Revnet og slidt Storstrømsbro kan kun klare halvt så tung vejtrafik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Revnet og slidt Storstrømsbro kan kun klare halvt så tung vejtrafik

Storstrømsbroens vejdel er så svækket af slid og revner, at den - trods reparationer - kun kan klare omkring halvdelen af den vægt, som den blev bygget til for 74 år siden.

Broen blev dimensioneret til 53 ton tunge biler, men i dag kan den alderstegne bro ikke klare køretøjer, der vejer mere end 30 ton.

Dertil kommer at vejbanen er så nedslidt, at maks.-vægten på køretøjer er helt nede på 10 ton.

Læs også: Her er revnen i Storstrømsbroen

Revnerne kan repareres, men vejdelens bæreevne er kraftigt svækket, fortæller Banedanmarks områdechef, Søren Boysen, nu.

»På samme måde som jernbanens vægt pr. meter er nedsat fra 7,2 ton til 3,2 ton, er vejdelens bæreevne nedsat for køretøjers totalvægt fra 54 ton til 30 ton,« oplyser han.

Så ligesom DSB indtil videre må opgive at få sine tog tilbage til Sjælland via Storstrømsbroen, sætter restriktioner på grund af broens nedslidte og medtagne vejdel også grænser for de tunge køretøjer.

Revner kan repareres - sliddet kan ikke

Ialt afslørede teknikernes røntgenundersøgelser af Storstrømsbroens anker- og svævefag i fredags 11 revner, der var fra 17 til 55 centimeter lange. Mens ni af revnerne svækkede jernbanedelen, var der to revner på broens vejside.

Selv om Banedanmarks områdechef, Søren Boysen, forklarer, at revnerne kan repareres, så både lette tog som MR-togene og tunge dobbeltdækkere og lokomotiver kan køre over broen, så indrømmer han, at broen alligevel kun opnår den halve styrke af det, den for 74 år siden blev dimensioneret til.

»Den er godkendt til en metervægt på 7,2 ton. Med reparationerne opnår den en styrke på 3,6 ton,« sagde han i fredags til ing.dk.

Så da togene fredag aften skulle have været listet over, var der ifølge Erik Lorentz Larsen fra Banedanmark også restriktioner på tung bilkørsel:

»For at være sikker på, at man var helt på højde med, hvilken belastning broen kunne tåle på visse kritiske steder, fik nogle af de tungere biler besked på at vente med at køre over,« siger han.

Fejlslået strategi

Dertil kommer, at slidlaget på broens vejdel i årevis været så nedkørt, at Vejdirektoratet siden omkring 1985 har sat restriktioner for, hvor tunge biler der må køre over broen.

»Det er sket for at begrænse vedligeholdelsesomfanget, for planen har været først at forny vejbanens slidlag i 2020,« oplyser pressemedarbejder Anne-Mette Nyhuus.

Strategien var at flytte trafikken over på Farøbroerne, hvilket dog ikke helt er lykkedes.

For selv om den aldrende bue- og bjælkebro kun har status af en gemen landevejsforbindelse, kører flere end 20.000 køretøjer hvert døgn over Storstrømsbroen, deraf 3.500 lastbiler.

Og der kommer ikke færre med tiden: Ifølge Infrastrukturkommissionen er broen i 2030 trafikeret med mellem to og tre gange så mange biler.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dertil kommer, at slidlaget på broens vejdel i årevis været så nedkørt, at Vejdirektoratet siden omkring 1985 har sat restriktioner for, hvor tunge biler der må køre over broen.

»Det er sket for at begrænse vedligeholdelsesomfanget, for planen har været først at forny vejbanens slidlag i 2020,« oplyser pressemedarbejder Anne-Mette Nyhuus.

Strategien var at flytte trafikken over på Farøbroerne, hvilket dog ikke helt er lykkedes.

Så den manglende vedligeholdelse var en del af en plan. Det var da rart at høre.

  • 0
  • 0

Man kan så ikke benytte den gamle bro til godstrafik med tog, men
åbenbart godt passagertrafik.
Så godstogeme over storebælt, der er der da en forbindelse som
er lavet til tidens traffik. (med mindre lillebæltsbroen også begynder
at falde sammen, den er jo også fra 30'erne) indtil fermarn åbnes .

Der er vel ikke så meget mere at sige om togtrafikken, den vil
kræve en eller anden form for nybygning af forbindelsen, og
med femarn - tunnelen så er det jo ikke noget som skal udsættes
alt for længe.

Og igen kaster jeg ideen op med at bygge det som en sænke-
tunnel, da der jo snart kommer en fabrik i rødby som bliver
eksperter i den slags.
Stømforholdene i storstrømmen kan vel ikke være værre end
på Limfjorden hvor der i årevis har ligget en sænketunnel.
Dybden er der kun 6 m forskel på femarn belt og storstømmen,
så det er ikke noget problem.
Vi har masser af arbejdsløse håndværkere, og der er et infrastruktur
behov, så svaret er byg noget nyt!!!

Spørg en af de store fonde eller pensionskasser (ATP, Pension Danmark,
PFA PenSam,....) om ikke de vil investere i en ny forbindelse mod en fornuftig forrentning.
Det vil være det mest fornuftige, da samfundet så både får ordentlig infrastruktur og selvforsørgende pensionister, og ikke mindst at investeringen bliver betalt tilbage til danske pensionister over en lang årrække, nu hvor der ikke mere kan trækkes på en bugnende statskasse.

Man skal vel først og fremmest forbyde lastvognstrafikken over
storstrømsbroen. Med lidt videoovervågning og et par hurtig politimotorcykel klares den tilvænning hurtig i lokal samfundet :-)
Det gør slitagen på vejbelægningen minimal, da lastbilerne er
den store synder når det gælder slitage på vejbelægningen.

  • 0
  • 0

Stømforholdene i storstrømmen kan vel ikke være værre end
på Limfjorden hvor der i årevis har ligget en sænketunnel.

Hvorfor kan strømforholdene ikke være det?

Man skal vel først og fremmest forbyde lastvognstrafikken over
storstrømsbroen. Med lidt videoovervågning og et par hurtig politimotorcykel klares den tilvænning hurtig i lokal samfundet :-)
Det gør slitagen på vejbelægningen minimal, da lastbilerne er
den store synder når det gælder slitage på vejbelægningen.

Mon ikke at de fleste lastbiler alligevel kører via motorvejsbroen? Men hvad med traktorer og andre landbrugsmaskiner? De vejer også, og kan ikke tage motorvejsbroen.

  • 0
  • 0

Men hvad med traktorer og andre landbrugsmaskiner? De vejer også, og kan ikke tage motorvejsbroen.

Op på et fejeblad eller blokvogn, så skal de nok komme over Farø broen.

Jeg kunne godt forestille mig at dybden kombineret med den meget korte afstand kunne være et problem, toppen af sænketunnelen skal måske ned under 36 meter og strækningen kan måske begrænses til omkring 1 km., hvordan vil det føles når banen på et tidspunkt skal opgraderes til 240 kmt., det er 40 meter ned og op igen på 15 sekunder.
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geog...

En eventuel ny linieføring skal vel være forberedt for vores ønsker de næste 200 år, eller skal den?

  • 0
  • 0

Men hvad med traktorer og andre landbrugsmaskiner? De vejer også, og kan ikke tage motorvejsbroen.

Jo, de bruger allerede Farøbroerne. Kørebanen på Storstrømsbroen er nemlig ikke bred nok til at en bred landbrugsmaskine kan passere uden at komme i karambolage med afspærringen, når broens ene spor er lukket. Så de hjælpes over Farøbroerne om natten med politieskorte. Broen har i øvrigt været lukket for trafik over 10T i mange år.

  • 0
  • 0

Så er 1. tilbud der allerede fra PFA.

http://www.b.dk/nationalt/pfa-vil-betale-t...

Politisk fnidder er der fra DF, om at PFA skal forrente deres penge,
men det er der jo ikke noget nyt. De mangler lige at blive indført i
fordelene for de danske pensionister.

Så ser vi om ikke ATP ,pension danmark, industriens pension etc. også
giver et bud på hvordan de vil kunne være med til at sikre infrastrukturen
og sørge for at investeringerne bliver forrentet til de danske pensionisters bedste :-)

  • 0
  • 0

Pensionsselskaber skal sørge for at der er en pension til deres kunder når de når pensionsalderen.

Derfor er det hidtidig været et krav, at pensionsselskaber skulle investere efter det højeste afkast. Der er en række ændringer undervejs for tiden. Dels af EU krav om enten større pengetanke i pensionsselskaberne eller en større selvbestemmelse hos kunderne om en delvis aktieandel.

Hvis investeringen i en bro ikke kan honorere dette, er det ulovligt at bruge pensionsopsparernes penge til underfinansierede projekter. idet så er der ingen pension at hente for dem når tid er.

Hvis PFA vil investere i en sådan bro er der sandsyligvis et krav om at der bliver en brugerbetaling, der kan honorere kravet om et rimeligt højt afkast af finansieringen, ellers giver investeringerne ingen mening.

  • 0
  • 0

Skulle vi ikke først undersøge om EU vil give infrastrukturtilskud til noget af det? Efter bygning af en ny jerbanebro, kunne man vel lave en ny vognbane der hvor skinnerne ligger på den gamle bro, uden at lukke for biltrafikken på den gamle vognbane så den igen kan tage tung lastbiltrafik?

  • 0
  • 0

Skulle vi ikke først undersøge om EU vil give infrastrukturtilskud til noget af det? Efter bygning af en ny jernbanebro, kunne man vel lave en ny vognbane der hvor skinnerne ligger på den gamle bro, uden at lukke for biltrafikken på den gamle vognbane så den igen kan tage tung lastbiltrafik?

Nææ, det må være oplagt at lave cykel gangsti på jernbanedelen, fjerne den gamle cykel gangsti, og kun tillade køretøjer under 2 ton at liste over den nuværende vejbane med 15-20 kmt, tung trafik og trafik der ikke kan klare hastighedskravet må henvises til at køre over Farø.

Alternativet er en ny bro med brugerbetaling, det er da bedre at liste over med 20 kmt end at smide en 50ér ved hver passage, men det ender jo nok med en opsparingsordning hvor du får lov at smide 50éren for at liste over broen uden større renoveringer, og en ny ren jernbanebro i nærheden.

  • 0
  • 0

Nææ, det må være oplagt at lave cykel gangsti på jernbanedelen, fjerne den gamle cykel gangsti, og kun tillade køretøjer under 2 ton at liste over den nuværende vejbane med 15-20 kmt, tung trafik og trafik der ikke kan klare hastighedskravet må henvises til at køre over Farø.

Alternativet er en ny bro med brugerbetaling, det er da bedre at liste over med 20 kmt end at smide en 50ér ved hver passage, men det ender jo nok med en opsparingsordning hvor du får lov at smide 50éren for at liste over broen uden større renoveringer, og en ny ren jernbanebro i nærheden.

Det lyder egentlig som et godt forslag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten