Revisorer: Derfor kørte Niels Bohr Bygningen helt af sporet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Revisorer: Derfor kørte Niels Bohr Bygningen helt af sporet

Bygningsstyrelsen svigtede sit ansvar, rådgiverne skændtes, og nogle af entreprenørerne sjuskede gevaldigt. Derfor ser Niels Bohr Bygningen ud til at gå 1,3 mia. kr. over budgettet. Det viser rapporten fra revisionsselskabet Ernst & Young, der har gennemgået byggeprocessen. Foto: Bjørn Godske

»En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som det er muligt at begå inden for et begrænset område.« Sådan lyder et citat, der tilskrives Niels Bohr. Hvis det er sandt, må der blandt de personer, der har været involveret i den bygning, der nu opføres i hans navn, være en hel del eksperter.

For den revisionsrapport om Niels Bohr Bygningen, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde onsdag, gennemgår en lang, lang række fejl begået på byggepladsen på Jagtvej i København og i Bygningsstyrelsens kontorer i Valby.

Læs også: Vejdirektoratet overtager statens byggerier efter byggeskandale

Revisorerne fra Ernst & Young skriver, at Bygningsstyrelsen fra starten undervurderede kompleksiteten og risiciene i det 1,6 mia. kroner dyre byggeri, der var og er styrelsens største og dyreste projekt.

Valgte standardbemanding til unikt projekt

Selv om der var tale om et usædvanligt stort projekt med relativt avancerede teknologier indbygget, valgte Bygningsstyrelsen at bemande projektet, som de plejede, med én projektleder, der blev assisteret af en viceprojektleder, som dog også arbejdede på andre projekter.

Projektlederne kunne hente hjælp til at styre økonomi og juridiske forhold og havde desuden en kunderådgiver tilknyttet, der kunne hjælpe med at styre dialogen med Københavns Universitet, som bygningen skulle udlejes til.

Huller i rådgiverkontrakter

Heller ikke, da styrelsen skulle tegne kontrakter med rådgivere og senere sende projektet i entreprenørudbud, blev der holdt tilstrækkelig øje med risiciene.

Bygningsstyrelsen får kritik for ikke at have fået kontraktuelt styr på, om ansvaret for at styre grænsefladerne mellem projektets entreprenører lå hos totalrådgiveren Rambøll eller hos Sweco, som blev hyret til at stå for byggeledelsen. Desuden indeholdt rådgiverkontrakterne ikke styringsmæssige tiltag som krav om rapportering og måling af rådgivernes indsats på kontrakternes kerneopgaver.

Læs også: Niels Bohr Bygningen bliver mindst 160 mio. kr. dyrere end planlagt

Uklarheden om, hvem der skulle holde øje med entreprenørernes koordinering og arbejdets fremdrift, blev et stort problem, fordi styrelsen valgte at udbyde byggeriet i storentrepriser, hvor entreprenørerne selv skulle stå for arbejdstegningerne.

»Set i lyset af projektets kompleksitet medfører denne strategi en øget risiko for manglende koordination af de mange og risikofyldte grænseflader mellem entreprenørerne, hvilket kan lede til konsekvenser i form af især forsinkelser og øgede omkostninger,« skriver Ernst & Young.

Umuligt at styre entreprenører

I entrepriserne blev entreprenørerne kun sanktioneret, hvis de ikke var færdige med deres del af arbejdet ved entreprisernes sluttermin. Der var altså ikke opstillet milepæle, som entreprenørerne skulle nå undervejs.

»... manglen på milepæle med tilknyttede sanktioner i entreprenørkontrakterne medfører risici for bygherren, særligt i forhold til forsinkelser, idet entreprenørerne ikke har tilstrækkeligt incitament til at indhente forsinkelser i løbet af udførelsen og til at bidrage til retvisende tidsplaner,« skriver revisorerne.

Problem med Inabensa fra starten

Manglen på sanktionsmuligheder fik hurtigt konsekvenser. To uger efter styrelsen havde tegnet kontrakt med den spanske entreprenør Inabensa på VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i bygningen, havde entreprenøren stadig ikke leveret en komponentliste, som kontrakten krævede, fremgår det af rapporten.

Senere tager det et års tid at få entreprenøren til at levere en ordentlig kvalitetssikringsplan på dansk. Planen bliver modtaget i februar 2016 - og i november afslører en auditering, at der er væsentlige mangler i den. Helt frem til, at Bygningsstyrelsen opsiger Inabensas kontrakt i februar 2017, er der således problemer med kvalitetssikringen.

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

Kvalitetsproblemerne viser sig ifølge revisorrapporten også i de materialer, som entreprenøren bruger: I december 2015 konstaterer Rambøll således, at sprinklerrørene har ‘forkert kvalitet,’ og april 2016 er der rygter på pladsen om, at Inabensa har fusket med deres kvalitetssikringsmateriale, og at halvdelen af de vandrør, der er blevet leveret på pladsen, er blevet kasseret.

Obstruerede byggeri for at vinde tid

Undervejs bliver Inabensa mere og mere forsinket, og ifølge revisorerne begynder entreprenøren i efteråret 2016 decideret at obstruere arbejdet på pladsen for selv at vinde tid.

Bygningsstyrelsen konsulterer undervejs kammeradvokaten, men vurderingen er, at der trods forsinkelser og andre genvordigheder ikke er juridisk grundlag for at ophæve kontrakten før februar 2017.

Konflikt og sjusk på råhus

Teknikentreprisen er imidlertid ikke den eneste, der går galt. Også råhusentreprisen, som Danmarks største entreprenørkoncern, Aarsleff, står for, giver problemer. For det første bliver det første spadestik forsinket af en omfattende miljøsaneringssag, og det bliver svært at nå til enighed med Aarsleff om en ny tidsplan. Og da byggeriet endelig kommer i gang, sjusker entreprenøren ifølge rådgiverne med sin egenkontrol, så der må føres ekstraordinært skærpet tilsyn med råhusentreprisen. Forsinkelsen medfører, at andre entreprenører kræver ekstra betaling, fordi de ikke kan komme i gang med deres arbejder. Først i november 2016 bliver styrelsen og Aarsleff enige om et forlig.

Forsinkelserne og kvalitetsproblemer forstærker samarbejdsproblemerne mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet, som er kontraktligt forpligtet til at betale en husleje, der er fastsat efter byggeriets opførelsesomkostninger. Så universitetet kan se, at lejen bliver dyrere og dyrere, uden at de selv har mulighed for at påvirke processen på andre måder end ved at justere på universitetets egne ønsker til projektændringer.

Inabensa selv afviser imidlertid at være skyld i forsinkelserne. Entreprenøren mener, at årsagen til forsinkelserne er, at projekteringsmaterialet var mangelfuldt.

Ingen risikoanalyse trods talrige problemer

På trods af de mange problemer i projektet har styrelsen ikke på noget tidspunkt lavet en samlet kvantificeret risikoanalyse, og projektets budgetreserver har hele tiden været utilstrækkelige.

Styrelsen blev ellers allerede i november 2011 advaret om, at der var en masse uafklarede risici i projektet. På det tidspunkt var der blevet lavet en såkaldt ’second opinion’-rapport om projektet, fordi budgettet var blevet hævet fra 1,3 til 1,6 mia. kroner.

Rapporten anviste nogle besparelsesmuligheder og advarede om, at projektet indeholdt »risici, som vurderes at være alvorlige i forhold til både projekt og økonomi«. Den uafhængige rådgiver opfordrede til en skærpet granskning af hele projektet, at risici blev værdisat og vurderet som en del af budgettet. Men det var kun besparelsesforslagene, der blev lyttet til.

Læs også: Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«

»Udbudsstrategien, de indgåede kontrakter, risiko- og økonomistyringen, reserveniveauet samt organiseringen af bygherrefunktionen har ikke været tilpasset projektets kompleksitet. Fraværet af en konsistent rapportering på projektets væsentligste risici har endvidere betydet, at projektets styregruppe ikke har været bekendt med projektets ‘sande tilstand’. I tillæg hertil har samarbejdet mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet været præget af mistillid med en uhensigtsmæssig brug af såvel ledelsesmæssige som projektstyringsmæssige ressourcer til følge,« lyder revisorernes hovedkonklusion derfor.

Fyring, flytning og fortsat konflikt

Ifølge revisorerne har styrelsen lært af sine fejl og ændret både tilgang og metoder. Men ikke i tilstrækkelig grad til, at den ansvarlige minister, Ole Birk Olesen (LA), har tillid til styrelsen.

Derfor valgte han onsdag at flytte ansvaret for alle igangværende byggeprojekter og de involverede medarbejdere til Vejdirektoratet som en midlertidig løsning. Samtidig er Bygningsstyrelsens direktør, Gyrithe Saltorp, fratrådt sin stilling.

Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave skandaleramte universitetsbyggerier

Niels Bohr Bygningen ser ifølge revisionsrapporten ud til at blive klar ‘primo 2019.’ Den kommende lejer, Københavns Universitet, har imidlertid allerede advaret om, at lejekontrakten kan blive revet i stykker, hvis universitetet skal betale hele fordyrelsen, der ifølge revisorerne kan løbe op i 1,3 mia. kr. ekstra.

Desuden har universitetet varslet krav om erstatning for de ekstraudgifter, som universitetet vil få, fordi Niels Bohr Bygningen ikke bliver klar til maj 2018, som parterne senest har aftalt.

Endnu engang et herligt bevis på hvor herligt det er at det offentlige tager endnu en bid af herligt italiensk håndværk.

Gad vide om man nogensinde bliver tilpas træt af italiensk faldbydning, at man rent faktisk vil begynde at overveje om der ikke er et mønster i den måde store udbud ender? Elendigt håndværk, elendig kvalitet, uendelige ekstraregninger som bomber hele budgettet tilbage til stenalderen, osv osv.

  • 22
  • 6

"Problem med Inabensa fra starten.
Manglen på sanktionsmuligheder fik hurtigt konsekvenser. To uger efter styrelsen havde tegnet kontrakt med den spanske entreprenør Inabensa på VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i bygningen, havde entreprenøren stadig ikke leveret en komponentliste, som kontrakten krævede, fremgår det af rapporten."

Hvis man forventer en komplet komponentliste på VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i bygningen lavet på 10 arbejdsdage siger det vist mest om Bygningsstyrelsen.

  • 21
  • 0

Udover at Inabensa er spansk og ikke italiensk, så virker det altså lidt letkøbt bare at pege og sige "det er dem fra de varme lande, altid!".
Jeg har ikke læst rapporten, men Bygningsstyrelsen lyder som nogle der ikke har levet op til deres ansvar. Når der åbenbart var alarmklokker der ringede så tidligt som 2011 (!) og at man har tilladt det at køre så meget af sporet, så peger pilen helt sikkert også på Byg.styr samt dem der skulle føre tilsyn.
At de har sjusket og udført arbejdet med hovedet under armen, hjælper jo så afgjort ikke på tingene. Men inden man bare kører i den sædvanlige rille med EU-, spanier,- italiener-bashing burde man kigge lidt indenrigs først.

PS: som studerende på HCØ hvor varmen ikke virker ordentligt, håber jeg de snart kommer igang og får den færdig...

  • 21
  • 0