Rigsrevision kulegraver DSB: Kan de få alle IC4-tog på skinner?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevision kulegraver DSB: Kan de få alle IC4-tog på skinner?

Rigsrevisonen skal undersøge DSB's evne til at få de forsinkede IC4-tog på skinnerne.

Tilbage i 2006 undersøgte Rigsrevisionen forholdene omkring de forsinkede IC4-tog, men i den nye undersøgelse skal DSB's rolle som togproducent undersøges.

Det skyldes, at DSB i maj 2009 indgik et forlig med den italienske togproducent Ansaldobreda, hvor DSB overtog ansvaret for at færdiggøre togene, der blandt andet ikke kan kobles sammen som oprindeligt aftalt.

Alligevel er færdiggørelsen af togene stadig forsinket.

Ingeniøren skrev i december 2011 om den nye undersøgelse fra Rigsrevisionen, men i et nyt notat fra revisionen fremgår det, præcis hvad der skal undersøges.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DSB har udfyldt sin rolle som togproducent, så togene hurtigt muligt kan indsættes i passagerdrift.

Derudover skal den store undersøgelse:

  • Finde ud af, om DSB lagde grundige og realistiske planer for, hvordan de togsæt, som DSB modtager fra Ansaldobreda, hurtigst muligt opgraderes og indsættes i passagertrafikken som forudsat.

  • Undersøge, om DSB har opbygget en projektorganisation, der effektivt har gennemført og løbende tilrettet planerne for opgradering og idriftsættelse af togene.

  • Gøre det klart, om DSB siden forliget i maj 2009 har taget de nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at Ansaldobreda leverer togene som aftalt.

  • Undersøge, hvilke konsekvenser de forsinkelser, der er opstået siden forliget i maj 2009, har for, hvornår togene kan forventes idriftsat som forudsat, og for DSB's udgifter til opgradering af togene og leje af erstatningsmateriel.

Forsinkelser plager stadig

Udover at DSB har problemer med at færdiggøre togene, som de modtager fra Ansaldobreda til tiden, har den italienske togproducent også vanskeligt ved at opfylde leveranceaftalen, som de to parter indgik i forliget i maj 2009.

I december 2011 havde Ansaldobreda kun leveret 41 ud af de 52 toge, som DSB mener skulle være leveret på daværende tidspunkt. Det viser et tidligere notat fra DSB.

Heri fremgår det også, at DSB selv har problemer med at færdiggøre de første IC4-tog, de såkaldte NT-tog, til den aftalte tid. 3. februar 2012 var DSB otte NT-toge bagud i forhold til aftalen.

Oprindeligt skulle samtlige 83 IC4-tog have været i drift i 2006.

Dokumentation

link
Læs om Rigsrevisionens nye undersøgelse

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg faldt lige over denne passage i DSB's seneste statusopdatering til Folketinget, omhandlende DSB's rolle som underlevereandør for AB, i forhold til at opgradere de 14 håndbyggede togsæt:

"Aktuelt er det første opgraderede togsæt tilbageleveret til AnsaldoBreda og overtaget af DSB. DSB Vedligehold A/S skulle aktuelt have leveret 8 togsæt til AB. Der forhandlesfortsat om konsekvenserne af forsinkelsen. Der er flere årsager til denne forsinkelse.Den væsentligste har været at få rammerne, herunder lejeaftalen med Bombardier iRanders, på plads, men derudover har det været et betydeligt større arbejde endforventet at produktionsmodne ombygningsopgaven, ligesom læringskurven harværet langt stejlere end forventet."

Der er da noget urkomisk over det, når det nu er DSB, der er håbløst bagud med deres leverancer til AB :-)

Mvh.
MM

  • 0
  • 0

Måske DSB skulle have overvejet hvad de fik når de bestilte en firehjulstrækker i Italien. Il camion quattro.

  • 0
  • 0

Det er igen der tør sige vi opgiver dette projekt, når der ikke er nogen som kan sige med sikkerhed hvor togene evt kan køre, eller ikke kan køre.
Opstil nogle klare mål, og datoer.
Men hvem tør det ?

Personligt tror jeg ikke på at der inden for en overskuelig fremtid kommer 83 pålidelig togsæt ud at køre.

Så om 10 år kører vi stadig IC3.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten