Rigsfællesskabet vokser i dag med et område på størrelse med Jylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsfællesskabet vokser i dag med et område på størrelse med Jylland

Illustration: F.C.G. / Bigstock

Rigsfællesskabet bliver i dag udvidet med 27.000 kvadratkilometer nord for Færøerne.

Årsagen er, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i dag underskriver en ny grænsedragningsaftale, der betyder, at kontinentalsoklen udvides.

Med den udvidelse vokser Rigsfællesskabet med et område, der næsten er på størrelse med Jylland.

Den nye aftale bliver indgået under en session i Nordisk Råd i Stockholm, og her skal repræsentanter fra Island, Norge og Færøerne også give deres underskrifter til udvidelsen.

»Nye streger på verdenskortet må og skal trækkes i overensstemmelse med international ret. De aftaler vi underskriver i dag er forhandlet i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention og tjener som et skoleeksempel på, hvordan vi på fredelig vis kan løse potentielle grænsetvister i Nordatlanten og Arktis,« siger Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

I meddelelsen oplyser udenrigsministeriet desuden, at den nye aftale er et resultat af »adskillige års diplomatisk og juridisk arbejde«, hvor der er blevet forhandlet om landenes krav til kontinentalsoklen i Nordatlanten.

»I en tid med stigende stormagtsinteresse for regionen er jeg meget tilfreds med, at de nordiske lande og Rigsfællesskabet på den måde går forrest og viser vejen,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det drejer sig så vidt jeg kan se om den sydlige ende af Smutthavet eller Bananhullet som er de norske betegnelserne på området uden for de respektive økonomiske zoner mellem det danske rigsfællesskab (Færøerne, Grønland), Island og de norske områder (Norge, Svalbard og Jan Mayen), jf. https://no.wikipedia.org/wiki/Smutthavet. Hvor tæt jeg end kigger på dette område, så kan jeg da kun finde hav og ingen klipper. Hvis der havde været klipper, så havde de vel også forlængst været gjort krav på af Danmark, Island eller Norge. Med andre ord, jeg tror ikke illustrationen stammer fra orådet.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten