Rigsrevisionen: Supersygehuse risikerer tilfældige besparelser

Det ser ikke ud til, at regionerne ved, hvad de vil med den 40 milliarder kroner store investering i de supersygehuse, som er i fuld færd med at blive bygget. De har nemlig ikke noget bud på, hvordan der hvert år kan effektiviseres for 1,5 milliarder kroner på driften – hvilket var et af den daværende VK-regerings mål med det historisk store anlægsprojekt, da det blev sat i søen for fem år siden.

Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen til de politisk valgte statsrevisorer om de 11 sygehusprojekter, der har fået endeligt tilsagn om tilskud fra den såkaldte kvalitetsfond. Byggerierne er godt i gang og skal stå færdige mellem 2015 og 2022 med det klare mål at score effektiviseringsgevinster i form af bedre logistik og lavere energiforbrug og bygningsudgifter samt samle den specialiserede behandling på færre sygehuse.

Skubber risiko foran sig

Regionerne er ifølge Rigsrevisionen på vej ud på et skråplan på den måde, at de ‘skubber en høj risiko foran sig’ ved at være langt fremme med byggeprojekterne, før de overhovedet begynder at udarbejde planer for effektiviseringer – og de planer, der findes, er overordnede og udokumenterede.

Meget overordnet er regionernes forventninger, at 73 procent af den samlede effektiviseringsgevinst bliver hentet på organisatoriske områder som patientforløb, logistik, it og arbejdsgange, 20 procent på el, varme og vedligeholdelse og 3 procent på den nye bygningsstruktur, dvs. samling af bygninger. De sidste 4 procent er ikke defineret.

Tre sygehuse skiller sig imidlertid positivt ud ved at have mere konkrete forventninger. Rigshospitalet vil effektivere 41 millioner kroner på arbejdsgange, it, interne transporter og sygefravær. Det Nye Universitetshospital, DNU, vil spare 203 millioner på senge, ambulatorier og akutområdet, og Odense Universitetshospital, OUH, 175 millioner kroner på ændret klinisk drift, særligt på booking, planlægning og arbejdsgange.

Risiko: Ringere behandling

Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse giver de politisk valgte statsrevisorer dybe rynker i panden. De er bekymrede over, at den manglende styring fra Sundhedsministeriet og regionerne 'indebærer risiko for, at regionerne erstatter kravet om effektiviseringer med generelle besparelser på driften af sygehusene.’

Dermed, frygter statsrevisorerne, risikerer behandlingens kvalitet og bygningernes funktionalitet i virkeligheden at blive forringet. Sker det, kan det blive svært at indkassere tilskuddet, advarer statsrevisorerne.

Det er så meget mere beklageligt, som at Rigsrevisionen tidligere har forsynet Sundhedsministeriet og regionerne med et velegnet styringsværktøj i form af et helt konkret mål for effektivisering, som hvert enkelt sygehus skulle nå.

Rigsrevisionen er utilfreds med, at det er ugennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere effektiviseringerne. Arbejdet med effektiviseringerne er en dynamisk proces, hvor der løbende i byggeriets faser skal træffes beslutninger. Det er derfor vigtigt, at projekterne kan dokumentere grundlaget for centrale valg i projekterne, skriver Rigsrevisionen.

Langt i byggeriet

Projekterne er i forskellige faser, men Rigsrevisionen kan konstatere, at flere projekter er langt i byggeriet, uden at regionerne har kunnet gøre rede for, på hvilket grundlag centrale beslutninger er truffet.

Til sin undren konstaterer Rigsrevisionen, at regionerne først nu 'er begyndt at udarbejde planer for, hvornår der skal foreligge analyser og beregninger, som kan underbygge forventningerne til effektiviseringerne. Oveni mangler regionerne generelt oplysninger, f.eks. om antallet af ansatte, som kan understøtte, at de beslutninger, der bliver truffet om dimensionering og design, kan underbygge, at driften i de færdige byggerier bliver effektiv.

Rigsrevisionen finder derfor, at der er en høj risiko for, at regionerne har truffet valg i de tidlige faser, som kan gøre det sværere at realisere effektiviseringerne.'

Danske Regioner forsvarer sig med, at det spørgeskema, som Rigsrevisionen har brugt i sin analyse, ikke giver et retvisende billede af regionernes indsats.

'Kritikken er simpelthen unfair. Regionerne arbejder meget bevidst med at realisere effektiviseringskravene i overensstemmelse med de politiske rammer og aftaler, vi har indgået, og som vi naturligvis står på mål for,' siger regionernes formand Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Regionerne mener i øvrigt ikke, at der er 'risiko for, at effektiviseringerne ikke bliver realiseret, idet alle regioner i givet fald vil reducere de enkelte projekters driftsramme med det fastlagte effektiviseringskrav'.

Men det er en skidt løsning, advarer Rigsrevisionen:

'Hvis regionerne derimod blot gennemfører effektiviseringerne som generelle besparelser, vil det være udtryk for en ureflekteret økonomistyring, som kan resultere i tilfældige og utilsigtede virkninger. Det vil ikke alene betyde en høj risiko for, at behandlingskvaliteten og/eller bygningernes funktionalitet bliver forringet, men vil også være i uoverensstemmelse med tilsagnsbetingelserne'.