Værd at vide

Ro på: Solsystemet balancerer på kanten af ustabilitet, men det skal nok gå

lllustration fra bogen Astronomy Explained Upon Sir Isaac Newton's Principles, and Made Easy to Those Who Have Not Studied Mathematics udgivet af James Ferguson i 1756. Illustration: James Ferguson.

Gennem hundrede af år har man spekuleret i, om Solsystemet er stabilt eller ej. Ny analyse forklarer, hvorfor vi ikke skal være bange for, at den indre del af Solsystemet går grassat, selvom det balancerer tæt på kanten af ustabilitet.

Jens Ramskov

Videnskabsredaktør

Jens Ramskov

Videnskabsredaktør

Jobs

Dine job

Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten

Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.

settingsDebatindstillinger

Følg denne debat

Svend Ferdinandsen

22. maj kl. 22:30

Jorden-Månen

Det system er måske også ustabilt, da Månen siges at fjerne sig langsomt. Det forklares med Jordens langsommere rotation, men der er tegn på en hurtigere rotation, vil Månen så komme nærmere?

Denne mulige ustabilitet er nok astronomernes "tipping point".

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens Ramskov

Videnskabsredaktør -

24. maj kl. 14:57

Videnskabsredaktør

Det forklares med Jordens langsommere rotation, men der er tegn på en hurtigere rotation, vil Månen så komme nærmere?

Næh, for Jordens rotation kan også ændres ved omfordelinger af masse på Jordens overflade og i dens indre.

more_vert
- insert_linkKopier link

Svend Ferdinandsen

26. maj kl. 00:01

Næh, for Jordens rotation kan også ændres ved omfordelinger af masse på Jordens overflade og i dens indre.

Mit spørgsmål var delvis retorisk, fordi Jordens rotation og Månens afstand ofte kobles sammen.

Hvis tidevandet på Jorden betragtes som en resonator drevet af Månen og Jorden, så kunne det også medføre at månen nærmede sig, hvis fasen var rigtig.

I visse illustrationer vises det at tidevandsbølgen giver et ganske lille moment på Månen, som kan variere med bølgens fase.

P.S. Det måske ikke helt i skoven at mene, at månens bane er på kanten af ustabilitet, når vi taler om millioner af år.

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Peter Jensen

24. maj kl. 07:57

Det system er måske også ustabilt, da Månen siges at fjerne sig langsomt. Det forklares med Jordens langsommere rotation, men der er tegn på en hurtigere rotation, vil Månen så komme nærmere?

Er der tegn på at jordens rotations øges?

Hvorfor mener du at en øget afstand mellem jorden og månen måtte være ustabilt?

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

23. maj kl. 10:40

Det system er måske også ustabilt

Det er ingen ustabilitet, for æteren stabiliserer det hele og ændrer langsomt alle bevægelser til 2 stabile tilstande. Ellers ville galakser og solsystemer ikke være flade, for der er intet i 3/multi-legeme problemet, der kan gøre det.

Hvis det var rigtigt, hvad Jens Ramskov skriver, ville der være milliarder af solsystemer, som vores, der også var ustabile og lige på grænsen til at blive kaotiske, og så ville sandsynligheden tale for, at det ville ske engang imellem; men mig bekendt har man aldrig nogensinde observeret det.

more_vert
- insert_linkKopier link

Erik Petersen

25. maj kl. 05:30

https://arxiv.org/abs/2305.15401Towards testing a dark matter candidate that emerges from the scalar ether theory

Jeg læser det som Re-branding ether as dark matter. :)

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

26. maj kl. 09:15

Jeg læser det som Re-branding ether as dark matter. :)

Ja, og det er yderst interessant - specielt at de baserer det på EM-felter, for som jeg skrev i #2, er det næsten 100 % sikkert, at energien i et B-felt er æter i bevægelse, og så vil galakser og solsystemer være magnetiske, hvilket også er bevist for nyligt! - se: https://earthsky.org/space/images-of-magnetic-fields-in-galaxies/ !

Citat fra artiklen:

One thing that’s not known is how the magnetic field can be maintained, so far out into the halo.

Guess why! En lokal æterrotation omkring en galakse vil formodentlig have form som en kugle/halo! Måske går det på ét eller andet tidspunkt op for denne blogs læsere og skribenter og måske sågar for Jens Ramskov :-) at mine tanker måske ikke er så tossede endda? Hvordan forklares magnetfeltet ud fra et vakuumunivers og elektrisk neutrale himmellegemer?

Artiklen: https://arxiv.org/pdf/2010.00105.pdf er iøvrigt yderst interessant - specielt figur 7 og 9, der viser kontrarotation i magnetfelter, som det også ses i polarlys. Det er netop en del af min ætermodel, for uden en sådan kan man ikke forklare polarlysets udseende eller hvorfor to permanente magneter opfører sig, som de gør, uden at være elektrisk ladet i enderne!

Den traditionelle forklaring på, hvorfor solsystemer og galakser er flade, baserer sig på en stor roterende "modersky"; men hvis impulsmomentbevarelsen skal gælde til evige tider, må verdensrummets samlede impulsmoment være 0, og så er der ikke belæg for en sådan rotation. Desuden baserer forklaringen sig på kollisioner mellem himmellegemer i rotationsaksens retning; men med de gigantiske afstande, der er i verdensrummet, vil sådanne kollisioner være yderst usandsynlige, hvilket ses ved galaksesammenstød. Uden andet end tyngdekraften vil man derfor have et 3/multi-legemesystem, der ikke bliver til en skive - med mindre himmellegemerne bremses ned ved overførsel af energi til noget andet, og det kan kun være en æter. Dermed skabes et B-felt, som langsomt vil stabilisere galakser og solsystemer til skiver med to stabile tilstande/rotationsretninger, som det ses i Stern–Gerlach eksperimentet og i en MR-scanner.

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Peter Jensen

26. maj kl. 21:29

Den traditionelle forklaring på, hvorfor solsystemer og galakser er flade, baserer sig på en stor roterende "modersky"; men hvis impulsmomentbevarelsen skal gælde til evige tider, må verdensrummets samlede impulsmoment være 0, og så er der ikke belæg for en sådan rotation.

Hvad er sammenhængen mellem impulsmomentbevarelsen og verdensrummets samlede impulsmoment? og hvorfor skal den være 0 for impulsmomentbevarelsen er konstant?

Uden andet end tyngdekraften vil man derfor have et 3/multi-legemesystem, der ikke bliver til en skive - med mindre himmellegemerne bremses ned ved overførsel af energi til noget andet, og det kan kun være en æter. Dermed skabes et B-felt, som langsomt vil stabilisere galakser og solsystemer til skiver med to stabile tilstande/rotationsretninger, som det ses i Stern–Gerlach eksperimentet og i en MR-scanner.

Har du muligt for at uddybe sammenhængen mellem den enkelte objekt og det såkaldte B-felt?

Stern–Gerlach eksperimentet omhandler spin i partiklen, hvordan er sammenhængen mellem spin på det enkelt objekt og det såkaldte B-felt?

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Peter Jensen

24. maj kl. 07:56

Det er ingen ustabilitet, for æteren stabiliserer det hele og ændrer langsomt alle bevægelser til 2 stabile tilstande. Ellers ville galakser og solsystemer ikke være flade, for der er intet i 3/multi-legeme problemet, der kan gøre det.

Den gængse forklaring på hvorfor galakser og solsystemer typisk er flade discer er både intuitiv og velkendt. Til gengæld kan jeg ikke gennemskue hvorfor æter skulle stabilisere det hele. Kan det uddybes?

more_vert
- insert_linkKopier link

Jan Heisterberg

20. maj kl. 10:14

Spørgsmål til Jens Ramskov med udgangspunkt i en diskussion om et glas er halvtomt eller halvfuldt:

Istedet for at sige, at solsystemet er "påkanten af ustabilitet", kan man istedet (ikke ment som retorik) sige, at solsystemet "er blevet stabilt" - dvs. efter de omtalte ændringer af eg. Jupiters bane ?

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

19. maj kl. 11:18

Isaac Newton var klar over, at systemer med tre eller flere objekter, der gravitationsmæssigt påvirkede hinanden, kan være kaotiske. Når det lige præcis gjaldt Solsystemet, kom han dog ikke til en endelig konklusion om dets stabilitet. I princippet var han dog indstillet på, at om fornødent så måtte Gud engang i mellem træde til og overtage styringen for at rette op på planeternes bevægelser, hvis de var kommet for meget ud af kurs.

