Rigsrevision: DSB's indsats med at færdigbygge IC4 er tilfredsstillende

Illustration: Ingeniøren

Rigsrevisionen er tilfreds med DSB's arbejde med at færdigbygge de skandaleramte IC4-toge og har derfor besluttet at afslutte sagen. Det er konklusionen i et notat fra Rigsrevisionen.

I år 2000 afgav DSB i december en ordre på fem milliarder kroner til 83 IC4-togsæt hos det italienske firma Ansaldobreda. Leverancen blev dog udskudt flere gange, og sagen endte med, at DSB i 2009 overtog opgaven med at bygge togsættene færdige.

Læs også: Her er IC4-skandalen med DSB's egne ord

Dette arbejde finder Rigsrevisionen nu tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderer desuden, at DSB har klaret opgaven inden for den økonomiske ramme på 6,2 mia., som oprindeligt blev bevilget til at købe togene. Faktisk er det sket med et samlet mindreforbrug på 424 mio. kroner.

Små mangler

Af notatet fremgår det, at IC4-togene i slutningen af 2019 manglede otte resterende tekniske ændringer for at være fuldstændigt færdigbygget. De otte tekniske ændringer er vurderet til at koste omkring 1. mio. kr. at implementere.

»Det tilbageværende arbejde, dvs. installationen af de resterende tekniske ændringer, vil blive prioriteret og implementeret som øvrigt materiel,« oplyser DSB ifølge notatet.

Læs også: Tjekkes for bremsefejl: Næsten alle IC4-togsæt tages ud af drift

Det bliver aldrig helt godt

Selvom DSB år efter år har forbedret stabiliteten på IC4, er den langtfra lige så høj som på de gamle IC3-togsæt. I gennemsnit kan et IC4-tog køre 9.000 kilometer, før der opstår fejl, som giver mere end tre minutters forsinkelse.Til sammenligning er tallet 35.000 kilometer for et IC3-tog.

Læs også: DSB-årsrapport: IC4 kører nu så godt, at 11 togsæt er taget ud af drift

I takt med at IC4-togenes pålidelighed er steget, har DSB derfor valgt at tage de dårligst fungerende tog ud af drift. Samtidig er det besluttet at de resterende togsæt hurtigst muligt skal udfases, i takt med at 'fremtidens tog' bliver implementeret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ligegyldigt sprog, når de der bestemmer sproget helst så enten tysk eller engelsk. Et tog, flere tog. Et sprog der ikke røgtes og bruges, bliver ligegyldig.

I det der linkes til bruges stavemåden "toge" slet ikke.

  • 6
  • 8

Der står i planen hvor mange biler vi skal producerer, der står ikke noget om at de skal kunne køre !

Det er kun halvdelen af de bestilte tog der kan køre, og tidsplanen er skredet ~10 år. Men budgetet er overholdt, så er alt jo i den skønneste orden!

New public manegement.

  • 14
  • 1

BLA - men kører alle 83 togsæt, og kan man koble 4 togsæt?

Nu fik DSB kun leveret de 82 togsæt, det sidste havnede i Libyen. Men der er kun omkring 42 togsæt der indgår i driften, til at dække 34 "løb", de resternede 8 sæt er reserve.

Man kan kun koble 2 eller 3 togsæt, og kun i forbindelse med op- og nedformering på endestationerne. Man kan ikke dele et tog, for at sende de forskellige tog til forskellige destinationer.

Men som skrevet: budgettet er overholdt, projektet er en "succes".

  • 7
  • 0

Et tog, flere tog.

Hvis man snakker om flere typer kommer der - e på. Dette er konsistent med retskrivnings orbogen og hvordan man bøjer andre ord. Endda engelsk har særlige bøjninger af ord når man snakker om flere typer (money - > monies, water - > waters).

  • 2
  • 6

De godkender ikke projektet i sin helhed, kun DSB's arbejde med at færdiggøre nogle togsæt.

Fra artiklen: Rigsrevisionen er tilfreds med DSB's arbejde med at færdigbygge de skandaleramte IC4-toge og har derfor besluttet at afslutte sagen.

Men det er kun halvdelen af de bestilte tog der køre, altså er stykprisen for de kørende tog næsten det dobbelet op. Man har nu kørt med op til 63 togsæt, men på grund af forsinkelserne, har man købt dobbeltdækkervognen, så man kun behøver de 42 togsæt. Indkøb af dobbeltdækkervogne og fortsat drift af Me, er en ekstra omkostning, der ikke er medregnet.

  • 5
  • 0

Men det er kun halvdelen af de bestilte tog der køre, altså er stykprisen for de kørende tog næsten det dobbelet op. Man har nu kørt med op til 63 togsæt, men på grund af forsinkelserne, har man købt dobbeltdækkervognen, så man kun behøver de 42 togsæt. Indkøb af dobbeltdækkervogne og fortsat drift af Me, er en ekstra omkostning, der ikke er medregnet.

Plus omkostninger til perronudvidelser til 4 togsæt, der ikke kan udnyttes som følge af, at DSB ikke gad høre på, hvad bl.a. jeg havde at foreslå.

Man kan kun koble 2 eller 3 togsæt, og kun i forbindelse med op- og nedformering på endestationerne. Man kan ikke dele et tog, for at sende de forskellige tog til forskellige destinationer.

Med en mere hensigtsmæssig feltbus som f.eks. Max-i (se evt. afsnit 1.9 og 2.5 i specifikationen: http://www.max-i.org/specification.pdf ) kunne man fra starten have sammenkoblet og frakoblet vilkårligt mange togsæt på enhver station og på en vilkårlig måde (forende mod forende, forende mod bagende og bagende mod bagende); men man valgte at fastholde en tåbelig teknisk løsning baseret på WTB, som godt nok er en jernbanestandard, men aldeles uegnet til opgaven.

Aksellejeskåle, der revner, fordi alle kræfter fra svingningsdæmperne ledes via en svær trekantkonstruktion gennem en relativ tynd dækplade og så lidt til siden over i kun to, tynde bolte - surprice, surprise - se https://ing.dk/galleri/her-er-ic4s-fejlram... , hydraulikpumper, der falder af, fordi man end ikke har gidet ringe til Nord-Lock https://www.nord-lock.com/da-dk/ og fået sat de rigtige låseskiver imellem, som jeg også har foreslået, men nu godt nok har sikret pumperne med en wire, så de ikke falder helt ned på skinnerne, når det sker - se https://ing.dk/artikel/dsb-udskyder-fejlso... etc. etc. IC4 er et skoleeksempel på uduelighed på mange planer og en skamplet på den danske og italienske ingeniørstand - plus dem, der skrev kontrakten med Ansaldobreda.

  • 3
  • 5

DSB sælger ikke de IC4 der fungerer.

Man prøver at snyde en evt. køber ved at give dem nogle af de elendige togsæt. Dog skriver DSB sjovt nok at de fungerer fantastisk og man kan koble op til 4 togsæt, men der anbefales kun at køre med enkelte togsæt :-)

  • 3
  • 1

Man har nu kørt med op til 63 togsæt, men på grund af forsinkelserne, har man købt dobbeltdækkervognen, så man kun behøver de 42 togsæt. Indkøb af dobbeltdækkervogne og fortsat drift af Me, er en ekstra omkostning, der ikke er medregnet.

Ja alle følgeomkostningerne skal jo på den samlede regning, når vi engang skal se på, hvad IC4-farcen reelt har kostet. Som du blandt andet nævner, fortsat drift af ME (og modificeringer af dem grundet forurening), køb af dobbeltdækkervogne - og før den tid leje af dem. Udover de større værkstedsregninger for både ME og IC4, erstatningstransporter, manglende stigning i antal passagerer og ikke mindst tab af goodwill for DSB og vel jernbanen generelt i Danmark.

Det er selvfølgelig fint, at DSB - stærkt forsinket - har fået lidt over halvdelen af togene til at køre og vel også kan få dem til at køre til de heldigvis skal skrottes knap 20 år gamle.

Men afsindigt dyrt har det været.

  • 3
  • 0

Som det tidligere er nævnt: Retskrivningsordbogen giver valget mellem tog og toge. Jeg foretrækker også klart option 1 (ups, valgmulighed 1), men det er vel ikke rimeligt at kritisere forfatteren for at anvende en stavemåde, der er sanktioneret af Dansk Sprognævn.

  • 2
  • 4

Hvis man snakker om flere typer kommer der - e på. Dette er konsistent med retskrivnings orbogen og hvordan man bøjer andre ord. Endda engelsk har særlige bøjninger af ord når man snakker om flere typer (money - > monies, water - > waters).

Sidstnævnte er så ikke relevant for dansk, men iøvrigt enig. Men jeg var meget overrasket over, at "toge" kan bruges. Lyder åndsvagt.

  • 5
  • 1

På samme måde som alle andre ord/bøjninger?

At når tilstrækkeligt mange laver en fejl, bliver den optaget i RO. Fejl lavet af såkaldte sikre sprogbrugere (sprogbrugsprincippet).

Og efter sprogbrugsprincippet skal ord og ordformer skrives i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.

https://dsn.dk/nyt/nyheder/2016/nyt-fra-sp...

Og hvem er de så? https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/nu...

Anyway, kan vi blive enige om at I tog fejl i at rette Hjalte's brug af bøjningen?

Nej, vi er stadig mange, der synes, det er/var en fejl.

  • 4
  • 4

Jernbaneverdenen er så lille og så lidt konkurrenceudsat at en betydelig grad af "indavl" hindrer nytænkning.

Og så er jernbanen en global industri hvor mange forskellige systemer skal fungere sammen, og har en levetid på 30-50 år eller mere !

Carsten Kanstrups dyrefoderblandingsanlæg skal jo virke, hvorimod jernbaner lever i en beskyttet atmosfære.

Og så er et dyrefoderblandingsanlæg en isoleret installation, som fungerer uafhængigt af alle andre dyrefoderblandingsanlæg

  • 0
  • 0

Og så er jernbanen en global industri hvor mange forskellige systemer skal fungere sammen, og har en levetid på 30-50 år eller mere !

Med hensyn til IC4 gælder det bare om at få en gang forvokset lastbilteknik til at fungere. Hvis den danske ingeniørstand ikke engang er i stand til det, står det godt nok skidt til. Hvilke andre systemer skal virke, for at togsæt kan kobles sammen og separeres?

Hvordan kan du iøvrigt snakke om en levetid på 30-50 år, når togene ikke engang kan køre mere end 9000 km mellem forstyrrende fejl? Hvis et IC4 tog bare skal 2 gange frem og tilbage mellem København og Ålborg om dagen, svarer det til 1200 km, hvilket så giver 7,5 dage mellem fejl. Der er absolut intet procesanlæg incl. de foderstoffabrikker og kraftvarmeværker, som jeg har beskæftiget mig med, hvor en sådan fejlrate ville kunne accepteres, for ethvert produktionsstop koster kassen.

Max-i er designet til i sig selv at kunne opfylde IEC 61508 SIL 3, dvs. maksimum én farlig, udetekteret fejl pr. 5000 år ved kontinuert drift og har for at kunne opfylde det bl.a. 20 CRC-bit til fejldetektering, en 7-bit Hamming kode på "identifieren" til beskyttelse mod "maskering" og et 7-bit telegramserienummer. WTB har til sammenligning kun 16 checkbit, og den feltbus - MVB, som telegrammerne videreføres i ud til de enkelte sensorer, aktuatorer og styresystemer, har kun 8. Med hvilken teknisk begrundelse anser du Max-i for mindre egnet til kritiske anvendelser end WTB + MVB? Men du mener måske, at det er smart at skulle renummerere alle sensor- og aktuatorsignaler i mindst ét togsæt, hver gang togsæt kobles sammen eller separeres, hvilket også har resulteret i, at det kommer fejlmeddelelser, som ingen aner hvor stammer fra?

  • 2
  • 2

.......at skrive Faren istedet for Faderen så der en fare for, at der så er et geni der kunne skrive at et barn kunne være i fare hvis der ikke kunne se faren og sin fare!

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten