Risiko for skimmelsvamp: Videncenter trækker efterisolerings-løsninger tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Risiko for skimmelsvamp: Videncenter trækker efterisolerings-løsninger tilbage

Tusindvis af danske huse har ingen eller kun lidt isolering under gulvene. Det betyder, at op mod en tredjedel af husenes varmetab sker gennem gulvene. Derfor står både energiselskaber, entreprenører og isoleringsproducenter på spring for hjælpe med at få kældre og terrændæk efterisoleret.

Hidtil har boligejere og håndværkere kunnet finde vejledninger til, hvordan både krybekældre og terrændæk kan efterisoleres på Videncenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside. Men nu fjerner videncentret vejledningerne.

Læs også: Ny robot efterisolerer krybekælderen

»Begge løsninger tog tydeligt forbehold for, at efterisolering af de berørte konstruktioner alene måtte udføres, hvis konstruktionerne er uden tegn på fugt af nogen art før igangsætning af arbejdet. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er tilstrækkeligt til helt at eliminere risikoen for skimmelsvamp, og det er grunden til, at energiløsningerne trækkes tilbage,« skriver videncentret på sin hjemmeside.

Efterisolering af krybekælderen er godt for varmeregningen og udgifterne til varme sokker og sutsko, men indebærer en risiko for, at der opstår fugt- og skimmelproblemer i kælderen. Illustration: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

»Vi har altid vidst, at der er en risiko for, at der opstår fugtproblemer, når man efterisolerer. Derfor har vi altid anbefalet, at man i stedet river gulvene op og etablerer et nyt isoleret terrændæk. Men det er en dyr løsning, og mange vælger derfor at efterisolere i stedet. Og når vi nu vidste, at folk alligevel efterisolerer, så valgte vi at beskrive nogle løsninger på, hvordan det kunne gøres, og hvad man skulle være opmærksom på,« fortæller centerleder Vagn Holk Lauridsen.

Svært at vurdere, om en kælder virkelig er tør

Det vigtigste krav var, at kælderen skulle være tør, men det har vist sig at være svært at vurdere.

»Jordbundsforholdene kan variere fra gade til gade, og selv for en fagmand er det svært at vurdere, om en kælder er tør. Og det er endnu sværere at vurdere, om den også vil være tør, når den er blevet efterisoleret.«

Læs også: Solskorstene: Det miljørigtige, men besværlige aircon-anlæg

Den store udfordring ved efterisolering af krybekældre og terrændæk er nemlig, at isoleringen ændrer fugtbalancen under gulvene. I en uisoleret krybekælder opvarmer luften fra boligen nemlig luft og konstruktioner under gulvbrædderne og fortrænger fugten. Men når der isoleres og tætnes, kan fugtniveauet stige.

»Hvis du ikke får varme ned i den krybekælder, så kan du få kondensafsætninger på materialet i krybekælderen. Kondensen kan sidde på træoverflader og isolering, og så er vi med til at skabe gode vækstbetingelser for en skimmelsvamp.«

Skimmelsvamp går fra kælder til bolig

Og skimmelsvamp under gulvbrædderne er et meget større problem end eksempelvis skimmelsvamp på lofterne, fortæller seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der er forfatter til anvisningen ‘Efterisolering af småhuse'.

»Der er meget mere luft, der bliver transporteret fra krybekælderen og op i boligen, end der er fra loftsrummene og ned. Derfor er der meget større kontaminering af indeluften i boligen fra kældrene end fra loftsrummene.«

Klimaforandringer kan øge fugtproblemer

En yderligere komplikation er, at klimaforandringerne kan medføre højere grundvandsstand nogle steder. Dermed vil kældre, der i dag bedømmes som tørre, i fremtiden blive plaget af højere fugtniveauer.

Læs også: Se om stigende grundvand vil oversvømme din have

»Vi vil få mere nedbør i Danmark. Så det er ikke nok at se på, hvor højt grundvandet står under dit hus i dag. For hvor højt står det om fire år eller om ti år? Den stigende grundvandstand er med til at gøre mig bekymret for disse efterisoleringsløsninger,« siger Vagn Holk Lauridsen.

Videncenter: Vælg det bedre alternativ

Hverken videncentret eller seniorforskeren vil dog direkte fraråde at efterisolere.

»Det går jo godt i rigtig mange tilfælde. Hvis du har en rigtig tør kælder anlagt oven på en grusbunke, så sker der sikkert ikke noget ved at efterisolere. Men det kan give problemer, og jeg mener, at det er for risikabelt til at have de to vejledninger liggende blandt vores standardløsninger. Der er et bedre alternativ: at etablere et nyt isoleret terrændæk,« fortæller Vagn Holk Lauridsen.

Vil ikke kritisere isoleringsfirmaer

Flere isoleringsfirmaer har vejledninger om efterisolering af krybekældre på deres hjemmesider. Vagn Holk Lauridsen vil ikke forholde sig til, hvad virksomhederne bør gøre.

»Der er masser af løsninger på efterisolering af krybekældre. Dem vil jeg ikke forholde mig til. Nu peger vi bare på én løsning. Den løsning, som vi har anbefalet fra starten: et nyt terrændæk. Så kan det godt være, at der er nogle, der siger, at nu har de gjort det på samme måde i 40 år. Men det bliver det ikke mere rigtigt af.«

Holdningen bakkes op af Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Der er sikkert en masse tilfælde, hvor det går godt. Problemet er, at forbrugeren ikke har mange chancer for at indse, at han siger ja til en risikofyldt løsning. Og det er svært at monitorere fugtudviklingen i kælderen, for der er sjældent lavet adgangsveje til dem.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo fint, at man bliver klogere.
Og hvis man forstår forklaringen (sammenhæng mellem temperatur og relativ fugtighed), så er det jo ret indlysende.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor der ikke bruges målere under gulvet ?
Hvor svært kan det være at placere nogle sonder som giver signal ved kritisk fugtighed ?
Om en tvangscirkulation (udsugning / indblæsning), måske kombineret med opvarmning, er det rigtige kan vel undersøges.

Men et isoleret gulv, 365 dage hvoraf måske 200 er kolde, er da fordelagtigt. Og kan vel let financiere lidt ekstra anlægsomkostning.

  • 1
  • 0

Jeg arbejder på en alternativ metode til at holde krybekælderen tør og som jeg godt kunne tænke mig at høre ingeniørernes mening om:

Princippet er egentligt ret simpelt. Jeg måler temperatur og luftfugtighed både inde i krybekælderen og udenfor. Herfra beregnes vandindholdet i luften hhv. inde og ude. Hvis udeluften indeholder mindre vand end indeluften, startes en blæser som udskifter den fugtige kælderluft med tør udeluft.

Målinger kan ses her: http://www.toerkrybekaelder.dk/showData/Fi...

Min frustration lige nu er at jeg ikke rigtig ser luftfugtigheden i min krybekælder falde. Den har nu kørt i snart 3 mdr og iflg. mine beregninger skulle der være fjernet i størrelsesorden 60L vand (antager at min Harald Nyborg blæser har et effektivt flow på 30-40m3/h). Alligevel er luftfugtigheden stadig 100%.
Måleren sidder tæt på blæseren og altså worst case stedet men alligevel havde jeg håbet at kunne se en forskel. Jeg har også prøvet at dække jorden af med noget maler-plast-folie (tynd), dog uden den store grundighed, men lige lidt har det hjulpet.

Har jeg overset noget?

Mvh
Anders

  • 0
  • 0

Hvis fladerne mod jorden i kælderen er uisolerede, afkøles luften i kælderen om sommeren, og der dannes kondens. Det betyder at det er UMULIGT udlufte sig ud af fugtproblemet om sommeren. Udluftning om sommeren forværrer problemet pga. jordens varmeledning og heraf følgende afkøling af gulv (og vægge mod jord)..

Kerneproblemet er udeluftens relative luftfugtighed (dugpunktet) når den er afkølet til kældergulvets temperatur. Hvis der er 30 G udenfor, og kældergulvet er 12 G, vil kældergulv/vægge typisk blive helt gennemvædet eller dækket af kondens (fordi dugpunktet er over 12 G), og hele kælderes luftfugtighed vil nærme sig 100%.

Uisolerede gulve i ældre huse er dog ikke et problem for så vidt gulvet=loftet over krybekælderen om sommeren bliver varmt nok til at holde luften i kælderen over dugpunktet, og den tørre jord under huset trækker kondens væk hvis der kondenseres vand på jorden. Men hvis jorden omkring kælderen ikke kan trække kondensen bort, bliver der typisk problemer. Der kan f.eks. godt blive fugtproblemer i en uisoleret kælder med betongulv og -vægge fordi kondensen ikke trækkes hurtigt nok væk.

Problemet forstærkes når man isolerer husets gulv=kælderloft. Det forøger kondensen om sommeren, og det kræver at kondensen kan diffundere bort via kælderens gulv/vægge. Hivs ikke det sker, opstår der fugtproblemer.

Der er altså kun tre måder at fjerne kælderkondens om sommeren: affugter, opvarmening i kælderen. eller isolering mod jorden (Se kommentarer ovenfor). Udskifting af kælderluft med udeluft bør om sommeren minimeres.

Det er lidt ærgerligt at artiklen ikke kommer ind på dette helt afgørende problem. Det er ikke så vigtigt om der trækkes lidt vand ind i kældergulv/vægge. Det vigtige er om kælderen kan tørre. Udluftning fungerer fint om vinteren fordi kælderens flader varmer den kolde vinterluft op som så kan optage vanddamp og dermed tørre kælderen ud.

  • 2
  • 0

@Flemming:
Jeg er enig i at generel udluftning om sommeren øger fugten i kælderen. Det har jeg uheldig personlig erfaring med.
Men dugpunktet har store variationer hen over dagen/ugen/sommeren. Hvis du styrer udluftningen så den kun foregår når dugpunktet/vandindholdet i udeluften er lavt og lavere end dugpunktet i krybekælderen må der netto FJERNES vand fra kælderen. Jeg kan ikke se at det kan være anderledes.
Øget cirkulation i kælderluften kan bevirke transport af vand fra de øvre, varmere, dele af konstruktionen til de nedre, koldere, dele af konstruktionen. Men dette er for det meste kun ønskværdigt da de øvre dele formestendel er organisk/træ og de nederste er uorganisk.

  • 0
  • 0

Anders, din rh-kurve er meget sigende:

Først når den relative luftfugtighed ude er nede omkring 50%, kommer luftfugtigheden i kælderen under 100% (begyndelsen af maj). Ellers skal du helt tilbage til marts før den relative luftfugtighed i kælderen var under 100%. Men det er måske på det tidspunkt du startede udluftningen? Det kunne tyde på at du ikke ville have haft fugtproblemer allerede i april hvis du ikke havde luftet ud? I vores fuldhøjde kælder melder fugtproblemerne sig ikke før maj-juni, dvs. når det ude bliver 20-25 G om dagen. Problemet løses med affugter (hvilket er lidt dyrt). Jeg regner med at en solfanger og radiator i kælderen, vil kunne klare problemet mere permanent.

Det er interessant at selv en udluftning på 30-40 m3/t er utilstrækkeligt til at varme kældergulv og -vægge nok op til at der ikke dannes kondens på dem. Dvs. varmeledningen til og gennem jorden er højere end opvarmningen af fladerne. Hertil kommer så om der trænger fugt op gennem kældergulvet som forværrer kondensproblemet. Det siger ikke noget om kældergulvet er tørt om vinteren (da udluftning jo virker udtørrende om vinteren). Men er der mere vådt under det plastik du har lagt ud end oven på det (plastikken skal vel slutte tæt til gulvet)?

Konklusion: Udluftningen forværrer fugtproblemerne i din kælder. Rigtig meget formentlig idet du jo pumper 'masser af vand' ind i din kælder.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke du har forstået konceptet med kun at blæse når vandindholdet i kælderen er større end i udeluften:
Det er vigtigt at skelne mellem relativ fugtighed og absolut fugtighed, altså den absolutte vandmængde i luften. Som jeg skriver bestemmer jeg den ABSOLUTTE fugtighed gennem målinger indenfor og udenfor. Blæseren kører KUN når der er ABSOLUT mere vand i luften indenfor end udenfor, hvorfor jeg ikke blæser mere vand ind i kælderen men kun blæser vand ud af kælderen.
Den manglende effekt af opvarmning ved udblæsning hænger sammen med den høje fordampningsenthalpi for vand: Der mistes en masse varme ved at der fordampes vand op i den tørre luft. En forskel på 0.3kPa i vanddamptryk svarer til en temperatursænkning af luften på 4C! Korrigeres for den effekt får jeg en fin sammenhæng mellem ændringer i temperatur i kælderen og udelufttemperaturen.
De første målinger i min logger er fra mit arbejdsbord, luftfugtigheden i min krybekælder har hele tiden været 100% :-)
Jeg har endnu ikke konstateret fugt på oversiden af plastikken jeg har lagt ud.
Udtørring om vinteren er relativt ineffektivt da kold luft ikke kan indeholde særligt meget vand. Det hjælper at varmebidraget fra huset er relativt større og vandbelastningen er mindre (mindre nedbør).
Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Vapour_press...

  • 2
  • 0

OK. Men så er problemet vel at der ikke er stor nok forskel på den absolutte luftfugtighed inde og ude. Når ude-luften først er kølet af, sænker den ikke den relative luftighed så meget at det giver nogen tørring af betydning.

Jeg tænker også på om du overser hvad man kunne kalde en kølepladefælde. I vores kælder er det jo ikke sådan at der om sommeren danner sig tåger, men der kondenseres ret store mængder vand på de kolde flader, og der har det naturligvis svært ved at fordampe fra. En relativ luftfugtighed på 90% er ikke nok til at fordampe vandet fra disse flader, men 70% fungerer. Eller sagt på en anden måde: Hvis den absolutte luftfugtighed omkring de kolde flader er lavere end den absolutte ude-luftfugtighed, bliver tørringen forringet.

  • 0
  • 0

Køleeffekten sker ved fordampning af vand, så der fjernes vand under alle omstændigheder.

Du kan godt have en pointe i køleflader: Jeg har været lidt dum og monteret indeføleren direkte på en indre mur. Denne kunne godt tænkes at have lavere temperatur end luften grundet varmetab til jorden. I så fald har jeg undervurderet(!) vandindholdet i indeluften, har fået kondens på føleren og den måler derfor konstant 100%RH.
Den skal flyttes næste gang og så skal jeg have lavet bedre dampspærring mod jorden.

  • 0
  • 0

Hej Anders!

Måtte oprette mig en bruger her på ing.dk da jeg faldt over kommentarene hertil. Interessant at opdage at en anden har taget sig præcis samme tilgang til udluftning af fugtig kælder.
Jeg bor dog i et hus der befinder sig på en skråning med fuld kælder, hvilket betyder halvdelen af kælderens flader er fritlagt ud mod det fri og er bygget op med mursten, hulmurisolering mv. Den anden halvdel, der støder op mod jorden, er med betonelementer. Det skal siges at vægge i underetagen tilstødende jord er isoleret. Ikke forsatsvæg, men isoleret med træbeton der er sparlet fast på betondækket.

Jeg benytter som nævnt samme fremgangsmetode til at udlufte underetagen. Om vinteren er fugt intet problem. Generelt har vi en dejlig tør kælder/underetage. Men om sommeren, specielt fugtige varme dage, har vi lidt samme problem som så mange andre kældre, nemlig ophobning af fugtighed grundet kondens. Den varme fugtige luft afkøles af de relativ kølige flader i underetagen, hermed stiger den relative fugtighed.

Jeg har lavet en del hjemmeautomatisering i huset og har 14 temperature sensorer i hele huset (samt udenfor) der også måler den relative fugtighed.
Jeg har så lavet således at mine temperatursensore også viser absolut vandmængde pr. m3 luft.
Jeg bruger denne formel: (6.112x2.71828^((17.67xTEMP)/(TEMP+243.5))xRHx2.1674)/(273.15+TEMP)

Derved kan mit hjemmeautomatisering selv tænde for mine Duka One Pro ventilatore i underetage når den absolute vandmængde er lavere end i underetagen - og ligeledes stoppe igen :)
Ligeledes har jeg en kanalventilator der suger ud ligeomkring gulvhøjde (5-10 cm fra gulvet). Den har gjort stor forskel.
Jeg får derudover også en besked, når jeg er hjemme, om hvornår det er fornuftigt at lufte helt ud ved at åbne vinuder og få gennemtræk. Eller bare helt lade vinduer stå åbne, som vi også ofte har. F.eks i dag har vi haft vinduer åbne nede i underetagen. Intet problem. 21-21,5 grader over alt og 44-48% relativ fugtighed dernede.

Note: Mine Duka One Pro ventilatore kører hele tiden i genvex-mode om vinteren, men det er ikke grundet fugt det er bare almindelig luftudskiftning (lugt, radon mv.)

Ovenstående fungerer virkelig godt for os.

Da vist købte hus med underetage/kælder læste jeg rigtig meget omkring kælder og fugt (specielt sommer kondens som er eneste udfordring hos os). Og jeg må indrømme at jeg de første mange gange meget tvivlende lod vinduer stå helt åbne en hel sommerdag, fordi mit hjemmeautomatisering fortalte mig det - da al min viden på området skreg imod mig, men det fungerer.
Nu har foråret/sommeren været noget kedelig indtil videre, men jeg mindes måske en sammenlagt 5-6 dage hvor vi hele dagen ikke udskiftede luft med udendørs da det var så fugtig (og varmt) udenfor.

Jeg har været igennem affugter - utallige endda - og det er bare ikke holdbart i længden.
Udskiftning af luft på de rigtige tidspunkter, samt udsugning fra gulvniveau - det virker :)

  • 2
  • 0

Hej Stig!
Fedt at høre at du har haft succes med metoden. Jeg var så småt begyndt at tvivle på, om jeg havde overset et eller andet når fugtigheden ikke faldt. Jeg må nok sande at min krybekælder er meget våd og der skal fjernes rigtigt meget vand, før fugtigheden begynder at falde. Tidligere førte nedløbet fra tagrenderne direkte ned ved siden af huset. Det har nok givet en del vand i krybekælderen. Det er ledt væk nu, men jeg forestiller mig at der er meget vand som skal fjernes.
Jeg blev i øvrigt kontaktet af en medarbejder fra Byg-ERFA. Han fortalte at der eksisterer et patent på løsningen: https://worldwide.espacenet.com/publicatio...
og et produkt:
http://www.corroventa.se/produkter/vindsav...
Løsningen henvender sig til udluftning af loftsrum mens patentet dækker både kælder og loft.
Det forhindrer selvfølgeligt ikke os selvbyggere i at anvende systemet, men man kan altså ikke sælge systemet, som jeg egentligt havde overvejet.

God tør sommer :-)
Anders

  • 2
  • 0

Vi har tilsvarende erfaringer som Stig.- dog uden løsningen. Vores hus fra 1923 med halvkælder ligger på moræneler. Gulvet er 5 cm beton. Leret er fugtigt, men diffusionen er lav, så det meste af året, er kælderen knastør. Men i de varme måneder dannes store mængder kondens så gulvet bliver gennemvådt af kondens, og på væggen mod jorden løber vandet ned ad den nederste halvdel.. Skimmel trives lystigt i hele kælderen pga. høj luftfugtighed. For vores vedkommende er jeg temmelig sikker på at afkølingen om sommeren hovedsagligt skyldes at gulv og indevæg virker som en 'kulderadiator' - idet der jo kondenseres mere end der fordamper. Affugteren er uholdbar, selvom den fungerer udmærket. Den tager i størrelsesordenen 5 l pr. 7-10 dage.

Anders, det lyder som om du har ret i at en effektiv dampspærre mod jorden kan løse dit problem. Og så tjekke fugtighedsmålingen.

Stig DK. Kan du fortælle noget om hvornår udluftningen kører i løbet af en sommerdag? Det må vel især være om natten?

Som sagt havde vi tænkt os at løse problemet med opvarmening fra solfanger. Det skulle jo kunne øge den absolutte luftfugtighed i kælderluften. Men man er måske ikke nødvendigvis interesseret i en varm kælder om sommeren i et ellers nogenlunde køligt murstenshus.

Hvilket måleudstyr bruger I, og hvordan haler i det ind i en computer? Arduino? Rasberry Pi?

(Det er absurd at sådan noget kan patenteres. Begrundelsen for patenter er jo at vigtige opfindelser ikke holdes hemmelige så de ikke kommer samfundet til gode. Men når man kan få patent på at lede varme fra en solfanger ned i jorden om sommeren, og så hale varme op igen om vinteren med en varrmepumpe, når temperaturen i 'lageret' er blevet som i resten af jorden, så er der næsten ingen grænser for hvad man kan få patent på.)

  • 0
  • 0

Hej Stig,
Jeg skifter lidt mellem Arduino og Raspberry Pi, afhængig af opgaven. Arduino er klart lettere at komme igang med og har 5V på de digitale udgange (rart hvis du vil styre et relæ) men er mere besværlig hvis du senere vil have dine målinger på nettet. Raspberry pi er lidt mere besværligt at komme igang med og har kun 3.3V på de digitale udgange. Til gengæld får du en hel computer med indbygget wifi! Og relæstyringen kan du købe et "shield" til - en prefabrikeret printkort med de nødvendige komponenter.
Temperatur/fugtsensoren jeg bruger er en "DHT22". Sensoren behøver en "pull-up" resistor men hvis du køber den dyre version er denne allerede indbygget. Forbind Vcc til 5V og ikke 3.3V - det forbedrer kommunikationen hvis du bruger lange ledninger.
Selvom det her er en RPi opgave (målingerne skal selvfølgeligt på nettet) vil jeg nok råde dig til at starte med Arduino. Som nybegynder er sandsynligheden for du går i stå mindre og skiftet til RPi bliver lettere.
God fornøjelse med projektet og din nye hobby :-)
Anders

  • 0
  • 0

Prøv at regne RH om til specifik mætningsdeficit, altså hvor meget vanddamp, der mangler i at luften er mættet, udtrykt som gram vanddamp pr. kg luft.

Der er de samme problemer i drivhuse, og hvis der styres efter RH går det galt.

  • 0
  • 0

Hej Flemming. Du lyder til at være meget hårdt ramt. Vores underetage er fuld beboeligt og faktisk lovligt godkendt til beboelse. Bare så det kan sammenlignes :)
Uden noget udstyr til at måle sig frem til, hvornår der kan udluftes, vil jeg mene at en god tommelfingerregel er, at om natten om sommeren, kan du næsten altid lufte ud i en kælder. (Typisk startende senaften til når solen står op igen).

Og jeg har lige kigget min log igennem for at bekræfte tommelfingerregelen.

Jeg har været igennem Arduino osv, men er gået over til et mere consumer mainstream produkt. SmartThings hedder hub'en. Og dertil har jeg så en masse trådløse sensore kørende på enten Zigbee eller Z-wave netværk. Feks temperatur+fugtighedsmåler, dørsensore, motionssensore, lyssensore osv.

Umiddelbart lyder det også til at din kælder kan klare mere isolering. Hvis du har rå betonvægge så prøv at 'spartle' træbeton plader over hele væggen.
Mellem betænvæg og træbetonsplader bruger du en cementblanding.
Træbetonspladerne kan skrues fast til betonvæggen ligeledes. For finish kan du fuldspartle din nye træbetonsvæg med noget diffusionsåbne spartlemasse. Og til slut male med diffusionsåbne maling.

Det gør en kæmpe forskel. Hvis du har rå betonvægge er de sikkert meget kolde, selv på en varm sommerdag. Når det varme fugtige sommerluft så rammer den meget kølige betonvæg kondensere luften og du har øget fugt samt løbende vand hvis dugpunktet rammes.

Derudover kan jeg klart anbefale udsugning ved gulvniveau. Hvis du har et kældervindue øverst eller hvis toppen af din kælder er over jordniveau kan du bore et 100mm hul. Med noget PVC rør laver du 90 grader knæk ned. Midt på installerer du en kraftig kanalventilator og fortsætter med PVC rør ned til gulvet cirka 5-10 over gulvniveau.
Så suger du kold og fugtig luft væk. Bemærk for meget undertryk kan også suge mere radon op fra underjorden.

  • 0
  • 0

Mange tak, for hjælp og vejledning.

Jeg tror Stig har ret i at vi har et væsentligt fugtproblem. Forleden nat var dugpunktet 6,4 G, og jeg slukkede for affugteren og åbnede døren til kælderen. Da jeg stod op ved 7-8 tiden var dugpunktet steget til 8 G. Da der var ca. 15 G på kældergulvet og i kælderluften, skulle RH have været omkring 65%, men rent faktisk var RH 80%, så der er en en betydelig diffusion af vand nedefra. Så vi må have fundet ud af at lukke nogenlunde ned mod leret under betongulvet. Vi tænker at forsøge med vandglas da vi kun har 180 cm til loftet.

Da skimmel gror ved RH 75+%, skal dugpunktet ude helst være omkring 5 G under de kolde flader i kældergulvet før det hjælper afgørende på skimmel at lufte ud i kælderen, og det er ikke nødvendigvis nok hvis man også har et fugtproblem.

  • 0
  • 0

Jeg fandt følgende hovedregning-egnede approximation for relationen mellem relativ luftfugtighed (RH), temperatur (T) og dugpunkt (TD):

100%-RH=(T-TD)*5

Det giver selvfølgelig ingen mening at bruge en upræcis formel i en arduino el. lign. Men til at få lidt styr på kælderens fugtproblemer, er den fin.

https://en.wikipedia.org/wiki/Dew_point

PS: Gud ved om der også er patent på at bruge dugpunktet til styring af udluftning. Hvis ikke, så er der i hvert tilfælde prior art nu ;-)

  • 0
  • 0

Man kan ikke sige, at skimmel gror ved RH75+%.

Svampes vækst er styret af fordampningshastighed, hvis fordampningshastigheden er nul, ved 100% RH, kan svampe ikke vokse, ved stigende fordampningshastighed er svampevækst stigende indtil et vist punkt, hvor udtørringen dræber svampen - i det mindste de dele, der er i fri luft.

I praksis har man fin svampevækst ved 100% RH, og det skyldes, at vand flyttes fra varmere flader til koldere, og dermed er der en vis fordampningshastighed.

Fordampningshastig er mætningsdeficit gange luftbevægelse i anden potens.

Referencen er Marrois et al. Phytopathology 1988, jeg kan ikke huske sidetallet.

  • 1
  • 0

Bent, mange tak, for denne nyttige kommentar.

Konklusionen må være at hvis udluftningen er tilstrækkelig kraftig, og den absolutte luftfugtighed er lavere udenfor end indenfor - eller hvis dugpunktet er lavere ude end fladerne inde - så gror der ikke skimmel. Det forklarer jo hvorfor Stigs løsning med udluftning langs gulvet virker tilfredsstillende. (Jeg antager at han ikke har skimmelproblemer.)

Jeg fandt en glimrende finsk artikel om fugt i krybekældre der dækker næsten hele diskussionen overfor og tilføjer adskillige nuancer og stringente formuleringer. Ikke mindst er fig 11 og 12 relevante, idet de viser at der skal en meget høj luftudskiftning (3 ach) til at få RH ned under 75% om sommeren hvis der er direkte adgang til jord, men der kræves også luftudskiftning om vinteren. En effektiv dampspærre mod jorden bringer RH under 70% hele året, og luftudskiftning forøger RH.

Artiklens data angår huse i Finland og kan ikke overføres direkte til DK, men konklusionen om vigtigheden af dampspærre må antages også at gælde i DK.

Luftudskiftning reguleret ud fra dugpunkt eller absolut luftfugtighed ikke diskuteret i artiklen.

http://anzasca.net/wp-content/uploads/2014...

Den direkte relation mellem evaporation rate (fordampningshastighed) og skimmelvækst er heller ikke behandlet i den finske artikel. Man kunne tænke sig at det også var lige meget: Hvis man finder frem til det luftskifte der giver den optimale udtørring, skulle man tro at skimmel også holdes bedst muligt nede - uanset RH ikke behøver komme under 75%.

Tilsvarende er relationen mellem skimmelvækst og fordampningshastighed heller ikke nævnt i følgende australske artikel. Tværtimod, antallet af dage for et skimmelangreb på tømmer optræder modelleret som funktion af temperatur og RH.

Men følgende citat kunne godt tyde på at fordampningshastigheden har betydning (for skimmelangreb på træ):

Recent research undertaken as part of the timber industry durability program to understand the environmental conditions required to initiate decay has confirmed that RH alone does not lead to decay and that the presence of “free water” is required to initiate decay (Iskra 2006).

https://hekyll.services.adelaide.edu.au/ds...

At direkte adgang til jord under en krybekælder er et problem, fremgår også af denne artikel fra USA (fordampningsværdierne er dog væsentlig højere end i den finske artikel):

Soil in a wet basement or an uncovered crawlspace has been found to evaporate at a rate of 100 to 500 g/m 2 per day (e.g., Trethowen, 2 in a survey of 60
crawlspaces, found an average evaporation rate of 400 g/m 2 per day.)
https://www.researchgate.net/profile/John_...

Også betonvægge og -gulve i kældre er problematiske hvis der ikke er nogen dampspærre. Selv ved 10 Gr. og 70% RH og vindhastighed=0 km/h, kan der fordampe 0,02 kg/m2/h, dvs. dagligt 480 g/m2. Da udregningerne angår våd beton, må dette være en øvre grænse afhængig af hvor megen vand der kan hives ud af den underliggende jord. Men i forhold til ovennævnte tal tyder dette på at beton ikke udgør en nævneværdig barriere for diffusion af vand fra undergrunden.

Under alle omstændigheder er affugter en håbløs metode da den blot trækker fugt ud af jorden. Fra vores kælder udtager affugteren 150-200 g dagligt ved 70% RH og 15 Grader.
http://apps.acpa.org/applibrary/Evaporatio...

Konklusion: Det vigtigste er at få lavet en effektiv dampspærre i sin kælder. Jord- og betongulve kan give betydelige fugt- og skimmelproblemer der dog kan afhælpes med stærk udluftning, dvs. størrelsesordenen 3 ach om sommeren er ikke urealistisk - udluftningen kan dog reduceres hvis den styres vha. abs. luftfugtighed/dugpunkt. Beton vil formentlig kunne behandles med vandglas.
F.eks.: http://ecobeton.dk/produkt/evercrete-vetro...
Når der om sommeren kan opstå kondens i kældre med beton- eller jordgulv, må dette formentlig skyldes at den varme sommerluft kondenseres i et miljø med lav luftudskiftning, og hvor der i forvejen er høj luftfugtighed pga. fordampningen fra gulvet.

  • 0
  • 0

Hej Bent,

Du skriver at: "Svampes vækst er styret af fordampningshastighed, hvis fordampningshastigheden er nul, ved 100% RH, kan svampe ikke vokse, ved stigende fordampningshastighed er svampevækst stigende indtil et vist punkt, hvor udtørringen dræber svampen - i det mindste de dele, der er i fri luft."

Det giver ingen mening for mig. Kan du forklare? Hvordan mærker svampen/muggen at den sidder i en vandgradient og hvorfor skulle det være vigtigt? Jeg har heller ikke kunnet finde noget på nettet. Overalt hvor jeg har ledt står der at vækstfaktoren er fugtindhold i en RH / vandaktivitets - forstand (50-100% afhængig af art.)

Send gerne et link hvis du har et, det lyder overraskende og spændende.

  • 0
  • 0

Hej Bent,
Det vedhæftede studie er for druer og viser vel nærmest det modsatte: At skimmelsvampen vokser hurtigst og mest ved høj luftfugtighed (= lav fordampningshastighed).
Overser jeg noget?

  • 0
  • 0

Vi mangler hele artiklen. Svampe består af tynde hyfer, 3-4 µm tykke, og der kan kun trækkes nyt cytoplasma frem til spidsen via fordampning. Så hvis der ikke er fordampning gror de ikke - en teoretisk situation. Med stigende fordampning er der stigende vækst indtil et punkt, hvor fordampningen tørrer hyferne ud.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten