Rigsrevisionen skal kulegrave skandaleramte universitetsbyggerier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevisionen skal kulegrave skandaleramte universitetsbyggerier

Foto: Bjørn Godske

Rigsrevisionen bliver nu sat til at finde ud af, hvad der er op og ned i statens fejlbehæftede byggerier til universiteterne. Det skriver Politiken.

Kulegravningen kommer på baggrund af flere mediers dækning af det fejlbehæftede byggeri af Københavns Universitets (KU) naturvidenskabelige fakultet, Niels Bohr Bygningen.

Her kunne flere medier, heriblandt Uniavisen, berette om omfangsrige bygningsfejl og brud på sikkerhed, som kan komme til at forøge regningen for Niels Bohr Bygningen med op mod en milliard kroner – en stigning, som staten forlanger, at universiteterne betaler for.

Som det er nu, er aftalen mellem universiteterne og Bygningsstyrelsen skruet således sammen, at universiteterne betaler den fulde ekstraregning for at få rettet op på de fejl, som er nødvendige for at kunne flytte ind. Dette er eksempelvis installationen af 2,5 km fejlbehæftede ventilationsrør i Niels Bohr Bygningen, som nu skal udskiftes, og som vil forhøje regningen betydeligt. Det mener Bygningsstyrelsen, at KU skal betale gennem huslejen.

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

Men så let går den ikke nødvendigvis ifølge Rigsrevisionen:

»Umiddelbart forestiller Bygningsstyrelsen sig, at universiteterne skal betale. Men spørgsmålet er, om det er helt rimeligt, hvis fejlene hovedsageligt begås af styrelsen som bygherre. Jeg har da en begrundet mistanke om, at Bygningsstyrelsen ikke er fuldstændig uskyldsren,« siger formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF), til Politiken.

Ikke kun Niels Bohr Bygningen

Dækningen på Ingeniøren har den senete tid primært fokuseret på Niels Bohr Bygningen, men langt over halvdelen af de byggerier til mere end 100 millioner kroner, som Bygningsstyrelsen udfører for universiteterne, er ifølge Politiken gået over budget. Faktisk er 7 ud af 10 ramt af en budgetoverskridelse.

En af de andre bygninger, som for længst har overskredet budgettet på 247 millioner kr. blandt andet på grund af bygningsfejl, er en bygning til Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Hvor meget budgetoverskridelsen bliver på, kan universitetet ikke få at vide, men ved en gennemgang af mangler i byggeriet udformede universitetet en oversigt på 216 sider.

»Vi har nægtet at overtage det, for vi har før oplevet, at hvis først vi overtager det, så må vi selv putte et millionbeløb i for at få det gjort færdigt. Den hopper vi ikke på denne gang – vi vil have det færdigt fra deres side,« siger Mogens Juul Møller, campusdirektør for Aalborg Universitet, til Politiken.

»Jeg gik over i byggeriet og blev fuldstændig målløs – det her byggeri er jo slet ikke færdigt. Hva’ fa'en er der sket her – det var jo en katastrofe,« siger han.

Huslejen finansierer forskningsstøtten

Og ifølge Uniavisen stammer overskuddet i huslejerne – den del af huslejen, som ikke går til administration og vedligeholdelse – i betydelig grad fra forskningspenge.

Mens regeringen i 2013 brugte 20,9 milliarder kroner på forskning, trak de med den anden hånd 471 millioner kroner retur til statskassen som led i det af Finansministeriet konstruerede ’overskudskrav’ (SEA-ordningen). Danmark brugte 1,11 pct. af den samlede BNP til forskning i 2013, hvilket er i overensstemmelse med EU’s Barcelonamålsætning fra 2002, som indeholdt et krav om 1 pct.. Fratrækker man så det betalte overskud i huslejen, ligger Danmark lige på kanten af ikke at overholde målsætningen, da der i realiteten kun ville blive givet 1,07 pct. af BNP.

Jo dyrere, desto bedre

Med den nuværende kontraktudformning, hvor universiteterne ikke har selveje over bygningerne, så er det universiteterne selv, som hænger på regningen for budgetoverskridelser og bygningsfejl, samtidig med at Bygningsstyrelsen er bygherre på projekterne.

Ifølge Politiken vil indtægterne til staten og styrelsen som følge af, at flere nye bygninger er taget i brug, stige til 492 millioner kr. – penge direkte ned i statskassen.

Læs også: Ekspert: Rambøll har et ansvar for skandalen om Niels Bohr Bygningen

Men universiteterne har længe kæmpet for at få selveje over byggerierne og de færdige bygninger. Men noget kunne tyde på, at der er en forandring på vej på Borgen. Søndag udtale uddannelsesminister Søren Pind (V), at ordningen ikke er helt så optimal, som man kunne ønske:

»Den nuværende konstruktion, hvor Bygningsstyrelsen har ansvaret, og universiteterne kan få ekstra regninger, rummer åbenlyst nogle væsentlige udfordringer,« sagde ministeren til Politiken

Rigsrevisionen er nu som sagt sat på sagen og skal kulegrave Bygningsstyrelsens håndtering af de store universitetsbyggerier.

»Problemerne ser ikke alene ud til at være omkring Niels Bohr Bygningen, men også andre byggerier, som Bygningsstyrelsen er involveret i, og det gør kun vores ønske om en undersøgelse endnu mere aktuel,« udtalte statsrevisor Peder Larsen (SF).

Den amerikanske "recept" giver magten til brugerne. I Danmark benyttes den omvendte strategi ved ikke at involvere brugerne, og debatten her i ingeniøren, at denne strategi ikke fungerer.

Jeg foreslår, at vi i Danmark går over til at bruge den amerikanske model.

  • 0
  • 0