Risikoanalyse: Byg bro med indbygget svagt led
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Risikoanalyse: Byg bro med indbygget svagt led

Selvom broen gennemsnitligt vil blive påsejlet af et skib en gang hvert niende år, er risikoen for en kollision med fatale konsekvenser uden betydning, viser risikoanalyser fra Rambøll.

Et flertal i Stortinget har bestemt, at der inden for de næste 20 år skal anlægges en fast forbindelse over Sognefjorden. Fjorden er Norges dybeste, omkring 1.300 meter, hvor forbindelsen skal anlægges, og opgaven anses for at være en enorm ingeniørmæssig udfordring.

Hvert år passerer 3.300 fartøjer, færger på Hurtigruten, krydstogtskibe og fragtfartøjer, forbi det sted, hvor broen skal anlægges. Derfor har broens kommende bygherre, Statens Vegvesen, bedt Rambøll vurdere, om skibstrafikken gennem Sognefjorden udgør en fare for broen.

Trafikken bliver ledt gennem to bueformede betonrør, hver med plads til to vejbaner, hvor det ene er for kørende trafik, det andet til havarilommer og vedligeholdelsesarbejde. (Illustration: Statens Vegvesen). Illustration: statens vegvesen

Med en model, som for 15 år siden blev udviklet for at vurdere risikoen for skibskollision på Øresundsbroen, og som siden er videreudviklet og senest anvendt på den faste forbindelse over Femern Bælt, har Rambølls risikoanalytikere vurderet risikoen for en pontonbro.

Nu har Rambøll afleveret sine beregninger, og Teknisk Ukeblad har fået indsigt i analyserne, der konkluderer, at risikoen for en kollision, som får broen til at kollapse, er så lille, at det ikke vil ske i løbet af en 100-års periode.

For hvis broen er udstyret med et svagt led, der fungerer som en sikring, hvis et større skib frontalkolliderer med en af broens pontoner, vil konsekvenserne af kollisionen være til at overse.

Risikoanalysens 4.100 meter lange rørbro består af 16 flydeelementer eller pontoner, som holder tunnelen oppe, og hvor der maksimalt er 400 meter mellem pontonerne. Det svage led mellem ponton og selve røret, hvor bilerne skal køre, vil briste ved en kollision af en vis kraft. Pontonen vil løsne sig og drive væk, mens resten af broen fortsat er intakt.

Rørene bliver plaseret på 20 meters dybde, uden for skibskølenes rækkevidde. 'Weak link'-løsningen mellem rør og ponton giver tilstrækkelig sikkerhed mod skade på rørene, så konstruktionen er dimensioneret til sammenstød med store skibe på 100.000 ton, der bevæger sig med 20 knob i timen. (Illustration: Statens Vegvesen). Illustration: statens vegvesen

»Det synes vi er en elegant måde at løse det på, og det øger broens sikkerhed,« siger Mathias Kjerstad Eidem fra Statens Vegvesen til Teknisk Ukeblad.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke det er af politiske/følelsesmæssige årsager. Bro lyder bedre end tunnel, som kan opfattes mørk, fugtig, klaustrofobisk, ildelugtende og farlig.

  • 1
  • 0

Denne løsning går igenem.

klige meget om man kalder den for en Flydetunnel eller en Sænkebro, så er der mulighed for en undersvømmelse - ligesom det skete for tunneldelen af Storebæltsforbindelsen.

Ellers lyder det meget fornuftigt at designe systemet sådan, at man ved hvor det svage led er. Det er vel det samme som ved kollisionszoner på biler. Man designer hvor bilen skal krølle ud fra de mest sandsynlige kollisionspunkter.

  • 2
  • 0

Det må antages at broen holder selvom en ponton mangler. Kommer der is på vandet om vinteren? Hvordan vil en reparetion finde sted hvis der er tyk is? Balloner i kraftigt materiale indtil sommeren sætter ind og smelter isen?

  • 0
  • 0

de flydende ballaster som holder segmenterne oppe har en tyngdepunkt under vand,
for at sikre stabilitet ved bølger & vind.

er der nogen der kender til sådan et system, og hvordan det rent faktisk blive produceret i betonelementer ??

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten