...hvorfor de vil have firkantede hjørner med "ledeskovle", fremfor blot at lave runde hjørner?
Om et lille års tid vil DTU Risø Campus kunne teste vindmølle-komponenter og vingesektioner i tre gange orkanstyrke – eller 105 meter pr. sekund – i en spritny vindtunnel til godt 85 mio. kroner.
Medio april startede byggeriet nemlig af Danmarks Nationale Vindtunnel – eller ‘verdens bedste vindtunnel’, som den blev kaldt ved første spadestik-ceremonien onsdag på DTU Risø Campus.
Læs også: Sådan bliver DTU's nye vindtunnel
Ideen om en vindtunnel til både offentlig og privat forskning blev lanceret sidst i 2011, og siden da har projektleder Christian Bak og hans team arbejdet med at designe og indkøbe dele til vindtunnelen i samarbejde med Alectia og svenske rådgivere med speciale i vindtunneler og akustik.
Læs også: National vindtunnel skal opføres på DTU
I den firkantede bygning løber en 155 meter lang luftkanal, hvor luften ledes rundt af specielle, såkaldte lede-skovle i hjørnerne.
Via en kraftig blæser, der måler 4,7 meter i diameter og har en effekt på ikke mindre end 2,4 MW, skabes de kraftige vinde, der i testkammeret på det smalleste sted altså kan nå op på 105 meter i sekundet eller 378 kilometer i timen.
Projektleder Christian Bak forklarede ved spadestiks-ceremonien, at man efter 30 års forskning i aerodynamik på Risø efterhånden har godt styr på belastning på vingeprofilerne ud fra simuleringer, men at man mangler muligheden for at teste for aerodynamisk støj, anderledes vingeprofiler samt prøve nye ideer af:
»Det kan være ideer om en ekstra forkant på vingen – såkaldte slats – eller det kan være forskellige former for flaps på bagkanten, som man gerne vil teste. Med dagens møllekoncept opererer man med meget høje hastigheder ved vingetippen,« forklarer han og tilføjer, at det er derfor, man har brug for tre gange orkanstyrke.
Ud over høj vindhastighed er vindtunnelen designet til at kunne levere lav turbulens og med plads til relativt brede vingesektioner og samtidig kunne teste både aerodynamik og støj. Tunnelen er derfor også ekstraordinært støjsvag.
»Vi tillader os at kalde vindtunnelen for verdens bedste, fordi netop denne kombination af testmuligheder ikke findes nogle andre steder i verden,« siger han.
Forud for fastlæggelse af det endelige design var teamet på besøg i flere tyske vindtunneler, ligesom de færdige vindtunnel-planer er blevet gennemgået af to uafhængige tyske forskere.
Ifølge Christian Bak har der også været udfordringer med at skaffe de specielle komponenter til vindtunnelen. Således sendte man som det første den store blæser i udbud, fordi den langtfra er en hyldevare.
Dels for at kunne få en pris på komponenter, og dels for at resten af designet kunne justeres ind efter blæseren.
Ifølge projektlederen er der endnu ikke kunder i butikken i form af vindmølleproducenter, der har booket sig ind på en test i vindtunnelen.
»Men vi er i løbende dialog med de potentielle brugere og har fået flere tilkendegivelser om, at man gerne vil bruge vindtunnelen, når den er færdig,« sagde han.
Vindmølleindustrien var også til stede ved ceremonien, hvor vicedirektør Jakob Lau Holst lagde vægt på, at testfaciliteter er meget vigtige, hvis man bevare Danmark som en hub for vindkraft.
»Nu findes der både testsites til hele vindmøller i Østerild, til maskinkabiner og drivtog på Lindø og nu snart vingeprofiler her på Risø,« sagde han.
Ud over vindmølleprofiler vil vindtunnelen også - med sin 3 meter brede og 2 meter høje testsektion - kunne anvendes til tests af andre ting, for eksempel huse og køretøjer.
...hvorfor de vil have firkantede hjørner med "ledeskovle", fremfor blot at lave runde hjørner?
Nu har den vindtunnel du referere til jo et ret seriøst stort arrangement af rundinger, lede skovle og kurvede opdelinger for at opnå det samme. Jeg ved det ikke, men et gæt vil være at det simpelhed er billiger at lave bygning firkantet, og så brug tilstrækkeligt med ledeskovle. Det er vel også mere fleksibelt. Man kan lave store ændringer uden at skulle til at rive væge ned.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard