Den sjældne, men farlige vandbakterie M. chimaera har fundet vej til danske hospitalers varme-kulde-maskiner, der skal sørge for en bestemt temperatur i patienternes blod under hjerteoperationer.
Selvom vandet i maskinen indgår i et lukket kredsløb, er det i mindst to tilfælde lykkedes den tuberkulosebeslægtede bakterie at ende i luften i operationsstuen. Her har den inficeret to tidligere hjertepatienter, mens de lå med åbent sår på operationsbordet i henholdsvis 2016 og 2017.
Det skrev Rigshospitalet i en pressemeddelelse for en uge siden. Bakterien vokser langsomt, og derfor har Rigshospitalet først opdaget infektionen hos de to patienter nu.
Hospitalet har kendt til problemet med bakterien i varme-kulde-maskinerne siden 2015, hvor en patient i Schweiz blev smittet. Siden er det samme sket i andre europæiske lande, ligesom patienter i USA, Australien og Kina er blevet inficeret. I Europa har i alt 22 personer været smittet med M. chimaera efter åben hjertekirurgi siden 2011.
Biofilm redder bakterien fra desinfektion
Rigshospitalet påviste for første gang M. chimaera i vandet fra sine egne varme-kulde-maskiner i 2017 og har forsøgt at komme af med den - for eksempel ved at rense og desinficere maskinerne og udskifte vandet. Men lige lidt hjælper det.
Bakterien vil simpelthen ikke ud, fortæller professor Niels Frimodt Møller, der er overlæge og tidligere klinikchef på Rigshospitalets mikrobiologiske afdeling. Bakterien sætter sig formentlig på indersiden af maskinens plastslanger, fortæller han.
»Vi har prøvet at rense og desinficere med forskellige desinfektionsmidler. Det kan åbenbart ikke lade sig gøre. Det må være, fordi de sætter sig i sådan en biofilm. Når bakterier sætter sig i en biofilm, så bliver de ret modstandsdygtige over for både desinfektionsmidler og antibiotika, fordi de simpelthen sidder beskyttet af et slimlag, fibriner og andet. Så kan de sidde og hygge sig derinde, og så er det enormt svært at få dem fjernet,« siger han til Ingeniøren.
Han tilføjer, at mykobakterier er syre- og alkoholresistente, så de er ret modstandsdygtige over for kemisk og antibiotisk virkning. Deres sejlivede natur skyldes både deres opbygning, og at de vokser langsomt.
Spredes med aerosoldannelse
Når vandbakterien en sjælden gang imellem ender i en hjertepatients åbne operationssår, skyldes det vanddamp fra varme-kulde-maskinen. Selvom maskinen egentlig er lukket af, sker der alligevel en aerosoldannelse ved de samlinger, der forbinder plastslangerne med maskinen.
Der er derfor en risiko for, at bakterien bliver båret ud i luften med aerosolerne, og hvis maskinen står tæt nok på operationsbordet, kan bakterien ende i patienten, fortæller Niels Frimodt Møller.
»Den kan give infektion i operationssåret - det er brystbenet, man spalter op - eller den kan give knoglebetændelse omkring det. Og så kan den sætte sig i hjerteklapperne og give hjerteklapbetændelse. Alt sammen noget, som er svært at behandle eller kræver langtidsbehandling,« siger Niels Frimodt Møller.
Infektionen viser sig først flere år efter smitte med M. chimaera, og den kan være livsfarlig. Smitten sker dog yderst sjældent, skriver Rigshospitalet. Generelt er risikoen for at få en post-operativ bakteriel infektion ca. 5-6 pct., og risikoen for, at infektionen sker med M. chimaera er på 1-2 promille.
Antibiotika afhænger af vækstrate
Men sker det først, er det også svært at komme af med den. Bakterien er nemlig relativt resistent over for almindelig antibiotika, så behandlingen foregår over lang tid.
»Mykobakterier er langsomt voksende, og antibiotikabehandlingen er afhængig af bakteriens væksthastighed. Så når M. chimaera vokser langsomt, tager det også lang tid at komme den til livs,« siger Niels Frimodt Møller.
Bakteriens langsomme væksthastighed forklarer også, hvorfor den lever så længe i kroppen, før en egentlig infektion udvikler sig.
Også i Odense, Aalborg og Aarhus
Universitetshospitalerne i Odense og Aalborg anvender samme type maskine som Rigshospitalet, og M. chimaera-bakterie med samme dna-type er fundet i alle hospitalernes maskiner.
På Aarhus Universitetshospital bruger de varme-kulde-maskiner af et andet mærke, og her har Statens Serum Institut også kunnet påvise bakterien - men her tilhører bakteriestammen en anden dna-type.
Ifølge Niels Frimodt Møller lader det til, at M. chimaera findes i vandet fra maskinerne allerede ved produktionen af maskinerne, og altså inden de overhovedet bliver leveret til hospitalerne.
Tidligere har en virksomhed forsøgt at udvikle en ny type varme-kulde-maskine, som brugte ultraviolet stråling i stedet for vand, men maskinerne kom aldrig, fortæller overlægen.
Nu er der i stedet ved at blive udviklet varme-køle-maskiner, som bruger glykol i stedet for vand til at holde en bestemt temperatur i patientens blod. Hvis det viser sig, at M. chimaera ikke lever i den type maskine, vil Rigshospitalet udskifte sine gamle vandbaserede varme-kulde-maskiner med den nye type med glykol, oplyser Niels Frimodt Møller.
Indtil forsøger Rigshospitalet at afskærme maskinerne, flytte dem længere væk fra operationsbordet eller helt ud af operationslokalet for at undgå, at aerosolerne spreder sig til patientens sår under en hjerteoperation.
