Robot sorterer plastaffald i Holstebro - men olieprisen forhindrer dens succes

Illustration: Bjørn Godske

De seks orange robotter hænger afventende, nærmest utålmodige, over transportbåndet. Deres posi­tion fortæller, at når noget kommer tæt på, skal de være klar til med et lynhurtigt sug at gribe fast i den fladtrådte plastdunk eller festivalkruset, flytte elementet ud over kanten og med et kraftigt pust sende det ned i den ventende container. Hele processen må ikke tage mere end ét sekund, for så skal robotten være klar til næste stykke.

Robotterne er en del af affaldsselskabet Nomi4s’ satsning på avanceret affaldsortering, og her er især plast i fokus. For selv om der er blevet sorteret affald på anlægget i Holstebro siden 2000, så er det først nu, at det er muligt at trække nogle af de værdifulde plastfraktioner ud af husholdningsaffaldet.

Det forklarer Carsten Zaar fra Nomi4s, der har været projektleder og samlet trådene på projektet, der er en del af Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), og som nu er blevet nomineret til Diras Automationspris 2017:

»Vi ville jo gerne have været en del af Miljøstyrelsens fyrtårnsprojekter, men det ville kræve et affaldsanlæg til omkring 200 mio. kr. og et befolkningsgrundlag på 1,2 mio. Så mange er vi slet ikke i vores område,« siger Carsten Zaar.

I stedet blev det en MUPD-­ansøgning til Miljøstyrelsen, som bevilgede 5,5 mio. kr., og da Region Midtjylland spædede til med 3 mio. kr., gik selskabet i gang. Det blev til et konsortium sammen med Nordtec-Optomatic, Linatech og Robot­Sort. Målet var at udvikle og idriftsætte et affaldssorteringsanlæg, der kunne hente forskellige typer plast ud af det emballage-sorterede husholdningsaffald, som Nomi4s henter hos 150.000 kunder:

»Foruden at vi gerne ville af med den manuelle sortering, som vi hidtil have benyttet, ville vi også gerne kunne sortere i de gængse plast­typer, som har en værdi til genanvendelse,« forklarer Carsten Zaar og nævner PE, PP og PET, der udgør 95 pct. af al den plast, der sorteres.

Udformningen af anlægget blev lagt i hænderne på Nordtec-Optomatic, eller bare NTO, som godt nok ikke havde nogen erfaring med affaldssortering, men til gengæld et indgående kendskab til robotløsninger og den styringselektronik, der ligger bag.

Robotter arbejder ‘i blinde’

Nomi4s havde sorteret affald siden 2000 og i 2006 ombygget det eksisterende anlæg, så det kunne ud­skille aluminium og andet metal. Men al plast blev altså stadig samlet i én stor fraktion.

Peter Bank Nielsen fra NTO, der har været den tekniske projektleder, indrømmer, at det tog nogen tid at forstå de mange forskellige affaldsfraktioner, som dagligt kommer ind på sådan et affaldsforbrændingsanlæg:

En NIR-sensor registrerer type og placering af plastemballagen på transportbåndet, og straks er seks robotter udstyret med sugekopper klar til at snuppe det i farten. Anlægget er det første af sin art i verden. Illustration: Bjørn Godske

»I starten arbejde vi rimelig bredt og havde også træ med inde i opgavebeskrivelsen. Men ret hurtigt besluttede vi os for at koncentrere os om plast og intet andet,« forklarer han.

Der blev hurtigt sat nogle mål op: Hvis der skulle være en forretning i udviklingen for NTO, så de senere kunne sælge ideen til andre, skulle anlægget kunne modulariseres og være nemt at skalere.

Det blev derfor besluttet, at grund­elementerne skulle bestå af en NIR-sensor og et antal robotter. Sensoren skulle via frekvensrespons afgøre, hvilken type plast der var tale om, og ved hjælp af 192 lysspor på tværs af transportbåndet, hvor plasten kom rullende, skulle det være muligt at afgøre den nøjagtige placering af hver enkelt type plast.

Robotterne skulle så få besked om, hvornår lige netop deres type plast kom, og være parat. Robotterne er altså ikke selv udstyret med nogen form for sensor eller visionsystem. De er 100 procent afhængige af nøjagtige informationer fra NIR-sensoren om plasttype, placering på båndet, og tidspunkt for hvornår det kommer.

Det gav naturligvis en række udfordringer, forklarer Peter Bank Nielsen:

»For hvordan griber en robot noget, der ikke er klart defineret i forvejen? Sådan noget plastemballage kan jo se ud på et utal af måde. Vi havde også en udfordring med lange baner af plast, som man bruger i industrien og landbruget, og med de kraftige nylonstraps, der bruges til at lukke kasser med. De kunne let vikle sig omkring en traditionel griber.«

Nyudviklet sugekop

Efter mange tests med en støvsuger og forskellige skumgummi-modeller blev løsningen en helt ny type sugekop, der var så blød i siderne, at den kunne smyge sig rundt om kantede objekter, og som samtidig havde sugekraft nok til at løfte relativt store ting.

Der skulle også vælges mellem forskellige typer robotter. Det ville blive et kompromis mellem hurtighed, rækkevidde og pris. Løsningen blev en traditionel robotarm fra Kuka, der er monteret lige over transportbåndet. Den type robot har den nødvendige hastighed og rækkevidde og er ikke dyrere end en deltarobot.

Er sortering af plast så blevet en økonomisk succes? Ikke helt, erkender Carsten Zaar:

»Med de lave oliepriser, der er lige nu, er genbrugsplast ikke helt så værdifuldt, som vi havde håbet på. Så i bedste fald går investeringen i nul, som det er nu. Men så kan vi glæde os over, at vi har fået et bedre arbejdsmiljø med færre manuelle sorteringer,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan beregner man egentlig det? Der er jo udgifter i mange led: Etablering af et indsamlingssystem, drift af indsamlingssystemet, transport til sortereanlæg, etablering og drift af dette, betaling for aflevering til behandling og afsætning af sorterede emner. Og fraregner man tabet af brændværdi i affaldsforbrændingsanlægget, som jo mister en del af energiindholdet i dagrenovationen - og formodentlig skal erstatte den med noget andet, som vel ikke er gratis at anskaffe - i modsætning til dagrenovationen, som man normalt tager sig betalt for at modtage?

Når Nomi beregner et NUL-resultat, er det formentlig kun for virksomheden Nomi - altså fra modtagelse til afsætning. Renovations- og varmekundernes merudgifter er næppe indregnet. Det må jo under alle omstændigheder være dyrere at indsamle plast separat end i blanding med den almindelige renovation. Både renovations- og varmekunderne får større regninger for at muliggøre genanvendelse af plasten, men er der nogen, der har indregnet disse omkostninger i regnestykket?

Vi taler jo her om gebyr- eller forbrugsbaserede udgifter, og sådanne berører jo ikke skatteprocenten og er derfor ikke underlagt de normale begrænsninger i det offentlige forbrug.

Man skal så også huske, at formålet med denne genanvendelse primært er at undgå fossile brændsler i affaldsforbrændingen. Men hvor meget ekstra dieselolie bruges der så til den separate indsamling af plast, som jo har en relativt lav vægt og derfor fordrer relativt større kørselsarbejde pr. indsamlet ton. Og der spares jo ikke dielselolie til indsamling af den resterende dagrenovation, så hele merforbruget skal jo fraregnes besparelsen ved genanvendelse af plastmaterialerne.

Når vi taler omkostninger taler vi i kroner, men glemmer ofte, at kroner kun er en målestok som dækker over en række forskellige forbrug i form af anskaffelse, drift, administration og meget andet.

Det skulle ikke undre mig, om man starter med at indkøbe nye affaldsbeholdere i plast. Gad vist hvor mange år, der skal samles ind for at dække dette forbrug?

Er der nogen som seriøst vil fremlægge et såvel økonomisk som materialemæssigt totalregnskab for ordninger for indsamling af plast til genanvendelse?

  • 4
  • 0

Igen, en teknisk, økonomisk konstruktion, afhængig af en forfejlet energi-, miljø-, transport-politik!

Ingeniørmæssigt flot og fassinerende at "vi" kan løse opgaven, med robot teknologi, computer og SW.

Men "vi" forsøger at løse et politiskt problem, med teknologi, som kunne løses langt bedre og laaaangt enklere på anden vis. Det er naturligt for ingeniøre at finde en teknisk løsning på problemet, desværre uden at stoppe op og spørge om det skal løses tekniskt!

  • 1
  • 3

Hvad er det for en plastforurening, og hvad er det for en kilde? Hvis du spæder et net ud foran et åudløb, kloakudløb eller udløbet fra et rensningsanlæg, vil du fange forsvindende lidt plast. Du adresserer en tænkt problemstilling, en problemstilling der kun har den effekt at den får masserne til at hyle i kor.

  • 1
  • 3

Når vi som du foreslår regner alle udgifter med, kommer vi formodentlig op på et anseeligt beløb. Gad vide om vi ikke kunne få meget mere 'miljø' for pengene ved at investere dem i vindmøller eller solceller i stedet?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten