Risforsker: Kun GMO kan mætte verdens stigende befolkning

Genmodificerede afgrøder bliver en naturlig del af fremtidens landbrug, forudser en af verdens ledende risforskere, som peger på, at der ligger et kæmpepotentiale i GMO, når det handler om at skaffe mad på bordet til verdens voksende befolkning.

»Jeg tror på, at der som en del af et langsigtet bæredygtigt landbrug er nødt til at være genmodificerede afgrøder. Hvis vi kan opnå noget uden genmodificiering skal vi gøre det, men vi skal ikke sige, at vi slet ikke skal bruge genmodificering. Vi skal bare sikre, at det er sikkert for mennesker, biodiversitet og så videre,« siger forskningsleder ved det Internationale Risforskningsinstitut (IRRI) i Filippinerne, Achim Dobermann fra Tyskland, til Ing.dk.

Han interesserer sig særligt for ris, da det er de fattiges hovedafgrøde og er hovednæringskilden for tre milliarder mennesker. To tredjedele af den milliard mennesker, der sulter, befinder sig desuden i Asien og Stillehavsregionen. Og med en stigende verdensbefolkning er landbrugets produktion afgørende.

Nogle af de mange asiatiske risplanter. Foto: Bayer Illustration: Bayer
En af de mange rismarker i Asien, hvor udbyttet kan øges med genmodificering. Foto: Bayer Illustration: Bayer

»Vil vi gøre en effektiv forskel i fremtidens landbrug bliver det nok nødvendigt med genmodificering. Og jeg tror GMO vil være en almindelig del af landbruget i fremtiden,« siger han og giver et eksempel:

»En af de nemmeste måder at forbedre næringen for alle disse mennesker er ved at lave ris med stort indhold af A-vitamin, men det kan ikke opnås med traditionel forædling, da det kræver et gen fra majs. Det har et stort potentiale, men der er stor modstand,« siger han.

Undrer sig over europæisk modstand

Achim Dobermann bryder sig derfor heller ikke om den europæiske modstand mod brug af GMO i Asien og Afrika, da der her er nogle andre udfordringer end i Europa.

Han påpeger desuden, at han ikke forstår den tyske modstand mod brugen af BT-majsen, der ellers er godkendt til dyrkning i EU. Den har indbygget en naturlig gift mod skadedyr.

»Jeg kan ikke se, hvad tyskerne får ud af det. Uden majsen er landbruget mindre effektivt og mindre miljøvenligt. Majsen har været i brug i 15 år og efter min mening er det sikkert, men jeg er videnskabsmand, det er ikke mit valg,« siger han og føler sig meget sikker på GMO:

»Det regulatoriske system er meget stærkt, så det er meget usandsynligt, at noget går galt for hverken mennesker og miljø,« siger han.

Nye planter klarer oversvømmelse

Risforskeren understreger dog, at der de næste 10-20 år stadig kan opnås meget med traditionel forædling.

»Vi gør store fremskridt inden for forbedring af ris og får virkelig nogle gennembrudsteknologier ud til landmændene. Man kan kalde det softwareopgraderinger,« siger han.

For første gang i lang tid er der sket forskningsgennembrud inden for ris i stressområder, hvor afgrøden rammes af tørke, oversvømmelser eller skal overleve med meget salt vand.

Forskerne har fundet gener i lokale og vilde ris, som de krydser ind i de konventionelle ris forholdsvis hurtigt ved hjælp af bioteknologi, som de bruger til at identificere generne. Men de nye afgrøder er ikke genmodificerede.

»Vi bruger genmodificering til at teste, hvad der er muligt, og så bruger vi traditionel forædling til at nå derhen eller tæt på,« siger han.

De har blandt andet fundet et gen, der gør, at risene ikke dør, når der er oversvømmelse, men kan overleve 15-20 dage under vand, da det slukker for planten og stopper fotosyntese og plantens andre mekanismer.

»Det har tages os 25 år at finde den genvariation, men nu er det lykkedes at finde et gen, som simpelt hen får planten til at sove. Det er virkelig et gennembrud, som vi hurtigt har fået ud i de planter, som landmændene bruger,« forklarer han.

Tørke og salt overleves

Andre gener gør planterne bedre til at klare sig ved tørke. Det får planterne til at investere mere i rødderne, så de bliver længere og nemmere kan finde vand. Eller får planterne til at ændre bladene, så vandfordampningen mindskes.

Nogle gener kan desuden sørge for, at risplanterne ikke optager salt fra vandet i meget saltholdige områder eller sørge for, at saltet immobiliseres i planten.

»Opdagelserne har inspireret til at kigge efter andet. Insekter og sygdomme er det næste, vi vil kigge på,« siger han.

Dokumentation

IRRI

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Achim Dobermann bryder sig derfor heller ikke om den europæiske modstand mod brug af GMO i Asien og Afrika, da der her er nogle andre udfordringer end i Europa."

I vesten har vi flertals diktatur, det vil sige at vi skal helst synes det samme alle sammen og det skal helst ende med at vi alle sender politisk korrekte signaler. Man må helst ikke tænke politisk ukorrekt selvom det kan være en del af løsningen, uh nej da så sender vi de forkerte signaler til omverdenen og de skal jo helst tænke som os.

  • 0
  • 0

Alkymist og fremtids forsker, nåh nej Eugenisist, nåh nej genteknikker.

Har lavet Guld, øh nej hov, ris - Godt så lad os kalde det for "Golden Rice". Made by "the golden gun".

Rockefeller's Green Revolution, tager sig flot ud i midten/medierne.

Mon tro at Rockefeller kunne finde på at udtale: "doing God's work".

lige lidt mere fra IRRI: http://www.youtube.com/watch?v=_XLJOWrqfKw

  • 0
  • 0

Achim Dobermann foretager kun symptombehandling på det symptom han kan gøre noget ved, nemlig fødemangel. Den rigtige løsning er at sikre 0-vækst af verdensbefolkningen. Det vil være svært at opnår enighed endsige debat om hvordan det sikres og gennemføres, så han skal nok få lejlighed til at udplante sin GMO'er, inden eventuelle løsninger når at vise sine resultater. Næste trin er at sikre et bæredygtigt niveau for en verdensbefolkning med teknologi, der ikke forudsætter brug af olie/kul/gas produkter.

Så længe hovedproblemet med en stigende verdenbefolkning med appetit på levestandardforbedringer ikke er adresseret, er det som omsonst at forsøge at løse evt. CO2 problemer, idet fremskridtene inden for CO2 løsningerne bliver "spist" op af den voksende befolkning. Måske en snarlig mangel på olie vil være os behjælpelig med at få reduceret udledningerne og skred i problemløsningerne.

Link til et foredrag der sætter lidt af problematikken i spil: http://www.youtube.com/watch?v=F-QA2rkpBSY

God arbejdslyst Achim

  • 0
  • 0

Før Idi Amin kom til kunne Uganda brødføde hele Afrika, efter kunne de ikke engang brødføde sig selv. Ved god ledelse skulle der være masser af muligheder for produktion af fødevarer i Afrika, så hverken befolkningsmængden eller GMO bør stå i vejen for at forsøge at løse de reelle problemer, korruption og dårlig ledelse.

  • 0
  • 0

Det virker ikke at øge fødevareproduktionen drastisk. Det har været forsøgt med Norman Borlaugs grønne revolution. Det gælder om at standse befolkningstilvæksten eller lade naturen gå sin gang, der hvor befolkningen bliver for stor.

  • 0
  • 0

"Jeg tror på, at der som en del af et langsigtet bæredygtigt landbrug er nødt til at være genmodificerede afgrøder".

Bæredygtigt er i mit hoved noget med at tingene er i balance. Hvis man bliver nødt til at ændre generne på planter og dyr for at vi kan skaffe føde nok, så vil jeg mene at der er en ubalnce et sted. Jeg er nok tilbøjelig til at give Sune ret.

mvh Kåre

  • 0
  • 0

Achim Dobermann foretager kun symptombehandling på det symptom han kan gøre noget ved, nemlig fødemangel. Den rigtige løsning er at sikre 0-vækst af verdensbefolkningen. Det vil være svært at opnår enighed endsige debat om hvordan det sikres og gennemføres, ----

Så længe hovedproblemet med en stigende verdenbefolkning med appetit på levestandardforbedringer ikke er adresseret, er det som omsonst at forsøge at løse evt. CO2 problemer, idet fremskridtene inden for CO2 løsningerne bliver "spist" op af den voksende befolkning. ---

Vi hører gang på gang fra folk, der siger, at vi skal gøre noget ved det stigende befolkningstal i verden. Men sjældent noget om hvordan man konkret skal gribe det an.

I hvilken organisation skal man melde sig ind, eller hvor skal man søge ansættelse for at komme i gang med det? - Som enkeltperson, altså.

Ofte er det ledsaget af en konstatering af, at så kan vi lige så godt glemme alt om at skære ned på brugen af fossile brændstoffer, for det bliver alligevel spist op af de kommende horder af nye mennesker.

Men i hvilke lande er det nu, at langt det meste fossile bliver brændt af? - De lande, som har næsten konstant befolkningstal!

Det var ikke lige din vinkel Sune, men alligevel.

  • Søren
  • 0
  • 0

Brugen af de nye genmodificerede fødevarer vil kun kunne løse fødevaremanglen på kort sigt. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at stoppe befolkningsvæksten.

Man kan naturligvis finde mange øvre grænser for hvor stor en befolkning Jorden kan rumme, men her ser jeg på den absolut største: den samlede masse af menneske ikke må overskrive Jordens masse. Jeg sætter vilkårligt den menneskelige gennemsnitsmasse til 50 kg, og Jordens masse ligger på 5.9742*10^24 kg:

http://www.wolframalpha.com/input/?i=earth%20mass&t=ff3tb01

Klodens befolkning vokser i dag med 1,14% p.a., og enneskeheden udgør i dag 6,67*10^9 individer:

http://www.wolframalpha.com/input?i=earth+population+growth

Og idet n sættes til det antal år det vil tage for befolkningsmassen at nå op på Jordens masse, er det jo blot at køse nedenstående ligning for den ukendte n:

506.6710^91.0114^n= 5.974210^24,

hvilket gøres her:

http://www.wolframalpha.com/input/?i=50*6.67*10^9*1.0114^n%3D+5.9742*10^24

  • hvoraf fremgår at n = 2692,12. Med andre ord, hvis befolkningstilvæksten fortsætter uændret frem til 4701 eKr vil hele Jordens masse udgøres af mennesker.

Jeg har for år tilbage foretaget samme beregning. Dengang viste det sig at årstallet snarere havde været 3600 eKr; forskellen skyldes naturligvis at en række lande, herunder ikke mindst Kina og Indien, har taget spørgsmålet alvorligt, og har fået nedsat antallet af børn. Der er dog stadig lande og territorier hvor man synes at 12 børn per kvinde er ganske passende.

Dette er naturligvis en argumentation /ad absurdum/, men måtte de ansvarlige snart tage befolkningseksplosionen alvorligt.

I dag ser vi igen en hungerkatastrofe i Ethiopien, men siden den sidste store er befolkningen noget i retning af fordoblet. Det gør at dyrene græsser vegetationen endnu mere ned, og ørkenen breder sig. Vil fødevarehjælp overhovedet hjælpe - vil det ikke bare om få årtier lede til endnu større sult?

Uden fødselsbegrænsning løses intet.

  • 0
  • 0

I hvilken organisation skal man melde sig ind, eller hvor skal man søge ansættelse for at komme i gang med det? - Som enkeltperson, altså.

OPT: Optimum Population Trust http://www.optimumpopulation.org/ kan være et godt sted at starte.

Vi er også nogen, der har tilsvarende tanker i DK, og 10+ års historik, men der er ikke penge eller politisk kapital i det, og ingen ønsker 100% at ofre sig for sagen - alle har også et liv at leve - men noget sker der da - i 2010 planlægges fx en dansk oversættelse af Gunnar Heinsohns 'Söhne und Weltmacht': DROS: Demografisk Råd Og Selskab http://www.demografi.net/, http://social-demografi.spaces.live.com/, dros96@gmail.com

  • 0
  • 0

[quote]I hvilken organisation skal man melde sig ind, eller hvor skal man søge ansættelse for at komme i gang med det? - Som enkeltperson, altså.

-----Gunnar Heinsohns 'Söhne und Weltmacht': DROS: Demografisk Råd Og Selskab http://www.demografi.net/, http://social-demografi.spaces.live.com/, dros96@gmail.com[/quote]

Tror du ikke hellere, at I skulle få den oversat til arabisk eller til swahili?

  • Søren
  • 0
  • 0

Tror du ikke hellere, at I skulle få den oversat til arabisk eller til swahili? - Søren

Søren, tror DU ikke man i fx de arabisktalende områder allerede har forstået hvad bogen handler om, så det reelle behov for en oversættelse findes her i DK og tilsvarende steder? (;-)~ Morten L

  • 0
  • 0

Mennesket har siden agerbrugets begyndelse for årtusinder siden søgt at optimere afgrødernes arvelige egenskaber. Hvornår har du mon sidst spist en frugt eller en grønsag som var uændret i forhold til sit vilde ophav? Det kan ikke siges om nogen kartoffel, gulerod, kål, æble eller pose hvedemel du finder i supermarkedet eller den økologiske gårdbutik for den sags skyld.

De seneste 150 år har planteforædlingen fået turbo på med viden om arvelighed (Mendel og Darvins erkendelser), stråling samt mutagene stoffer. Det kaldes i dag "traditionel planteforædling" og er helt ukontroversielt. Mutationerne er dog helt tilfældige og det har været vanskeligt at opdage f.eks. ændringer i vitaminindholdet sideløbende med de ønskede ændringer.

De seneste 20 år har vi fået muligheden for at forbedre planterne langt mere målrettet og forudsigligt med genetisk modfikation. Den mulighed skal vi selvfølgelig bruge som vores forfædre før os har brugt tidens bedste redskaber.

Til hvad? Ja, Dobermann nævner afgrøder der tåler oversvømmelser eller tørke. Fordelene er indlysende. Risikoen for regionale sultkatastrofer pga. fejlslagen høst kan reduceres. Herhjemme ville det måske være mere påtrængende med afgrøder der kunne reducere landbrugets miljøpåvirkning eller måske bruges til fremstilling af motorbrændstof. Mulighederne er mange.

Desværre er den europæiske opinion blevet vildledt at yderligtgående grupper som mener at tale miljøets sag. Myter er spredt og frygt er sået. Debatten er låst fast i enten/eller i stedet for hvad og hvordan.

Hvordan kommer vi videre?

  • 0
  • 0

[quote]Tror du ikke hellere, at I skulle få den oversat til arabisk eller til swahili? - Søren

Søren, tror DU ikke man i fx de arabisktalende områder allerede har forstået hvad bogen handler om, så det reelle behov for en oversættelse findes her i DK og tilsvarende steder? (;-)~ Morten L[/quote]

Jeg var måske lidt hurtig på aftrækkeren, for jeg aner ikke hvad bogen handler om. Jeg formodede, at den handlede om overbefolkning af kloden.

  • Søren
  • 0
  • 0

Jeg synes, at det er vigtigt at få oversat den bog. Købte den da den udkom og det er skræmmende læsning fra en mand, der ikke er helt uden fundament i virkeligheden. Se at komme i gang.

  • 0
  • 0

Det virker ikke at øge fødevareproduktionen drastisk. Det har været forsøgt med Norman Borlaugs grønne revolution. Det gælder om at standse befolkningstilvæksten eller lade naturen gå sin gang, der hvor befolkningen bliver for stor.

Det interessante er at befolkningstallet stiger hvor fødemængden er mindst og falder hvor fødemængden er størst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten