Rigsrevisionen: Regeringen kunne have lukket solcellehul i marts 2012
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevisionen: Regeringen kunne have lukket solcellehul i marts 2012

Rigsrevisionens redegørelse om solcellesagen afdækker, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet allerede i 2011 var opmærksomme på, at solcellestøtten kunne løbe løbsk, men at regeringen afviste at være med til at lukke hullet med en ny støtteordning i forbindelse med et nyt energiforlig i foråret 2012.

Læs også: Rigsrevisionen: Minister skjulte gabende hul i solcelle-lov

Ifølge redegørelsen udformede ministeriet – på grund af den erkendte risiko – et forslag til en ny støtteordning, som ville reducere de statslige udgifter.

Ministeriet arbejdede for, at den foreslåede støtteordning skulle blive en del af den energipolitiske aftale i marts 2012. Men regeringen valgte imidlertid ikke at inddrage forslaget i forhandlingerne herom, skriver Rigsrevisionen i sin konklusion.

Dermed lægger redegørelsen op til endnu et politisk slagsmål om skylden for den ekstraregning, som den kraftige udbygning med solcelleanlæg har været årsag til. En ekstraregning, som Rigsrevisionen samtidig vurderer var alt for lavt sat af ministeriet.

302 i stedet for 230 MW

Efter at den energipolitiske aftale var indgået, steg antallet af nye solcelleanlæg i Danmark nemlig endnu kraftigere end tidligere forventet, fordi prisen på solcelleanlæg var faldet – samtidig med at de fik en høj støtte.

Det fik regeringen til i juni 2012 at beslutte, at der skulle udarbejdes et forslag til en ændring af støtteordningen. Et lovforslag blev fremlagt i starten af november, og i midten af november 2012 indgik forligspartierne en aftale om at støtte forslaget.

Denne aftale rummede overgangsordning, så eksisterende solcelleanlæg på den gamle støtteordning kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år. Her antog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at der sammenlagt ville komme 230 megawatt (MW) solcelleanlæg på overgangsordningen, selvom der allerede var 302 MW, da aftalen blev indgået.

1,8 mia. dyrere end forventet

Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministeriets antagelse var for lav, og at den ekstraudgift på 1,8 mia. kroner, som de ekstra megawatt på overgangsordningen gav anledning til, var en væsentlig information, som Folketinget burde have haft, inden den vedtog loven med nye støttesatser og overgangsordning.

'Derfor burde klima-, energi- og bygningsministeren inden vedtagelsen af lovændringen have oplyst Folketinget om, at der ville komme væsentligt mere end 230 MW på overgangsordningen', hedder det i konklusionen.

Rigsrevisionen kritiserer også, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet aldrig oplyste hverken Folketinget eller forligspartierne om de samlede støtteudgifter som følge af den nye ordning. Et beløb, som i stedet for 4,7 mia, ifølge Rigsrevisionens beregninger skulle være 6,5 mia. kroner frem til 2020 og 9,5 mia. frem til 2030.

Folketinget og forligspartierne fik alene oplyst statens merprovenu ved at ændre støtten samt beløb, som viste delmængder af de samlede støtteudgifter.

Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at det er normal praksis kun at oplyse om konsekvenserne i forhold til den eksisterende lovgivning. Og da hverken Folketinget, forligspartierne eller de enkelte ordførere efterspurgte oplysninger om de samlede udgifter, videregav ministeren ikke oplysningen på eget initiativ.

Vi har forbedret os

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) erkender, at håndteringen af sagen kunne have været bedre, og at ministeriet har lært af hele forløbet omkring støtten til solceller:

»Jeg har noteret mig, at ingen af Rigsrevisionens kritikpunkter kan tilskrives tilsigtede handlinger fra ministeriets side,« siger han i en pressemeddelelse.

Ministeriet har siden sommeren 2013 udvidet overvågningen med solcelleudbygningen og har gennemført tiltag for at kvalitetssikre det lovforberedende arbejde og sikre flere ressourcer til arbejdet med solceller.

Rigsrevisionen har fundet ministeriets lovarbejde fra 2013 tilfredsstillende, ligesom Rigsrevisionen finder ministeriets ugentlige overvågning af udbygningen og afrapporteringen til Folketinget for hensigtsmæssig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en underlig sag, hvor det grundlæggende problem er, at en tilskudsordning blev en større succes end ventet. Den udstiller, at økonomi altid har forrang for omstilling til vedvarende energi.

  • 4
  • 2

Det grundlæggende problem er at de overhoved lukke hulle, ja ordning var dyr, men i det mindste var folk selv med til at betale regning og noget af risikoen ... og når alt kommer til alt kender ingen den præcise pris for at vi ikke omstiller os hurtig nok... det har allerede koste os mange penge ... men er svært at bevise hvor meget, da du ikke kan bede naturen om en udspecificer regning.

  • 2
  • 2

Sket er sket, så vi må leve med de store om kostninger.
Men det er langt værre, at de mange solceller kun leverer strøm ca. 10-12% af tiden, nemlig midt på dagen - og kun i solskin, og kun ganske lidt i gråvejr.
Og da prisen samtidig er den højeste (vind er lidt billigere), så er den samfundsmæssige nytte nærmest katastrofal: Høj pris for noget, der kun virker 10-12% af tiden. Nogen kaldet det "Ebberød Bank".
Hvis politikerne var klar over dette, ville vi aldrig have satset på solceller, og derfor ville vi ikke have fået de store udgifter, vi nu slås om.
Det samme gælder delvis for vindmøllerne, som nu giver anledning til de alt for store PSO-afgifter, som er politikernes andet (og større) problem.

  • 3
  • 5

Er det ikke lidt kringlet, at kalde en manglende indtægt for en udgift, som så viderefortolkes som tilskud/ støtte ?

I så fald, må lavenergiruder, efterisolering og varmepumper også siges at være støttet.

  • 2
  • 1

Lars H Larsen: Der er ikke noget galt med støtte, hvis den gives til "fornuftige" aktiviteter.
Energiruder, isolering og varmepumper reducerer vores energiforbrug - uden at have "negative" bivirkninger.
Men de 80.000 solcelleanlæg, der nåede at få godkendt nettomålerordningen, får i snit ca. 1,5 kr/kWh i "støtte". Forstået på den måde, at de undgår at betale elafgift, netomkostninger og moms at deres elforbrug. - Selv om det meste af strømmen sendes ud på nettet midt på dagen i solskin, hvor de selv bruger meget lidt. Og det sker uanset, om de øvrige elbrugere har behov for mere strøm på disse tidspunkter. - Det har de normalt ikke!
Denne type støtte betales af de øvrige elbrugere og skatteydere, og er altså en "mindre fornuftig" samfundsmæssig aktivitet. - En meget dyr måde at reducere CO2-udslippet på.
Og heldigvis blev denne støtte afskaffet, så der nu gælder langt mindre lukrative ordninger, som nu diskuteres. - Og som bekendt koster sagen en lille og en stor næse til den afgåede klima- og energiminister!

  • 2
  • 1

Holger Skjerning.
Jeg glæder mig hver dag over mine solceller, på den gamle ordning.
Fra 2012- 13 har vi haft en besparelse på små kr. 18.000,- fra et 6 kW anlæg og øvrig omtanke m. elforbrug. Ca. 6 MWh fra taget og 3 MWh fra "sport i at spare". Det var afgjort solcellerne der udløste det sidste.

Så er spørgsmålet om det er 6 el. 9 MWh/ år, der er "støttet" ?

Hvis jeg anskaffer en afgiftsfri Tesla S, med lidt ekstraudstyr til kr. 800.000,
modtager jeg så støtte, på den manglende registreringsafgift på ca. kr. 1,6 mio. + kr. 0,- i årlig ejerafgift ?
Er det også "røveri" mod staten, hvis jeg fortsætter med min gamle dieselhakker nogle år endnu ? -:)

  • 1
  • 1

Lars: Stort tillykke med din solcelle-investering og de deraf afledte besparelser!
Du har ret i, at det kan være svært at definere, hvornår "noget" er støtte.
Jeg prøver med eksempler: Ja, din billige Tasla S skyldes "støtte til elbiler" for at fremme elbil-antallet.
Håndværkerfradraget er "støtte til husejere" for at fremme beskæftigelsen og reducere sort arbejde.....
Og 1000 kr støtte til hver billet til det kgl. teater er kulturstøtte til fremme af teaterkunst, m.v.
Disse "støtter" er alle vist enige om.
Solceller er mere indviklet. Der var ikke direkte støtte til panelerne, men håndværkerfradrag for monteringen. Og "støtten" består især af, at du sælger og køber strømmen til samme pris, SELV OM du ofte leverer på tidspunkter, hvor der ikke er behov for strøm - og køber, når DU har behov for strøm (nettomålerordningen).
Desuden slipper du for at betale for netforbindelser og drift- og vedl. at kraftværker, administration m.v. -- og du sparer div. afgifter.
Om Teslaen, mener jeg at det er vildt overdrevet støtte, som skyldes, at politikerne ikke forestillede sig, at så dyre elbiler kom på markedet.
Og din besparelse ved at køre i din gamle bil er IKKE støtte. Dels bedrager du til staten ved at bruge mere brændstof, dels sparer vi valuta, når du ikke køber ny bil. - Så det er vist dig, der støtter samfundet! - Det er nemlig besparelser.
Som sagt, det er svært, for dine solceller sparer jo import af en lille portion kul hvert om år!!
Men alt i alt var støtten til solceller så voldsom, at den hurtigt blev afskaffet og gav ca. to næser til ministeren!

  • 2
  • 0

Den forskel på støtten til solceller og andre støtteordninger var, at støtteordningen for solceller blev dyrere end ventet. Kulturstøtten har ingen øvre grænse, og andre støtteordninger blev ikke benyttet så meget som forudsat.

  • 0
  • 0

Den "gamle" ordning kører i 20 år. Til den tid forventer jeg at solcellerne har produceret ca 100.000 kWh. Da produktion hovedsagelig sker, hvor der ikke er aftag af (fjern) varme, vil jeg skønne at min produktion fortrænger ca. 40 T. kul. Efter de 20 år får jeg 60 øre/kWh, som jeg ikke selv bruger i øjeblikket, hvor de produceres, men fortrænger stadig ca. 2 T. kul / år.

I "Det her land", hvor el- afgifter er en stor bidragsyder til der offentlige forbrug,
var nettomåleordningen selvfølgelig lukrativ, men se f.eks. på Norge- der er
temmelig langt mellem huse m. solceller, p.g.a. prisen f. el.
Uden afgifter, ingen solcelleboom.

Så ændres nettoordningen politisk, til en direkte tilskudsordning på 130 øre/
kwh. Hvad sker ? Solcelle markedet går i stå !

Konklusion : Gennemsnits danskeren er ikke dummere end ditto politikeren !

  • 0
  • 1

Nettomåleordningen havde egentlig ingenting med støtte at gøre, før politikerne fandt det opportunt.
Om du selv laver nogle kWh til erstatning for dit forbrug, eller du skruer ned for forbruget er helt ligeværdigt, sålænge du selv betaler apparatet der medfører det mindre forbrug.
Du betaler stadigvæk et vist fast beløb for at være tilsluttet, og som med fjernvarme har man lagt en del af de faste omkostninger på forbruget, af gode grunde, derfor kan solceller forvride markedet.
I stedet for at rette skævheden direkte, ved for eksempel at kræve en vis minimumbetaling, som jeg har det med vandforbrug, så laver man det til et bureaukratisk helvede. Man kunne have skelnet mellem private huse og fællesanlæg/solce, begrænset maksimal effekten osv.
I øvrigt så passer solceller egentlig ret godt til de daglige forbrugsændringer, lige bortset fra aftenspidsen.

  • 0
  • 1

@ Anders Bertelsen. Lige et eks. på din logik :

Ved en bygherrelicitation byder firma A og B. A skal have kr. 100.000,- for arbejdet, medens B skal have kr. 200.000,-
Bygherre vælger firma A, hvorfor firma B mister en indtægt på kr. 200.000,-.
Firma B har altså "støttet" bygherre med kr. 200.000,- eller hvad ?

  • 0
  • 0

Firma A og B byder paa en licitation og naar begge frem til, at den kan goeres for 200.000 kr. Firma A slipper for at betale moms og faar dermed 50.000 kr. i stoette.

De 50.000 kr. skal staten hente ind et andet sted og man haever derfor skatten, hvorved firma B er med til at subsidiere firma A.

Men analogier burde ikke vaere noedvendige, virkeligheden er enkel nok i sig selv: som solcelleejer bliver du fritaget for at betale netafgift, hvorfor afgiften for normale doedelige forhoejes. Det staar sort paa hvidt paa min elregning, hvor meget jeg har bidraget til dine solceller, saa der er ikke saa meget at rafle om.

  • 1
  • 0

@ Anders, tror ikke du forstod eks., så her kommer et nyt.

Sælger huset m. solceller og køber et 70-er hus med elvarme. Får ved handelen at vide at der medgår
24.000 kWh til opvarmning / år. Før indflytning vælger jeg at montere nye super lavenergi vinduer over hele linien, da de gamle var trætte og dem huset var "født" med.

Efter et år viser forbruget 18.000 kWh. Hmm, stadig lidt dyrt. Derfor, ud med elpanelerne og ind med en varmepumpe.

Året efter viser forbruget 6000 kWh- se, nu begynder det at ligne noget.
Behøver jeg at nævne at pengene retur fra elselskabet skal bruges til at øge loftsisoleringen.

Jeg er lidt i tvivl om jeg, iflg. dig, modtager støtte, men du kan helt sikkert "se" ovenstående eks., på din elregning !

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten