Ringvej i São Paulo gav utilsigtet gevinst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ringvej i São Paulo gav utilsigtet gevinst

Billedet ned over centrum af São Paulo er taget i 2004, og altså seks år før ringvejen blev anlagt. Illustration: Jurema Oliveira og Wikipedia Commons

Verdens storbyer kæmper med omfattende luftforurening. Størstedelen af forureningen stammer fra tung trafik med dieselkøretøjer, der kører gennem den tætte by.

Således har en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet netop fastslået, at luftforureningen i hovedstadsområdet 1.066 steder overskrider grænseværdierne for kvælstofilter, hvoraf den sundhedsskadelige er NO2. De nuværende miljøzoner er nemlig ikke skrappe nok.

For mange især vestlige lande er det naturligt at mikse forskellige trafikpolitiske tiltag for både at gavne sundhed, miljø og trængsel.

Den samtænkning var derimod ikke begrundelsen, da Brasiliens finanscentrum São Paulo i 2010 anlagde en ringvej 25 kilometer uden for centrum langs et tyndt befolket område.

Trængslen blev mindre ’tung’

Ringvejen skulle lette trængslen i centrum ved at omdirigere tung trafik.

Læs også: Ny rapport om massiv forurening i København: Skærp miljøzoner

Umiddelbart faldt vejbelastningen i centrum da også med 20 procent, men hurtigt overtog personbiler pladsen, så trængslen genopstod.

I dag ved man dog, at ringvejen har haft en anden og i virkeligheden vigtigere betydning: Den har gavnet folkesundheden

Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra National University of Singapore (NUS) og University of São Paulo, skriver NUS.

Færre hospitalsindlæggelser

Når dieselkøretøjer som varevogne og lastbiler konstant kører gennem den tætte by, øger udslippet af stærkt forurenende partikler risikoen for blandt andet åndedrætsproblemer og hjertekar-sygdomme.

Læs også: Folketinget overvejer forbud mod dieselhakkere

Luftmålinger i São Paolo har vist, at udskiftningen af tunge dieseldrevne køretøjer med personbiler, der kører på benzin eller ethanol, i den indre by har resulteret i et vedvarende fald i niveauet af kvælstofoxider i luften.

Ifølge forskerne betyder den forbedrede luftkvalitet i Sao Paulo, at antallet af hospitalsindlæggelser på grund af åndedræts- og hjertekarsygdomme er faldet med 5.000 hvert år.

Forskellige byer – forskellige tiltag

Forskerne håber, at undersøgelsen vil være med til at inspirere trafik- og byplanlæggere, så man trafikpolitisk sikrer adskillelsen af mennesker og diseltrafik mest muligt.

Læs også: Dansk forskning forbinder dieseleksponering med ALS

De peger der blandt andet på Londons Ultra-Low Emissions Zone-afgift og det midlertidige forbud mod dieselbiler i Oslo. Begge tiltag repræsenterer de skrappeste miljøkrav i Europa.

»Den utilsigtede forbedring af luftkvaliteten og folkesundheden som følge af São Paulo-ringvejen demonstrerer, hvordan velovervejede transportpolitikker kan være til gavn for folkesundheden. Andre megacities som London, Paris, New Delhi og Singapore kan måske også opnå det samme med at begrænse kørslen af dieselkøretøjer i byerne, især i løbet af dagen, hvor folk er udenfor,« siger lektor og forskningsleder Alberto Salvo fra National University of Singapore.

Forskningsresulatet er offentliggjort i Journal of the European Economic Association.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når dieselkøretøjer som varevogne og lastbiler konstant kører gennem den tætte by, øger udslippet af stærkt forurenende partikler risikoen for blandt andet åndedrætsproblemer og hjertekar-sygdomme.

Jamen, stammer partiklerne ikke fra brændeovne?

For NOx-emissionen er den største kilde i Region Hovedstaden vejtransport, mens det for partikler er brændeovne.

https://ing.dk/artikel/nox-overstiger-grae...

  • 6
  • 7

Det er måske et lille argument for at føre nordhavnsvejen helt til Amager.
Den virker ret tom lige nu, så de anslåede bilmasser den skulle lede uden om vibenhus runddel er nok ikke helt korrekte.
Hvis den gik til Amager ville man kunne komme uden om byen og det væld af trafiklys som er synkroniseret til at stoppe trafikken for hver 100 m.

  • 4
  • 0

Spin og postulater florerer igen og igen:

Journalist Hanne Kokkegård anføres her som den evige sandhed at :

"en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet netop fastslået, at luftforureningen i hovedstadsområdet 1.066 steder overskrider grænseværdierne for kvælstofilter, hvoraf den sundhedsskadelige er NO2. "

Men denne rapport har ingen som helst videnskabelig evidens for at påstå at der er nogen som helst sundhedsfare disse 1.066 steder i København. Det hele er jo beregninger og useriøse opskaleringer på småforsøg som ingen kan være bekendt at kalde saglig videnskab.

På samme måde med postulatet der citeres fra Sao Paûlo:

"Ifølge forskerne betyder den forbedrede luftkvalitet i Sao Paulo, at antallet af hospitalsindlæggelser på grund af åndedræts- og hjertekarsygdomme er faldet med 5.000"

Igen blot postulater på baggrund af tidligere uunderbyggede påstande. Naturligvis er luften blevet renere i byen når der kører mindre tung trafik, men hvis dette samtidig betød "færre indlæggelser" kan dette jo opgøres præcist ved konkrete tal for sammenlignelige perioder før og efter denne omfartsvej.

Besynderligt som et ellers seriøst medie som INGENIØREN bliver ved med at lægge spalteplads til det rene vås, bare M-ordet indgår. Er der ikke en kvalificeret redaktør til stede ?

hvert år.

  • 2
  • 2

Come on... resultaterne er publiceret i et videnskabeligt tidskrift og peer reviewed. Det vil jeg give mere tiltro en uargumenteret skepsis formuleret af en tilfældig læser af ing.dk.

Hvis du har været i Sao Paulo og set lastbilerne vil man ikke være et sekund i tvivl om at der noget om snakken. 5000 mennesker i en by af den størrelse er i øvrigt ikke ret mange, så den tvivl man kunne have vil være om tallet er for lavt sat.

Mht de 1066 steder kender læserne jo godt præmissen at det er en beregnet størrelse, men det er dog stadigvæk logik at de luftforureningsproblemer der måles på H C Andersens boulevard, naturligvis ikke kun forekommer der hvor målestationen befinder sig. Beregningen du refererer til er jo lavet for at illustrere hvor luftforureningen også er. Om det så er 1066 steder er jo blot et antal punkter der er regnet på, og bør jo for at være retvisende illustreres som arealer. Selv det kan de fleste læsere af ing.dk jo godt gennemskue.

Det er jo tilladt at tænke lidt selv inden man skyder på journalist og redaktør, som jeg egentlig synes har været ganske venlige at bringe konklusionerne fra den brasilianske artikel til os, og sat den i sammenhæng med det vi lige har læst om vedrørende København. Analogien til Nordhavns-ringvejen er jo også ligetil, og konklusionerne er jo heller ikke overraskende.

Den tunge trafik er mere skadelig end den lette. Der er en sundhedsmæssig fordel ved at få de store køretøjer ud af byen også selvom de erstattes af lette køretøjer. Trængselsmæssigt vil der på sigt ikke vindes så meget.

  • 2
  • 0

Sammenhæng imellem Sao Paulo og København ?

Må vi være her ! Det er overhovedet ikke rimeligt at sammenstille en sådan trafiksituation imellem så forskellige byer. Dertil er der alt for stor forskel på en by med 15-10 millioner indbyggere i den varme del af Sydamerika, og så en klat på en lille million på Sjællands forblæste Østkyst.

Så: En ansvarlig redaktør efterlyses stadig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten