Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

'Særligt problematisk' og ‘meget utilfredsstillende'

Rigsrevisionen lægger ikke fingrene imellem, når det gælder bedømmelsen af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at den såkaldte energispareordning fremmer de billigste og bedste energibesparelser. Den kontrol har nærmest været ikke-eksisterende.

Det fremgår af Rigsrevisionens længe ventede beretning om den stærkt kritiserede energispareordning, som energiforbrugerne betalte 1,5 mia. kroner til i 2015. En kritik, som også har været fremsat i Ingeniøren - første gang tilbage i 2012.

Læs også: Kritik: Energi-monopoler tjener fedt på spareskat

Rigsrevisionen beretning kalder i dag kort og godt ministeriets indsats for utilfredsstillende, mens Statsrevisorernes kommentar til rapporten strammer retorikken til ‘meget utilfredsstillende'.

Det gælder ministeriets indsats for at sikre, at de indberettede energibesparelser så også lever op til energispareordningens regler.

Ta' selv bord for selskaberne

Når man læser rapportens konklusioner, får man i det hele taget indtryk af en ordning, som har været ét stort ta-selv bord for energiselskaberne, som uden ret meget kontrol har kunnet indberette de besparelser, de ville til den omkostning, de ville:

Ifølge Rigsrevisionen har ministeriet for eksempel slet ikke ført tilsyn med, om energiselskaberne har realiseret besparelserne billigst muligt, og om de har opgjort besparelserne efter reglerne.

Læs også: DR: Styrelse slettede kritik af energispareordning

Ministeriet troede nemlig - frem til 2016 - at Energitilsynet skulle tage sig af dette tilsyn, selvom tilsynet slet ikke har hjemmel til dette ifølge de regler, som ministeriet selv har udarbejdet.

Lille andel kontrolleret

Man kan også læse, at den årlige stikprøvekontrol af, om besparelserne lever op til kravene i ordningen, kun har omfattet en meget lille del af de indberettede besparelser, selvom man fandt mange og et stigende antal fejl hen over årene.

Og det blev aldrig kontrolleret, om selskaberne så også trak de fejlbehæftede besparelser tilbage.

Læs også: Minister inviterer til krisemøde om energispareordning

Ministeriet har i perioden 2012-2016 haft mistanke om misbrug af ordningen og har i de fleste tilfælde ændret reglerne fremadrettet for at modvirke misbruget. Men man har ikke – i tilstrækkelig grad, mener Rigsrevisionen – kontrolleret misbrug bagudrettet og ved derfor ikke, hvor stort misbruget er.

Derfor kan man heller ikke afvise besparelser, der strider imod reglerne.

Af beretningen fremgår det også, at Rigsrevisionen finder det ’særligt problematisk’, at der ikke er ført tilsyn med prisen for energibesparelserne.

Læs også: Rådgivere raser: Energibesparelser er 100 millioner kr. for dyre

Energispareordningen er nemlig finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, hvor selskaberne kan få dækket alle deres omkostninger.

Derfor har de ingen incitamenter til at realisere besparelserne så billigt som muligt – eller at sikre, at besparelserne lever op til ordningens regler.

Besparelser gennemført alligevel

Hertil kommer, at eksterne evalueringer har vist, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at ca. en tredjedel af energispareindsatsen har varet rettet mod husholdninger, som samlet set givet et samfundsøkonomisk underskud.

Læs også: Energiselskabernes spare-priser svinger voldsomt

Det skyldes primært, at energibesparelser gennemført i husholdninger i stort omfang ville være blevet realiseret under alle omstændigheder – også uden energiselskabernes indsats.

Rigsrevisionen anerkender, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret på reglerne for energispareordningen i en ny bekendtgørelse for bl.a. at styrke tilsynet med ordningen, men at det er for tidligt at vurdere effekten heraf.

Læs også: Svindel og fejl stopper tilskud til hulmursisolering

Statsrevisorerne fremhæver i deres udtalelse i forbindelse med eretningen, at ministeriet ikke har ført tilsyn med, hvorvidt der finder såkaldt krydssubsidiering sted mellem koncernforbundne selskaber.

Det vil sige, om selskaberne har købt energibesparelser til overpris af sine egne, koncernforbundne selskabet, hvilket er ulovligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energispareordningen er tæt på, at DJØFfe sig ihjæl. Energistyrelsen vil bruge 120 mio kr ekstra for at øge kontrollen med årlige besparelser på 1.200 mil. kr.

Der bør etableres en central prisfast kendt salgspris - i stedet det nuværende decentrale liberale ludder-marked.

En af årsagerne til at ordningen er kørt af sporet er, at man ikke har oprettet en central formidlingscentral, med fast pris / kwh for hvert år.

Hverken virksomheder, eller offentlige institutioner kan agere på en variabel markedspris for salg af energibesparelserne - de benytter sig af business cases - der kun kan benytte sikre minimumspriser = 0 kr for salg af energibesparelserne. Desuden æder de administrative krav en eventuel indtægt fra salg af energibesparelserne.

Yderligere dokumentationskrav og kontrol vil få endnu flere offentlige og private virksomheder til, at droppe at anmelde de gode energibesparelser de gennemfører, fordi de er rentable - og ikke p g a et salg af energibesparelserne.

Jo - der har været alt for løs kontrol med energi indberetningerne.

  • Landmænd har fået tilbudt penge, for at udskifte deres velfungerende halmfyr med nyt - finansieret af kreativt salg af energibesparelsen
  • Energirenoveringer gennemført for adskillige år siden har kunnet indberettes - og få udbetalt energitilskud i 2016
  • Varmepumpesælgere tilbydere væsentligt højere købspris for energibesparelsen, end Standardværdikataloget - det er en konkurrenceparameter i markedet
  • Der er en underskov af energibrookere, der tjener på energiselskabernes bureaukratiske og indforståede sprogbrug - nogle reelle - andre ublu.

For private er reglerne nu så indviklede, at de bliver nødsaget til at hyre professionel hjælp til at indberette energibesparelserne, så de kun opnår en brøkdel af tilskuddet.

Brug de 1,2 mia kr/ år til at sænke el-punktskatterne i stedet - så markedet kan finde de rentable energibesparelser selv.

Torben NIelsen Energikonsulenten.aps@gmail.com

  • 8
  • 0

Det er jo snart hver anden dag, at et eller andet ministerium gribes i sjusk, inkompetence, eller inhabil forvaltning. Skat er jo desværre ikke nogen undtagelse, tværtimod er det ved at være reglen. Det er svært ikke at konkludere, at de politikere, der sættes til at forvalte de forskellige ressorter ikke er deres plads voksne, men også, at samfundet er så kompliceret at administrere, at ingen dødelig kan hitte rede i det længere. Og når så, de er opfyldt af god vilje og faglig dygtighed - for sådanne findes stadig - udsættes for rigide, idelogiske sparekrav - er det da noget at sige til, at det hele sejler?

  • 3
  • 0

...som Brian Mikkelsen ( jeg skal ikke træde i hans bilønsker :- ) ) Der ikke har fattet at det en en guds lykke at Nordea har valgt Helsinki frem for København til deres hovedsæde.

Når man ser hvilke problemer Finansiel Stabilitet har af problemer med banker der er gået nedenom og hjem med store udgifter for den Danske Stat, og tænker på hvorledes Finanstilsynet allerede er belastet af a undgå bankskandaler som Den Danske Banks hvidvaskning af Adserbajanske bestikkelses beløb, kan man ikke fatte Brians sorg og forøvrigt Berlingske tidendes ærgelser over at Nordea ikke valgte at placere deres juridiske hovedsæde i København.

Nordea er en bank hvis omsætning er tre fire gange det danske BNP.

Tænk hvis Nordea gik konkurs med hovedsæde i København......så var det os danskere, der hæftede for at udrede den gæld der var i Sverige, Norge, Finland, Danmark og alle andre steder hvor Nordea har filialer....Danmark ville gå konkurs, da vi af gode grunde ikke er med i Bankunionen!!!!

Jeg kan slet heller ikke forstå beklagelserne, da Nordea´s Københavns afdeling er den største i Norden.

  • 0
  • 4

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at statsrevisorerne strammer retorikken ift. Rigsrevisionens kritik. Det er vel reglen nærmere end undtagelsen, efter de har haft rapporten med til et lille kaffemøde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten