I de seneste uger har verdens rigeste nationer annonceret deres klimamål, som på sigt skal opfylde målene fra Parisaftalen.
Men følges de nye klimamål, vil den globale opvarmning runde en temperaturstigning på 2,4 grader inden slutningen af dette århundrede.
Det viser en ny analyse fra Climate Action Tracker, der påpeger, at temperaturstigningen ligger 0,2 grader under tidligere prognoser, men at den altså også overstiger den globale ambition om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader.
Kræver større indsats
Ifølge analytikere betyder det ikke, at håbet et helt ude for at nå målet, men det vil kræve en endnu større indsats fra særligt de lande, der udleder de største mængder af drivhusgasser, heriblandt USA og Kina.
Læs også: Kina skal lukke 600 kulkraftværker i en fart for at nå klimamål
Men landenes mål om at nedbringe udledningen af kulstof til netto-nul stemmer ikke overens med de klimapolitikker, landet har indført eller forventer at indføre, viser analysen. Tværtimod vil den globale opvarmning nå en temperaturstigning på 2,9 grader, hvis de nuværende politikker efterleves.
»Det er klart, at Paris-aftalen driver en forandring, der sporer regeringerne ind på at vedtage ambitiøse mål, men der er stadig en lang vej at gå, især taget i betragtning af, at de fleste regeringer endnu ikke har udviklet en politik, der skal opfylde deres løfter. Regeringerne må øjeblikket gøre en større indsats,« siger Bill Hare, der er administrerende direktør for Climate Analytics.
Ifølge FN’s klimapanel skal verdens udledninger halveres over de næste ti år, hvis den globale opvarmning skal begrænses til en stigning på 1,5 grader.
Skal betragtes som en nødsituation
Blandt andre USA har fremlagt en målsætning om at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 sammenlignet med, hvor meget de forenede stater udledte i 2005. Kina, der står for den største andel af verdens udledning, har desuden afgivet et løfte om at udfase brugen af kulkraftværker.
Forud for klimatopmødet COP26, der afholdes i Glasgow i november i år, forventes det, at landene vil fremlægge nye planer for at nedbringe udledningen af CO2 frem mod 2030.
Læs også: Rapport: Jorden skal opleve årlig corona-pandemi for at opfylde Paris-aftale
Skal målene nås i tide, kræver det, at landene betragter klimaforandringerne som en krisesituation på lige fod med COVID-19, lyder det fra Niklas Höhne, der forsker ved NewClimate Institute og er en del af Climate Action Tracker.
»Der kan kun ske en halvering af den globale udledning over de næste 10 år, hvis alle regeringer skifter til nødtilstand og fremlægger og gennemfører mere kortsigtede handlinger,« siger han.
I denne uge mødes en række EU-lande til et klimamøde, der afholdes af den tyske regering, hvor landene skal drøfte mulig finansiering af klimatiltag i udviklingslandene.
