Risø: Vi kan gøre brint langt billigere end olie med vindmøllestrøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Risø: Vi kan gøre brint langt billigere end olie med vindmøllestrøm

Forskere fra Risø har med en særlig katalysator produceret brint ved elektrolyse til en pris, der svarer til en fjerdedel af, hvad olie med det samme energiindhold koster med den nuværende råoliepris.

»Det er en verdensrekord. Ingen andre har nået et tilsvarende resultat,« siger professor Mogens Mogensen, som er centerleder på Risø DTU's Nationallaboratorium for Bæredygtig Energi.

En tønde råolie på 159 liter koster i dag 575 kroner. Prisen toppede for en måned siden på 725 kroner per tønde. Hvis de priser holder bare nogenlunde, betyder det, at vindmøllestrøm med fordel kan bruges til brintproduktion, når det blæser, og elproduktionen er større end forbrugernes behov.

Prisen er udregnet på basis af en overskydende vindmøllestrøm til knap 20 kroner per gigajoule, svarende til syv øre per kWh.

Kan bruges til syntetiske brændstoffer

Den nye katalysator bruges i en SOEC (Solid Oxide Electrolyzer Cell), hvor den spalter vand og CO2 til brint, ilt og kulilte (bygas).

Brinten kan bearbejdes videre til syntetiske brændstoffer, hvis man ikke vil bruge den direkte.

»Der er også andre muligheder for at syntetisere olie, for eksempel af kul. Men vi har gjort dette forsøg for at fastslå, hvad man kan med elektrolyse af vand,« siger han.

Brintproduktionen sker ved 950 grader Celsius og en spænding på 1,48 Volt. Det giver en strømtæthed på 3,6 A/cm2, og det er på det punkt, der slås rekorder.

Vand forurener cellen og nedsætter holdbarheden

Men katalysatoren slides populært sagt. I virkeligheden forurenes den af stoffer i det ekstrarene vand, der skal sendes igennem SOEC'en. I praksis betyder det, at den skal udskiftes med fem til ti års mellemrum, hvis man producerer brint, når vinden blæser.

Afskrivningen af investeringer i katalysatorer udgør 18 procent af de samlede produktionsomkostninger. Ifølge forskningsrapporten koster det 1,4 dollars per gigajoule, hvilket svarer til 2,5 øre per kilowatttime.

Inden man kan gå i gang med kommerciel brintproduktion, kræves imidlertid noget mere forskning og udvikling, så man kan være helt sikker på, at SOEC'en er stabil nok til lang tids drift.

Imidlertid er den samme celle allerede meget stabil, når den bringes til at fungere omvendt, altså som brændselscelle. Men det er en anden og noget nemmere problemstilling end at holde en SOEC-katalysator ren.

»Firmaet Topsøe er i gang med at bygge disse brændselsceller, og vi har lige tegnet kontrakt med et større fransk firma, som vil investere i et demonstrationsprojekt til brintfremstilling,« fortæller Mogens Mogensen.

»Firmaer vil være forsigtige med at sende kommercielt SOEC-udstyr på markedet, hvis de ikke er fuldstændigt sikre på, hvor længe det holder. Men jeg vil tro, uden at være overoptimistisk, at fire-fem år er tilstrækkeligt. Hvis man derpå vælger at bygge et stordrifts-anlæg på flere megawatt, så er det en meget stor investering, og det vil tage adskillige år. Der kan nok gå 20-25 år,« vurderer han.

Forskningsrapporten er offentliggjort i International Journal of Hydrogen Energy for et år siden, før olieprisen gik amok.

Dokumentation

Forskningsartiklen fra Risø (kræver abonn.)
Dagens råoliepris
Råolieprisen fra 1947 til nu

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her er ligesom når man planlægger ud fra en oliepris på 50$ pr. tønde.
Energipriserne stiger. Hvem sælger strøm til 7øre pr. kWh?
Vindmølleejerne gør ikke.
Spotmarkedsprisen er dernede nogle få dage om året. Kan man basere en brintproduktion på det? NEJ.
Man vil ikke kunne "købe" støm til 7 øre pr. kWh.
I fremtiden vil de fleste møller sælge strøm på langtidskontrakter - Prisen ligger for tiden på 45 øre her. De 45 øre afhænger IKKE af hvor meget det blæser i dag, med er en fast pris for den periode man binder sig til.
Vindmøllerne har langtidskontrakter. Jeg er sikker på at elværkerne ikke forærer strømmen væk. Hvem sælger til 7 øre pr. kWh.
Er der ikke en klog mand der kan belære mig om det????????????

  • 0
  • 0

Det der sker er at ilt fra CO2-H2O trækkes gennem brændselscellens membran og ender som O2 på den anden side. Tilbage er så CO+H2 bedre kendt som syntesegas.

Peder:
Hvis prisen er konstant og forbruget svinger, så må der på nogle tidspunkter være overskudsproduktion. Så er det sådan set lige meget om man betaler 45 øre eller 7 ører for overskudsellen, der vil stadig være et formål med at opsamle den da den ellers vil gå til spilde.

  • 0
  • 0

Forskningsrapporten er offentliggjort i International Journal of Hydrogen Energy for et år siden, før olieprisen gik amok.

What's been happening in the meantime?

  • 0
  • 0

Så er det sådan set lige meget om man betaler 45 øre eller 7 ører for overskudsellen

  • det kunne man sige, men hvorfor så overhovedet inddrage prisen ('vindmøllestrøm til knap 20 kroner per gigajoule, svarende til syv øre per kWh') i 'rentabilitetsberegningen'??
  • 0
  • 0

Energipriserne stiger. Hvem sælger strøm til 7øre pr. kWh?
Vindmølleejerne gør ikke.
Spotmarkedsprisen er dernede nogle få dage om året. Kan man basere en brintproduktion på det? NEJ.

Det interessante er vel at hvis denne metode lader sig "industrialisere", så kan man udbygge vindmøllerne uden at ligge søvnløs over hvad man skal gøre af overskudsstrømmen.
Hvis man øger kapaciteten vil der blive flere dage med overskud og brint produktion samt færre dage med underskud (som pt. dækkes med kul el)

  • 0
  • 0

Men hvad vil man bruge CO til i de mængder der vil blive produceret.
MVH
Henning

Hej Henning

Som de skriver kan man anvende CO til at lave syntetiske brændstoffer:
http://en.wikipedia.org/wiki/Synthetic_fuel

Her er en anden, formodentlig miljøvenlig, måde at lave CO på:
http://da.wikipedia.org/wiki/CR5
http://da.wikipedia.org/wiki/Counter_Rotat...

December 5, 2007, Sandia National Laboratories - Sandia’s Sunshine to Petrol project seeks fuel from thin air:
http://www.sandia.gov/news/resources/relea...
Citat: "...CR5 inventor Rich Diver says the original idea for the device was to break down water into hydrogen and oxygen...Over the past year they have shown proof of concept and are completing a prototype device that will use concentrated solar energy to reenergize carbon dioxide or water, the products of combustion. This will form carbon monoxide, hydrogen, and oxygen, which ultimately could be used to synthesize liquid fuels in an integrated S2P system..."

hilsen

Glenn

  • 0
  • 0

Vindmøllerne har langtidskontrakter. Jeg er sikker på at elværkerne ikke forærer strømmen væk. Hvem sælger til 7 øre pr. kWh.

Øh, altså når der er mere strøm på markedet end der er brug for, så falder prisen. Det ses bl.a. på nordpol, hvor der handles strøm. Det kan godt være at netselskaberne er forpligtet til at aftage strømmen til 45 øre, men hvis de ikke selv kan bruge den, så må de sælge den videre til hvad de nu kan få for den.

Så jo. Der sælges skam indimellem strøm til 7 øre, men det er ikke så ofte.

Nu laver de brint og kulilte. Ved ikke lige hvordan afregningsprisen er der, og det er også et spørgsmål om hvor komprimeret det er.

Brinten kan stoppes ind i en ny brændselscelle og laves tilbage til el og varme i 50%/50%.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det billigste er altid så vidt muligt at bruge strømmen når den produceres, og det dårligste er at gemme den som brint fordi der er store tab forbundet ved lagring af brint.

Derudover koster det penge at have brintudstyret stående i standby til de få gange der er billig strøm.

Hvis vi istedet kan gemme strømmen i vores batteribiler, omlægge forbrug til de billige perioder vha. markedsøkonomi på elmarkedet, jamen så bliver der meget mindre "spildstrøm" der enten skal foræres væk, alternativt gemmes som brint.

Jeg mener man skal bruge alle de andre muligheder vi har for at udjævne forbruget inden brintløsningen med det dårlige energiregnskab vælges.

  • 0
  • 0

En af metoderne til bedre balance i elsystemet er forbedret forudsigelse, fx med Risø og Oldenburgs Previento-system som kan beregne elproduktionen op til 10 dage frem :
http://www.renewableenergyworld.com/rea/ne...

Tak for linket.....at kunne forudse for derefter at planlægge efter forudsigelserne er det man kalder "rettidig omhu".

Der er rigtig mange penge at tjene ved "rettidig omhu"

  • 0
  • 0

Risø: Vi kan gøre brint langt billigere end olie med vindmøllestrøm

Overskriften på artiklen er ikke en overskrift, der er aftalt med mig, men det er korrekt, at vi på Risø DTU har beregnet, at med visse forudsætninger, synes dette muligt i fremtiden. Det er der, som nævnt redegjort for i en videnskabelig artikel: Jensen, S.H., Larsen. P.H., Mogensen, M., Hydrogen and synthetic fuel production from renewable energy sources, Int. J. Hydrogen Energy, 32, p. 3253– 3257 (2007).
Af artiklen fremgår det, at det er potentialet for vores teknologi, som vi vurderer. Desuden ses det, at selv med en el-pris på 4 – 5 US-cent er der bestemt et kommercielt potentiale i teknologien, hvis vi kan må, de mål, som er anvendt ved beregningen. Med andre ord synes vi, at vi har redegjort for, at det er en rigtig god ide at fortsætte med R&D inden for dette område.
Vi rapporter også lige en verdensrekord i den artikel, og den rekord står fortsat uimodsagt.

Mogens Mogensen
Forskningsprofessor ved Risø DTU

  • 0
  • 0

Med andre ord synes vi, at vi har redegjort for, at det er en rigtig god ide at fortsætte med R&D inden for dette område.

Tak for redegørelsen Mogens M.

Selvfølgelig skal vi fortsætte med at forske i brintteknologien.

Pengene skal netop gå til forskning, og ikke spildes på f.eks. uhensigtsmæssige H2 logic signalværdi projekter hvor man laver biler samlet af umoden teknologi. Eller som det næste måske, at vi lagrer brint i stor stil med umoden teknologi, alene for signalværdiens skyld, istedetfor at bruge rettidig omhu til at forhindre overskudsproduktion af EL.

Batterierne er nu så gode at vi kan lave batteribiler.....brintbilerne må pænt vente på at bla. Risø optimerer teknologien lidt mere. Og jo flere penge vi kanaliserer forbi Risø og hen til H2 logic projekter, jo længere tid vil det tage at modne brint teknologien.

Tillykke med verdensrekorden!!!

  • 0
  • 0

Til en vis grad enig, men vi står vel midt i et temmeligt stort vadested, hvor vi skal finde afløseren til de fossile brændstoffer. Et af problemer er at finde en transportabel energibærer til brug i biler etc. Om det så ender med batterier, brint eller syntetiske brændstoffer er ikke til at vide lige nu.

Batterier kan måske nok tilnærmelsesvis bruges til biler på nuværende tidspunkt, men det har nok lange udsigter før de kan bruges til lastbiler. Her er syntetiske brændstoffer eller brint måske et oplagt valg. Der er allerede en del svenske busser, som kører på biogas.

Et af de store problemer ved VE er vel netop at meget af produktionen sker "som vinden blæser" helt bogstaveligt. Så oplagring af energi er en vigtig del af fremtidens energiforsyning, hvad enten det sker i batterier eller som syntestisk brændstof. Sålænge prisen er på niveau med olien er der stadig økonomi i processen?

Iøvrigt forstår jeg ikke helt, hvad Paul mener med "umoden teknologi". Brødrene Wright's teknologi var også umoden teknologi set med vores øjne, men førte alligevel til noget af en revolution.

Så snart en teknologi har potentiale til en større udbredelse går tingene stort set af sig selv. Det er før dette punkt, at det er vigtigt med forskning og støtte. Så må man affinde sig med at nogle projekter dør undervejs og dermed at pengene er spildt.

  • 0
  • 0

Ja nu siger Troels der sælges strøm til 7 øre, men vindmøller sælger til faste priser, og alle små og store forbrugere køber til faste priser.
Det interesante vil egentlig være at vide hvem der kan købe til 7 øre.
Der er vel tale om en afregningspris imellem de enkelte lande.
Jeg har hørt at kan så donerer penge i en fælles fond, når priserne er så lav.
Fondens penge skal bruges til nye og større kabler mellem de enkelte lande.
Så i praksis er der nok ingen der vil sælge og kan købe til 7 øre.
Så de 7 øre er ikke for almindelige forbrugere. Det er en fiktiv pris "når de store kriges", - og er i en periode med held blevet brugt til at minimere prisafregningen for møllestrøm.
Det er i hvert fald "nørdet" at snuppe sådan en pris og bruge den som i ovennævnte artikel. Man må bruge en rimelig dagspris, og ikke stille sig tilfreds med hvad spotmarkedsprisen er nogle få vindrige vinterdage. Det giver jo et urealistsk billede af lønsomheden i projektet.

  • 0
  • 0

Iøvrigt forstår jeg ikke helt, hvad Paul mener med "umoden teknologi". Brødrene Wright's teknologi var også umoden teknologi set med vores øjne, men førte alligevel til noget af en revolution.

Med umoden teknologi mener jeg teknologi der ikke er klar til markedet.

Energiregnskabet og komponentprisen der er de svage led i brintkæden bliver jo ikke det mindste bedre af at man bruger millioner på at ombygge batteribiler.

Disse millioner ville efter min bedste overbevisning være prioriteret meget bedre hvis de istedet var kanaliseret til f.eks. Risø.

Hvis de svage led i brintkæden en dag er blevet stærke nok, vil det være en smal sag at indsætte dem i en brintbil der under alle omstændigheder nok ikke vil blive produceret i DK.

Din sammenligning med brødrene wright kan jeg ikke følge.
Vi har jo for længst passeret udviklingsstadiet hvor det handler om at få en bil til at trille for egen kraft....idag handler det om at få videreudviklet brintkæden, noget Risø nok er flere gange bedre til end Københavns hjemmepleje ;-).

  • 0
  • 0

Sålænge prisen er på niveau med olien er der stadig økonomi i processen?

Billig el = overskuds el = spildproduktion.

Spild koster penge, så der er altså nogen der betaler for at andre kan købe billig strøm.

I dette tilfælde er det bla. planøkonomien på elmarkedet der er skyld i at forbruget er ude af trit med produktionen.

Det er altså den almindelige forbruger der i dette tilfælde finansierer den billige el til brintproduktion.

Hvis den almindelige forbruger fik mulighed for at varme vand med sin varmepumpe i de billige perioder, istedetfor at det bliver brint folkene der får gavn af de billige perioder, jamen så ville strømmen blive udnyttet 300% istedetfor i omegnen af 20%, hvilket alt andet lige må være gavnligt for både privatøkonomien, samfundsøkonomien og miljøet.

  • 0
  • 0

Det er i hvert fald "nørdet" at snuppe sådan en pris og bruge den som i ovennævnte artikel. Man må bruge en rimelig dagspris, og ikke stille sig tilfreds med hvad spotmarkedsprisen er nogle få vindrige vinterdage. Det giver jo et urealistsk billede af lønsomheden i projektet.

Et større firma kan f.eks. købe el frit på markedet. Hvad du som privatforbruger skal betale er uinteressant, da det ikke har noget med sagen at gøre (den pris varierer jo ikke), ligesom afregningsprisen til møllerejeren er ligegyldig, da den ofte er fast i en årrække. Men indimellem de to er der nogen som handler og det er her at prisen er variabel.

Hvis den almindelige forbruger fik mulighed for at varme vand med sin varmepumpe i de billige perioder, istedetfor at det bliver brint folkene der får gavn af de billige perioder, jamen så ville strømmen blive udnyttet 300% istedetfor i omegnen af 20%, hvilket alt andet lige må være gavnligt for både privatøkonomien, samfundsøkonomien og miljøet.

Hvis man nu ikke var så teknologifokuseret, men i stedet indførte variable priser til forbrugerne og intelligente målere, så ville markedet (forbrugerne) i stedet selv finde ud af de løsninger som kunne betale sig. Forsinket start af vaskemaskinen, varmepumpe, brint, batterier, elvarme osv.

Ved samme lejlighed kan vi så indføre rigtigt grønne afgifter, altså afgifter på kul og olie i produktionsleddet og graduere de alm energiafgifter.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Til Mogens Bjerg Mogensen.

Tak for de supplerende oplysninger.

Men findes artiklens informationer - teknik, økonomi, udviklingsmuligheder - ikke beskrevet i en "almindelig" Risø-rapport, som man kan down-loade uden videre

Der er jo mange af Risøs publikatioiner, men kan hente som pdf-filer over nettet.

  • 0
  • 0

[»Firmaet Topsøe er i gang med at bygge disse brændselsceller, og vi har lige tegnet kontrakt med et større fransk firma, som vil investere i et demonstrationsprojekt til brintfremstilling,« fortæller Mogens Mogensen.]

Mon ikke det franske firma regner med at kunne basere brintproduktionen på "atomstrøm"?
Jeg kender ganske vist ingen franske atomkraftregnskaber, men Ringhals' informationsafdeling oplyser at Ringhals i 2007 kunne fremstille elektricitet - inklusive henlæggelser til slutdeponering - for knap 12 danske øre/kWh.

Havde vi atomkraft nok behøvede vi iøvrigt stort set kun brændstof til den del af trafikken, der ikke kan elektrificeres.

Landtransporten i Danmark har et effektbehov på ca. 7 GW. Den indenlandske biomassetilgang til energiformål er ca. 5 GW. De resterende 2 GW kunne opnås ved at omdanne biomassen til kulbrinte, altså olie og benzin ved at reagere biomassen med brint. Teknologien har været kendt og anvendt i teknisk målestok i 80-90 år.

Rent generelt må man undre sig over forskernes begejstring for opdagelser, der måske kan vise sig nyttige om et par årtier. Ifølge alle de frelste er det nu, vi skal løse kuldioxidproblemet.

Blot 18 år efter, at Otto Hahn og Lise Meitner i 1938 opdagede principperne for uranspaltningen, indviede England sit første atomkraftværk Calder Hall, der fungerede på kommercielle vilkår i 47 år.

Så hvorfor forsyner vi forskere og ingeniører med en hel masse sandkasser, hvor de kan sidde og drømme om fremtiden, i stedet for her og nu at sætte dem til løse problemerne ved hjælp af kendt og dokumenteret funktionsdygtig teknologi?

  • 0
  • 0

Da jeg læste overskriften, så jeg løsningen på verdens energiproblemer. Jeg blev slemt skuffet, da jeg læste resten.

Ovenstående teknologi, kan bruges til at hæve bundprisen på el, og sænke prisen på de produkter, man producerer af den producerede brint via markedskræfterne, og teknologien skal ses i dette lys. Om strømmen så kommer fra vindkraft, bølgekraft, kk eller noget andet, er sagen uvedkommende.

  • 0
  • 0

Ovenstående teknologi, kan bruges til at hæve bundprisen på el, og sænke prisen på de produkter, man producerer af den producerede brint via markedskræfterne, og teknologien skal ses i dette lys.

Det giver bare ingen mening at udnytte strømmen med 20% virkningsgrad, når man alene med lovgivning kan udnytte den "billige" strøm med f.eks. 300% virkningsgrad.

Det er jo lovgivningen (læs, de faste el-afgifter) der gør at vi idag har spildstrøm vi er nødt til at forære væk, alternativt udnytte med meget dårlige virkningsgrader.

Så at vi har billig strøm er en illusion. Den billige strøm har kostet præcis det samme at producere som den dyre strøm.....det er markedskræfterne, der igen delvist er underlagt lovgivningen, der skaber den, set udfra en miljømæssig, samfunds og privatøkonomisk synsvinkel, "dyre" billige strøm.

  • 0
  • 0