Rigsrevisionen undersøger statens evne til at passe på drikkevandet

Rigsrevisionen vil nu undersøge, hvor godt staten beskytter danskernes drikkevand mod ukrudtsmidlerne. Det sker efter, det er kommet frem, at rester fra ukrudtsmidlet Roundup er blevet fundet i grundvandet.

En forundersøgelse har allerede afsløret så mange problemer med beskyttelsen af drikkevandet, at Rigsrevisionen nu vil kulegrave sagen, skriver Berlingske Tidende. Forundersøgelsen har vist, at forbruget af pesticider er steget, selvom det skulle være faldet.

Direktør for de kommunale vandværkers forening Carl-Emil Larsen finder det interessant, at Rigsrevisionen nu tager fat på en uafhængig undersøgelse.

»Vi er ikke enige med regeringen i, hvad der skal til for at beskytte grundvandet godt nok. Konkret mener vi ikke, at lovgivningen giver tilstrækkelig mulighed for at hindre brug af sprøjtemidler tæt på vandværkernes indvindingsboringer. Derfor er det spændende, hvad Rigsrevisionen finder frem til - uanset om det betyder, at vi må stikke piben ind, eller at regeringen skal stramme op på lovgivningen,« siger han til Berlingske.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver meget spændende at følge denne undersøgelse. Efter mange års stillingskrig i forhold til en reel områdespecifik grundvandsbeskyttelse er det en fin ide med et input fra rigsrevisor. Med de mange nye resultater fra de sidste godt 10 års intensive grundvandskortlægning og de nyeste resultater fra GEUS` KUPA projekt er der viden nok til at handle.

Find aktuelle links om drikkevand her: http://aqviva.dk/emner/den-nationale-skala...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten