Rigsarkivet bliver fladt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rigsarkivet bliver fladt

»Det er trist, at regeringen har droppet det planlagte nybyggeri til Rigsarkivet i Ørestad, efter at projektet har været under udvikling i syv år,« siger rigsarkivar Johan Peter Noack.

Han vil ikke blande sig i arkitekturen af det nye projekt, som Kulturministeriet nu er ved at undersøge mulighederne for.

»Min opgave består i at sikre, at det bliver et velfungerende arkiv,« siger Johan Peter Noack.

Han venter, at det nye byggeri bliver opført i ét plan med op til 10 meter høje reoler. Idet et sådant højlager giver det bedste forhold mellem hyldemeter og grundareal og derfor kan give det billigste byggeri.

Rigsarkivet har i øjeblikket ca. 150 km hylder arkivalier, hvoraf de ældste er pakket i ca. 10 cm tykke bundter, der er beskyttet af pap og omviklet med en snor. Mange af pakkerne skal nu flyttes til papæsker, som giver en bedre beskyttelse og er mere praktiske at håndtere - foruden at man undgår risikoen for at snoren mørner og går i stykker. I snit kan der være 10 æsker pr. løbende meter, så der skal bruges ca. 1,5 million æsker, hvis alt arkiveres på denne måde.

Hver æske bliver forsynet med en stregkode, så man efter elektronisk søgning på et emne let kan finde et ønsket dokument. Pakningen i æsker med stregkode er i fuld gang, idet den blev påbegyndt for flere år siden med henblik på arkivets flytning til Ørestad.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først