Gud behøver ikke at træde til, for den æter, som de fleste efter Einstein hårdnakket nægter eksisterer, gør det udmærket, så vi kan sove roligt!

Lad os starte med at se på en spiralgalakse. Her er himmellegemernes hastighed nogenlunde konstant; men det passer bare ikke ud fra forestillingen om et sort hul i midten, der holder sammen på det hele vha. gravitation - se https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cd/Rotation_curve_of_spiral_galaxy_Messier_33_%28Triangulum%29.png og https://en.wikipedia.org/wiki/Galaxy#/media/File:GalacticRotation2.svg . Derfor har traditionel fysik ved ren "reverse engineering" opfundet noget mørkt stof, som ingen nogensinde har detekteret, og som skal have de mest vanvittige egenskaber, for at regnestykket passer:

Mørk stof må ikke interagere med elektromagnetisks kræfter og må derfor ikke udsende, absorbere eller reflektere lys og må ikke skabe gravitationslinser og kan derfor ikke være baryonisk.
Det skal have en masse ca. 6 gange større end al synlig masse, men siden det ikke må interagere med elektromagnetiske kræfter, kan det ikke have en masse på m = E(µ0·ε0), som kan udledes ud fra E=m·c^2.
Det skal virke ved gravitation, men skal alligevel bevare sin position uden at klumpe sig sammen på trods af en relativ stor afstand mellem partiklerne, og det skal opføre sig som baryonisk stof ville gøre.
Det skal have en densitetsfordeling, som er nogenlunde proportional til 1/r^X, hvor X stiger fra ca. 1 nær center til ca. 3 langt ude. En sådan fordeling er aldrig nogensinde observeret noget sted.

Alternativt har man foreslået at modificere Newtons love over store afstande (MOND) uden at have det mindste belæg for det, og hverken mørk masse eller MOND kan forklare den gradvise udvikling fra spiralgalakse til bjælkegalakse! Tværtimod vil mørk masse modvirke den!

Det eneste, der giver mening, er at genindføre æteren, så man får et æterlavtryk i midten til at holde sammen på det hele som supplement til gravitationen. Derved får en galakse set fra siden nogenlunde samme udseende som en tornado set fra oven, og der er også det, man observerer - ganske simpelt fordi det er nøjagtig den samme mekanisme, der ligger bag! Desuden vil rotationen langsomt udvikle sig til en Rankine Vortex - se https://en.wikipedia.org/wiki/Rankine_vortex , hvor centrum begynder at bevæge sig som en tykkere og tykkere aksel. Dermed dannes bjælken i en bjælkegalakse, hvor himmellegemerne oscillerer fra den ene side af "akslen" til den modsatte side.

Energien i et B-felt er giver ved: E = ½·μ₀·V·H²; men da μ₀ blot er et udtryk for æterdensiteten, som ganget ved volumenet V giver massen m, og H-feltet bare er en hastighedsvektor, står der E = ½·m·v² - altså kinetisk energi. Hvis man vil lede efter en stabiliserende faktor i en roterende æter, kan man derfor i stedet kikke på Stern–Gerlach eksperimentet eller en MR-scanner. Her konstaterer man, at der kun er to stabile tilstande, hvoraf den ene dog har en smule lavere potentiel energi (Nord-Syd-Nord-Syd) end den anden (Nord-Nord-Syd-Syd) og derfor er lidt mere stabil.

Vender vi nu tilbage til galakser og solsystemer, har vi altså to stabile tilstande, hvoraf den ene vej rundt er lidt mere stabil end den anden, og derfor er der flest himmellegemer, som bevæger sig den vej rundt. Da æteren naturligvis har størst betydning på store afstande, hvor dens masse er dominerende, ses modsat bevægelsesretning mest hyppigt på himmellegemernes egenrotation, hvor den stabiliserende virkning er mindst. F.eks. drejer Venus langsomt baglæns, Uranus ligger ned, og jorden hælder 23,4°. Dernæst ses virkningen på planeternes rotation om solen, hvor alle planeter i vores solsystem og langt de fleste i andre solsystemer bevæger sig samme vej rundt i en skive, der normalt er mest plan udefter, hvor stabiliseringen er størst. Til sidst ses fænomenet i spiralgalakser, hvor man mig bekendt ikke ser nogen objekter, der bevæger sig i modsat retning rundt om centrum.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens D Madsen

22. maj kl. 16:55

Det eneste, der giver mening, er at genindføre æteren, så man får et æterlavtryk i midten til at holde sammen på det hele som supplement til gravitationen.

Du skal være opmærksom på, at et æterlavtryk kan påvirke lysets absolutte hastighed. Er der en gradient i lysets absolutte hastighed, så vil det medføre et accelerationsfelt. Du skal tage højde for dette accelerationsfelt, hvis der er et æterlavtryk, da den kan betyde meget for påvirkningerne af stjerner og galaxer.

Forestiller vi os, at f.eks. lysets hastighed - eller andre fysiske konstante - ændrer sig med tiden, så vil det også kunne medføre accelerationsfelter og andet.

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

23. maj kl. 10:25

Du skal være opmærksom på, at et æterlavtryk kan påvirke lysets absolutte hastighed.

Ja, selvfølgelig. Det har jeg jo skrevet i årevis, og det fremgår jo også klart af formlen: c = 1/√(ε₀·µ₀) , hvor ε₀ er et udtryk for æterens kompressibilitet, og µ₀ er et udtryk for dens densitet, som selvfølgelig falder ved lave tryk.

ε₀ stiger proportional med verdensrummets størrelse, og µ₀ falder proportional med 3. potens af størrelsen, så når de to parametre ganges sammen, og kvadratroden uddrages, bliver lyshastigheden proportional med størrelsen, som den nødvendigvis også må være, for at vi kan se næsten tilbage til BB i et ekspanderende univers! Lysets hastighed i universet er absolut ikke konstant; men vi har defineret den og µ₀ til at være det, så vi kan foretage reproducerbare målinger. Det burde dog være ε₀, der var konstant, og ikke c, for c afhænger af ε₀ og ikke omvendt, som relativitetsteorien påstår!

Er der en gradient i lysets absolutte hastighed, så vil det medføre et accelerationsfelt. Du skal tage højde for dette accelerationsfelt, hvis der er et æterlavtryk, da den kan betyde meget for påvirkningerne af stjerner og galaxer.
Forestiller vi os, at f.eks. lysets hastighed - eller andre fysiske konstante - ændrer sig med tiden, så vil det også kunne medføre accelerationsfelter og andet.

Accelerationsfelter? Hvorfor ikke bare kalde det det, det er - et lavt tryk, som selvfølgelig vil skabe en centripetalkraft. Jeg hader betegnelsen centripetalacceleration, for der er ingen acceleration, hvilket ville kræve tilførsel af energi, da E = F·s, hvor F er kraften og s er vejlængden, som nødvendigvis må ændre sig, hvis der er en hastighedsændring, og uden en hastighedsændring kan man ikke snakke om en acceleration. Når nogen bruger betegnelsen "acceleration" i stedet for "kraft", er det i mangel af en kraftreference, og derfor definerer man en kraft ud fra den acceleration, den ville kunne give; men det betyder ikke nødvendigvis, at der sker en acceleration i praksis.

Alt i naturen, er et resultat af matematik.

Det vrøvl bliver ikke mere rigtigt af hvor mange gange, du gentager det. Naturen løser ingen ligninger.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens D Madsen

23. maj kl. 19:40

Alt i naturen, er et resultat af matematik. 
Det vrøvl bliver ikke mere rigtigt af hvor mange gange, du gentager det. Naturen løser ingen ligninger.

Det gør matematikere heller ikke - de gætter sig til resultatet. Sædvanlige ligninger løses ikke.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens Ramskov

Videnskabsredaktør -

19. maj kl. 13:26

Videnskabsredaktør

Newton ville nok, lige som Maxwell, ikke have haft noget problem med æteren, men det løser ikke det generelle problem med muligt kaos i trelegemesystemer (og systemer med endnu flere legemer). Men Newton var jo stærk religiøs, så Gud var nok endnu mere naturlig for ham at inddrage, for selvfølgelig kunne Gud ikke tillade sit skabelsesværk at forfalde i kaos. Når der ikke er noget behov for en æter, skyldes det helt andre forhold, men det har vi jo diskuteret flere gange, så det er der ingen grund til at tage op igen.

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

19. maj kl. 17:12

Newton ville nok, lige som Maxwell, ikke have haft noget problem med æteren, men det løser ikke det generelle problem med muligt kaos i trelegemesystemer (og systemer med endnu flere legemer).

