Been there - done that.....

For en fiberkomposits (materiale) performance er der tre ting der er vigtige:

• Fibers mekaniske egenskaber
• Fibres rethed
• Fibres binding til matrix

De mekaniske egenskaber for glasfiber degraderes over tid som følge af dannelse af mikrorevner i overfladen. Under normal drift er det hydrolyse der nedbryder fibrene, men hvis man er ude i noget genanvendelse, så skal man være meget forsigtig med at introducere mikrorevner. Brænder man f.eks. fibrene rene vil jeg tro at overfladen er ødelagt - alene af den grund kan fibrene ikke genanvendes.

Fiberkompositters egenskaber er meget afhængige af at fibrene er rette i lastrretningen. Lægges fibrene sjusket op, så der ikke er den samme spænding i alle fibrene, så vil alle fibre ikke bære lige meget og kompositten vil fejle - Alene af den grund kan fibrene ikke genanvendes.

Uden god vedhæftning imellem fibre og matrix vil man få en sub-performance komposit uden gode udmattelsesegenskaber. Binding imellem fibre og matrix sizres ved en ret specialiceret overfladebelægning af fibrene (sizing i fagsproget). SIzing sikrer også at der ikke kommer fugt til glasoverfladen, da fugt vil medføre hydrolyse og mikrorevner. Sizing ødelægges ved genanvendelse - Alene af den grund kan fibre ikke genanvendes.

Med andre ord: Genanvendelse af fibrene i glasfibervinger er stort set en umulig opgave på grund af mikrorevner, fiberrethed og ødelagte overflader. Downcycling er mulig, men 1:1 genanvendelse - forget it.....

Hver gang vi spilder energi på at løse den umulige opgave har vi forspildt chancen for gennembrud andre steder i industrien. Den realistiske anvendelse er at downgrade vingematerialet eller eventuelt genanvende det termisk ved at fyre det ind i en cementovn. Alle vindmøllens metaldele er nemme at genanvende.

Det perfekte er den bedste løsnings værste fjende. Mængden af glasfiber der skal bortskaffes pr. kWh energi produceret af en moderne vindmøllevinge er fuldkommen forsvindende . Jeg er ikke helt sikker på hvem der driver dette behov for genanvendelse, men nogle gange sidder jeg med fornemmelsen af, at det er en del af en overordnet strategi for at miskreditere vindmøller. Lad os nu komme videre...

Der er en anden tråd om genbrug af vinger i gang her på ing.dk. Denne kommentar dækker begge tråde....

jeg kan anbefale youtube videoen https://www.youtube.com/watch?v=CNuIzuZpRtk der sætter affalds-problemet fra vindmøller lidt i perspektiv. I forhold til affald fra andre energikilder er affaldsmængden fra vindenergi minimal.

"Er der nogen der har regnet på at anvende aluminium til vindmøllevinger.?"

Der er helt sikkert nogen, der har regnet på at anvende alu til vingerne. Men én ting er at vise ved beregning om alu til formålet leverer tilpas styrke og stivhed. En anden ting er fremstillingsprocessen. Den fremstillingsproces, der benyttes i dag, og som iø ikke er helt ens hos de forskellige vingeproducenter bare her i landet, og som er blevet udviklet gennem årtier i takt med at vingerne er vokset, er bygget op omkring fiberforstræket epoxy. Den(/de) metode(/-r) lader sig ikke bare lige genbruge hvis grundmaterialet skiftes ud med alu. Der er ret meget, der skal tænkes forfra.

Genbrug af glasfiber. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt glasfiber i forbrændingsslaggen kan lægge forhindringer i vejen for genanvendelse. Gør de ikke det, vil glasfiberindholdet blive genanvendt som bærelag under veje og tilsvarende og dermed blive genanvendt. Det er ganske vist ikke materialegenanvendelse, men alligevel bedre end deponering. Og som det ganske rigtigt påpeges af flere, er mængderne jo relativt små og vil derfor ikke være at bemærke i affaldsforbrændingen - og antagelig medføre genvinding af en del energi fra den brændbare del. Der bør laves en aftale om at gennemføre et forsøg med det nærmeste forbrændingsanlæg inden næste gang, der er skrabet et læs neddelte vindmøllevinger sammen.

Hvor er det fantastisk at se et kommentarspor med udelukkende konstruktive forslag til et konkret problem :)

Er der nogen der har regnet på at anvende aluminium til vindmøllevinger.? Det er let at genanvende. Når man kan lave flyvinger må det også muligt at lave vindmøllevinger.

Hvad består vingerne egentlig af? Glasfiber giver styrken, men er vel bundet sammen med plastmateriale, som kan brænde eller genanvendes, som enten plast eller nedbrydningsprodukter. Hvordan er fordelingen? Det virker besynderligt, at det kan være billigere at deponere med de relativt høje priser og afgifter, der er på affald, der ender på deponi. Neddelte vindmøllevinger må have en relativt lav rumvægt og fylder derfor betydeligt mere end f.eks. forurenet jord - og bør vel så også have en væsentligt højere pris ved deponering, hvor det ikke er affaldets vægt, men rumfanget, der må være grundlag for prissætningen. Udgiften til anlæg og drift af et deponi skal vel beregnes pr. m3, da det er rumfanget, der er begrænsningen for, hvor meget et deponi kan modtage. Med en sådan beregning bør prisen for at deponere vindmøllevinger blive betydeligt højere end den formentlig er i dag - og derfor også gøre anden bortskaffelse mere attraktiv. Hvis glasfiberen kan indgå i cement, vil vingernes plastindhold (energiindhold) kunne udnyttes i fremstillingsprocessen - og dermed nedbringe den andel, som ender i cementen. Hvis en væsentlig del af vingernes materialeindhold kan brænde, bør det vel heller ikke være lovligt at deponere dem. Hvis fordelingen mellem plast og glasfibre er 50/50, vil der være et væsentligt større energiindhold i de neddelte møllevinger end i normal dagrenovation, så kan de vel indgå i energiproduktion på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Normalt er udgiften til aflevering her betydeligt mindre end aflevering til deponi. Så gør nu noget og få disse mængder væk fra vores dyrebare deponier, tak.

At hælde det i beton løser vel kun problemet på kort sigt. Betonen (indeholdende glasfibergranulat) ender vel i en eller anden grad i naturen om nogle hundrede år... Kan det afbrændes sikkert og på den måde nedbrydes/reduceres?

... i betonfremstilling.</p>
<p>Som man kan tilsætte flyveaske i begrænset omfang, uden at forringe betonkvaliteten, må det være muligt at gøre det samme med glasfiberstykker.

Ville det ikke give mere smæk for skillingen at findele nogle af de mange tons byggeaffald der deponeres dagligt: mørtelpuds, keramik, lecanødder og glasuld?

Det virker mystisk kun at se isoleret på glasfiber fra vindmøllevinger med mindre formålet er at skrive en god historie der problematiserer vindindustrien snarere end at finde løsninger på et reelt miljøproblem.

De eksperimenter Ingeniøren tidligere har skrevet om var som jeg husker det at føde findelt glasfiberaffald ind i cementovnen sammen med de andre råmaterialer til klinker. Det kunne være de også kunne bruge eksempelvis glasuld?

... i betonfremstilling.

Som man kan tilsætte flyveaske i begrænset omfang, uden at forringe betonkvaliteten, må det være muligt at gøre det samme med glasfiberstykker.

Fra tallene i artiklen lyder det som om der simpelthen er for lidt glasfiberaffald til at det er praktisk muligt at stable en produktion på benene der bruger affaldet som råmateriale.

Overslaget fra artiklen er ca 1 ton om dagen.

Ingeniøren har tidligere skrevet om forsøg med at bruge affaldet til cementproduktion. Aalborg Portland producerer dagligt 6000 tons cement - 1 ton om dagen der først skal samles fra hele landet virker som en dråbe i havet. Forhåbentlig kommer der større mængder i fremtiden og hvis så man kunne hente det fra hele Europa kunne det være det bliver mere end CSR gloriepudsning.