Risiko for skimmelsvamp: Videncenter trækker efterisolerings-løsninger tilbage
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Risiko for skimmelsvamp: Videncenter trækker efterisolerings-løsninger tilbage

Tusindvis af danske huse har ingen eller kun lidt isolering under gulvene. Det betyder, at op mod en tredjedel af husenes varmetab sker gennem gulvene. Derfor står både energiselskaber, entreprenører og isoleringsproducenter på spring for hjælpe med at få kældre og terrændæk efterisoleret.

Hidtil har boligejere og håndværkere kunnet finde vejledninger til, hvordan både krybekældre og terrændæk kan efterisoleres på Videncenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside. Men nu fjerner videncentret vejledningerne.

Læs også: Ny robot efterisolerer krybekælderen

»Begge løsninger tog tydeligt forbehold for, at efterisolering af de berørte konstruktioner alene måtte udføres, hvis konstruktionerne er uden tegn på fugt af nogen art før igangsætning af arbejdet. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er tilstrækkeligt til helt at eliminere risikoen for skimmelsvamp, og det er grunden til, at energiløsningerne trækkes tilbage,« skriver videncentret på sin hjemmeside.

Efterisolering af krybekælderen er godt for varmeregningen og udgifterne til varme sokker og sutsko, men indebærer en risiko for, at der opstår fugt- og skimmelproblemer i kælderen. Foto: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

»Vi har altid vidst, at der er en risiko for, at der opstår fugtproblemer, når man efterisolerer. Derfor har vi altid anbefalet, at man i stedet river gulvene op og etablerer et nyt isoleret terrændæk. Men det er en dyr løsning, og mange vælger derfor at efterisolere i stedet. Og når vi nu vidste, at folk alligevel efterisolerer, så valgte vi at beskrive nogle løsninger på, hvordan det kunne gøres, og hvad man skulle være opmærksom på,« fortæller centerleder Vagn Holk Lauridsen.

Svært at vurdere, om en kælder virkelig er tør

Det vigtigste krav var, at kælderen skulle være tør, men det har vist sig at være svært at vurdere.

»Jordbundsforholdene kan variere fra gade til gade, og selv for en fagmand er det svært at vurdere, om en kælder er tør. Og det er endnu sværere at vurdere, om den også vil være tør, når den er blevet efterisoleret.«

Læs også: Solskorstene: Det miljørigtige, men besværlige aircon-anlæg

Den store udfordring ved efterisolering af krybekældre og terrændæk er nemlig, at isoleringen ændrer fugtbalancen under gulvene. I en uisoleret krybekælder opvarmer luften fra boligen nemlig luft og konstruktioner under gulvbrædderne og fortrænger fugten. Men når der isoleres og tætnes, kan fugtniveauet stige.

»Hvis du ikke får varme ned i den krybekælder, så kan du få kondensafsætninger på materialet i krybekælderen. Kondensen kan sidde på træoverflader og isolering, og så er vi med til at skabe gode vækstbetingelser for en skimmelsvamp.«

Skimmelsvamp går fra kælder til bolig

Og skimmelsvamp under gulvbrædderne er et meget større problem end eksempelvis skimmelsvamp på lofterne, fortæller seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der er forfatter til anvisningen ‘Efterisolering af småhuse'.

»Der er meget mere luft, der bliver transporteret fra krybekælderen og op i boligen, end der er fra loftsrummene og ned. Derfor er der meget større kontaminering af indeluften i boligen fra kældrene end fra loftsrummene.«

Klimaforandringer kan øge fugtproblemer

En yderligere komplikation er, at klimaforandringerne kan medføre højere grundvandsstand nogle steder. Dermed vil kældre, der i dag bedømmes som tørre, i fremtiden blive plaget af højere fugtniveauer.

Læs også: Se om stigende grundvand vil oversvømme din have

»Vi vil få mere nedbør i Danmark. Så det er ikke nok at se på, hvor højt grundvandet står under dit hus i dag. For hvor højt står det om fire år eller om ti år? Den stigende grundvandstand er med til at gøre mig bekymret for disse efterisoleringsløsninger,« siger Vagn Holk Lauridsen.

Videncenter: Vælg det bedre alternativ

Hverken videncentret eller seniorforskeren vil dog direkte fraråde at efterisolere.

»Det går jo godt i rigtig mange tilfælde. Hvis du har en rigtig tør kælder anlagt oven på en grusbunke, så sker der sikkert ikke noget ved at efterisolere. Men det kan give problemer, og jeg mener, at det er for risikabelt til at have de to vejledninger liggende blandt vores standardløsninger. Der er et bedre alternativ: at etablere et nyt isoleret terrændæk,« fortæller Vagn Holk Lauridsen.

Vil ikke kritisere isoleringsfirmaer

Flere isoleringsfirmaer har vejledninger om efterisolering af krybekældre på deres hjemmesider. Vagn Holk Lauridsen vil ikke forholde sig til, hvad virksomhederne bør gøre.

»Der er masser af løsninger på efterisolering af krybekældre. Dem vil jeg ikke forholde mig til. Nu peger vi bare på én løsning. Den løsning, som vi har anbefalet fra starten: et nyt terrændæk. Så kan det godt være, at der er nogle, der siger, at nu har de gjort det på samme måde i 40 år. Men det bliver det ikke mere rigtigt af.«

Holdningen bakkes op af Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Der er sikkert en masse tilfælde, hvor det går godt. Problemet er, at forbrugeren ikke har mange chancer for at indse, at han siger ja til en risikofyldt løsning. Og det er svært at monitorere fugtudviklingen i kælderen, for der er sjældent lavet adgangsveje til dem.«

Her i Sverige er det meget normal med krybekældre.

Når man efterisolerer gulvet, øges risikoen for kondens, specielt om sommeren.
Løsningen er at man også lægger et lag med isolering på jorden.
På den måde får man temperaturen i krybekælderen til bedre at følge udetemperaturen og dermed mindske risikoen for kondens.

Her en en populærversion af anbefalingerne:
http://www.viivilla.se/bygg/glasbetong/sa-...

  • 4
  • 0

Det er jo fint, at man bliver klogere.
Og hvis man forstår forklaringen (sammenhæng mellem temperatur og relativ fugtighed), så er det jo ret indlysende.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor der ikke bruges målere under gulvet ?
Hvor svært kan det være at placere nogle sonder som giver signal ved kritisk fugtighed ?
Om en tvangscirkulation (udsugning / indblæsning), måske kombineret med opvarmning, er det rigtige kan vel undersøges.

Men et isoleret gulv, 365 dage hvoraf måske 200 er kolde, er da fordelagtigt. Og kan vel let financiere lidt ekstra anlægsomkostning.

  • 1
  • 0