Rigsrevisionen undrer sig: Ministeriet svarer ikke på, hvordan det går med IC4
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevisionen undrer sig: Ministeriet svarer ikke på, hvordan det går med IC4

Illustration: DSB

Det er ikke muligt at få svar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på, hvad status er på DSB’s bestræbelser på at løse de mange problemer med IC4-togene. Det er heller ikke muligt at få svar fra ministeriet på, om arbejdet med togene holder budgettet.

Det konstaterer Rigsrevisionen i et nyt notat, som samler op på Rigsrevisionens beretning fra oktober, der afdækkede omfattende mangler i DSB’s arbejde med IC4-togene.

Rigsrevisionen undersøgte dengang DSB’s arbejde med udgangspunkt i, at rådgivningsfirmaet Prose tilbage i 2014 vurderede, at det var realistisk at få en velfungerende og stabil togflåde ud af IC4 i 2019. På den baggrund havde DSB over for Folketinget rygdækning for at fortsætte indsatsen med at bygge IC4-togene færdige. For at nå i mål med planen skulle DSB blandt andet ansætte flere medarbejdere til at undersøge fejlene på IC4 og udvikle tekniske løsninger, konkluderede Prose.

Læs også: Ny beretning om IC4-mareridtet: DSB ansatte alt for få på værkstederne

Læs også: IC4 kommer aldrig til at afløse IC3

DSB undlod imidlertid at gennemføre flere af de opstillede tiltag og måtte efterfølgende droppe 2019-planen for IC4, som statsbanerne nu i stedet vil udfase hurtigst muligt.

Dumpet af Statsrevisorerne

Rigsrevisionens beretning udløste kritik af DSB fra Statsrevisorerne, der ikke finder det tilfredsstillende, at DSB ikke har gennemført en række af de aktiviteter, som Prose vurderede var afgørende for at bygge IC4-togene færdige. DSB har ifølge Statsrevisorerne ikke ydet den indsats, som var forudsat i den seneste politiske aftale om togtrafik i Danmark.

I det nye notat følger Rigsrevisionen så op på beretningen fra oktober, efter at have modtaget den ministerredegørelse fra transportminister Ole Birk Olesen (LA), der efter sædvanlig procedure skal gøre rede for de mangler, Rigsrevisionen har påpeget.

I redegørelsen fra ministeren, som mest af alt er skrevet af DSB’s bestyrelsesformand, Peter Schütze, anerkender DSB, at nogle af de planlagte indsatser »har taget længere tid end forventet, og at andre aktiviteter er blevet udført senere end planlagt«.

Hvordan det står til i DSB’s arbejde med IC4, som trods alt skal holdes kørende frem til midten af 2020’erne, står imidlertid hen i det uvisse.

»Transportministeren giver i sin redegørelse ikke en status på DSB’s arbejde med at finde de tekniske løsninger på de problemer, som udestår, før at IC4-togene kan indsættes i driften i reduceret omfang. Herunder er der heller ikke en status på, om den resterende del af indsatsen kan holde sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til anskaffelsen,« skriver Rigsrevisionen i det nye notat.

I sin beretning fra oktober peger Rigsrevisionen særligt på, at DSB først længe efter Proses undersøgelse gennemførte en systematisk analyse af de grundlæggende årsager til IC4-togenes dårlige driftsstabilitet, at DSB først ved udgangen af 2016 har nået det forudsatte niveau for bemanding af IC4-værkstederne, og at DSB i 2015 og 2016 kun har brugt lidt over en tredjedel af det planlagte budget til tekniske løsninger på IC4-togene.

Ministeriet skal svare

Proceduren for beretninger fra Rigsrevisionen indebærer vel at mærke ikke, at Rigsrevisionen stiller det involverede ministerium konkrete spørgsmål, der skal besvares i ministerredegørelsen; og altså i dette tilfælde heller ikke om status eller økonomien i IC4-projektet. Ministerredegørelsen skal dog ifølge § 18 i lov om revisionen af statens regnskaber indeholde en redegørelse for »de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til«.

»Ministeren skal svare på beretningens kritikpunkter, anbefalinger og konklusioner og forholde sig til Statsrevisorernes bemærkninger. De to pågældende spørgsmål bygger på hovedkonklusionen i beretningen, og derfor skal ministeriet svare på dem,« skriver Rigsrevisionens pressechef, Lisbeth Sørensen, i en e-mail til Ingeniøren.

»Såfremt Statsrevisorerne beslutter sig for ikke at lukke sagen efter notatet, vil vi i et opfølgende notat bede Transportministeriet om at forholde sig til punkterne,« skriver Lisbeth Sørensen.

Læs også: Ikke engang politikerne må læse stor undersøgelse af signalprojektet

Ingeniøren har bedt Transportministeriet forklare, hvorfor Ole Birk Olesen (LA) i sin redegørelse ikke oplyser om status eller økonomien i IC4-projektet. Her skriver specialkonsulent Mikkel Rimsø Sørensen tilsvarende, at ministeren i sin redegørelse skal forholde sig til de kritikpunkter, Rigsrevisionen rejser. Men ministeriet mener modsat Rigsrevisionen ikke, at det indebærer oplysninger om status eller økonomi i projektet.

»Der er således ikke tale om, at Rigsrevisionen har bedt om en status for DSB's arbejde med at finde tekniske løsninger eller en status på, om den resterende del af indsatsen kan holde sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til anskaffelsen,« skriver Mikkel Rimsø Sørensen i en e-mail til Ingeniøren.

Rigsrevisionen vil fortsat følge DSB’s arbejde med IC4-togene, herunder om arbejdet holder sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til anskaffelsen af togene.

Det er bestemt ikke første gang, der ikke kommer tal på IC4, så efterhånden er vi jo nok nede på to årsager til de manglende svar:

1: DSB ved faktisk ikke, hvor mange penge det har kostet
2: DSB ved hvad det har kostet, men vil ikke ud med det

Jeg er håber lidt på det sidste, for tanken om at DSB ikke har styr på sin økonomi, er trods alt værre, end tanken om, at de bruger for mange penge.

  • 9
  • 5

Nu er formanden for DSB jo forretningsmand og han har tydeligvis fundet ud af, hvad der ikke kan betale sig.

Ingen penge til yderligere leg med IC4.

Ingen penge til at skaffe nyt materiel hurtigt.

Ingen penge til at få materiel ud fra værksteder i myldretiden.

Det kan nemlig ikke betale sig.

  • 2
  • 5

Citat: "Rigsrevisionen undersøgte dengang DSB’s arbejde med udgangspunkt i, at rådgivningsfirmaet Prose tilbage i 2014 vurderede, at det var realistisk at få en velfungerende og stabil togflåde ud af IC4 i 2019. På den baggrund havde DSB over for Folketinget rygdækning for at fortsætte indsatsen med at bygge IC4-togene færdige."

2019 lyder da rimeligt, i betragtning af IC4 skulle være leveret imellem 2003 og 2006. En forsinkelse på 13 år og end ikke den tidsplan holder, WOW!

  • 7
  • 2

Nu var det jo ministeriet, der skulle svare. Sagen er en varm kartoffel, ingen gider røre ved.
At svare forudsætter at nogen fra ministeriet skulle tage et ansvar på sig. Hvornår har ministeriet taget bestyrelsesansvar? Staten repræsenteres jo i DSB, eller har ministeriet ikke styr på den repræsentant de sender til DSB's bestyrelse? Har stolen stået tom i decennier?
Et er hvad DSB tillader sig, men et andet er hvad ejeren(staten repræsenteret ved en embedsmand fra ministeriet) har fået overblik over.
Er der nogle kompetente reelle ejere?

  • 4
  • 1

2019 lyder da rimeligt

Ja, og fuldstændig realistisk; men ingen havde mod til at gøre det, der skulle gøres, dvs. skrotte det, som ikke duer, så man kunne komme videre med fornuftige løsninger i stedet for at blive ved med at klamre sig til en lyserød barnetro på, at DSB og Ansaldobreda nok skulle klare problemerne, og at det hele nok skal virke i næste opgraderingspakke, når alle de tidligere ikke har løst problemerne.

Nu gælder det så bare om at begrave sine fejltagelser hurtigst muligt ved at skrotte IC4, så den kedelige sag, der udstiller egen inkompetance, kan blive glemt hurtigst muligt. En ny og meget større sag tager nok også hurtigt fokus - et forældet signalsystem til næsten 30 mia. kr med bl.a. teknologi fra Ole Rømers tid (kilometersten). Skatteyderne betaler, konsulenterne scorer guld, og de rejsende må kikke langt efter billig offentlig transport med tog til tiden og siddepladser nok. Hurra, hvor det går hos DSB og Banedanmark og på Christiansborg.

Tænk, hvad man kunne opnå, hvis sagerne ikke fik lov til at køre så langt ud, at fornuftige løsninger til gavn for alle blokkeres af, at nogen derved vil tabe ansigt.

  • 7
  • 3

Ja, og fuldstændig realistisk; men ingen havde mod til at gøre det, der skulle gøres, dvs. skrotte det, som ikke duer, så man kunne komme videre med fornuftige løsninger i stedet for at blive ved med at klamre sig til en lyserød barnetro på, at DSB og Ansaldobreda nok skulle klare problemerne, og at det hele nok skal virke i næste opgraderingspakke, når alle de tidligere ikke har løst problemerne.

@ Carsten Kanstrup

Det bliver altså spændende at se, om rumænerne kan få IC2-togene til at virke. Hvis de kan, så står DSB altså med et kæmpe forklaringsproblem, da de selv påtog sig opgaven at færdigbygge IC4-togene, som er i bedre stand end IC2-togene. IC2-togene som nu er solgt til et rumænsk selskab, og tilsyneladende allerede er ved at være driftsklar.

  • 5
  • 3

Som et forsigtigt forsøg på at forsvare DSB, vil jeg påpege den mulighed at der kan være forskel på hvad man ser som driftklar forskellige steder I verden.

  • 5
  • 0

Rigsrevisionen har absolut ingen kompetence i jernbanedrift.

Heldigvis, da RR undgår helt at tage stilling til, hvorfor den forkromede knastaksel med selvjusterende sporskiftevriderknast R4711x produceret på Bali i år 2002 af et forlængst lukket autoværksted fortsat giver problemer..

RR spørger ifølge notatet om: "løsninger på IC4-togenes problemer og estimere, om den resterende indsats kan holde sig inden for den økonomiske ramme"

Se det passer bedre til tælleværkerne, der benyttes i RR.

  • 4
  • 0

Jeg er håber lidt på det sidste, for tanken om at DSB ikke har styr på sin økonomi, er trods alt værre, end tanken om, at de bruger for mange penge.

I betragtning af at det for få år siden gjaldt om at vise at IC4 var "billig", så tvivler jeg på at DSB kan grave de rigtige tal frem. Dermed kan ministeriet heller ikke svare.....

Rygter om at håndværkere på IC3 værkstedet brugte deres tid på IC4 har længe cirkuleret.
Rent praktisk kan det laves nemt. Ansættelseskontrakten siger stadig "IC3" eller måske blot "togsæt".
Når der redegøres for timer på dagkortet, bruges jobnummerer, som relatere til IC3 (trods det at folket har rodet med IC4).
Det er svært at trænge igennem hvis du blot kikker på papir og tal.....men det skjuler fint nogle omkostninger.

  • 0
  • 0