Rigshospitalet klar med »epokegørende« kræftbehandling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigshospitalet klar med »epokegørende« kræftbehandling

Illustration: Rigshospitalet

Hvis kemoterapi og knoglemarvstransplantation ikke rækker, kan det se sort ud for patienter med kræftformen akut lymfatisk leukæmi (ALL). Og dog. Der er nemlig en ny behandling på vej, som har potentiale til fuld helbredelse på få uger.

Behandlingen består i, at patientens egne immunceller bliver udtaget, ’omprogrammeret’ til at angribe et bestemt overfladeprotein på de kræftramte celler og til sidst opformeret.

Herefter bliver de sendt tilbage i patientens årer for at angribe de sygdomsramte celler.

»Det er en mulig epokegørende udvikling inden for kræftbehandlingen. Vi har logistikken på plads og venter blot på den første patient,« fortæller Klaus Müller, som er professor i børnesygdomme på Rigshospitalet.

Læs også: Herlev Hospital vil selv producere kræftsmadrende immunceller

Forbigående bivirkninger

Fordelen ved denne type immunterapi er, at den ikke er altødelæggende som cellegifte, immunforsvaret skal ikke startes helt forfra, som efter en knoglemarvstransplantation, og så skal den i bedste fald kun gives én gang.

»Ved immunterapi er bivirkningerne oftest forbigående. Det kan være høj feber og andre immunreaktioner, som vi har et godt udgangspunkt for at håndtere her, hvor vi har stor erfaring i behandling af svært immundefekte patienter,« siger Klaus Müller.

Behandlingen er et samarbejde med den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis, og sideløbende kører et projekt med Herlev Hospital med henblik på videreudvikling af metoden, så flere patientgrupper kan få glæde af den.

Læs også: Danske forskere øger specialdesignede dræbercellers præcision

I første omgang bliver det derfor også Novartis, der vil modificere de celler, der skal bruges til at bekæmpe kræften. De isolerede immunceller fra patientens blod bliver derfor sendt ned til Novartis' cellefabrikker i enten Tyskland eller USA.

Her får cellerne tilført et CAR-gen (chimeric antigen receptor), som sørger for, at T-cellerne kan binde til kræftcellerne og dræbe dem. I ALL’s tilfælde er kræftcellerne en type af B-lymfocytter, der deler sig ukontrolleret og derved fortrænger det raske væv.

Læs også: Centerleder: »Nobelpris er den endegyldige blåstempling af immunterapi mod kræft«

Solide tumorer værre

Herefter går der et par uger med opformering af cellerne, så de når et terapeutisk antal, hvorefter de bliver sendt tilbage til Rigshospitalet og sprøjtet ind i patientens blodbane.

Immunterapi med brug af T-celler er i sig selv ikke nyt. Forsøg er i gang i hele verden, og på Herlev Hospital er der kliniske forsøg i gang, hvor man forsøger at få patientens T-celler til at angribe solide tumorer.

Det foregår ved at isolere nogle af de T-celler fra tumoren, der besidder de rette receptorer, og ved at opformere disse kan man styrke angrebet.

Udfordringen, når det gælder behandling af solide tumorer med CAR-T-celler, er dog, at mange tumorer ikke har et velegnet specifikt overfladeprotein at målrette behandlingen efter. Derfor risikerer man at ramme for bredt og ramme uønsket raskt væv.

Når det kommer til ALL, er der derimod et helt specifikt overfladeprotein på B-cellerne, man kan gå målrettet efter med CAR-T-cellerne uden at ødelægge andre typer celler.

Læs også: Aarhusianske forskere designer antikræft-molekyle til immunterapi

Effekt i op mod 90 procent af patienterne

Og selv om man efter behandling så kommer til at mangle sine antistofproducerende B-celler, som er blevet destruereret af T-cellerne, så kan man blive kompenseret med antistofindsprøjtninger bagefter.

»CAR-T er dog en meget ny behandling, så i første omgang begrænser vi den til patienterne med de laveste overlevelseschancer, hvilket vil være i nærheden af 10-20 om året. Senere kunne jeg dog godt forestille mig, at CAR-T-cellebehandling kommer til at erstatte mange af de kemobehandlinger, vi kender i dag,« siger Klaus Müller.

Kliniske forsøg i USA har vist, at terapien har haft effekt på 70-90 procent af de mest syge patienter. Dog har en del haft tilbagefald inden for de første seks måneder, så den videre forskning er derfor fokuseret på at forlænge effekten af behandlingerne.

Klaus Müller anslår dog, at op mod 50 procent har haft langvarig effekt af behandlingen, hvilket må betegnes som en stor succes set i lyset af, at disse patienter ikke havde effekt af de hidtidige behandlingsformer.

Læs også: USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn

Immunceller (T-celler) isoleres fra patientens blod og gennemgår genetisk modifikation ved hjælp af special-designede viruspartikler. Ændringen i cellens dna gør, at T-cellen nu udtrykker en 'CAR' på cellens overflade, som gør det muligt at genkende cancer-celler. Genmodificerede celler dyrkes i laboratoriet, inden de gives tilbage til patienten. Illustration: Kasper Mølgaard Jensen

Amerikansk solstrålehistorie

En af de heldige patienter er 14-årige Emily Whitehead, der som 7-årig var blandt de første leukæmiramte børn, der blev helt helbredt for akut lymfatisk leukæmi med CAR-T-celler.

Hun havde været igennem 16 måneders hård kemoterapi, som ikke havde haft den ønskede effekt, og alt håb syntes ude.

Hendes forældre fik hende dog med i en af de første afprøvninger af CAR-T-celler – og det virkede. Efter blot 26 dage blev hun erklæret kræftfri, og cellerne cirkulerer stadig i kroppen på hende her flere år efter og holder kræften fra døren. De manglende B-celler bliver kompenseret for med antistofsprøjter.

»Det er jo noget af en solstrålehistorie, og jeg forventer helt klart også gode resultater her, ligesom som vi har set det i USA,« fortæller Kasper Mølgaard Jensen, som er ph.d.-studerende på Center for Cancer Immune Therapy på Herlev Hospital og med i projektet.

»CAR-T er en behandling, der virker rigtig godt. De angrebne celler dør med det samme, så det er et kæmpe spring inden for immunterapien,« fortæller han.

Læs også: Første stof sendt på markedet, der erstatter defekte gener

Forskningsmæssigt boom

Behandlingen Kymriah fra Novartis blev godkendt i USA i 2017 og i 2018 i Europa. Det samme gjorde konkurrenten Gileads Yescarta-produkt, og mange kliniske test er i gang over hele verden.

For et par år siden trak CAR-T-cellebehandlingerne dog ubehagelige overskrifter, efter at fem patienter døde af opsvulmede hjerner efter behandling af hjernetumorer i kliniske fase 1-forsøg.

Som tidligere nævnt har ALL-resultaterne dog været meget bedre fra første færd, da sygdommen er nemmere at ramme præcist, og derfor har bivirkningerne været milde i sammenligning.

»CAR-T-cellebehandling er genvinsten af systematisk grundforskning indenfor immunologien, som er og et af de medicinske områder, der har udviklet sig allermest, siden jeg begyndte at følge det i 1980’erne. Det er meget fascinerende,« fortæller Klaus Müller, der glæder sig til at komme i gang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når det her en gang er fuldt udviklet, så vil det blive et første valg i behandlingen af kræft. Det er måske dyrt, men alligevel billigere end de omfattende behandlinger som sættes i værk i dag.

Det fantastiske ved det er jo også at behandlingen fjerner de farlige metastaser som spreder sig ud i hele kroppen.

  • 4
  • 0

Med mange standardbehandlinger af blodkræftsygdomme, som ALL, opleves tilbagefald eller ophør af effekt. Og så har lægen ofte ikke flere skud i bøsen. CAR-T terapien er en engangsbehandling. Og selv om man skal have opfølgende behandling sandsynligvis resten af livet, så er det hele billigere en de mange hospitalsinlæggelser ved tilbagefald og ophør af effekt. Det ved medicinalfirmaerne også, så disse CAR-T terapier er blandt de dyreste i verden.
Men Rigshospitalet har også gang i et andet projekt støttet af Kræftens Bekæmpelse og rettet mod leukæmi og MDS patient. I dette projekt udvikles personlig medicin til at angribe en specifik patients kræftstamceller. Lykkes denne udvikling, så kan medicinen tilbydes patient ved tilbagefald eller ophør af effekt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten