Risø-forskere bygger vindmøller af bambus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Risø-forskere bygger vindmøller af bambus

I samarbejde med International Centre for Bamboo og Rattan (ICBR) i Kina udvikler Risø DTU's afdeling for materialeforskning vindmøllevinger af bambus til mellemstore møller.

Kineserne har selv kontaktet for at få hjælp til en videnskabelig vurdering af bambus som råmateriale til vindmøllevinger, og Risø håber at være klar med en færdig konceptvinge om to år. I første omgang bliver vingerne bygget af strimler af den yderste finer af bambussen støbt ind i epoxy.

»Det skal ikke konkurrere med de store 2,6-MW-vindmøller. Vi snakker måske om en størrelse på omkring en 1 MW,« siger programleder Povl Brøndsted, Risø.

Han påpeger, at strømmen fra sådan en mølle kan række langt i Kina, hvor mange huse har en enkelt 60-watts-pære som eneste elektriske installation.

Samarbejdsaftalen mellem Kina og Danmark lyder på, at Risø skal teste og certificere bambusmaterialet og derefter præsentere fabrikanterne for det. Det kinesiske center skal udvikle teknologien, der skal til for at fremstille vingerne.

Epoxy skal udskiftes med biomasse-lim

Den giftige epoxy-lim er dog et problem for den ellers miljørigtige vindmølle. Derfor håber Povl Brøndsted på, at den syntetiske epoxy efterhånden kan erstattes med biobaseret lim.

»Jeg ser helst, at vi får biobaseret lim, så vingen kan komposteres helt og graves ned, når den har været gennem sin levetid,« siger Povl Brøndsted.

Bambus er et bæredygtigt materiale, som regenereres i løbet af fire til syv år og vokser meget hurtigt. Planterne kan blive op til 20 centimeter i diameter og 40 meter høje. Materialet er billigt og let, men stærkere end birk.

»Hvis vi kan lave holdbarheden, som vi kan med andre vinger, så vil den holde i 20 år,« forklarer Povl Brøndsted.

Ingen bambusvinger til Danmark

Han ser store muligheder i bambus til det asiatiske og kinesiske marked. Det gror i områder, hvor arbejdskraften er billig, hvor der er stort behov for arbejde og for en bæredygtig lokal energiforsyning.

I Danmark kommer vi dog ikke til at se noget til bambusvindmøller, da det ikke kan lønne sig økonomisk.

»I Danmark og resten af Vesteuropa går vi efter meget større vindmøller. Vi vil op at lave 120 meter vinger,« siger Povl Brøndsted

Hans ambition for bambusvingerne er 20 til 30 meter, hvor de måske skal forstærkes med glasfiber på kritiske steder. Det skal forskningen vise.

Da bambus suger en del vand, skal der blandt andet arbejdes med fremstillingsprocessen.

»Vi skal have lavet en undersøgelse, hvor vi ser på de krav, der er til det fugtindhold i de fibre, som vi støber ind i vingen,« siger Povl Brøndsted.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Risø DTU

Hvor får de bambus fra? Ikke fra pandaens skove, må man håbe?

Det er lidt kontroversielt, hvis man skal ofre pandaen for isbjørnens skyld.

  • 0
  • 0

....pandaen lever af er bestemt ikke egnet til lave vindmøllevinger af.

Pandaerne er forøvrigt heller ikke istand til på grund af deres ringe antal til at fortære de mængder bambus der vokser i sydøstasien.

  • 0
  • 0

Let og stærkt! Det bruges i Østen også til stilladser, og de kan komme pænt højt op, før det ikke er stærkt nok. Det vokser hurtigt- og der er mange arter af det. Det er let at formere med rodskud. (Det er faktisk en græsart- så man kan måske sammenligne bambus med kvikgræs. :-) )

Nej, pandaerne kommer ikke til at lide sult og nød, de er udpræget fødespecialister, hvilket er grunden til (en af dem) at de er meget udsatte som art betragtet, fx når al bambussen blomstrer. Bamusblade er ikke særlig næringsholdige, så der skal mange til pr dyr. Men det er nogen lidt andre arter end dem, man kan bruge industrielt.

>>25 species of bamboo are eaten by pandas in the wild. Captive pandas will eat only 9 of these. Only a few bamboo species are widespread at the high altitudes pandas now inhabit: Fargesia spathacea, Sinarundinaria chungii, Sinarundinaria nitida, and Sinarundinaria fangiana. >>

Sakset fra: http://giant-panda.com/pandtrunk.html
Hvor man kan læse mere om pandaen.

Se også denne smarte bambuscykel i kulfiber og bambus: http://www.calfeedesign.com/pages/bamboo.php
Eller google lidt på "Bamboo bike".

Det er et fremskridt, hvis man kan inddrage et naturmateriale i stedet for glasfiber til møllevinger, nu mangler vi bare et alternativ til epoxylim. ;-D

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Så sandt som Tine skriver.

Inden it og lommeregnere slog gamle metoder ud, regnede vi med regnestokke, og der var bambus også et foretrukket materiale.

Min ældste "SUN HEMMI" Made in occupied Japan må være fra ca 1950.
Min anden No. 136 ca 180 mm lang, men med 'stor' skala er også helt i bambus.
Den tredie SUN HEMMI No. 259 med 23 skalaer har tre dele, hver især sammnlimet af tre stykker bambus.

Alle fungerer stadigvæk smidigt, og har kun krævet sporadisk rengøring for 100% drifttilgængelighed. Det oplever vi nok aldrig med dagens regneapparater.

Jeg må derfor også indrømme gammel bambus-racisme, hilser Tyge

  • 0
  • 0

"»Det skal ikke konkurrere med de store 2,6-MW-vindmøller. Vi snakker måske om en størrelse på omkring en 1 MW,« siger programleder Povl Brøndsted, Risø."

Jeg ved ikke om det var Povl Brøndsted der udtalte sig om disse møller i DR P1 forleden dag, men sammenligningen med udviklingen af "bambus-computere" var temmelig irrelevant!

Hvis rotorvinger af bambuskrydsfiner er gode i Kina, så kan givetvis bruges andre steder. I alle tilfælde tror jeg ikke at vi langsigtet kan beholde produktionen af møllevinger i Danmark. Møllevinger er et ret standardiseret industriprodukt, og for den slags produkter betyder pris og kvalitet alt. Transporten af en møllevinge fra Kina eller Indien koster ikke ret meget!

  • 0
  • 0

Hvorfor bliver vindmølleindustrien ved med at satse på gyro-propeller, som støjer og ser grimme ud i landskabet?

Og nu i bambus!

Tænk da lidt anderledes.
Det er som om ingen vil forske i alternativer, såsom horisontale vindturbiner. Her kan andre materialer fint bruges, også bambus. Derved undgåes støj og de kan laves mere usynlige i landskabet end det bras vi ser i dag.

Kom op af stolen!

PS: For ikke så lang tid siden købte jeg en fed cykel med håndmalet bambus stel og med kadan-træk (altså uden kæde). Et stel i ægte bambus var for dyr til mig, den koster 34k DKK :-)

  • 0
  • 0

Kære Peter.
Det skal jeg såmænd sige dig. Det er fordi dansk vindmøllepolitik er erhversstøtte. Da jeg sad i miljøministeriets udvalg for at være med til at sætte regler for vindmøller på land i Danmark, gjorde jeg gentagne gange opmærksaom på, at der rundt om i verden var andre typer vindmøller end et tårn med en 3-bladet propel på, men alligevel fik jeg at vide at det var kun den type (som vestas og siemens) vi skulle beskæftege os med.
Om der var andre måder at udnytte vinden på, der måske var mere hensynsfulde over for naboerne, skulle ikke interessere os for.
Vh Mogens Bülow formand for SDE, (www.energiforbrugeren.dk) som har en underafdeling, der hedder: "Naboer til vindmøller."

  • 0
  • 0

Hej Peter og Mogens

Dansk vinkraft har nu næsten 100 år på nakken og har vist sig både teoreiskt, praktiskt og politiskt virkeligt fremgangsrigt.
Derfor må vi nu regne med en vis konservatisme.

En af mine kreative venner opfandt et vindkraftværk med lodret aksel, stående master og bevægelige sejl.
Fordele findes, men myndighederne kunne ikke godkende konstruktionen som vindkraftværk.
Min kreative ven fik dog godkendt værket og bygget som kunstværk.
Der er kravene minimale, hilser Tyge

  • 0
  • 0