Robot-patenter breder sig i danske virksomheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Robot-patenter breder sig i danske virksomheder

Læringsrobotten Kubo er patenteret, ligesom flere andre danske robotter også har sikret sig patentbeskyttelse. Illustration: Maria Fonfara

Nye danske robotideer bliver i stigende grad beskyttet af patenter, og det er et tegn på en øget modenhed i branchen. Siden 2014 er der etableret 60 nye danske robotvirksomheder, og på fire år har har 25 procent af dem, altså 15 virksomheder, fået patent på deres robotteknologi.

Det viser en opgørelse fra rådgivningshuset Awapatent, der arbejder med beskyttelse af immaterielle rettigheder.

»Selvom vi ser en eksplosion af nye robotvirksomheder fra ca. 2014 og frem, er det først nu, vi ser aktiviteten på patentområdet slå igennem. Det har stor betydning for virksomhedernes evne til at tiltrække den nødvendige kapital,« siger Lasse Henze, patentspecialist og teamleder hos Awapatent.

Patenter kan være med til at sætte skub i investeringerne i danske robotproducenter.

Investorerne har længe stået på spring for at kaste sig over et kommende guldæg. Dog har der været langt mellem de store investeringer, som kræves for at tiltrække kvalificerede eksperter og løfte virksomhederne fra idé til vækst og nye arbejdspladser.

En del af årsagen har været virksomhedernes manglende evne til at konkretisere investeringspotentialet gennem patenter og beskyttelse af specifikke teknologier.

Læringsrobot på vej ud over rampen

En af de virksomheder, der har brugt patenter til at hente investeringer er Kubo Robotics, der fremstiller læringsrobotter, som 'leger' programmeringskundskaber ind hos børn og unge.

Konceptet står i dag på grænsen til sit store gennembrud med millioner i venturekapital og reelle produkter på markedet. Undervejs var Kubo nemlig på en svær jagt efter kapital for at komme i mål med både sin organisation og sit produkt.

Læs også: Lille robot triller programmering ud i klasselokalerne

Ifølge Kubo-stifter Tommy Otzen handler det i høj grad om at kunne konkretisere sine ideer over for potentielle investorer.

»Når vi nyder den opmærksomhed, som Kubo har i dag, skyldes det i høj grad, at vi har haft held med at gøre vores projekt tilstrækkeligt håndgribeligt. Rigtig mange fantastiske ideer i den spirende robotindustri forbliver på tegnebrættet, fordi det ikke lykkes at skaffe den nødvendige vækstkapital. Potentialet er der, og kapitalen er til stede, men der skal jo være noget konkret at investere i.«

Sidste år lykkedes det Kubo at få en væsentlig kapitalindsprøjtning fra KMD-Ventures og Vækstfonden. Niklas Marschall var manden bag beslutningen. Som CEO i KMD-Ventures arbejder han til daglig med at afdække potentialet i teknologivirksomheder.

Han har især fokus på robot- og sensorteknologi uden for det industrielle område, og han er enig i Tommy Otzens vurdering.

»Robotteknologi som branche rummer rigtig mange muligheder i Danmark. Og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se en del væksteventyr. Alligevel kan vi konstatere, at det er svært at forbinde penge og ideer, og det skaber en hæmsko for udviklingen af de danske iværksættervirksomheder på området. I Kubos tilfælde handlede det om, at stifterne sørgede for at sikre sig helt konkrete IP-rettigheder, da man havde behov for funding.«

Læs også: Mobile robotter fra Odense har fundet vej ud i verden

Turbo på patentaktiviteter i 2018

Ifølge KMD-Ventures er netop rettigheder helt essentielle i jagten på kapital.

»Det er såre enkelt. Kan det laves? Kan det beskyttes? Kan det sælges? Trods den relativt høje risiko i teknologi-startups, så skal investorerne ikke alene vide, hvad de køber ind i, men også at det er muligt at tjene penge på teknologien. Enten ved at kunne stå med unikke slutprodukter eller ved at sælge eller udleje den grundlæggende teknologi. Det kræver, at patenterne er på plads, og ikke mindst, at man timer beskyttelsen rigtigt. Derfor er det overordentligt glædeligt at se et løft i patentaktiviteten.«

Selvom der siden 2014 er opstået mere end 60 virksomheder inden for robotteknologien herhjemme, er det imidlertid først inden for de seneste måneder, at man for alvor har kunnet registrere en øget patentaktivitet.

»Det skyldes til dels, at processen typisk først bliver offentlig 18 måneder efter egentlig ansøgning. Men det lader samtidig til, at der er ved at ske en tiltrængt modning af markedet, og det er glædeligt for et potentielt dansk væksteventyr,« siger Lasse Henze.

Læs også: Jysk robot skal servere apps på et sølvfad

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten