Uden at være en pernittengryner, kan man vist godt fastslå, at der er langt fra "en hjerne", som overskriften postulerer, til at have nogle få responderende neuroner i en kultur. I øvrigt en spændende nyhed.
/DSP
En robot, der udelukkende styres af nerveceller fra en rotte, skal hjælpe britiske forskere til at forstå sygdomme som Alzheimers, Parkinson og epilepsi. Det skriver University of Reading i en pressemeddelelse.
Robotten skal bruges til at studere, hvordan minder manifesteres, og hvordan data lagres i hjernen, hvilket forhåbentligt kan lede forskerne tætter på at forstå, hvordan forskellige hjernesygdomme og -skader udvikler sig.
Forskerne har skåret hjernen ud af et rottefoster og skilt hjernecellerne ad. Derefter placerede de et tyndt lag nerveceller i en næringsrig opløsning i et kammer i robotten, der konstant holdes ved kropstemperatur. Her opfanges deres elektriske signaler af elektroder, der igen styrer robottens bevægelser.
Foreløbig kan robotten undvige forhindringer på dens vej i cirka 80 ud af 100 tilfælde. Næste trin er, at få den til at genkende steder, den før har bevæget sig. Når det er gjort, er forskernes plan at forstyrre robottens nerveceller på samme måde, som Alzheimers gør, og observere følgerne.
»Denne nye forskning er uhyre interessant, for det første fordi den biologiske hjerne styrer dens egen bevægelige robotkrop, for det andet fordi det vil gøre det muligt for os at undersøge, hvordan hjernen lærer og husker dens oplevelser,« siger professor og systemingeniør Kevin Warwick ifølge pressemeddelelsen.
De britiske forskere er ikke ene om forsøget på at få levende organismers nerveceller til at styre robotter.
Allerede i 2003 lykkedes det den amerikanske forsker Steve Potter fra Georgia Institute of Technology at få nerveceller fra rotter til at styre en robot. Han er dog imponeret over de britiske forskeres formåen, og i Newscientist kalder han deres projekt »fascinerende«.
Uden at være en pernittengryner, kan man vist godt fastslå, at der er langt fra "en hjerne", som overskriften postulerer, til at have nogle få responderende neuroner i en kultur. I øvrigt en spændende nyhed.
/DSP
Der må være noget software, som fortolker de signaler der kommer fra neuronerne. Er disse cellers eneste funktion at fungerer som organiske transistorer, eller laver de også rigtig signal fortolkning?
VH Nicholas
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard