Rigsrevision: DSB og Banedanmark er skyld i alt for mange forsinkede tog
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsrevision: DSB og Banedanmark er skyld i alt for mange forsinkede tog

I omkring 20 procent af tilfældene må du regne med at komme cirka tre minutter for sent til din destination ved en rejse med DSB, viser redegørelse.

»Jeg bruger ikke offentlig transport til vigtige ting, fordi det er meget langsomt og upålideligt.«

Sådan lød en kommentar fra en DSB-bruger i en spørgeskema-undersøgelse udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk publiceret mandag. Passagerens oplevelse af at rejse – eller rettere vente – på en afgang fra DSB har desværre ikke været enestående. Det kritiserer Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i en beretning offentliggjort onsdag eftermiddag.

DSB og Banedanmark har især forsømt at leve op til deres opgaver inden for den såkaldte kundepunktlighed. Begrebet dækker over, hvor stor en del af kunderne, der ikke bliver forsinket mere end 3 minutter.

»Statsrevisorerne finder, at DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå målet for kundepunktlighed ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes bl.a., at DSB har haft mange fejl på togene, og at der har været mange signalfejl ved Banedanmarks sikrings- og signalanlæg,« lyder det i den 55 sider lange beretning.

Kundepunktligheden har ligget under målet i 2015 og langt under målet i store dele af 2016. I 2016 lå kundepunktligheden på 74 procent mod et mål på 81,8 procent.

Læs også: Alle advarselslamper blinker for nye signaler til danske fjerntog

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende,:

• at den køreplan for 2016, som DSB udarbejdede i 2016 ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed,

• at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift har været mangelfuld, og at værkstedskapaciteten har været utilstrækkelig,

• at Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og at forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført.

Rigsrevisionen kan dog konstatere, at DSB og Banedanmark løbende har arbejdet med at forbedre kundepunktligheden og nedbringe de største årsager til forsinkelser. Den indsats har haft en positiv effekt i 2017, men kundepunktligheden ligger stadig under målet. I de første 8 måneder af 2017 lå kundepunktligheden på 79,2 procent mod et mål på 82,4 procent.

»Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at Banedanmarks gamle sikrings- og signalanlæg og DSB’s gamle og problemfyldte tog også i de kommende år vil udfordre en stabil togdrift med høj punktlighed,« lyder det i beretningen.

Læs også: Ny beretning om IC4-mareridtet: DSB ansatte alt for få på værkstederne

Punktligheden har også økonomiske konsekvenser for de mange borgere, som bliver berørt af forsinkelser og aflyste tog. En beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved passagerforsinkelser viser, at forsinkelser og aflysninger på fjern- og regionalbanen i 2015 og 2016 kostede ca. 1,1 mia. kr. årligt.

DSB erkender kritik

DSB er enig med rigsrevisionen i, at jernbanens punktlighed i 2016 faldt til et utilfredsstillende niveau.

»Der er desværre ikke ét stort greb, og som man kan fikse det hele med. Faktum er, at der en infrastruktur og tog, som er udfordret på grund af sin alder,« meddeler driftsdirektør Anders Egehus overfor Ritzaus Bureau.

Findes der statistik over kundepunktligheden, f.eks 50 år tilbage i tiden ?

Begrebet "kundepunktlighed" er vel egentlig bare et forsøg på at fjerne ordet "Forsinkede tog", altså
at de ikke kommer eller afgår til tiden.

Man antager så heller ikke 3 minutter som en forsinkelse ?

Prøv lige at forklare din arbejdsgiver, skole, mødeleder, børnehave, sportstræner, kollergaer . . . . . (fortsæt selv)
at det skam ikke gør noget, at komme 3 minutter for sent, og at det ikke skal regnes som en forsinkelse.

Hvorfor er målsætningen egentlig ikke 100 % punktlighed ? De aller fleste (private) firmaer har da en målsætning
om, at levere varen til tiden 100 % .

Hvordan er Japanernes statistik og holdning til begrebet "Tog Til Tiden" . . .

\Petter

  • 0
  • 2

...og kun et enkelt svar: Kundepunktlighed er noget andet end forsinkede tog. Kundepunktlighed er et fremskridt fordi det i princippet måler hvor mange passagerer der forsinkes hvor meget. Måler man kun 'forsinkede tog' (som i gamle dage) tages ikke højde for hvor mange der sidder i togene, hvor det fx rammer flere hvis myldretidstog forsinkes end tog på tyndt belagte strækninger og tidspunkter.

  • 3
  • 0