Revner udsætter rumfærgeopsendelser

Nasa har fundet revner i de metalliske rør, der fører brændstof til rumfærgens hovedmotorer. I første omgang var det under inspektionen af rumfærgens Atlantis, at teknikerne fandt små 5-7 millimeter små revner i det inderrør, som er en del af rumfærgen. Rørene sidder i det rørstykke, som forbinder rumfærgens rørsystem med de tre hovedmotorer.

Normalt fjernes alle tre hovedmotorer efter hver flyvning fra rumfærgens motorrum og bliver skilt ad, efterset og samlet igen, inde den næste gang de bruges på en rumfærge. Inderrøret er en del selve rumfærgen og er yderst vanskelige at komme til, hvis ikke motorerne er fjernet.

Efter man havde fundet revnerne på Atlantis blev også Discovery undersøgt, også her fandt man samme type revner. Nasa har derefter udsat opsendelsen af den næste rumfærge, Columbia, indtil man forstår problemet fuldt ud.

Columbia befinder sig i et af rumfærgeværkstederne på Kenendy-rumcenteret og skulle i denne uge være kørt over i VAB-samlehallen for at blive monteret på hovedtanken. Efter at have fundet revnerne udsatte man den videre klargøring af Columbia og besluttede, at også Columbias inderrør skal inspiceres. Rørene på Columbia blev efterset under rumfærgens store eftersyn sidste år, men Columbia har siden da gennemført en flyvning. Derfor ønsker Nasa at sikre sig, at det ikke har påvirket Columbias inderrør.

Revner kan få katatrofale følger

Ifølge Nasas chef for rumfærgeprogrammet, Ron Dittemore, er revnerne en sikkerhedsrisiko og betragtes med stor alvor. Man frygter ikke en lækage, men at metaldele vil komme med ind i hovedmotorernes turbopumpe, hvilket kan få katastrofale konsekvenser. Turbopumperne pumper det flydende superkolde ilt og brint ind til forbrændingskamrene og roterer med 35.360 omdrejninger i minuttet.

Inspektionen af Columbia betyder, at dens opsendelsen med Spacehab-forskningslaboratoriet, dansk bygget medicinsk udstyr og bl.a. en israelsk astronaut, bliver udsat i mindst tre til fire uger. Oprindeligt var det planen, at Columbia skulle have været opsendt den 19. juli. Hvornår den kommer af sted står nu hen i det uvisse.

Et yderligere komplicerende problem for Nasa er, at Columbia er den ældste af Nasas fire rumfærger. Dens inderrør er derfor af et ældre, anderledes design end dem på Atlantis, Discovery og Endeavour. På Columbia er røret af almindeligt stål, mens det på de andre tre er af inconnel. Nasa har reservedele til de tre nyeste rumfærger, men det ældre design findes ikke længere. Hvis de skal udskiftes, skal der måske fremstilles helt nye dele, hvilket kan risikere at taget meget lang tid.

Præcis hvad Columbias udsættelse betyder for årets resterende rumfærgeopsendelser er endnu uklart. Foreløbig er Columbia udsat tre til fire uger. Måske vælger Nasa, at udsætte den yderligere. Dette betyder af rumfærgen Atlantis, der oprindeligt var planlangt til opsendelse i slutningen af august, måske kommer af sted først. En løsning, kunne så være at presse Columbia ind mellem den opsendelse, og den næste med Endeavour som skulle have besøgt rumstationen til oktober. Den fjerde rumfærge, Endeavour, som i forrige uge landede på Edwards Air Force basen i Californien, er nu på vej tilbage til Kennedy-rumcenteret og vil efterfølgende også få inspiceret sine inderrør.