Jo, det gør det netop, fordi det ensretter bevægelsen ved at udveksle impuls med æteren.

Når der ikke er noget behov for en æter, skyldes det helt andre forhold,

Hvilke?

Maxwells ligninger er baseret på en ætermodel, og "mørk masse" er yderst spekulativ og i mine øjne vanvittig, så fortæl mig lige, hvorfor galaksebevægelserne ikke passer med det beregnede!

men det har vi jo diskuteret flere gange, så det er der ingen grund til at tage op igen.

Nej, for jeg har jo bevist adskillige gange, at der ikke er nogen her på ing.dk incl. dig, der kan forsvare fotonmodellen, som er alternativet til ætermodellen.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens Ramskov

Videnskabsredaktør -

20. maj kl. 09:22

Videnskabsredaktør

Hvis vi skal fortsætte ud ad tangenten i forhold til min oprindelige artikel og endnu engang diskutere æteren, så indkalder jeg Ethan Siegel som vidne

https://medium.com/starts-with-a-bang/is-there-any-evidence-that-the-aether-exists-52876009b7fb

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

21. maj kl. 12:16

Hvis vi skal fortsætte ud ad tangenten i forhold til min oprindelige artikel og endnu engang diskutere æteren, så indkalder jeg Ethan Siegel som vidne

https://medium.com/starts-with-a-bang/is-there-any-evidence-that-the-aether-exists-52876009b7fb

Og jeg indkalder nobelpristager i fysik Robert B. Laughlin fra Stanford University. Citat fra hans bog “A different Universe” side 120:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.
The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.
In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).
Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.
The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Din artikel indeholder en lang række påstande, som ganske simpelt ikke holder stik.

In other words, whatever the aether was — or more accurately, whatever it was that electromagnetic waves propagated through — it could not have many of the traditional properties that other, matter-based media possessed. It could not be composed of individual particles. It could not contain heat. It could not be a conduit for the transfer of energy through it.

Robert skriver jo netop:

Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness.

Altså at verdensrummet minder mere om glas end om vakuum.

Jeg troede også engang på fotoner og relativitetsteori; men ca. 30 års erfaring med hundredevis af computersimuleringer af elektromagnetisk udbredelse på transmissionslinjer og talrige målinger har lært mig, hvordan det i virkeligheden foregår, og det er med garanti ikke med fotoner, som man også vil få ualmindelig svært ved at få til at følge en krum ledning. Som ved mekanisk bølgeudbredelse, foregår det ved udveksling af impuls/energi mellem partikler, og det er nøjagtig de samme formler, som gælder, så om man måler permeabiliteten i H/m eller i kg/m3 er underordnet. Derfor er det også næsten 100 % sikkert, at energien i et B-felt er kinetisk energi i en masseholdig æter, som jeg skrev i #2. Hvis du mener noget andet så kom med et realistisk bud på hvilken fysik (ikke matematik), der så ligger bag!

All we’ve proven, and indeed all we’re capable of proving, is that if there is an aether, it has no properties that are detectable by any experiment we’re capable of performing.

"Lige" bortset fra f.eks., at himmellegemernes bevægelse i en spiralgalakse og dens gradvise udvikling til bjælkegalakse ikke kan forklares uden en masseholdig, roterende æter, der holder sammen på det hele vha. er æterlavtryk i midten (Rankine Vortex), som jeg skrev i #2. Tror du virkelig på den forfærdelige gang forvrøvlede "reverse engineering", som mørk masse repræsenterer, eller hvilket belæg har du eller andre for at påstå, at naturlovene skal modificeres på store afstande? Det "glemte" du vist lige at svare på:

så fortæl mig lige, hvorfor galaksebevægelserne ikke passer med det beregnede!

more_vert
- insert_linkKopier link

Erik Petersen

22. maj kl. 03:28

Det har været mange forklaringer på de mystiske galakse bevægelser, men det er indtil videre kun mørk masse som passer med alle observationer.

https://medium.com/starts-with-a-bang/5-truths-about-dark-matter-that-no-scientist-can-deny-eca2373b06cc

Selvom det føles som snyd at opfinde en partikel/badebold for at forklare noget man observerer, så betyder det ikke at det er forkert.

Hvis du kan formulere en ny teori som forklarer alt så skal vi nok lytte. Kom med et eksperiment, som kun kan forklares med Aeter, så skal du få en Nobel pris. Prøv at læs Eric Lerner, - han mener big bang er forkert. Eller om Wolframs Ruliad. Eller Eric Weinstein https://www.youtube.com/watch?v=Z7rd04KzLcg . Desværre forstår jeg ikke hvad han siger, men måske i kan finde ud af noget.

De velkendte teorier passer med observationer. Det er dog kun de mest stivnakkede der vil påstå at vi ved alt, men vi kræver beviser hvis det skal revideres.

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

22. maj kl. 09:40

Det har været mange forklaringer på de mystiske galakse bevægelser, men det er indtil videre kun mørk masse som passer med alle observationer.

Ja, hvad ellers, for det er jo ren "reverse engineering". Der er så lige den hage ved det, at mørk masse vil modvirke udviklingen fra spiralgalakse til bjælkegalakse; men det problem burde være let at klare ved at indføre nye, vanvittige egenskaber. Der er jo frit slag på alle hylder, når sund fornuft og logisk tænkning er bandlyst.

Hvis du kan formulere en ny teori som forklarer alt så skal vi nok lytte.

Gid det var så vel. Se bare denne tråd! Talrige nedadvendte tommelfingre til alt, hvad jeg skriver, men ikke ét eneste forsøg på at forsvare egne teorier, som f.eks. fotonmodellen, for alle ved godt, hvad der sker, hvis de prøver!!!

Traditional fysik er blever ren religion, hvor Einsteins tanker under ingen omstændigheder må drages i tvivl uanset hvor vanvittige, de måtte være, og de vantro, der vover, skal kanøfles og helst udelukkes, som det i sin tid også skete for Galileo. Derfor skriver Robert jo også:

But we do not call it this because it is taboo.

Robert skriver så godt nok også, at æteren skal være relativistisk; men det behøver den ikke, for ud fra en simpel energibetragtning og ren Newton kommer man med 8 betydende cifre frem til samme "time dilation" ved GPS satelitterne som relativitetsteorien - og det vel at mærke uden den begrænsning, at lysets hastighed i et givent medie ikke kan overskrides. Derfor er der intet problem med hverken inflationsteorien eller Cherenkov stråling.

Man kan lige så godt erkende, at enten er det en ætermodel eller også er det relativitetsteorien. Iøvrigt er relativitetsteorien jo heller ikke forenelig med kvantemekanikken, så hvilken én er rigtig? Og spar mig for den bortforkaring med, at de nok vil blive forenet engang i fremtiden. P.t. er de uforenelige, og det bliver man nødt til at erkende, så de kan ikke begge være rigtige!

Kom med et eksperiment, som kun kan forklares med Aeter, så skal du få en Nobel pris.

Hvad er det lige, du ikke forstår ved Roberts bemærkning:

confirmed every day by experiment

Som jeg har skrevet i #2, er æterbevægelser med næsten 100 % sandsynlighed årsagen til B-feltet, så uden en æter ville absolut intet elektrisk incl. lystransmission fungere, og formodentlig ville der heller ikke være nogen himmelegemer og tyngdekraft. Du er selvfølgelig ligesom Jens Ramskov meget velkommen til at komme med et alternativt bud på fysikken bag B-feltet; men det magter I jo næsten med garanti ikke, for selv i en tid, hvor alt skal være elektrisk, har traditionel fysik stadig intet bud på det.

Fotonen påstås at være bærer af alle elektromagnetiske kræfter. Fint nok, så forklar mig lige, hvordan den både kan skabe frastødning og tiltrækning, og hvordan man får den til at følge en krum ledning!

Prøv at læs Eric Lerner, - han mener big bang er forkert.

Det længste, vi kan se tilbage i tid, er Cosmic Microwave Background Radiation (CMB) ca. 379.000 år efter det påståede BB, så alt før den tid er og bliver spekulationer. Ser man på verdensrummets ekspansion, er ekspansionshastigheden stigende, hvilket mere kunne tyde på et oscillerende univers end et BB, så måske har Eric Lerner ret? Personligt udtaler jeg mig af den årsag ikke om BB; men min ætermodel passer perfekt tilbage til CMB.

De velkendte teorier passer med observationer.

Nej, ikke engang det. Ifølge traditionel fysik skulle rummet omkring et sort hul krumme så meget, at vi burde kunne se bagsiden; men de fotos, vi nu har, ikke så meget som antyder en sådan krumning, og samtlige forsøg på at måle verdensrummets krumning har vist, at det er plant inden for målenøjagtigheden. Alligevel bliver man ved med at holde fast i Einsteins sludder om krummende rumtid, for traditionel fysik er desværre blevet religion og ikke videnskab.

more_vert
- insert_linkKopier link

Erik Petersen

22. maj kl. 14:50

Husk at det er ingeniører du taler (ned) til. Når GPS virker på baggrund af relativistisk matematik, så er vi overbevist. Når elmotorene snurrer vistnok baseret på Maxwell ligninger så siger vi tak.

Når det drejer sig om grundforskning så har vi lange ører for det kunne jo være man kunne bruge det i en maskine af en art, men for detaljerne lader vi visere mænd råde.

Det sidste tip til dig er Akin's lov no 20: A bad design with a good presentation is doomed eventually. A good design with a bad presentation is doomed immediately.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens D Madsen

22. maj kl. 16:45

Husk at det er ingeniører du taler (ned) til. Når GPS virker på baggrund af relativistisk matematik, så er vi overbevist. Når elmotorene snurrer vistnok baseret på Maxwell ligninger så siger vi tak.

Det er ikke så enkelt. Der kan godt være flere sandheder, såfremt de resulterer i det samme. Det ved ingeniører. Det ved journalister ikke. Når en journalist har fundet noget der er sandt, så stopper de med at søge. Det bruges ofte til, at lukke munden på journalister. Man stiller en sandhed op foran næsen på dem, og så holder de kæft.

more_vert
- insert_linkKopier link

Carsten Kanstrup

22. maj kl. 15:47

Når GPS virker på baggrund af relativistisk matematik, så er vi overbevist. Når elmotorene snurrer vistnok baseret på Maxwell ligninger så siger vi tak.

Der er intet i naturen, der virker på baggrund af matematik. Vi kan højest opnå en mere eller mindre god matematisk beskrivelse af naturen; men den giver ingen forståelse for fysikken bag. F.eks. kunne Newton for 300 år siden formulere tyngdekraften og inerti; men selv den dag er der ingen, der ved bare nogenlunde sikkert, hvad de skyldes. Jeg har min egen arbejdshypotese baseret på positiv og negativ masse svarende fuldstændig til positiv og negativ ladning, og traditionel fysik har Higgs; men begge dele er alt, alt for spekulative til at kunne betegnes som en forståelse.

Når det drejer sig om grundforskning så har vi lange ører for det kunne jo være man kunne bruge det i en maskine af en art,

Det er lige netop problemet, for så længe forståelsen mangler, famler man rundt i blinde, og det bliver man ved med, så længe man baserer sig på religion, som f.eks. fotonmodellen. Man kunne formodentlig være langt længere med kvantecomputere og måske også skabe mere effektive elmotorer, hvis man rent faktisk forstod, hvad der reelt set sker.

Det sidste tip til dig er Akin's lov no 20: A bad design with a good presentation is doomed eventually. A good design with a bad presentation is doomed immediately.

Det er jeg fuldstændig enig i, og jeg arbejder også på et samlet skrift; men så længe jeg f.eks. ikke ved, hvad ladning er - andet end den ialtfald umulig kan være punktformet, som traditionel fysik antager, kan jeg ikke færdiggøre skriftet til et stade, hvor det kan offentliggøres.

Mit mål er at forstå verden; men jo mere, jeg graver mig ned i traditionel fysik, jo mere finder jeg ud af, at skeletterne vælter ud af skabene, og derfor er jeg nødt til at skabe min egen langt mere plausible forklaring. F.eks. er De Bouglie bølger baseret på, at man erstatter c^2 med v^2 i formlen E = m·c^2; men den holder ikke. c repræsenterer ikke lysets hastighed, som mange tror, men c = 1/√(ε0·µ0) => E = m/(ε0·µ0), hvilket er den potentielle energi af en partikel i hvile. Derfor kan c ikke erstattes af v, hvilket svarer til at erstatte potentiel energi med kinetisk energi.

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Peter Jensen

22. maj kl. 21:19

Vi kan højest opnå en mere eller mindre god matematisk beskrivelse af naturen; men den giver ingen forståelse for fysikken bag.

Hvorledes påtænker du at beskrive din forståelse?

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens D Madsen

22. maj kl. 17:15

Der er intet i naturen, der virker på baggrund af matematik

Her er vi ikke enige. Alt i naturen, er et resultat af matematik. Men, det er ikke den perfekte matematik, man ofte lærer om som ingeniør og i folkeskolen. Der er ulineariteter, unøjagtigheder, og mange andre matematiske finurligheder. Naturens matematik ligger ofte på grænsen til - eller over - menneskets fatteevner.

more_vert
- insert_linkKopier link

Jan Heisterberg

22. maj kl. 09:26

Du skal huske, at begrebet "mørk masse" og "mørk energi" er opfundet af amerikanare, som har en forkærlighed for billedsprog. Derfor skal det ikke nødvendigvis forstås bogstaveligt, MEN forståes som "noget" der har de tillagte egenskaber. Det operative ord er derfor "mørk", som skal forstås som "kan ikke ses". Ordet invisible / usynligt kunne have været valgt.

Keg kan let finde 10 andre ting, som var mystiske i tidligere tider, men som vi nu har både navne og forklaringer på. Og så er der nogle endnu udorklarede .....

more_vert
- insert_linkKopier link

Jens D Madsen

21. maj kl. 12:58

Jeg troede også engang på fotoner og relativitetsteori;

Jeg tror ikke at relativitetsteorien indeholder fejl, da den stort set er matematisk funderet. Dog kan konklusionenerne i relativitetsteorien diskuteres. Tager vi eksempel påstanden med, at tyngdeaccellerationen ikke skyldes lysets hastighed er langsommere nær et tungt legme, men skyldes at rummet krummer, så er det en påstand, der ikke har meget på sig. Der er ingen matematisk forskel.

Vi har noget som vi kalder "matching conditions". Ved matching condition menes, at for at to fysiske systemer er kompatible, så skal de være identisk på grænsefladen. Er der forskellige fysiske love, på grænsefladen mellem to fysiske systemer, så er der noget galt. Vi kan tage et eksempel: Vi antager, at vi har to systemer, med hver deres lyshastighed. I hvert system, måles den sædvanlige lyshastighed c, da den lokale lyshastighed er defineret til at være en konstant. To systemer, med forskellig absolut lyshastighed kan ikke ligge op til hinanden, da det giver et problem på grænsefladen. Her er ikke matching conditions. Indskyder vi derimod et system imellem de to systemer med forskellig lyshastighed, hvor vi har en konstant acceellerationsvektor, så kan vi opnå de to systemer er kompatible, og får matching conditions på deres grænseflade. Derfor kan bevises, at der for at to systemer, med forskellig absolut lyshastighed kan forbindes, så kan dette kun ske, ved at der i det forbindene system opleves en accelleration imellem systemerne (forudsat de sævanlige fysiske love). Dette gælder ikke kun for en ændring i lysets hastighed, men ved enhver forskel i to fysiske universer. Er der f.eks. en absolut forskel i plancks konstant, så vil der skulle være et system imellem de to systemer, der giver identiske fysiske love på grænsefladerne til et andet system.

Min pointe er, at relativitetsteorien ikke direkte er forkert, men der er masser af konklussioner, som kan diskuteres, specielt fordi at matematikken viser, at det kan fortolkes på andre måder.

more_vert
- insert_linkKopier link

Niels Peter Jensen

20. maj kl. 08:28

Jo, det gør det netop, fordi det ensretter bevægelsen ved at udveksle impuls med æteren.

Hvad mener du med det?

more_vert
- insert_linkKopier link

Erik Petersen

19. maj kl. 06:31

Hvor følsomt er systemet?

Hvor meget brint kan vi flytte fra jupiter til venus eller Mars før det går galt?

more_vert
- insert_linkKopier link

Ro på: Solsystemet balancerer på kanten af ustabilitet, men det skal nok gå

Gratis adgang i 30 dage

Velkommen til PLUS

Jobs

Fortsæt din læsning

Forholdene i Jupiters indre kan undersøges med kæmpelaser her på Jorden

Værd at vide: Hvad børn intuitivt forstår, kæmper fysikere med at forklare

Digital tvilling styrer projekteringen af jernbaner

Mysteriet om Jordens kontinenter får ny næring

Overraskende nok er muligheden for liv størst på planeter ved de 'farlige' stjerner

Værd at Vide: Protonen er tungest i midten