Rigtige venner er ej noget for ingeniører
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigtige venner er ej noget for ingeniører

For meget overflade og for lidt nærhed og nydelse kan være livsfarlig Af Claus Jørgensen - Du kan sige, hvad du vil om Jodle Birge. Men han har ret, når han synger om rigtige venner, mener psykoanalytikeren Jørgen Blok-Poulsen.

  • Det har chokeret mig, at mange ingeniører er psykisk isolerede. De har stort set ingen rigtig nære venner, som de både kan tale om livet og døden med og lave skæg og ballade sammen med.

Ingeniørerne er ifølge Jørgen Blok-Poulsen dygtige til at dyrke overfladesnak og dannet konversation omkring stiligt dækkede middagsborde. Men når lokummet brænder, er der ingen, der lægger ører til.

  • På de lederkurser, som jeg kører, har jeg flere gange mødt deltagere, hvis koner har været alvorligt syge. Disse mænd har typisk ingen at tale om det med.

At have nære venner, der er parate til at lytte til ens gråd og galde, kan være afgørende, hvis man vil undgå at falde om med en blodprop i sin bedste alder.

Omkring hver tredje dansker dør af en blodprop eller en anden hjerte-/karsygdom. Det svarer til ét dødsfald cirka hver halve time.

Mange ingeniører hører til den gruppe, der er mest udsat for blodpropper.

  • Der er tale om typer, som aldrig er helt klar over, om de har gjort det godt nok. De er stressede i negativ forstand og har en tendens til at bruge for megen energi på ting, som ikke er vigtige. Mange bruger en masse krudt på det, som de tror er andres forventninger. En amerikansk undersøgelse har f.eks. vist, at én ud af fem mødedeltagere i løbet af mødet reagerer som om, han sad ansigt til ansigt med en tiger. Det er jo slet ikke nødvendigt.

De fleste af de specielt udsatte klarer sig gennem dagligdagen, så længe den kører stabilt uden de store bryderier. Først når overfladen begynder at krakelere, er der grund til at tænde den store advarselslampe. Det kan ske, hvis man ikke får ros af sin chef for et godt stykke arbejde, hvis man er bange for at blive fyret, eller hvis man har problemer på hjemmefronten.

  • Kommer det her ingeniører ved mere end andre? - Nu maler jeg godt nok med den brede pensel, men det er mit indtryk, at mange ingeniører ikke er så gode til at tackle følelser. Du kan bare se på de meget teknisk betonede ledelseskurser, ingeniørerne går på. Det er præsentationsteknik og salgsteknik og så videre. For mig handler ledelse i højere grad om følelser.

SIG FRA I TIDE Jørgen Blok-Poulsen mener, at mange mænd sætter deres egne liv på spil, fordi de er for dårlige til at reagere på kroppens advarselssignaler om, at den er negativt stresset. De vælger at kalde stress for udfordringer. Jørgen Blok-Poulsen mener, at mange mænd sætter deres egne liv på spil, fordi de er for dårlige til at reagere på kroppens advarselssignaler om, at den er negativt stresset. De vælger at kalde stress for udfordringer.

  • Men er det ikke sådan, at adrenalinen helst skal pumpe gennem kroppen, hvis man skal yde en virkelig toppræstation? - Jo, det er kun godt, hvis man kaster sit engagement ind i en sag. Så har vi at gøre med positiv stress. Men populært sagt skal man selv styre sagen i stedet for, at sagen styrer én.

  • Kan man dø af for meget overarbejde? - For nogle år siden da Helge Dohrmann døde af en blodprop, udtalte Hjerteforeningens formand, at man da sagtens kan arbejde 80 timer om ugen, uden at der sker noget ved det. Jeg er både enig og uenig.

Man kan roligt arbejde over, hvis man kan lide det. Men jeg tror, at man - oftere end man vil være ved det - føler sig presset til at arbejde længe. En anden ting er, at jeg ikke tror, at man over lang tid kan arbejde 60-70 timer om ugen og samtidig holde et tæt forhold til sine børn og sin partner.

  • Hvad skal man så gøre, når chefen kommer og beder én om at blive nogle timer om aftenen? - Det er et meget svært spørgsmål... Det handler om nogle fundamentale valg. Vi kender til undersøgelser, der viser, at den, der har svært ved at sige nej, har størst risiko for at blive ramt af en blodprop.

  • Jeg troede, at det var den opfarende, rødmossede hidsigprop...

  • Ja, men det kan sagtens være én og samme person. Hidsigproppen er nemlig typisk ham, der ikke får sagt fra i tide. F.eks. siger han ja til at arbejde over ni ud af ti gange. Men den tiende gang koger han over.

Det gælder om at få sat grænsen i tide, men jeg kan godt se, at det kan være svært, når arbejdsgiverens tilbud om overarbejde ikke bare er et tilbud. Der er ingen lette løsninger, for siger man nej, risikerer man jo at stå på gaden dagen efter.

Det er et valg mellem pest og kolera.
LYST OG NYDELSE

Hvis man satser på et langt og godt liv, må man ifølge Jørgen Blok-Poulsen stille nogle krav både til sig selv, sin familie og sit job.

  • Arbejdet skal tilfredsstille ens evner. Jeg ved godt, at man i dag skal være glade for bare at have et arbejde. Men jeg mener også, at man bør spørge sig selv: 'Det her arbejde - er det godt nok til mig?' Hvis jobbet ikke er udfordrende nok, udgør det en stressfaktor i sig selv.

Derudover skal man tillade sig selv at have et sensuelt liv. Sørg for at have et levende ægteskab med megen følelsesmæssig varme. Meget kort vil jeg sige, at jo mere lyst og jo mere nydelse, man kan bringe ind i sit liv, desto mindre er risikoen for at dø af hjerte-/karsygdomme.

Og nydelse handler også om at tillade sig selv at drikke rødvin, siger Jørgen Blok-Poulsen.