Revisorer: DSB’s tidsplan for milliardindkøb er dømt til at skride
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Revisorer: DSB’s tidsplan for milliardindkøb er dømt til at skride

DSB’s tidsplan for de kommende milliardindkøb af elektriske tog holder ikke. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, som netop har færdiggjort sin kvalitetssikring af DSB’s nye oplæg til eltog-indkøbet.

’Det er Deloittes vurdering, at den skitserede tidsplan for gennemførelse af aktiviteter i fase 1.5, særligt den uddybende markedsanalyse og de efterfølgende afledte analyser, ikke er konsistent eller gyldig,’ konkluderer Deloitte i sin rapport, som Transportministeriet har oversendt til Folketinget.

Læs også: DSB skal holdes i ørerne af konsulentfirma

DSB har med udarbejdelsen af sit nye beslutningsoplæg overstået fase 1 i sin egen tidsplan for indkøbsprocessen, som kommer til at strække sig over flere år. DSB har nu, efter aftale med Transportministeriet, sat gang i ’yderligere markedsmæssige-, udbuds- og løsningstekniske afklaringer’, som skal gennemføres sideløbende med de politiske forhandlinger om DSB’s nye kontrakt.

Den fase kalder DSB fase 1.5, og det er denne fase, som vil få DSB’s tidsplan til at skride, vurderer Deloitte.

Læs også: Transportminister vil alligevel forhandle om DSB uden IC4-afklaring

’Efter Deloittes vurdering kan der ikke gennemføres en fuldstændig og tilbundsgående markedsanalyse og de efterfølgende tilpasninger i MP2030-modellen (materielplanen frem til 2030, red.), scenariebeskrivelserne, risikovurderingerne, udbudsstrategien mv. inden for den angivne tidsperiode. Deloitte finder derfor, at tidsplanen for fase 1.5 bør revideres,’ konkluderer revisionsfirmaet i rapporten.

Deloittes rapport indeholder også den opsigtsvækkende konklusion, at DSB ikke ved nok om markedet for elektriske tog. Deloitte konstaterer, at DSB’s viden på området hverken er fyldestgørende eller tidssvarende, og at DSB’s oplæg i sin nuværende form ikke kan danne grundlag for de nødvendige beslutninger.

Læs også: Revisorer: DSB's viden om eltog er ufuldstændig og forældet

Derfor er det ifølge Deloitte helt afgørende, at DSB foretager en uddybende markedsanalyse, ligesom DSB også selv i sit oplæg har skrevet, at de eksisterende markedsanalyser skal opdateres.

Derfor kommer DSB til at overskride planen om, at den såkaldte fase 1.5 skal tage syv måneder, vurderer revisorerne.

’Deloitte vurderer, at en fyldestgørende og uddybende markedsvurdering som minimum vil tage tre til fire måneder at gennemføre for et etableret og dedikeret team. Det vil efter Deloittes vurdering være vanskeligt at gennemføre både markedsafdækningen og de efterfølgende analyser til brug for scenarievalg på den tid, der er skitseret i beslutningsoplægget. Det er derfor Deloittes vurdering, at tidsplanen for fase 1.5 bør revideres,’ skriver Deloitte i rapporten.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skal vi have en plan som dækker alle fremtidige materielkøb de næste 10 - 15 år.

Jernbanen har nogle udfordinger her og nu, IC4 kører ikke meget og passagererne står op. Om fredagen, kan vi læse af folketingssvar, har DSB ikke mere materiel, hvorfor passagerene står op.

Der skal ikke nogen plan til at igangsætte indkøb af nye regionaltog til den sjællandske trafik. Det kan f.eks. være flere dobbeltdækkervogne og lokomotiver.

Herefter har vi tid til at se hvorledes timemodellen skal implementeres og hvilket materiel der her er behov for.

  • 1
  • 4

Dette er den tredje artikel på bare tre dage, hvor Steffen McGhie omtaler Deloitte som 'revisorerne', 'et revisionsfirma', etc.

Jeg er klar over, at trangen til 'DJØF-bashing' i disse tider er stor, måske især blandt ingeniører, hvoraf nogle hævder, at teknisk uddannelse og indsigt pr. definition er vigtigere og mere værd end andre tilgange til diverse problemstillinger. Det virker som om, at Steffen McGhie lefler for sådanne holdninger. Det bør han undlade. Bl.a. når han fremover skriver om IC4 og DSB.

Han kunne passende begynde med at omtale Deloitte som et konsulentfirma. I overenstemmelse med de fakti ske forhold. Ret skal være ret.

  • 2
  • 4

Deloitte skriver selv på deres hjemmeside:

"Deloitte" er det brand, hvorunder tusindvis af engagerede fagfolk i selvstændige firmaer over hele verden samarbejder om at levere ydelser inden for revision, rådgivning, finansiel rådgivning, risikostyring og skatterådgivning til udvalgte kunder. Disse firmaer er alle medlemmer af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (DTTL), et britisk selskab med begrænset ansvar.

  • 4
  • 0

Der kan være mindst 2 årsager til Deloittes kritik af DSBs evner:
1. DSB har begrænsede forudsætninger for at løse denne og andre opgaver
2. Deloitte vil gerne have flere rådgiver-opgaver.

Hvilken af ovenstående, der vejer tungest, må andre finde ud af!

  • 4
  • 0

Indtil videre har det kun ført til fiaskoer med alle disse kostbare analyser og kloge Åge svar, så hvad om man havde bedt en 5 klasse i sløjd om at vurdere disse tog, alene ved at være med på en prøvetur, ville man have afsløret flere fejl, og dermed mistillid til produktet. Jeg har stor respekt for Ingeniørerne som har kæmpet bravt for at løse disse mange fejl, og klaret nogle af dem, men det var ikke ligefrem rettidig omhu der prægede indkøbet af disse famøse tog.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten