Risø-chef: Lomborgs CO2-milliarder er vildt overdrevet

Bjørn Lomborg overdriver vildt, når han påstår, at de planlagte CO2-afgifter vil beskatte hele verden med 12,9 procent årligt, svarende til 200.000 milliarder kroner. Det mener Kirsten Halsnæs, leder af Risø DTU's System Analysis Division og medlem af FN's klimapanel, IPCC.

»Klimaøkonomen Richard Tol, som Lomborg fører frem som afsender for påstanden, har ikke selv beregnet tallet 12,9 procent. Han bruger et gennemsnit af mange modeller, hvoraf halvdelen slet ikke regner på sådan et estimat, og skriver i øvrigt selv i en fodnote i rapporten, at de største tal er "infeasable",« siger hun.

Det fremgår heller ikke af rapporten, hvilke af de otte beregningsmodeller der har et økonomisk estimat, og hvilke der ikke har, så det er ikke muligt at gå Richard Tol efter i sømmene og efterkontrollere hans arbejde.

Fremtidens klimaforandringer handler kun om, hvor stor en del af verdens energiforbrug, der skal dækkes med kul. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

»De folk, der har udført den såkaldte Message-model, har lavet et estimat, men de når kun til 5-6 procent. Der kan være stor spredning i de få estimater, så det er helt gak at udbasunere tallet 12,9 procent som noget, der passer. I øvrigt er der enighed i IPCC om, at disse modeller ikke egner sig til at lave sådanne estimater,« siger hun.

For når det handler om noget, der sker 90 år frem i tiden, er det væsentlige problem, hvilke teknologier der er til stede til den tid.

»Det handler om, hvor meget vedvarende energi, atomenergi og kul, der er på det tidspunkt. Der vil jo ikke rigtig være noget olie og gas. Selv, hvis der kommer nye fund, så vil det ikke blive sådan, at der pludselig vil være masser af olie og gas. Den rigelige ressource er kullene, og det er dem, der skal fortrænges,« argumenterer Kirsten Halsnæs.

Klimaets udvikling afhænger derfor af kulforbruget set i forhold til brugen af vedvarende energi og atomkraft.

»Men det forhold kan en økonomisk model jo ikke sige noget fornuftigt om. Det er også derfor, at IPCC ikke har lyst til at regne på det,« forklarer Kirsten Halsnæs.

Dokumentation

Richard Tol's rapport, som Bjørn Lomborg henviser til (fodnoten er på side 22 nederst)

Emner : CO2-kvoter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"men de når kun til 5-6 procent". Så er jeg mere rolig.

Det var jo slet ikke det der var kernen i det hun siger. Prøv istedet med : " I øvrigt er der enighed i IPCC om, at disse modeller ikke egner sig til at lave sådanne estimater,«"

  • 0
  • 0

Endelig en bekræftelse på, at der ikke er økonomiske konsekvensberegninger.

Men også herligt at læse, at løsningen ligger ved brug af VE og atomkraft. Så skal Halsnæs blot overbevise danskerne om denne meget rigtige og præcise kendsgerning.

  • 0
  • 0

at det er "Lomborgs skibe", "Lomborgs milliarder" etc. Det er altså ikke ham der skriver rapporterne.

  • 0
  • 0

Nej, men det er jo enfoldigheden, der fører beregningerne frem i forventning om, at dersom der bliver problemer, kan der altid henvises til den enfoldighed, der lavede beregningerne. Uagtet hvordan og hvorledes, så har Bjørn Lomborg skudt sig selv både i foden og i hovedet. De har lovet regn, men her skinner solen!

  • 0
  • 0

Jeg ville gerne have skudt mig i hovedet og foden som din navne broder Bjørn Lomborg har gjort det, Bjørn Holmskov......for så ville jeg altid kunne befinde mig der hvor solen skinner :-)

  • 0
  • 0

Er den, der gå ud i pressen, og siger det, nogen vil høre.

Det erlidt sært nu, hvor elmarkedet i den grad beregnes i "CO2-kvoter"- selvom det absolut kun er en omregningsækvikvalent.

Lomborg beregner åbenbart ud fra en konstant eller stigende faktor. Hvad hvis vi nu slår om i sol/vind-energi, der er vel plads til ganske mange solcellepaneler i Sahara?

I Kina bruger de også vandkraft. (Det er så disktabelt "grønt" men ikke mindre end "Hoover Dam" fx.)

Spørgsmålet er- vil vi GØRE noget- eller løbe med Lomborgs limpinde?

Jeg synes, personligt, ikke at Lomborg kan tillæges mere værdi end "Grænser for vækst". Det er gamle nyheder i nye flasker.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Lomborg har det problem, at han og hans institut skal vise at de kan fremkomme med nogle rapporter, om det ene og det andet, for fortsat at kunne få penge fra regeringen.

Når der så dukker et par udenlandske rapporter op, som lyder lidt hen ad regeringens tanker og ideer, hvor lødige de end er, så kan de lige indkalkuleres i en rapport udsendt af Lomborg og hans institut.

Nu kan regeringen se, at Lomborg kommer med en ny rapport og pengemaskinen spytter automatisk penge ud i favnen på Lomborg.

Man skal bare hyle som de ulve man er iblandt og de vil overøse en med pengegaver, så længe man blot hyler som dem eller de tror man hyler som dem.

Sådan har det været altid, omkring statsfinanserne her til lands og forøvrigt også udenlands. Kan man hyle op som regeringen selv hyler, vil der med det samme falde en lind pengestrøm til den der kan hyle som regeringen og gerne højst og smukkest.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Med reference til Clintons berømte bemærkning får jeg lyst til at råbe i megafonen: Alle de såkaldte beregninger, af hvad overgang til VE vil koste, er baseret på misvisende priser på fossil energi.

Dyrk dette:

Koncernchef Harald Norvik fra Statoil udtalte i 1998 (Jyllands-Posten 21/10-98), at ”de historisk lave priser på olie og gas vil holde langt ud i fremtiden”. Olien kostede dengang omkring 13 $/tønde. Norvik vurderede, at ”olie og gas fremover i stigende grad bliver en vare, der sælges nede omkring den rene produktionspris”.

  1. august 2004 kunne fremtidsforsker Martin Ågerup berolige Berlingske Tidendes læsere. Vi får ”masser af billig olie i fremtiden”. Prisen ”vil på langt sigt falde, formentlig til et niveau omkring 10-20 $/tønde”, fordi det er ”omkostningerne forbundet med olieudvinding, som afgør olieprisen.”

  2. juli 2007 offentliggjorde amerikanske National Petroleum Council, NPC, sin Hard Truths analyse som viste, at olieforsyningen i en snarlig fremtid ikke vil kunne tilfredsstille den øgede efterspørgsel:

http://www.npchardtruthsreport.org/

Få dage senere kom en lignende vurdering fra IEA.

Et år senere væltede Finanskrisen ind over verdensøkonomien og udsatte den kommende oliekrise med et par år eller tre. Den kommer. Sandsynligvis i fuldt flor om 5-6 år og med stigende panik i årene forud.

Med mindre tilstrækkeligt mange af de industrialiserede, olieimporterende landes politiske ledere inden da er blevet enige om, at de ikke længere vil trækkes rundt i manegen af en religiøs dyrkelse af et marked, som helt åbenlyst overhovedet ikke fungerer efter teoribogen. Når den erkendelse bryder igennem, vil de enes om omfattende og vedholdende indgreb i form af støtte til energibesparelser og VE - i tilstrækkeligt massivt omfang til at det kan holde olieprisen nede på det niveau, der er logisk i forhold til omkostningerne ved at producere olien.

Til den tid kan samfundsøkonomerne så gå rundt i deres elfenbenstårne og bryde deres hoveder - forgæves - med spørgsmålet om, hvad det koster. For hvis de politiske beslutningstagere ikke griber massivt ind, vil verdensøkonomien gå i sort p.g.a. vanvittige oliepriser og transportsystemer sat i stå p.g.a. manglende brændstof. Men hvis de - lad os krydse fingre for det - griber ind og evner at styre udenom de værste sammenbrud, vil resultatet jo være en oliepris nedbragt til 30-40 $/tønde. Hvorefter Lomborg (stadig, naturligvis) vil udbasunere, at det man har gjort jo er alt for sindsygt dyrt - sammenlignet med olieprisen.

Det er en stupid diskussion, hvad det koster, så længe denne sammenhæng ikke først og fremmest er klargjort som forudsætning for det hele.

  • 0
  • 0

Uagtet hvordan og hvorledes, så har Bjørn Lomborg skudt sig selv både i foden og i hovedet. De har lovet regn, men her skinner solen!

Det har IPCC gjort længe, manglende beregninger over usikkrhed, de har lovet stigende temperaturen, virkeligheden viser en stagnation eller fald. Problemet er, at en masse mennesker ser rødt når d hører navnet "Lomborg". Et fællesestræk for den gruppe er, at de ikke har læst hans bog "Verdens sande tilstand". Det har du jo heller ikke Bjørn!

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Der [i]er[/i] alligevel overraskende at der, til nu, er 174 af de afgivne stemmer som tilkendegiver de tror på Lomborgs 0,2 billioner!

  • 0
  • 0

Der [i]er[/i] alligevel overraskende at der, til nu, er 174 af de afgivne stemmer som tilkendegiver de tror på Lomborgs 0,2 billioner!

0,2 billioner?? Hvilke stemmer?? og hvor??

200.000 mia. er altså 200 billioner (en billion er 1 million x 1 million. Eller 1000 mia.). Et godt råd til fremtiden er ikke at ændre på på præfiks, da man så lynhurtigt kan skabe forvirring med mindst mulig indsats.

  • 0
  • 0

Stemmer, hvor?

Her: (Oppe i venstre side, på denne side)

Tror du på Lomborgs beregninger af CO2-skatter? Ja 23 % Nej 65 % Ved ikke 12 % 772 stemmer Deltag i debatten

Jep! Billionerne var en fejl, jeg mente 0,2 billiarder!

  • 0
  • 0

Der [i]er[/i] alligevel overraskende at der, til nu, er 174 af de afgivne stemmer som tilkendegiver de tror på Lomborgs 0,2 billioner!

Vel ikke mere overraskende end, at der er 480.000, der stemmer på DF ;o)) - husk: Man behøver ikke være ingeniør for at have en profil herinde - - -

  • 0
  • 0

Man behøver heller ikke være ingeninør for at have en sund politisk opfattelse uden indblanding af forkvaklede følelser og antipartier. Ganske mange såkaldte alm. mennesker har såmænd begge fødder solidt plantet på Moder Jord. Og læser ing.dk med et godt udbytte.

  • 0
  • 0

Der er en indtil vished grænsende sandsynlighed for at ingeniører ikke ved mere om politik end den gennemsnitlige dansker. Alene repræsentationen i folketinget indikerer at det er tilfældet. De ingeniører der har været der, kan vist tælles på to hænder.

Dyremose Dybkjær Trøjborg Guldberg

Rovsing er EU politiker

Kan I flere ?

  • 0
  • 0

Kender heller ikke mange politikere med en fortid som ingeniør, men det bringer egentlig et spørgsmål op som er fuldstændig uden for emnet her.

Gad vide hvilken uddannelsesretninger er bedst repræsenteret på tingent? Nogen der kan den statistik?

  • 0
  • 0

Der [i]er[/i] alligevel overraskende at der, til nu, er 174 af de afgivne stemmer som tilkendegiver de tror på Lomborgs 0,2 billiarder!

Nu er det så kommet op på 294!

  • 0
  • 0

Brian Petersen:

Gad vide hvilken uddannelsesretninger er bedst repræsenteret på tingent? Nogen der kan den statistik?

Godt 50% har en lang videregående uddannelse eller er i gang med en. - Det viser en opgørelse som Fagbladet 3F har lavet på baggrund af oplysninger fra Folketinget, de politiske partier og Danmarks Statistik.

Andelen af akademikere i Folketinget er ti gange højere end i befolkningen som helhed. Og mens hver tredje dansker ingen uddannelse har, gælder dette kun for 3,4 procent eller seks medlemmer af Folketinget.

  • Der er ikke længere ret megen plads til en arbejder som Anker Jørgensen, og det er altså problematisk, hvis uddannelsen til politiker kun går gennem gymnasiet og universitetet. For dermed vil mange af de valgte aldrig have set en LO-arbejdsplads, siger Mogens N. Pedersen ifølge Fagbladet.

Partierne imellem er der stor forskel. De mest belæste findes blandt De Radikale, hvor langt de fleste, 76,5 procent, af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse. Derfra er der et langt spring ned til De Konservative med 55,6 procent akademikere. Ingen blandt de to partiers folketingsmedlemmer har slet ingen uddannelse, og kun 5,6 procent af de konservative har en kort uddannelse.

I Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti findes flest folketingsmedlemmer, nemlig 25 procent, med en kort eller slet ingen uddannelse. Det samme gælder for 71 procent af befolkningen generelt.

I Enhedslistens folketingsgruppe er halvdelen, tre medlemmer, akademikere, to er under uddannelse og én har ingen uddannelse.

  • Vort representative demokrati, er ikke særligt representativt!

JJ

  • 0
  • 0
  • Vort representative demokrati, er ikke særligt representativt!

JJ

Måske set ud fra det synspunkt, at folketinget skal være et miniaturespejl af den gennemsnitlige danske befolkning - Men skal det det ?

At være MF'er er vel også et job - og stiller dermed krav til jobkvalifikation - og det at kunne håndtere en smedehammer til UG, er vel ikke nødvendigvis et plus, når man skal belsutte, hvordan et Danmark A/S skal ledes ? - så jeg finder det helt naturligt med en overrepræsentation af akademisk uddannede MF'ere.

  • 0
  • 0
  • Vort representative demokrati, er ikke særligt representativt!

JJ

Nu skal det representative demokrati vel også repræsentere befolkningens holdninger til politiske spørgsmål og ikke deres uddannelse, køn osv. Så det er vel forholdsvist representativt.

Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvilke uddannelsesretninger der er bedst repræsenteret. Jeg har lidt fornemmelsen af at cand. polit. er godt repræsenteret.

Jeg gad også god vide hvordan fordelingen er mellem de humanistiske og naturfaglige uddannelsesretninger.

Ikke at jeg rigtig kan bruge statistiken til noget men det kunne være sjovt at vide.

  • 0
  • 0

det at kunne håndtere en smedehammer til UG, er vel ikke nødvendigvis et plus, når man skal belsutte, hvordan et Danmark A/S skal ledes ?

Sikkert ikke! - Men, det er vel heller ikke nødvendigvis et plus, at have siddet på skolebænken hele sit liv, for f.eks. at blive cand. polit.!?

Smeden har måske mere føling med "almindelige" menneskers problemer i dagligdagen end akademikeren!?

  • 0
  • 0

Jeg er også af den overbevisning, at lang skolegang kan være lang skolegang.

Og en lang skolegang, med lave præstationer, hvor målet kun at sikre sig en stilling, berettiger ikke til at betegne personen mere kvalificeret politisk, end en person der har skulle lede andre i praktiske arbejdsforhold.

Jeg er enig med John. Holdninger dannes ikke på en skolebænk.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke,

Dyremose Dybkjær Trøjborg Guldberg

vi må endelig ikke glemme vor sidste energiminister, der havde forstand på energi - Engberg. Jeg hørte et foredrag, hvor han slog fast, at naturgas var et alt for værdifuldt brændstof til at fyre af i kraftværker. Det var før der gik CO2 i energi- og miljøstyrelsen.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

[quote]Der [i]er[/i] alligevel overraskende at der, til nu, er 174 af de afgivne stemmer som tilkendegiver de tror på Lomborgs 0,2 billiarder!

Nu er det så kommet op på 294![/quote]Nu 342! - "De't fame uhyggeligt, du!" :-/

  • 0
  • 0

Klimaets udvikling afhænger derfor af kulforbruget set i forhold til brugen af vedvarende energi og atomkraft. »Men det forhold kan en økonomisk model jo ikke sige noget fornuftigt om. Det er også derfor, at IPCC ikke har lyst til at regne på det,« forklarer Kirsten Halsnæs.

Man kan altid kritisere andres tal, men jeg hvorfor vil Kirsten Halsnæs ikke komme med de "rigtige" tal? Kirsten Halsnæs nævner helt korrekt, at IPCC peger på, at atomenergien er et nøglepunkt for udfasningen af kul - men i hendes blog i Jyllandsposten argumenterer hun mod anvendelse af at udvikle atomenergi. Det hænger ikke helt sammen - enten er man enige med IPCCs - eller er man som Kirsten uenig med IPCC og leverer kun en halvhjertet klimaindsats. Problemet er, at alle taler om globalisering, men mange tænker lokalt. Derfor ender det hele med en gang uforpligtende snak, hvor mange er glade, blot man har givet Lomborg et par verbale hug og truet med at nedlægge den stilling, han p.t. har.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Per,

En af forklaringerne kunne være, at Kirsten H. måske også har øje for den sammenhæng, jeg forsøgte at pege på i mit indlæg 16/8:

Hvis vi gør det rigtige, vil det resultere i lave kulpriser. Omvendt hvis vi stikker hænderne i lommerne, som Lomborg profilerer sig på at foreslå, vil vi ikke alene få høje oliepriser (og ren panik). Vi vil også få høje kulpriser og stor fortrydelse over, at vi ikke handlede i tide.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Kirsten Halsnæs nævner helt korrekt, at IPCC peger på, at atomenergien er et nøglepunkt for udfasningen af kul

Udtrykket nøglepunkt må stå for din egen regning Per. Man forestiller sig i 4th Assessment report at atomkraft i 2030 kan øges fra 16 til 18% af elforsyningen. Du mener (udtrykt i et af dine andre indlæg) at VE i forhold til akraft er som en vandpistol til en brandslange. I din glæde over at atomkraft overhovedet er med i IPCC sidste rapport synes du dog at overse - eller gider ikke beskæftige dig med - at IPCC antager at VE skal dække 30-35% af forsyningen indenfor samme tidsrum.

Du tillægger IPCC stor autoritet netop i deres nævnelse af akraft, men har eller været flittig til at rakke dem ned i alle mulige andre sammenhænge. Sporer man en vis selektivitet i din anvendelse af kilder?

Spørgsmålet er iøvrigt hvor stor vægt man skal tillægge IPCC i henseende til anbefalinger af teknologier til nedbringelse af CO2 produktionen. Det er jo ikke ligefrem her IPCC har specielle forudsætninger.

mvh Søren

  • 0
  • 0

[quote]Kirsten Halsnæs nævner helt korrekt, at IPCC peger på, at atomenergien er et nøglepunkt for udfasningen af kul

Udtrykket nøglepunkt må stå for din egen regning Per. Man forestiller sig i 4th Assessment report at atomkraft i 2030 kan øges fra 16 til 18% af elforsyningen. Du mener (udtrykt i et af dine andre indlæg) at VE i forhold til akraft er som en vandpistol til en brandslange. I din glæde over at atomkraft overhovedet er med i IPCC sidste rapport synes du dog at overse - eller gider ikke beskæftige dig med - at IPCC antager at VE skal dække 30-35% af forsyningen indenfor samme tidsrum.

Du tillægger IPCC stor autoritet netop i deres nævnelse af akraft, men har eller været flittig til at rakke dem ned i alle mulige andre sammenhænge. Sporer man en vis selektivitet i din anvendelse af kilder?

Spørgsmålet er iøvrigt hvor stor vægt man skal tillægge IPCC i henseende til anbefalinger af teknologier til nedbringelse af CO2 produktionen. Det er jo ikke ligefrem her IPCC har specielle forudsætninger.

mvh Søren[/quote]

Det er jo fair nok at atomkraft er en mulighed for de lande der ikke har vind-, vand-, bio- eller solkraftmuligheder. Det kan jo ikke være rigtigt at vi skal tvinge dem til at være afhængig af vores strøm i samme stil som mange lande har været afhængig af bla. vores olie de sidste år.

  • 0
  • 0

Næsten alle debattører er selektive, simpelt hen fordi vi jo kommer med et budskab, som helst også skal være kortfattet. Jeg vil derfor nævne, at Sørens citat: "Man forestiller sig i 4th Assessment report, at atomkraft i 2030 kan øges fra 16 til 18% af elforsyningen". - Du ved vel, at vi/man regner med at elforbruget her og i verden vil vokse betydeligt - af mange gode grunde -, så en vækst på 12,5% (16 til 18) i 2030 KAN i princippet være tæt på en fordobling! Desuden er målsætningen: 30-35% VE ikke helt så optimistisk, som mange tror, for den omfatter mindst 7% vandkraft og vel mere end 10% bioaffald. - I DK er potentialet for biomasse ca. 19% af energiforbruget, og det gælder vel nogenlunde også for andre i-lande. Og helt selektivt: Det er et lyspunkt, at Kirsten Halsnæs tør nævne ordet atomkraft (=kk), for de fleste professionelle er enige, men nævner det kun, når de bliver direkte spurgt (bl.a. folk fra DONG, Dansk Energi, Energinet, Vattenfall, Klimakommissionen... og en lille stribe energi-politikere og -journalister).

  • 0
  • 0

Alle projektioner ser deprimerende ud, selv taget i betragtning VE's eksplosive vækst. Men en fordobling af elforbruget i 2030 er vel ikke skidt hvis det hænger sammen med er voldsom elektrificering på bekostning af fossile afbrændinger.

Om akraft kommer til at spille en vigtig omend begrænset rolle er et spørgsmål om der vil blive stillet offentlige midler og garantier til rådighed. Hvis akraft har fået en renaissance i disse tider, så er det først og fremmest udtrykt ved at man faktisk rundt omkring overvejer om man skal gå ind med massive støtteordninger eller i stedet lade falde hvad ikke kan stå.

Selv om der er lang vej at gå til at man kan tale om realiteter er det betegnende at 12 firmaer (Deutsche Bank, Siemens, ABB, E.ON, RWE, Munich Re, Abengoa Solar, Cevital, HSH Nordbank, M & W Zander Holding, MAN Solar Millennium, and Schott Solar) har meldt ud at de overvejer at proppe 400 milliarder euro i Desertec projektet. Bemærk at flere af firmaerne er akraft producenter. De er vel også en slags "professionelle".

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten