Rigshospitalet kan ikke komme af med sejlivet og livsfarlig bakterie i maskine til hjerteoperationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigshospitalet kan ikke komme af med sejlivet og livsfarlig bakterie i maskine til hjerteoperationer

Arkivfoto. Illustration: Niels Aage Skovbo/Region Midtjylland

Den sjældne, men farlige vandbakterie M. chimaera har fundet vej til danske hospitalers varme-kulde-maskiner, der skal sørge for en bestemt temperatur i patienternes blod under hjerteoperationer.

Selvom vandet i maskinen indgår i et lukket kredsløb, er det i mindst to tilfælde lykkedes den tuberkulosebeslægtede bakterie at ende i luften i operationsstuen. Her har den inficeret to tidligere hjertepatienter, mens de lå med åbent sår på operationsbordet i henholdsvis 2016 og 2017.

Det skrev Rigshospitalet i en pressemeddelelse for en uge siden. Bakterien vokser langsomt, og derfor har Rigshospitalet først opdaget infektionen hos de to patienter nu.

Hospitalet har kendt til problemet med bakterien i varme-kulde-maskinerne siden 2015, hvor en patient i Schweiz blev smittet. Siden er det samme sket i andre europæiske lande, ligesom patienter i USA, Australien og Kina er blevet inficeret. I Europa har i alt 22 personer været smittet med M. chimaera efter åben hjertekirurgi siden 2011.

Biofilm redder bakterien fra desinfektion

Rigshospitalet påviste for første gang M. chimaera i vandet fra sine egne varme-kulde-maskiner i 2017 og har forsøgt at komme af med den - for eksempel ved at rense og desinficere maskinerne og udskifte vandet. Men lige lidt hjælper det.

Bakterien vil simpelthen ikke ud, fortæller professor Niels Frimodt Møller, der er overlæge og tidligere klinikchef på Rigshospitalets mikrobiologiske afdeling. Bakterien sætter sig formentlig på indersiden af maskinens plastslanger, fortæller han.

»Vi har prøvet at rense og desinficere med forskellige desinfektionsmidler. Det kan åbenbart ikke lade sig gøre. Det må være, fordi de sætter sig i sådan en biofilm. Når bakterier sætter sig i en biofilm, så bliver de ret modstandsdygtige over for både desinfektionsmidler og antibiotika, fordi de simpelthen sidder beskyttet af et slimlag, fibriner og andet. Så kan de sidde og hygge sig derinde, og så er det enormt svært at få dem fjernet,« siger han til Ingeniøren.

Han tilføjer, at mykobakterier er syre- og alkoholresistente, så de er ret modstandsdygtige over for kemisk og antibiotisk virkning. Deres sejlivede natur skyldes både deres opbygning, og at de vokser langsomt.

Spredes med aerosoldannelse

Når vandbakterien en sjælden gang imellem ender i en hjertepatients åbne operationssår, skyldes det vanddamp fra varme-kulde-maskinen. Selvom maskinen egentlig er lukket af, sker der alligevel en aerosoldannelse ved de samlinger, der forbinder plastslangerne med maskinen.

Der er derfor en risiko for, at bakterien bliver båret ud i luften med aerosolerne, og hvis maskinen står tæt nok på operationsbordet, kan bakterien ende i patienten, fortæller Niels Frimodt Møller.

»Den kan give infektion i operationssåret - det er brystbenet, man spalter op - eller den kan give knoglebetændelse omkring det. Og så kan den sætte sig i hjerteklapperne og give hjerteklapbetændelse. Alt sammen noget, som er svært at behandle eller kræver langtidsbehandling,« siger Niels Frimodt Møller.

Infektionen viser sig først flere år efter smitte med M. chimaera, og den kan være livsfarlig. Smitten sker dog yderst sjældent, skriver Rigshospitalet. Generelt er risikoen for at få en post-operativ bakteriel infektion ca. 5-6 pct., og risikoen for, at infektionen sker med M. chimaera er på 1-2 promille.

Antibiotika afhænger af vækstrate

Men sker det først, er det også svært at komme af med den. Bakterien er nemlig relativt resistent over for almindelig antibiotika, så behandlingen foregår over lang tid.

»Mykobakterier er langsomt voksende, og antibiotikabehandlingen er afhængig af bakteriens væksthastighed. Så når M. chimaera vokser langsomt, tager det også lang tid at komme den til livs,« siger Niels Frimodt Møller.

Bakteriens langsomme væksthastighed forklarer også, hvorfor den lever så længe i kroppen, før en egentlig infektion udvikler sig.

Også i Odense, Aalborg og Aarhus

Universitetshospitalerne i Odense og Aalborg anvender samme type maskine som Rigshospitalet, og M. chimaera-bakterie med samme dna-type er fundet i alle hospitalernes maskiner.

På Aarhus Universitetshospital bruger de varme-kulde-maskiner af et andet mærke, og her har Statens Serum Institut også kunnet påvise bakterien - men her tilhører bakteriestammen en anden dna-type.

Ifølge Niels Frimodt Møller lader det til, at M. chimaera findes i vandet fra maskinerne allerede ved produktionen af maskinerne, og altså inden de overhovedet bliver leveret til hospitalerne.

Tidligere har en virksomhed forsøgt at udvikle en ny type varme-kulde-maskine, som brugte ultraviolet stråling i stedet for vand, men maskinerne kom aldrig, fortæller overlægen.

Nu er der i stedet ved at blive udviklet varme-køle-maskiner, som bruger glykol i stedet for vand til at holde en bestemt temperatur i patientens blod. Hvis det viser sig, at M. chimaera ikke lever i den type maskine, vil Rigshospitalet udskifte sine gamle vandbaserede varme-kulde-maskiner med den nye type med glykol, oplyser Niels Frimodt Møller.

Indtil forsøger Rigshospitalet at afskærme maskinerne, flytte dem længere væk fra operationsbordet eller helt ud af operationslokalet for at undgå, at aerosolerne spreder sig til patientens sår under en hjerteoperation.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet burde være til at løse ved a bestråle apparaterne og deres slanger med en gammakanon, med mindre der er nogen af maskinens ædlere dele der ikke tåler stråling.
Alternativt bør man bruge et noget mere kradsbørstigt desinfektionsmiddel, der kan opløse biofilmen.

  • 7
  • 1

Hvis slangerne ellers er gennemsigtige kan man ved blot bruge uv lys. Ellers kan man vel hive nogle highpower uvc dioder igennem slangerne?

  • 4
  • 1

Er det mon silicone-slanger i denne maskine ?

Kunne man f.eks. benytte Teflon-slanger i stedet for - eller det afgiver måske skadelige stoffer ???

  • 1
  • 2

"Ifølge Niels Frimodt Møller lader det til, at M. chimaera findes i vandet fra maskinerne allerede ved produktionen af maskinerne, og altså inden de overhovedet bliver leveret til hospitalerne."

Det kunne så være interessant at finde ......den rigtige .....smittekilde, som kunne være en underleverandør af slanger, pumper, fittings m.m. der leverer til begge firmaer eller værre endnu...ansatte ved hospitalerne, der har en hobby der der bringer dem i kontakt med de omtalte bakterier.
Jespers forslag er ret godt, men ikke alle elementer tåler gammabestråling, desværre.

  • 8
  • 1

Mon den uønskede biofilm er modstandsdygtige overfor udtørring og oxidering?
Hvis dette er tilfældet, tænker jeg at gennemblæse ozon gas under højtryk kan benyttes til desinfektion af systemet periodisk.
https://en.wikipedia.org/wiki/Ozone#Industry
"It can (also) be used for bleaching substances and for killing microorganisms in air and water sources"

Den danske wiki udgave har lidt at tilføje: "Ozon er kemisk ustabilt, og tilstedeværelsen af selv forsvindende mængder af "fremmedstoffer" gør det yderst eksplosionsfarligt" og, måske bedst:
"Ozon er en aggressiv oxidant, og i større mængder vil den mærkbart angribe slimhinder "

Systemet er beskrevet til at bestå af (rent) vand i et lukket system. Brintoverilte slår bakterier ihjel, men afgasser ilt - dette burde dog ikke være et større problem, og nemmere at løse end en infektion i kroppen.

  • 2
  • 0

Jeg blev opereret med en robot for et år siden. Robotter er fantastiske, den klarede hvad 11 manuelle operationer ikke kunne.
Personalet fortalte at alle dele som de satte på maskinen for at gå ind i kroppen gennem (5? 6?) huller var nye. Det er billigere at købe ny "arme" til maskinen end at desinficere de gamle.

(Efter en tidligere operation fik jeg en blodforgiftning med en af mine egne bakteriestammer. Det var en effektiv slankekur, jeg tabte fire kilo på tre dage.
Lægen anbefalede ikke kuren, sådan rent officielt, på grund af dødeligheden, som med min bakterie er 40%:-)
Heldigvis er ikke alle bakteriestammer antibiotikaresistente endnu :-)

  • 6
  • 1

Lav udskiftelie gummibeholdere, så der ikke kan ophobes ting og sager derinde, det er jo et velkendt fænomen med filmbaseret resistens.

  • 2
  • 0

Et middel der udtørrer og ødelægger cellevæg?
En anden artikkel foreslår honning, men det er nok ikke praktisk.

Service med time-interval, som med flydele mm.
Desuden burde der nok stilles højere krav til produktion af hospitalsudstyr.
Bruges der kun ren-rum ved mikroelektronik og rumforskning?
Dele der ikke kan sikres, bør nok indkapsles, ligesom læger bruger handsker og maske.

  • 1
  • 0

Da vandet jo må cirkulere, burde det være effektivt blot at indsætte en en uv lampe i kredsen, så vil de bakterier som passerer forbi være døde. De bakterier som sidder fast i en slange generer jo ikke nogen.

  • 0
  • 1

På danske mejerier renser man regelmæssigt anlæggene for termoresistente bakterier ved at benytte ca. 80 grader varmt vand til gennemskylning i ca. 20 minutter.

Gængs prodedure hver dag er fjernelse af biofilm med såvidt jeg husker 1% opløsning af flydende NaOH i lunkent vand, og i rørene benytte samtidig fleksible skumgummipropper som vandtrykket trykker igennem, idet belægninger derved løsnes fysisk, men det er kun for at spare på natriumhydroxyd % koncentrationen eller varigheden af skylleprocessen, fordi NaOH er et meget effektivt og et billigt middel til opløsning af fedthinder.

NaOH kaldes også natronlud, i gamle dage sagde man om elendighed, "de må gå for lud og koldt vand", fordi lud anvendt som sæbe kan give øm hud på hænderne når tøj vaskes i håndvask igennem længere tid. Egentlig ætsning sker vistnok kun når koncentreret lud kommer på huden uden at blive skyllet af.

  • 1
  • 0

Nødvendigvis må jeg tilføje, at nævnte anlæg arbejder med ca. 38 kPa vakuum, herunder også deres rensning. Det kan have betydning, idet det modsatte, altså overtryk kan give ændret effekt mod bakterier, samt på bio- eller fedtfilm i anlæggets samlinger.

  • 0
  • 0