Ringstedbanens sidste skinner er på plads
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ringstedbanens sidste skinner er på plads

skinnelægningsmaskinen på arbejde på Ringstedbanen ved Køge Station. I dag er alle skinnerne lagt, og Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet i gang med deres arbejde på højhastighedsbanen. (Foto: Banedanmark)

Forrige weekend kørte et passagertog for første gang den 60 kilometer lange tur fra København til Ringsted via den nye dobbeltsporede jernbane over Køge. Det er en væsentlig milepæl i arbejdet med Danmarks første højhastighedsbane, som med et budget på 11,5 milliarder kroner er blandt landets største jernbaneprojekter.

Ringstedbanen skal stå klar til indvielse i december 2018 og bliver som den første strækning i Danmark elektrisk fra starten. Testen med passagertoget foregik dog med et dieseldrevet MQ-togsæt, eftersom banen endnu ikke er elektrificeret, fortæller Jette Aagaard, Banedanmarks projektdirektør for banen.

»I februar var hele sporet lagt, og det var en dejlig milepæl. Siden har vi været i gang med at lægge de sidste skærver og svejsninger for at færdiggøre sporet, så Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet kunne gå i gang med deres arbejde på banen,« siger hun.

Faktisk gik Elektrificeringsprogrammet allerede i begyndelsen af april i gang med arbejdet – en måned før planlagt. På strækningen vil forbipasserende i disse dage kunne se de seks meter lange fundamenter for elmasterne blive banket ned i jorden.

Omstilling til 250 km/t

Teamet bag Ringstedbanen har de seneste måneder været i gang med at lægge kabelrender som forberedelse til, at Banedanmarks folk i Signalprogrammet lægger kabler langs banen. Jette Aagaards team har overtaget opgaven fra Signalprogrammet, da det ikke lykkedes Banedanmark at nå til enighed med signalleverandøren Alstom om opgaven.

Mens andre store anlægsprojekter som Signalprogrammet og Femern- forbindelsen har været plaget af forsinkelser, fordyrelser og andre problem- sager, har Ringstedbanen været for- skånet for større problemer. Hvad er årsagen til det?

»Jeg har været med på kontraktforhandlingerne med alle entreprenørerne, så vi var fra start sikre på et fælles mindset i projektet, og vi har efterfølgende formået at hjælpe hinanden. Selv da en af entreprenørerne undervejs måtte meddele, at man var seks måneder forsinket, fik vi indhentet det ved at arbejde sammen i stedet for at drøfte årsager og ansvar. Vi har haft et meget tillidsfuldt samarbejde med entreprenørerne, og jeg tror, det er derfor, tingene har fungeret,« siger Jette Aagaard.

Første højhastighedsbane

Det er første gang, man bygger en højhastighedsbane i Danmark. Banedanmark har derfor været på rundtur i Europa for at hente inspiration fra lande som Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Spanien.

»Vores normer i Banedanmark dækkede kun op til 180 km/t. Og kontrakterne bliver udbudt på grundlag af de fastlagte normer, så det krævede noget benarbejde at få normerne tilpasset 250 km/t. Her hentede vi meget erfaring fra udlandet for at blive klogere på de nødvendige tilpasninger til høj­hastighedsbaner,« fortæller Jette Aagaard.

Det er naturligvis glædeligt, at projektet nærmer sig afslutningen OG at det opfylder væsentlige projektkriterier som "til tiden" og "til prisen" - hvilket er hvad ethvert sundt og velledet projekt skal opfylde.

Hvorfor er det så lige vi skal læse det lange citat fra Jette Aagaard: "Jeg har været med på kontraktforhandlingerne ......". Naturligvis kan vi læse det fordi hun har sagt det - men er det læsværdigt?

Nej , vel ?
Det er forventeligt, som det skal være, en tautologisk udtalelse. Hvorfor skal det fremhæves fra projektdirektøren ? Hvis det modsatte havde været tilfældet, så havde det været kritisabelt, ansvarspådragende, en skandale.
Skal en projektdirektør roses for at gøre sit job ?

Og det fortsætter:
"...... så det krævede noget benarbejde at få normerne tilpasset 250 km/t.".
Ja, men dog ?
Så de har lavet det nødvendige tekniske samarbejde med andre, erfarne, jernbaner.
Samme konklusion.
Skal en projektdirektør roses for at gøre sit job ?

Jeg kan ikke forstå, at de mange skandaler, tekniske og økonomiske, som har ramt offentlige projekter af mange slags bliver vendt som noget positivt når det (endeligt) lykkes.
Det er godt, fair og rimeligt at omtale et sundt projekt, som en afveksling, men ligefrem at gøre det til noget rosværdigt at jobbet udføres, det har jeg svært ved at acceptere.

Journalister (eller læsere) skal ikke altid være negative, kritiske, men de må godt være objektive, opsøgende. Og her kunne udtalelsen, som citeres, være genstand for en dybere udspørgen, analyse. "Hvorfor fremhæver du det ? Sådan skal det jo være. Hvorfor er det ekceptionelt ?".
Se DET havde været rigtig journalistik.

  • 4
  • 25

Ja, en projektleder skal da roses for veludført gerning, det burde være en selvfølge i alle erhverv.
Det usædvanlige er at en projektleder har fået mulighed for at køre et projekt fra kontrakt til færdiggørelse.
Eller rettere anlægsteknisk færdiggørelse, for banen er ikke i drift endnu, man mangler signalsystemet, det risikerer at blive "hængende" i Banestyrelsens signalprojekt, men det kan man ikke klandre projektledelsen for Ringstedbanen.
Generelt kan anlægsprojekter gennemføres efter planen, hvis man har styr på teknologien og forskellige politisk/administrative hindringer i projektfasen.
Storebæltsforbindelsen og metroen er primært blevet sænket af den usikkerhed der altid er ved bygning at borede tunneller.
Øresundsforbindelsen og de fleste motorvejsbyggerier er gennemføret efter planen, det samme gælder for de fleste store broer i DK.
Femernforbindelsen er set fra et anlægsteknisk synspunkt ikke forsinket endnu, da man ikke har påbegyndt bygningen.

  • 20
  • 1