Rige københavnere skal skære i CO2-udslippet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rige københavnere skal skære i CO2-udslippet

Københavns Borgerrepræsentation gav fredag et rungende ja til Teknik og Miljøforvaltningens ambitiøse plan for København som miljømetropol. Planen skal gøre byen grønnere, renere og reducere CO2 udslippet markant.

Foreløbig er der afsat mere end en halv milliard kroner til en vifte af initiativer, der spænder fra cykelstier og nye parker til mere økologisk mad og grønnere biler til kommunen.

»København er jo blevet en ret velhavende kommune. Vi har råd til at gå foran på miljøområdet,« siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) til Politiken.

Københavns CO2-udslip skal sænkes med mindst 20 procent i forhold til i dag. Det svarer til, at hver københavner skal udlede 3,7 tons CO2 i gennemsnit i 2015 mod 5,5 tons i dag.

Målet nås i en kombination af en folkelig indsats, og ved at kommunen går foran med en række initiativer. Alt kommunalt nybyggeri skal være energirigtigt, ligesom det eksisterende kommunale byggeri skal renoveres energirigtigt. Der skal fokus på grøn transport og på trængselsafgifter med det mål at begrænse biltrafikken og fremme den kollektive trafik.

Vedvarende energi skal udbredes, og brug af solceller, vindenergi og geotermi skal styrkes markant.

Hovedstadens politikere lover, at de løbende vil følge op på målene og dokumentere de reelle miljøforbedringer inden for alle indsatsområder. Københavns årlige miljøregnskab skal danne baggrund for en evaluering af, hvordan arbejdet skrider frem.

Dokumentation

Hjemmesiden for Københavns Kommunes energiplan

Emner : CO2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er proportionerne i det her?

Hvis man lavede det tankeeksperiment at København eller kommunerne i Storkøbenhavn købte Barsebäck og startede det igen, ville man så øjeblikkelig have opnået fru Hedegårds "1 ton mindre" eller hvor langt ville man være nået i den retning?

  • 0
  • 0