der skal bygge, vedligeholde og styre robotterne.

Hvis de kan producere mere, men ikke gør det, så giver det underskud. Eller, varen må sælges dyere. Hvis varen må sælges dyere, giver det ikke arbejdspladser: Dyere varer, fører til færre kunder, med højere løn. Som regel, er det ikke nok til, at holde produktionen igang, og virksomheden går konkurs. Og så kan vi tilføje robotter til listen, som "arbejdsløse".

Det, som bedst vil betale sig for erhvervslivet, er at bruge robotter, fordi det øger kvaliteten, og giver muligheder, som vil være for dyr, ved manuel samling. Men, at man beholder beskæftigelsesniveauet, eller øger det, så der vedbliver at være økonomi, og kunder. Det er naturligvis op til erhvervslivet.

Det er ikke robotterne, som giver arbejdsløshed. Tværtimod. Det er virksomhederne, der skaber arbejdsløshed, og bruger robotter som middel.

  • 0
  • 0

Fik vi massearbejdsløshed ved at landbruget blev fyldt med maskiner? Nej, vi blev allesammen meget mere velstående.

Den produktion der kan overtages af robotter, bliver blot tilgængelig for langt flere mennesker. I 80'erne havde de færreste et videokamera (stort skrummel). Nu har alle et langt bedre videokamera i lommen.

Det skal da ikke være noget politisk spørgsmål i hvilket omfang man skal benytte robotter. De mennersker og de virksomheder der ønsker at bruge robotter, skal selvfølgelig gøre det. Hvem har ret til at gribe ind? Spørgsmålet "skal vi have robotter" giver derfor ikke mening. Nogen skal, nogen skal ikke - enhver vælger selv.

  • 0
  • 0

[quote]Spørgsmålet "skal vi have robotter" giver derfor ikke mening. Nogen skal, nogen skal ikke - enhver vælger selv.

Ud fra artiklen lød det som om pensionister med behov for rengøringshjælp ikke kunne vælge selv.[/quote] Kun, hvis de kan klare sig uden, kan de selv vælge.

  • 0
  • 0

[quote]Nej, de giver ikke flere job.

Bare fordi de kan producere mere, betyder det ikke at de gør det. Der bliver allerede produceret den mængde der er brug for. Så isteddet for at producere mere, så bliver der produceret samme mængde, men med færre ansatte, da robotterne kan klare mange personers arbejde.

De eneste nye job de skaber, er til dem der skal bygge, vedligeholde og styre robotterne.

Hvis de kan producere mere, men ikke gør det, så giver det underskud. Eller, varen må sælges dyere. Hvis varen må sælges dyere, giver det ikke arbejdspladser: Dyere varer, fører til færre kunder, med højere løn. Som regel, er det ikke nok til, at holde produktionen igang, og virksomheden går konkurs. Og så kan vi tilføje robotter til listen, som "arbejdsløse".

Det, som bedst vil betale sig for erhvervslivet, er at bruge robotter, fordi det øger kvaliteten, og giver muligheder, som vil være for dyr, ved manuel samling. Men, at man beholder beskæftigelsesniveauet, eller øger det, så der vedbliver at være økonomi, og kunder. Det er naturligvis op til erhvervslivet.

Det er ikke robotterne, som giver arbejdsløshed. Tværtimod. Det er virksomhederne, der skaber arbejdsløshed, og bruger robotter som middel.[/quote]

Nej, de bruger maskiner, fordi de kan derved producere samme mængde, med færre ansatte, og dermed med færre omkostninger.

Derved kan de sælge varen enten til samme pris, eller enda billigere, og alligevel tjene mere på den.

Ergo, færre job.

  • 0
  • 0

Fik vi massearbejdsløshed ved at landbruget blev fyldt med maskiner? Nej, vi blev allesammen meget mere velstående.

Der er færre gårde, som bare er større, og der skal ikke så mange ansatte til at dyrke meget store arealer.

Der er altså færre landmænd idag, end dengang.

Så er spørgsmålet hvad de laver idag. Hvor fra har du den information at de ikke er arbejdsløse?

  • 0
  • 0

[quote]Fik vi massearbejdsløshed ved at landbruget blev fyldt med maskiner? Nej, vi blev allesammen meget mere velstående.

Der er færre gårde, som bare er større, og der skal ikke så mange ansatte til at dyrke meget store arealer.

Der er altså færre landmænd idag, end dengang.

Så er spørgsmålet hvad de laver idag. Hvor fra har du den information at de ikke er arbejdsløse?[/quote]

Tidligere var 95% beskæftiget i landbruget. Vi har ikke >95% arbejdsløshed nu. Vi laver noget andet end landbrug. Alt muligt andet. Som gør hele samfundet rigere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten