Revisorer finder ekstraregning på 360 millioner til Københavns letbane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Revisorer finder ekstraregning på 360 millioner til Københavns letbane

Den kommende letbane langs Ring 3 i Københavns forstæder bliver dyrere end planlagt. Det står klart, efter at revisionsfirmaet EY for Transportministeriet har kulegravet projektets økonomi.

Revisorerne kommer frem til, at bygherreorganisationen har brug for 360 millioner kroner mere, end det hidtil har været oplyst.

Letbanen bygges i et samarbejde mellem Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner. Det praktiske arbejde er lagt ud til Metroselskabet, som også skal drive letbanen.

Ekstraregningen bringer den samlede pris for letbanen op på 3,8 milliarder kroner. Parterne har sat godt 4,4 milliarder kroner af til projektet. Det betyder, at reserverne nu er nede på 18 procent.

Krav fra staten

For staten er det et krav, at der skal være 30 procent i reserver. Det følger blandt andet af den kritik, som staten fik af Rigsrevisionen for sit tidligere engagement i letbanen i Aarhus. Den kritik var en overgang ved at true letbanen i København, fordi staten krævede kontrol med investeringen, selv om kommuner og regioner samlet betaler den største del af regningen.

Trods ekstraregningen og de manglende reserver er transportminister Hans Chr. Schmidt (V) indstillet på at sætte gang i udbuddet af Københavns første letbane.

»Resultatet af udbuddet vil vise, hvad projektet egentlig koster, og om det er muligt at gennemføre det inden for de økonomiske rammer, som der er aftalt,« siger han i en pressemeddelelse.

Minister ikke sikker på om banen kommer

Han advarer dog også om, at københavnerne på ingen måde kan vide sig sikre på, at letbanen bliver bygget.

»Hvis det ikke er tilfældet, må vi tage beslutning om projektets fremtid på den baggrund. Det er et statsligt krav, at vi skal have reetableret reserverne på 30 procent. Det er simpelthen en grundlæggende forudsætning,« understreger ministeren.

Hans Chr. Schmidt undlader at kritisere styringen af projektet i alt for kraftige vendinger, men siger dog:

»Det er bestemt ikke opløftende nyheder, at projektet allerede nu har opbrugt budgettet til bygherreorganisation. En underbudgettering på 360 millioner kroner er jo et betydeligt beløb.«

Han kan så også støtte sig til revisorernes ord om, at letbanen langs Ring 3 generelt er planlagt ganske godt, at der er styr på de væsentligste risici, og at de ud over ekstraregningen ikke har fundet skeletter i skabene.

Blå blok vil undersøge BRT

Letbanen kom under voldsom beskydning i foråret, da blå blok med Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, i spidsen krævede et bussystem i egen tracé, BRT, undersøgt igen.

Christiansborg-politikerne gav samtidig sig selv en økonomisk nødbremse, så de kan stoppe projektet, hvis byggeriet viser sig for dyrt, selv om anlægsloven er vedtaget. Samme model benyttede de med Femern-tunnelen.

Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst (S), der er næstformand i selskabet Hovedstadens Letbane, er glad for, at der nu kommer et udbud af letbanen.

»Men hvem der har ret, får vi først opklaret, når resultatet af udbuddet foreligger en gang i sensommeren 2017, og vi kender den endelige pris på projektet. Herefter kan vi forhåbentlig stikke spaden i jorden og komme i gang med byggeriet,« siger hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stop, stop, stop!

Over 4 milliarder kroner for en letbane som er ligeså langsom som bussen, langt mindre flexible end bussen, og som aldrig bliver et netværk på grund af udbygningen af metroen.

Stop øjeblikkeligt det pengespild, og lav luftledninger på strækningen til elbusser i stedet, det koster 1/3-del.

  • 13
  • 9

For hver dag der går uden at banen kommer i udbud, jo mere koster det. Indtil videre har det kostet 200 millioner, og Mon ikke revisorerne har taget deres del af kagen. Busser er stadigvæk noget bras at køre i.

  • 7
  • 8

Er der ikke en del politisk pladder om indholdet i rapporten?

Anlægsloven fremsat i januar indeholdt allerede da de oplysninger, som EY har fremdraget. Den ekstra udgift til bygherreorganisationen bør derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, men er en flytning fra anlægssiden til bygherre - læs 2.6.1 og 2.6.2 i loven:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovfo...

Der er dermed ikke tale om en 'ekstraregning på 360 mio. kr.' - men snarere om en kattelem til ministeren for at slippe for Jarlovs og VC's idioti og retfærdiggøre analysen. Det har allerede kostet bygherren et pænt stort millionbeløb at måtte afvente først lovens vedtagelse - og senere udskydelsen af udbud, som har ligget klar siden sidste vinter.

En bus-løsning blev kasseret fra ministerens side allerede i maj - og det er mig bekendt ikke korrekt at skrive at den genanalyseres.

Når det gælder økonomien er der IMHO to - måske tre - konklusioner:

  • at økonomien anses for sund og at kun 20% af reserven ser ud til at være nødvendig i risikobetragtningen (worst case).

  • at prisen pr. km er omkring de 200 mio/km - altså ca. dobbelt op ift. movias +way - men giver mindst 2 1/2 gange mere kapacitet for samme flow.

  • lidt tidligt at sige endnu: Men den interne rente bevæger sig så småt ud over lånerenten, og så stiger den samfundsøkonomiske rentabilitet - i øvrigt til et helt andet positivt niveau end hvad er tilfældet for både metrobyggeriet og Femern.

PS! Det er en misforståelse af rang, at fleksibilitet er en god ting når det kommer til ændring af ruter mv. Luftledninger til busser er da helt hen i vejret :-)

  • 6
  • 3

En hurtig bane mellem Klampenborg, Lyngby, Buddinge, Ballerup, Tåstrup og Greve ville aflaste mange belastede baner og veje.

For brugere er tog altid bedre end bus (kun bilister synes, at andre bør køre med bus).

  • 8
  • 6

Stop øjeblikkeligt det pengespild, og lav luftledninger på strækningen til elbusser i stedet, det koster 1/3-del.


Turen fra Lyngby til Ishøj tager en lille time i myldretiden, og der kører en 300S hvert tiende minut. Det vil sige, at der skal bruges 12 busser til at køre 300S. Derudover kører der andre busser, så vi skal bruge mindst 24 busser, men lad os sige 36 busser plus 4 i reserve. En elbus koster ca $1.000.000, og 40 busser koster altså noget i retning af 300.000.000kr. Jeg kan ikke se, hvordan en investering på over en milliard i luftledninger kan forrentes.

  • 4
  • 4

Hmm. Jeg har vist ikke forklaret mig godt nok oven for. Med elbus mener jeg batteribus. Jeg kan altså ikke se, hvordan der er penge i trolleybusser. Luftledningerne er for dyre. Det bliver billigere med batteribusser.

  • 2
  • 5

Jeg kan ikke se, hvordan en investering på over en milliard i luftledninger kan forrentes.

@ Karsten Nyblad

Måske kan du det, når vinden blæser, og strøm er gratis. Eller måske værdien af mindre luftforurening i bymiljø. Eller bedre udnyttelse af den strøm vi producerer ved den stadige udbygning af vindmølleparker. Eller i form af mindre støj i bymiljø. Eller i form af mindre vedligeholdelse af busserne, grundet mindre vægt og slitage, og færre rørlige dele.

Kollektiv trafik er næsten aldrig en god investering, som man forventer en "forrentning" af.

Luftledningerne skal der jo investeres i under alle omstændigheder, hvis der bygges sporvogn.

  • 2
  • 1

Gratis letbane, bus og tog i Oslo på dage med høj luftforurening, hvor bompengeprisen 5-dobles : http://www.vg.no/nyheter/innenriks/bil-og-...

Luftledningerne er for dyre. Det bliver billigere med batteribusser.

Eller man kan kombinere deres styrker som i Karlskrona, hvor kort luftledning lader batteriet en mindre del af tiden : https://ing.dk/artikel/elbus-overrasker-ef...
Det er en succes. Batteriet slides mindre end ved punktopladning, luftledning er billig fordi den er kort og kan placeres hvor den passer bedst.

bedre komfort i en sporvogn er 4 milliarder kroner værd

Du ved jo godt at det er den kommende skatteværdi (som IKKE er medregnet i samfundsværdien) som er kommunernes reelle, men nedtonede begrundelse for Ring3-letbanen. Stationsnærheden øger erhvervsudvikling i de åbne områder.

  • 3
  • 2

Det er rigtigt, at de nuværende busser, når overfyldt, er mindre bekvemme end et bredere tog med mere plads.
Men hvem siger busser til BRT skal være udformet som almindelige busser ?
Netop Norge bruger andre, bredere, busser - som har bedre komfort.
Så inden en billigere (faktor 10) BRT løsning kasseres, så se lidt på eksisterende materiel andre steder.
Det er jo ikke sikkert gældende dansk lov om busbredde skal gælde for en BRT-løsning.

Men det et et politisk dogme, at "skinner er godt".

  • 2
  • 3

Så inden en billigere (faktor 10) BRT løsning kasseres, så se lidt på eksisterende materiel andre steder.

Det er en myte, at en avanceret busløsning med tilnærmelsesvis samme kapacitet, men ikke med samme tiltrækning, koster meget mindre end letbanen, såfremt den skal indrettes på samme vilkår (eget spor). Det har været kendt længe.
En fortsat busløsning vil sande til; eksempelvis har regionen de seneste år fordoblet patientbehandlingen - og dermed også personalet - på fx Herlev Hospital.

Alternativt kunne man tvinge virksomheder væk fra området - evt. flytte dele af DTU (uhaha!) til provinsen. Det sidste vil da batte mere end statslige arbejdspladser.

Men vi bliver nok ikke rigere af det!

  • 2
  • 1

Netop Norge bruger andre, bredere, busser - som har bedre komfort.

Hvad er det for nogle specielle norske busser, du henviser til? I følge norsk Wikipedia må en bus være op til 2,55 m bred, hvilket er en meget normal bredde for busser. Både Volvo og Mercedes-Benz leverer standardbusser i denne bredde.

Letbaner har normalt bredder mellem 2,30 og 2,65 m. 2,65 m bruges normalt til nyanlæg, med mindre andre forhold taler mod dette. Smallere vogne bruges også på ældre anlæg, hvor man ikke uden videre kan indsætte bredere vogne.

  • 1
  • 0

Underbudgeteringen - eller hvad det nu hedder? - kommer ikke ubelejligt for blå blok, der jo stort set er modstander af letbaner fordi de er med til at bremse bilernes fart og udbredelse. Og det er jo det værste, der kan ske.
Underbudgetering forekommer ved næsten alle større anlægsprojekter, vej som bane. Kun få projekter overholder budgetterne, og det er der vel ikke noget at sige til når det betænkes den lange tid der går fra planlægning til ibrugtagning. For blå blok er underbudgetering til at leve med når det gælder veje, her sker det ingen reduktion i anlægget - med Guldborgsund-tunnelen som ét af få eksempler. Mens der er flere eksempler på hvordan jernbaneprojekter er blevet slanket, hvis ikke det har været penge nok, fx den nye Ringstedbane, metroen m.fl.
Mht. letbanen da kan mulige reduktioner i projektet bl.a. bestå i at sløjfen ind om DTU ikke realiseres, og at letbanen vil følge det oprindelige forslag. Herved kan der "spares" ca. 120 mio kr. Andre muligheder er skrabede stoppesteder uden publikumskomfort (læskure, belysning, infotavler), indkøb af materiel af ringere kvalitet osv.
Vi har jo en regering, der operer med "kataloger af ubehageligheder", så mon ikke også Schmidt har nogle ideer herfra, han kan bruge?

  • 1
  • 0

Underbudgeteringen - eller hvad det nu hedder? - kommer ikke ubelejligt for blå blok, der jo stort set er modstander af letbaner fordi de er med til at bremse bilernes fart og udbredelse. Og det er jo det værste, der kan ske.

Egentlig skal det vel sammenliges med en "ægte" bane i spor inklusive omgivelser, der allerede er reserveret.

Så at en letbane er ikke en discount version, har da i den grad betydning. Hvem snakker om biler? Grunden til at bilen tages, er jo at der reelt ikke er noget alternativ til at presses gennem "røret".

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten