Revner i aksler: DSB fortsætter hastetjek af ME-lokomotiver
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Revner i aksler: DSB fortsætter hastetjek af ME-lokomotiver

Illustration: Ingeniøren

DSB har søndag aften oplyst, at der kører færre tog fra mandag morgen, efter at DSB fredag aften valgte at tage alle sine 33 ME-lokomotiver ud af passagerdrift til kontroleftersyn, fordi der var konstateret begyndende revnedannelser på to aksler fra ME-lokomotiver.

Det vil især kunne mærkes i den regionale togtrafik på Sjælland, hvor lokomotiverne bruges til at trække dobbeltdækkervogne, siger informationschef Tony Bispeskov i en pressemeddelelse.

»Vi planlægger med alle de lokomotiver og togsæt, vi har til rådighed og supplerer med togbusser for at få kunderne frem til skole og arbejde. Men kunderne vil komme til at opleve færre togafgange, kortere togsæt og mindre plads især på Sjælland i den kommende tid,« siger Tony Bispeskov.

Læs også: DSB må skrotte velfungerende eltog: Dømt for komplekse til nye signaler

DSB har siden fredag arbejdet med at foretage eftersyn på ME-lokomotiverne i bestræbelserne på at få overblik over omfanget af revnedannelser, og at få lagt en plan for at få togene i drift igen. DSB forventede først, at gennemgangen kunne overstås i løbet af weekenden, men det stod søndag aften klart, at arbejdet kommer til at række ind i denne uge.

Skulle have været udrangeret for længst

Ingeniøren har stillet DSB en række spørgsmål om sagen og afventer fortsat svar.

De gamle ME-lokomotiver skulle egentlig have været udrangeret for flere år siden. Størstedelen af ME-lokomotiverne blev leveret i 1981 og 1982, og de stod til udrangering i 2011 og 2012, mens et mindre parti på syv lokomotiver fra 1986 skulle have været udrangeret i 2016. På grund af hullerne i trafikken som følge af problemerne med IC4 har DSB imidlertid været nødt til at holde de pensionsmodne ME-lokomotiver i drift.

Læs også: Passagerer og togpersonale indånder stadig store mængder partikelforurening

Læs også: »Rygning er farligere end ultrafine partikler i DSB-sammenhænge«

ME-lokomotiverne er samtidig blandt DSB's mest forurenende tog. De udleder mere end 4 gange så meget NOx og 11 gange så mange partikler som dieseltoget IC3, og lokomotiverne udleder ifølge en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet så mange partikler, at det kan være kræftfremkaldende for togførerne i de dobbeltdækkervogne, som lokomotiverne trækker rundt på Sjælland.

Som ikke teknisk kyndig udi togaksler, giver det anledning til en undren.

Men Ingeniøren kan givet opklare procedurer omkring eftersyn af aksler og hvorledes det så er opdaget, at der er revnedannelser.

Vi må dog formode, at de lokomotiver som blev tjekket i forrige uge og sendt ud i trafik igen, må have været i orden. Så DSBs reaktion om, at alle lokomotiver skal ud, virker (måske) lidt overdrevet. Er det en organisation som har styr på tingene?

  • 4
  • 2

Et bud kunne være at de konstaterede revner i de to aksler var synlige med det blotte øje og at alm. kontrol foregår ved visuel inspektion.
Når der så konstateres revner i aksler så går man over til en kontrol af alle aksler via f.eks. røntgen.

  • 6
  • 0

Det skulle være det foreløbige resultat af undersøgelserne af den havarerede ME fra Regstrup (der stod i Roskilde i flere uger, fordi akslen var revnet). Et forsigtigt bud er ,at revnedannelserne ikke kan ses ved visuel inspektion, men kræver adskillelse af bogien og gennemlysning af akslen - mon Ing kan få en snak med DSB om, hvad de rent faktisk gør?

  • 5
  • 0