Robot scanner skibsskrog med autonomi som en Tesla
En undervandsrobot, der i sidste måned blev lanceret af det odenseanske opstartsfirma Blue Atlas Robotics, vil give ejere af skibe, havne og vindmølleparker et langt mere detaljeret billede af den del af skroget, spunsvæggene eller fundamentet, som ligger gemt under vandlinjen.
I dag foretages den slags inspektion typisk af dykkere eller på basis af video fra traditionelle fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV’er), men det giver ikke altid et fyldestgørende indtryk af situationen.
