menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvis sommervarmen bliver for voldsom på landets rådgiverkontorer, skal man bare sige ordet ‘bobledæk.’
Det kan nemlig få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange ingeniørrådgivere.
Kilden til kuldegysningerne - og hvorfor bobledæk er interessante lige nu - kræver lidt forklaring. Først bobledæksagen:
På byggeriet af DR's nyhedshus på Amager blev der brugt såkaldte bobledæk - betondæk hvor der var indstøbt store plastkugler fastgjort til et armeringsnet. Kuglerne minimerer betonforbruget - og den lavere vægt betyder, at bobledæk kan spænde længere end massive betondæk. Men leverandøren af bobledæk til DR Byen, Bubbledeck Danmark, havde lavet alvorlige beregningsfejl i projekteringen, så der kom for lidt armering i dækkene. Derfor begyndte de at synke, da forskallingen og understøtningerne blev fjernet.
Læs også: DR: Statiker skyld i fejl på nyhedshuset
Problemerne kom frem i 2005, og DR krævede erstatning fra såvel Bubbledeck Danmark som Niras, som Bubbledeck Danmark havde hyret til at udføre kontrol og godkendelse af projekteringsmaterialet - et krav som DR havde skrevet ind i kontrakten med Bubbledeck Danmark. I denne kontrakt var der en ansvarsbegrænsning på en million kroner, mens der i kontrakten mellem Bubbledeck Danmark og Niras var en ansvarsbegrænsning på 80.000 kr. Men DR argumenterede med, at manglerne i Niras’ arbejde var så store, at kontrakternes ansvarsbegrænsninger ikke burde gælde.
Bubbledeck Danmark lukkede kort efter, at sagen begyndte, mens Niras og virksomhedens advokater kæmpede videre i årevis. I 2014 gav voldgiftsrettens dommere imidlertid DR ret:
Voldgiftsretten vurderede, at Niras’ statikerkontrol var blevet udført i strid med god rådgiverskik, og at udførelsen af anerkendt statikerkontrol indebar professionelle fejl af en sådan karakter, at de var erstatningspådragende efter almindelige regler om erstatning uden for kontrakten - også kaldet direkte krav.
Erstatningen blev fastsat til 81 mio. kr - og det udløste chokbølger i rådgiverbranchen, hvor ingen havde forventet dette resultat.
Derfor var det magtpåliggende for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) at få ændret byggebranchens standardkontrakter på dette punkt, da byggeriets parter i 2015 gik i gang med at revidere de såkaldte Almindelige Betingelser for byggearbejder - forkortet AB-systemet. AB-systemet består af forskellige frivillige standardvilkår, som er tilpasset forskellige typer opgaver lige fra store totalentreprisekontrakter til mindre ombygninger hos private forbrugere.
Den 21. juni afgav udvalget, der skulle komme med forslag til reviderede regler, så med deres betænkning. Og det stod klart, at FRI var kommet igennem med sit ønske.
»Et direkte krav er undergivet de begrænsninger, der følger af kontraktforholdene både mellem bygherren og rådgiveren og mellem rådgiveren og underrådgiveren, herunder ansvarsfraskrivelser- og begrænsninger, som måtte være aftalt i begge kontraktforhold,« står der således i betænkningen om ABR18 - Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed.
Til gengæld er der kommet andre regler ind, som betyder, at rådgiverne fremover automatisk skal betale en bod, hvis der er mangler i deres ydelser - en såkaldt konventionalbod på fem procent af indkøbet af de glemte ydelser. Boden kan dog maksimalt udgøre ti procent af honoraret.
Deudover ændrer reglerne også rådgivernes rolle på mere fundamental vis, siger Henrik Garver, der er direktør for FRI.
»I ABR 18 går vi som rådgivere fra at være bygherrens tillidsmand til at være leverandør. Det er ærgerligt, men det giver også den rådgivende ingeniørbranche nye muligheder. Og det er ikke i sig selv en ny udvikling, men en tendens der har været i markedet i lang tid. Med den nye ABR 18 bliver det også en formaliseret del af vores aftaledokumenter. Og som rådgiver betyder det, at vi skal anlægge et nyt mind-set, og at der er klarhed i forhold til nye måder at samarbejde på,« siger han i en pressemeddelelse.
Nu er rådgiverne spændt på, om de nye standardbetingelser nu også bliver standarden.
»Er bygherrerne indstillet på at følge de nye aftaler uden fravigelser ud over de, der ligger inden for rammen af ABR?,« spørger Henrik Garver i pressemedelelsen.
Ellers bliver det advokatregningerne, der vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på rådgiverne, de kommende somre.
Hvis ikke bygherren kan få fuld erstatning, hvad er rådgivningen så værd?
Nu har DR penge nok (statens penge), men hvis det nu er en privat bygherre, der er meget kunstnerisk og selv har skitseret sit hus, men absolut ingen teknisk forståelse har, så står med et hus til 2 mill kr der skal rives ned? Så har han bare tabt alle sine penge? Ellers skal han ud og købe en særskilt forsikring, mod at han får dårlig rådgivning?
Jeg synes det er forfærdentligt synd at der bliver "hakket" på Bubbledeck.
"Hvis sommervarmen bliver for voldsom på landets rådgiverkontorer, skal man bare sige ordet ‘bobledæk.’
Det kan nemlig få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange ingeniørrådgivere."
Der er jo intet i vejen med Bubbledeck - idéen er super god! Det er bare ærgeligt at der blev lavet denne store fejl. Men derfor er Bubbledeck stadig en god og meget interessant idé.
Umiddelbart vil jeg da også sige at hvis en ingeniør arbejder videre på at projekt skitseret af en privat bygherre, er det ingeniørens opgave at få så meget som muligt af kundens ønsker til at kunne lade sig gøre og det, der ikke kan lade sig gøre, rådgive kunden om det. Så kunden ikke skal til at rive huset ned bagefter.