Rigsrevisionen gransker kritiseret kampflyindkøb
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevisionen gransker kritiseret kampflyindkøb

F-35-kampflyet, som Folketinget sidste år besluttede, at Danmark skal købe 27 stk. af. Illustration: Lockheed Martin

Det er blevet kaldt uforsvarligt og bekymrende, et urealistisk glansbillede og politisk bestillingsarbejde. Og nu bliver det omdiskuterede beslutningsgrundlag for Danmarks indkøb af nye kampfly undersøgt af Rigsrevisionen.

»Jeg kan oplyse, at der kommer en beretning om de nævnte kampfly i løbet af efteråret,« skriver Rigsrevisionens pressechef, Lisbeth Sørensen, i en e-mail til Ingeniøren. Rigsrevisionen regner med at præsentere sin beretning om kampflyindkøbet for statsrevisorerne på et møde 11. oktober i år.

Anskaffelsen af 27 nye F-35 til en indkøbspris på 20 milliarder kroner blev sidste sommer vedtaget i Folketinget, og blandt de mange militærforskere, som har sat spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget, er Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. Han ser frem til at få belyst nogle af de forhold i det omfattende beslutningsgrundlag, som har affødt kritik blandt politikere og eksperter siden offentliggørelsen.

»Eftersom kampflyindkøbet er så vigtig og dyr en beslutning, er det gavnligt, at vi bedst muligt får belyst, hvad der ligger bag beslutningsgrundlaget, og hvad man kunne have gjort anderledes. Rigsrevisionen kan forholde sig til nogle af de kritiserede forhold, som Ingeniøren også har omtalt. For eksempel kvaliteten af de data, der er blevet lagt til grund for vurderingen af de forskellige flytyper og deres flyvetimer,« siger Ole Wæver.

Udelod oplysninger

Et af de mest omstridte forhold i beslutningsgrundlaget er Forsvarsministeriets antagelse om, at hvert af de nye F-35 årligt vil præstere 250 flyvetimer i såkaldte hjemmeår og hele 290 flyvetimer under internationale missioner. Det til trods for, at de danske F-16 kun har leveret 165 flyvetimer om året. Og til trods for, at F-35-køberlandet Norge regner med blot 167,7 flyvetimer om året med det nye kampfly.

Forsvarsministeriet har over for Ingeniøren ikke ønsket at uddybe sin antagelse om, at Danmark kan opnå flere flyvetimer med F-35 end noget andet land i verden.

Læs også: Norge regner med markant færre flyvetimer med F-35 end Danmark

Læs også: Forsvarsministeriet om rekordhøjt antal flyvetimer: »Vi har ikke mulighed for at uddybe nærmere«

Antagelsen om det rekordhøje antal flyvetimer er langtfra det eneste opsigtsvækkende forhold i beslutningsgrundlaget. Få uger efter den politiske aftale om at købe F-35 erkendte daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) over for Folketinget, at hans ministerium udelod oplysninger om konkurrenterne Super Hornet og Eurofighter Typhoon i beslutningsgrundlaget. Oplysninger, som Forsvarsministeriet vel at mærke i rapporten påstår ikke at have modtaget.

Militærforskere: Besvarer næppe alle spørgsmål

Det bliver imidlertid ikke muligt for Rigsrevisionen at komme til bunds i alle de kritiserede aspekter af beslutningsgrundlaget, siger Ole Wæver.

»Mange af de mest problematiske forhold bliver det faktisk meget vanskeligt for Rigsrevisionen at afdække. Materialet er jo enormt og har ufatteligt mange forgreninger, som ofte ender i sikkerhedspolitiske antagelser, der falder uden for det økonomiske område. Og eftersom man sjældent kan sige definitivt, om en sikkerhedspolitisk antagelse er rigtig eller forkert, er det meget vanskeligt at vurdere, om antagelserne er skræddersyede til at nå et bestemt resultat,« siger professoren.

Hos Forsvarsakademiet har lektor Peter Viggo Jakobsen nogenlunde samme forventninger til Rigsrevisionens beretning.

»Rigsrevisionen kan jo kun forholde sig til tal og ikke til de politiske og strategiske ting, som også spiller ind. Så jeg forventer ikke, at der kommer noget nyt frem, bortset fra de urealistiske økonomiske forudsætninger, som Ingeniøren allerede har afdækket i tidligere artikler,« siger han.

Læs også: Forsvarsminister: Ministeriet udelod oplysninger om to kampfly

Læs også: Fodnote: Nye kampfly forringer Danmarks kampflykapacitet

En anden grundlæggende antagelse i beslutningsgrundlaget er, at de 27 nye F-35 kan levere den samme operative kapacitet som Danmarks 44 eksisterende F-16, hvoraf 30 stadig er operative. Argumentet er blevet gentaget over for Folketinget og medierne af både Peter Christensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Også den udlægning har vist sig ikke at være korrekt, hvilket regeringens egne embedsmænd påpeger i en fodnote på side 67 i en supplerende rapport til beslutningsgrundlaget. Her fremgår det, at den nuværende F-16-flåde er i stand til at gennemføre luftrumsovervågning over Island eller Baltikum samtidig med, at der er udsendt F-16 på internationale missioner, hvilket de 27 ny F-35 ikke vil være i stand til.

Ingen rygende pistol

Heller ikke beskyldningerne fra såvel Konservative som Enhedslisten om, at beslutningsgrundlaget for kampflyindkøbet er politisk bestillingsarbejde, regner Ole Wæver med at se en afklaring af i Rigsrevisionens beretning.

»Er der så at sige regnet baglæns eller indarbejdet skræddersyede præmisser, der har påvirket resultatet på urimelig måde? Det kan Rigsrevisionen næppe forholde sig til. Man kan mene, at processen lugtede af, at man skulle ende med at købe et bestemt fly. Men med mindre, man kan dokumentere, at nogen har bedt om bestemte konklusioner, fører det spor næppe nogen steder hen,« siger Ole Wæver.

Ingeniøren har spurgt Rigsrevisionen om revisionskriterierne i undersøgelsen. Med andre ord: hvilke spørgsmål undersøgelsen skal besvare. Det fortæller Rigsrevisionen imidlertid ikke.

»Jeg kan ikke oplyse dig om revisionskriterierne, eller hvilke dokumenter der indgår i sagen,« skriver pressechef Lisbeth Sørensen.

Det samlede beslutningsgrundlag for kampflyindkøbet omfatter evalueringen af de tre kampflykandidater fra Forsvarsministeriets kampflykontor samt den såkaldte dimensioneringsrapport fra en gruppe embedsmænd i Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, der danner baggrund for beslutningen om, at 27 nye F-35 er det rette antal kampfly.

Læs også: Staten vil købe kampfly for 30 milliarder uden samfundsøkonomisk analyse

Rigsrevisionen udarbejdede allerede i 2009 en beretning om det planlagte kampflyindkøb og anbefalede dengang, at der skulle gennemføres en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af indkøbet, hvilket aldrig blev gjort. Rigsrevisionens aktuelle undersøgelse sker som opfølgning på en såkaldt forundersøgelse, som Ingeniøren omtalte i december, og som skulle afklare, om der er behov for en egentlig undersøgelse af kampflyindkøbet.

Det højteknologiske F-35 er indtil videre solgt til 12 lande, herunder Australien, Holland, Italien, Japan, Storbritannien og Tyrkiet. I både USA og Norge udarbejder revisionsmyndighederne hvert år en statusrapport om landenes anskaffelse af flyet.

Det er en politisk beslutning, der er taget og ikke lige kan gøres om.

Dertil kommer at selv hvis der udtales kritik, bliver ingen holdt ansvarlige for en forkert beslutning til 20 milliarder.

  1. Vil de involverede embedsmænd, ansatte i forsvaret og alle politikere der stemte for, blive fyret?
  2. Skal de tilbagebetale noget af deres løn?
  3. Skal miste deres pensioner?

Svaret er NEJ til alle 3 spørgsmål

SPILD AF TID af give papirsnæser til folk der ikke kan drages til ansvar.

  • 17
  • 8

Det er åbenbart en udbredt sport hos politikere at lave regnestykker på helt urimelige antagelser med det formål, at få resultatet til at støtte en allerede truffet beslutning. Det ser vi også nu med de beregninger, der angiveligt viser, at en HK-er får mere ud af skattelettelser end en topchef.

  • 23
  • 1