Risø-forsker: Radioaktivitet i havvand kan stamme fra støv på værkets sider
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Risø-forsker: Radioaktivitet i havvand kan stamme fra støv på værkets sider

Vandladninger fra helikoptere og pumper har formentlig skyllet radioaktive stoffer ned fra atomkraftværket Fukushimas bygninger og ført det ud i havet. Det kan i hvert fald være forklaringen på, at japanerne måler usædvanligt høje koncentrationer af radioaktivitet i havet, der kun befinder sig 100 meter syd for Fukushima.

»For at trykket ikke skal stige for meget, lukkes der damp ud, og der har formodentligt været spor af radioaktive stoffer i dampen. Dampen har måske sat sig på de omkringliggende bygninger, og når de overskylles med vand, er der risiko for, at radioaktiviteten udledes i havet,« siger seniorforsker ved Risø-DTU, Erik Nonbøl.

Niveauet af jod-131 blev målt til 126,7 gange højere end normalt i havvand, mens niveauet af caesium-134 er 24,8 gange højere end de normale mængder, oplyser Reuters. De målte radioaktive niveauer i havet udgør dog ikke nogen trussel mod den menneskelige sundhed.

Læs også: Så kraftig er strålingen fra Fukushima

Eksperter mistænker radioaktiviteten for at stamme fra det vand, Tepco bruger til at køle anlægget ned. Men det er endnu uvist, mener Erik Nonbøl.

»Det er kun, hvis der er sket brændselsskader, at vandet bliver radioaktivt. Det er blevet oplyst, at der er sket smelteskader i reaktortanken, men vi har ikke fået melding om at selve brændslet i bassinet er smeltet,« siger Erik Nonbøl.

Han mener, at der kun er minimal risiko for, at kølevandet er radioaktivt, forudsat at brændslet ikke er smeltet.

Det er ifølge Erik Nonbøl værd at bemærke, at der ikke er direkte udgang til havet fra reaktorerne. Tepco ville derfor i princippet have mulighed for at tilbageholde det vand, der løber ud over og ved siden af, men det afhænger dog i høj grad af det omkringliggende terræn.

Hverken de internationale atomkraftorganisationer eller IAEA (International Atomic Energy Agency) har oplyst, hvad der sker med kølevandet.

14 meter høj tsunami

Tepco oplyste i går, at den enorme tsunami, der har ramt atomkraftværket var mindst 14 meter høj, skriver Børsen.

Selskabet har tidligere beregnet, at kæmpebølgen må have været minimum 10 meter høj ved Fukushimas reaktor ét, der ligger cirka 250 kilometer nordøst for Tokyo.

»Vi anslår nu, at højden må have været mere end 14 meter. Vi har fundet spor af tsunamien i sådanne højder,« siger energiselskabets talsmand Naoki Tsunoda.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten