Retten frifinder miljøforsker efter Ingeniøren-kronik

Illustration: Ingeniøren

Det var ikke æreskrænkende over for landbruget, da professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet i en kronik i Ingeniøren samt udtalelser til Berlingske hævdede, at den mængde kvælstof, der tilføres havet er steget med 700 tons årligt fra 2010 til 2017.

Det har retten i Hillerød netop afgjort, efter at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt sag mod forskeren.

Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten

»Retten fandt, at professorens udtalelse var baseret på en forskningsanalyse af data og fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, og den var ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den var fremsat i – udtryk for forhold, der kunne tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt. Professorens udtalelse var derfor ikke egnet til at krænke nogens ære,« skriver retten i en kort meddelelse.

Retten pointerer videre, at Stiig Markager og universitetet har forskningsfrihed, som skal bidrage til samfundet.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

»Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat,« skriver retten videre.

Afgørelsen betyder, at Bæredygtigt Landbrug skal betale sagens omkostninger, fremgår det af meddelelsen.

Dermed har retten valgt at afgøre dommen frem for at afvise den, hvilket ellers var Stiig Markagers håb. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, er der imidlertid – selv med en frifindelse – risiko for, at retssagen har negativ indvirkning på forskeres ytringer i den offentlige debat.

Læs også: Fredag afgøres videnskabelig fejde – men ytringsfriheden kan allerede have tabt

»Hvis andre kommer frem med sammenlignelige resultater, kunne denne type sag det hæmme dem i at præsentere dem,« vurderede professor emeritus ved sociologisk institut på Københavns Universitet Heine Andersen tidligere på ugen over for Ingeniøren.

»Det vil alligevel have negativ virkning for forskernes ytringsfrihed og kan også påvirke, hvordan de prioriterer forskningsemner. Det ville være meget negativt for den almindelige oplysning og den politiske debat om, hvordan virkeligheden forholder sig,« påpegede Heine Andersen videre.

Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke nogen, der gider trække "Bæredygtigt Landbrug" i retten for falsk markedsføring? Altså man må vel ikke kalde sig det modsatte af det man står for. Ups - nu ryger jeg nok i retten.

  • 76
  • 8

Mon denne dom får herremændene i godsejerforeningen til at stoppe deres jagt på mennesker, som siger dem imod ?

Jeg tvivler ...

  • 52
  • 8

Burde der ikke stå 700 i artiklens første afsnit? Hvis den vitterligt var steget med 56000 ville der jo være tale om en fordobling...

Det er selvfølgelig ikke vigtigt i forhold til emnet (frifindelsen); men det er jo altd rart at være præcis :o)

  • 3
  • 0

Jeg læser grundigt hvad *bæredygtigt landbrug skriver'' her et citat fra 2013 ''Nitrat fra landbruget er gavnligt. En god hjælper, der modsat andre kvælstofformer, sørger for ilt til vandmiljøet. Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, efterlyser derfor en tydeligere skelnen mellem ’godt kvælstof’ og ’skidt kvælstof’ – samt hvor kvælstoffet kommer fra.''

''Der findes – overraskende for mange – en række forskellige forbindelser af det 7. grundstof i det periodiske system, kvælstof, som hver især har deres særegne egenskaber og karakteristika. Og ikke mindst, en forskellig påvirkning på vandmiljøet, fortæller Vagn Lundsteen,''

''Nitrat gavner vandmiljøet, da der for hver kvælstofatom følger tre iltatomer med. Når vandet i fjordene tilføres nitrat, tilføres ilt.''

S

  • 27
  • 1

Du kan nok finde direktørens forklaringer i flere artikler. Jeg fik den opfattelse :'at når planterne havde brugt kvælstoffet, var der jo 3 ilt-atomer tilbage'' til vandet.

  • 8
  • 2

''Nitrat gavner vandmiljøet, da der for hver kvælstofatom følger tre iltatomer med. Når vandet i fjordene tilføres nitrat, tilføres ilt.''

At dette ikke er rigtigt, men i sammenhængen er det rene vrøvl, vidste jeg med sikkerhed allerede i 7. eller 8. klasse for over 50 år siden.

Det er OK med individuel ytringsfrihed, men når en organisation, dens ledelse og medarbejdere vælger at udtaler sig, burde man - under tungt strafansvar - kræve at de taler sandt og retvisende om videnskabelige fakta og om andre fakta i øvrigt.

Friheden er ikke og skal ikke være total. Friheden skal være under ansvar. Det skal kun være frihed til den grænse, hvor man ikke genere eller forulempe andre eller andet.

Lars :)

  • 52
  • 0

Var det ikke lige nøjagtigt det, der skete med dette søgsmål?

Jeg synes nu ellers dommen var ret så klar.

Husk på at retten har ret til at afvise, sådan en sag i Danmark. Når den nu ikke gjorde det denne gang, så kom der en dom, som kan danne præcedens, for i fremtiden at afvise. En gang i mellem er man nødt til at have en realitetsbehanding, for at holde kursen.

Sådan fungerer det danske retssystem, har du ikke tillid til det?

  • 4
  • 21

Hvis bare der var mulighed/frihed for at udmatte BL ved kasseapparatet.

Kan se, at Q8 er stolte sponsorer, men dem kan jeg ikke støtte mindre. Kartoflerne fra Sanderumgård kan jeg heller ikke købe færre af, men jeg ret nysgerrig efter en korrelation mellem min indkøbsliste og BL's medlemsliste.

  • 16
  • 2

Hej Rasmus Hansen

men jeg ret nysgerrig efter en korrelation mellem min indkøbsliste og BL's medlemsliste.

Du kan spørge din købmand eller din brugsuddeler. Du kan spørge Arla eller Thiese.

Men man kan også overveje hvor resten af dansk landbrug er henne. Er der nogen der har hørt fra Landbrug & Fødevarer? Nej vel. Spørgsmålet er ikke om det passer resten af dansk landbrug fint med sådan "dødspatrulje". Hvis vurderingen er at det er tilfældet er konklusionen at man skal købe udenlandske landbrugsprodukter.

  • 20
  • 3

Jeg bryder mig ikke om overskriften hvor ordet frifunden indgår. Man er frifunden, når retten har erklæret èn uskyldig i en anklage.

Det er ikke en anklager, der baseret på beviser, som har rejst en anklage. Det er Bæredygtigt Landbrug som har anlagt en privat injuriesag mod Stiig Markager.

Jeg mener en mere sproglig korrek overskrift ville være: "Bæredygtigt Landbrug har tabt anlagt injuriesag."

  • 23
  • 1

Tænk hvis (u)Bæredygtigt Landbrug vedkender sig deres grundlæggende formål og offentligt afskriver sig alle tilskud fra staten og skattelettelser. Jeg har dog ikke store forventninger til at de tager deres egne udtalelser/navne/skriverier alvorligt. Det er bare røgslør og misvisende markedsføring.

Alternativt bør landbrugsministeres fratage medlemmerne af (u)Bæredygtigt Landbrug deres tilskud med den begrundelse, at offentlige landbrugstilskud ikke skal benyttes til at anlægge injuriesager mod offentligt ansatte forskere.

  • 13
  • 4

Jeg læser grundigt hvad *bæredygtigt landbrug skriver'' her et citat fra 2013 ''Nitrat fra landbruget er gavnligt. En god hjælper, der modsat andre kvælstofformer, sørger for ilt til vandmiljøet. Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, efterlyser derfor en tydeligere skelnen mellem ’godt kvælstof’ og ’skidt kvælstof’ – samt hvor kvælstoffet kommer fra.''

Ordet kvælstof er aktuelt, som følge af iltsvind (kvælning) i vandmiljøerne der er ødelagte af organiske og iltkrævende udledninger fra menneskers gødning i det såkaldt rensede spildevand. Regnvand indeholder kvælstof N2, ligesom luften vi indånder.

Kvælstofdannende bakterier går i dvale ved 4 grader Celcius, hvorved der ikke kan ske udvaskning i vinterhalvåret. Ifølge bogen Gødningslære af Lars Hansen, trykt 1962, sker kvælstofdannelsen fra gødning over 4 trin, hvert led med sine specielle mikroorganismer og så tæt at de holder hinanden i hånden og tilpasser deres produktion nøje til efterspørgslen: 1.: ammoniakbakterier NH3, 2: ammoniumbakterier NH4, 3.: salpetersyrlingbakterier HNO2, 4.: salpetersyrebakterier HNO3, hvis produkt optages som enkeltmolekyler gennem planterødderne. Dannelsen af nitrat NO3 sker først inde i planterne ifølge LH. Det rejser nogle spørgsmål:

Jeg er kommet i tvivl om hvorledes at NO3 udvaskning fra landbrugsjord i virkeligheden foregår, og landmænd sikrer ikke deres indkomst ved at tilgodese vandmiljøets kredsløb med kvælstof, men citatet " Nitrat fra landbruget er gavnligt" kan skyldes en faglig afsporing foeanlediget af forskere:

Biologer bærer ofte imponerende tykke briller, og har i sagens natur kun lært at logge eller logføre, altså iagttage. Biokemi kender de ikke, og kan derfor have opførst sig som den dominerende Erasmus Montanus overfor sin moder, og således have påført landmændene et skyldkompleks, for at hævde sig blandt politikere, uden at vide noget anvendeligt.

Er der en biokemiker tilstede?

  • 4
  • 30

Jeg forstår ikke helt meningen med Kurt Aggesens indlæg. Jeg under mig over udfald mod biologer. Jeg har troet at alle læsere ville vide, at de udsagn, jeg citerer, fra ''Bæredygtigt Landbrug'' er fagligt forkerte. Men det er da problematisk at ''Bæredygtigt Landbrrug'' på den måde misinformerer sine egne medlemmer. Jeg undskylder at jeg ikke pointerede det sørgeligt-morsomme i udsagnene.

  • 30
  • 0

Hvad forhindrer så, at de anlægger den næste sag, hvis det er lige så soleklart, at de vil tabe denne.

Den vil blive afvist som klart grundløs.

Mon ikke de anker?  

Ja gør det, så kommer der en landsretsdom, og så er en fremtidig afvisning sikker.

Måske snarere Stiig M, der har en interesse i at anke?: https://videnskab.dk/kultur-samfund/vandmi...

"Selv om Stiig Markager har vundet sagen og er tilfreds med det, havde det i begge forskeres øjne været bedre, hvis sagen var blevet afvist.

Stiig Markager og hans advokat havde plæderet for afvisning.

»Når sagen ikke afvises, danner det præcedens, som betyder, at retten fremover vil skulle tage lignende sager om ærekrænkelse op,« siger Heine Andersen.

Derfor håber Heine Andersen, at Stiig Markager eller universitetet vil anke dommen til Landsretten med krav om afvisning". (Heine A. er professor i forskningsfrihed)

  • 14
  • 1
29

Der er sket noget i de forgangne 60 år, og jeg har forlængst smidt Lars Hansens Gødningslære ud, men jeg tvivler på, at han skriver det, du refererer.

Du skriver om kvælstofdannelse i 4 trin - det er ikke kvælstofdannelse, men kvælstofomdannelse, rent kemisk, du beskriver.

At nitrat først dannes inde i planter er noget vrøvl, og det har Lars Hansen garanteret ikke skrevet, nitrifikation foregår i jorden.

Ammonium er en kation, og bindes i jorden via jordens basebytningskapacitet, nitrat derimod er en anion og findes hovedsageligt frit i jordvæsken, og derfor udvaskes nitrat let.

Jeg forstår dine nedladende bemærkninger om forskere og biologer ud fra din tilsyneladende totale mangel på forståelse af kvælstofgødning og planteavl, prøv at læse Lars Hansen et par gange til, så meget ved siden af var han altså ikke.

Jeg er ikke biolog, men har en grunduddannelse som gartner.

  • 24
  • 0

Hej Eva Fredtoft

Men det er da problematisk at ''Bæredygtigt Landbrrug'' på den måde misinformerer sine egne medlemmer. Jeg undskylder at jeg ikke pointerede det sørgeligt-morsomme i udsagnene.

BLhar tp kommunikationsstrategier, èn som lobbyvirksomhed og èn til medlemmerne.

Medlemmerne vil gerne bekræftiges i at næringsstoffer ikke er problematisk og at landbruget er udsat for en urimelig hetz. Man kan se eksempler på BLs hjemmeside:

"Så dumme er bønderne nemlig, og så ubegavede er Bæredygtigt Landbrug – må man forstå. Det er en Kafkask argumentation, der bygger på et middelalderligt princip om, at vi skal stole på autoriteten" https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/st...

"Skal vi ikke bare sælge alle de gode fødevarer til udlandet og så lade de ”kloge og lærde” enten sulte eller dyrke deres egen mad?" https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/kn...

"Ikke mange dage går på hæld, uden at en ”tænketank” har tænkt en tanke, som den føler trang til at dele med offentligheden." https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/na...

Det er sådanne udtalelser, som undrer os andre og give et af BL som et dogmatisk og ukonstruktiv organisation.

Som lobbeyorgansation vil BL gerne være den organisation hvor medlemmerne står tidligt op, ser til kornet og kærligt klapper kalven på mulen. Organisationen hvor man bekymrer sig om miljøet og klimaet.

  • 13
  • 1

Jeg under mig over udfald mod biologer

Bæredygtigt Landbrug med supporters går i mange sammenhænge efter især faggruppen biologer på grim og generaliserende vis. Biologer indgår i miljøfaggrupperne, hvis resultater baner vejen for stramninger over for landbruget. Og kan man ikke ramme bolden, må man jo gå efter manden... Mon ikke BL derved undergraver deres egen sag.

  • 23
  • 0

Jeg forstår dine nedladende bemærkninger om forskere og biologer ud fra din tilsyneladende totale mangel på forståelse af kvælstofgødning og planteavl, prøv at læse Lars Hansen et par gange til, så meget ved siden af var han altså ikke.

Det er hvad jeg søger efter, idet at jeg afleverede Lars Hansens bog for nogle måneder siden.

Jeg har set biologer påstå at havneslam opstår naturligt, og det er årsagen til at Miljøstyrelsen dumper det forskellige steder i vandmiljøet. Men har man undersøgt hvorledes havneslam påvirker vandets iltindhold?

Havneslam er sort som gytje eller muldjord, men vi ved fra Stevns klint at naturligt havsediment er hvidt som kridt, og dengang studerende endnu forholdt sig til virkeligheden, da blev der fastlagt at havsediment forøges mellem 0,9 og 10 mm. pr. 1000 år. Forskellen skyldes blandt andet afføring fra fisk og vandlevende dyr, fra dem er kvælstoffet ikke opløseligt i vand.

Miljøstyrelsen har svaret mig at de tror 100% på den såkaldte denitrifikationsproces, der skal fjerne kvælstof fra spildevand. Dette på trods af at det foregår i bassiner hvor væskens overflade er spejlblank. Teknisk leksikon blev trykt medio 1980'erne. For fagfolk ses at der udtrykkes skepsis på flere planer i forhold til spildevandsbehandling, eksempelvis redegøres for brug af roterende koste til forøget udskilning af kvælstof fra overfladen, men overfladisk omrøring kan kun bevirke forøget beluftning, og det har intet med denitrifikation at gøre.

Under maskinmesteruddannelsens udvidede del, var jeg med skolen på Odense rensningsanlæg, hvor driftlederen lidt skeløjet forklarede at spildevandets indhold af kvælstof sublimerer fra den blanke overflade i bassinerne til denitrifikation.

For mig at se har konstruktørerne, ifølge Teknisk leksikon nogle navngivne biologer, bedraget kommunerne, idet Miljøstyrelsen anviser og foretager målinger fra overfladen i den rensede væske, som således kan være regnvand, men urin og ammoniumforbindelser har en massefylde omkring 1,25 g/cm3.

Miljøministeriet svarer endvidere undvigende i forhold til om de har undersøgt om der kan leve fisk i renset spildevand, det kan nemt gøres med et lille akvarium. Det er ikke min opgave, fordi min interesse i emnet kan påvirke målingens eller observationens resultat, men denne faktor bør offenlige instanser være hævet over.

Politikere har lov til at betone, men ikke embedsværket.

  • 3
  • 23

Hej Kjeld Flarup Christensen

»Når sagen ikke afvises, danner det præcedens, som betyder, at retten fremover vil skulle tage lignende sager om ærekrænkelse op,« siger Heine Andersen.

Det er jeg altså ikke sikker på at han har ret i. Det vil jeg nu gerne høre en jurist vurdering af!

Du kan eventuelt høre BLs chefjurist (de må åbenbart have flere jurister!) Nikolaj Schulz vurdering af sagen.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/ma...

Man kan også høre BLs direktør vurdering af sagen. Hvor han bland andet glæder sig over: "Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier". Et angreb på Stiig Markagers indtjeningsmuligheder.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/bl...

Mon ikke vi kan tolke det sådan, at BL synes de har vundet sagen og mon ikke de baseret på den succes kan have lyst på noget tilsvarende?

Det er vel kun BL, der har udvist SLAPP, adfærd.

https://anti-slapp.org/what-is-a-slapp/

Vi som borgere og forbrugere må sige fra. Og jeg synes også det er på høje tide at de andre organisationer i landbruget kommer på banen.

  • 18
  • 3

Jeg har - forsøgsvis - skrevet til et sf de mejerier, jeg fortrinsvis køber fra (Thise) og spurgt, om de bruger leverandører, der er BL medlemmer?

Hvis mange gjorde det samme, kunne det måske skabe en stemme med fødderne-effekt?

Jeg skal nok poste svar - hvis der kommer et.

  • 15
  • 1

Ja, hurra for dem:-). Sportsfiskerne er nogle af de få herhjemme, der helt konkret kan se resultatet af forurening lige foran næserne. Både i form af evt. fysiske tegn og fravær af fisk. Den kan være det manglende selvsyn og oplevelse på egen krop, der er udfordringen hos de fleste.

Jeg tænker, at det mest ihærdige konfliktstof omhandler ting og sager, folk indledningsvist ikke direkte kan se, men kun erkende enten via avancerede målinger, beregninger ol. Klima, luft- , vand- og lydmiljøforurening.

De er også fænomener, der uantastet, ofte udvikler sig gradvist og langsomt. Og hvis 'man' gør noget tilstrækkeligt laaangsomt, kan man udsætte folk for næsten hvad som helst, uden at de reagerer. Fx hvis nogen valgte ved hjælp af højavanceret informations-teknologi at besætte et helt land, bare meget langsomt. Så ville en hel befolkning æde det uden kny. Sålænge det blot opleves som en flødeskumsfront; når fløden så forsvinder, begynder folk at reagere - desværre ret sent.

  • 12
  • 1

Jeg har - forsøgsvis - skrevet til et sf de mejerier, jeg fortrinsvis køber fra (Thise) og spurgt, om de bruger leverandører, der er BL medlemmer?

For det første er det vel mejeriet uvedkommende, og med GDPR o.s.v. så burde de heller ikke vide det.

Leverandørene til Thise er jo også økologer., selvom økologi nu også kan udlede kvælstof.

Hvis mange gjorde det samme, kunne det måske skabe en stemme med fødderne-effekt?

I bund og grund burde forbrugerne købe mere kvalitet, så det også var muligt at drive et landbrug som leverer på kvalitet, miljø, dyrevelfærd etc.

Altså køb dansk :-)

Uden betalingsvillige forbrugere, ingen produktion.

  • 2
  • 11

Hej Lone Bech

Ja, hurra for dem:-). Sportsfiskerne er nogle af de få herhjemme, der helt konkret kan se resultatet af forurening lige foran næserne.

Man kan selvfølgelig være bekymret for at Sportsfiskerne har en mere verdslig drivkraft end ytringsfriheden.

Det er måske også grunden til at profilerede ytringsfrihedskæmpere, for eksempel Trykkefrihedselskabet, Inger Støjberg, Flemming Rose, Naser Khader mfl, brillere ved deres fravær. At deres "kamp for ytringsfrihed" handler om andre forhold.

  • 13
  • 1

Hej Kjeld Flarup Christensen

Jeg har - forsøgsvis - skrevet til et sf de mejerier, jeg fortrinsvis køber fra (Thise) og spurgt, om de bruger leverandører, der er BL medlemmer?

For det første er det vel mejeriet uvedkommende, og med GDPR o.s.v. så burde de heller ikke vide det.

Thise mejeri må selv bestemme hvem de køber mælken af. Hvis vi som forbrugere meddeler Thise, at vi ikke vil støtte en udansk ytringsfrihedsundertrykkende bølleforening ved at købe produkter fra dens medlemmer, så er det ikke Thise uvedkommende,

Leverandørene til Thise er jo også økologer., selvom økologi nu også kan udlede kvælstof.

BL har trukket økologer ind i deres udanske forening idet de skriver: "Bæredygtigt Landbrug er en forening bestående af knap 4.000 konventionelle og økologiske landmænd..." https://baeredygtigtlandbrug.dk/om-os/ Det er her jeg kunne ønske de andre af landbrugets organisationer kom på banen.

I bund og grund burde forbrugerne købe mere kvalitet, så det også var muligt at drive et landbrug som leverer på kvalitet, miljø, dyrevelfærd etc.

Mener du, at det ikke er tilfældet for BLs medlemmer?

Altså køb dansk :-)

BL er præget af udanske værdier og vi som forbrugere kan kke se forskel på produkter fra BLs medlemmer og fra de ordentlige og redelige landmænd. Indtil landbrugets organisationer kommer på banen med en mærkningsordning er løsningen, at købe udansk.

  • 11
  • 4

Hej Kjeld Flarup Christensen

Det er jeg altså ikke sikker på at han har ret i. Det vil jeg nu gerne høre en jurist vurdering af!

Du kan eventuelt høre BLs chefjurist (de må åbenbart have flere jurister!) Nikolaj Schulz vurdering af sagen.

De forsøger at udlægge et nederlag som en sejr. Helt ærligt, der tror jeg lige jeg springer over.

Du ville høre en jurists vurdering af muligheden for præcedens. BLs chefjurist Nikolaj Schulz er jurist og hvad værre er, han er den jurist, der bestemmer om det skal danne præcedens. BL og BLs chefjurist Nikolaj Schulz har nu fået rettens ord for at de kan trække gud og hver mand i retten uden at få sagen afvist, så muligheden er til stede.

Så du har åbenbart ingen interesse i at udfordre din egen forudfattede mening.

  • 12
  • 2

Man kan selvfølgelig være bekymret for at Sportsfiskerne har en mere verdslig drivkraft end ytringsfriheden.

Yttringsfrihed gælder også når du vil fremme dine egne interesser.

Også når disse interesser ikke objetivt set er i samfundets interesse. Industrien kan klandres for at ville økonomiske interesser. Forskere kan klandres for at ville fremme deres fag og karriere.

Der hvor samfundet vinder ved yttringsfrihed er når debatten opstår. Også selvom det kan blive et giftigt debatklima.

  • 3
  • 5

De forsøger at udlægge et nederlag som en sejr. Helt ærligt, der tror jeg lige jeg springer over.

Bæredygtigt Landbrug er bedøvende ligeglade med om de vinder sagen eller ej. Ressagen handlede aldrig om at få ret. Argumenterne fra Bæredygtigt Landbrugs side var åbenlyst tåbelige og havde ingen gang på jord.

"Du har godt nok et dejligt job, det ville jo være trist hvis der kom nogle retssager og din arbejdsgiver og dine kolleger skal vidne i retten hele tiden..."

  • 13
  • 2

Thise mejeri må selv bestemme hvem de køber mælken af. Hvis vi som forbrugere meddeler Thise, at vi ikke vil støtte en udansk ytringsfrihedsundertrykkende bølleforening ved at købe produkter fra dens medlemmer, så er det ikke Thise uvedkommende,

Tja, det her kan vel hurtigt blive et interessant dilemma, hvor foreningsfrihed og ytringsfrihed skal vægtes mod hinanden.

Hvis BL får lov at fortsætte deres gangsteradfærd, er det et angreb på ytringsfriheden.

Hvis et firma som Thise forsøger at diktere, at deres leverandører ikke må være medlem af BL, er det et angreb på foreningsfriheden. Selv et krav om, at leverandørerne oplyser om evt. medlemsskab, ville være stærkt problematisk af flere grunde.

En lovgivning, der forhindrer SLAPP-sagsanlæg, kunne være en workaround, der kunne forhindre dilemmaet.

  • 11
  • 2

Hvem kan fortæl hvor mange bondegård og landbrugs marker der findes mellem Amager Strand og Krongborg Slot? Hvem kan bevise og bekræftige sådanne findes inden for 3.000 meter fra Østersøens daglige vandstand, og eller at det har en direkte forbindelse med et eller flere vandløb og herved da kan have en afstand på 5.000 meter fra Østersøen af? Østersøen har over de sidste 35 år oplevet ilt svind grundet forhøjet fosfor tal.

Såfremt det ikke kan bevisese med valid dokumentation for perioden 1960 og frem til nuet, med 3.000 og 5.000 meters afstand til Østersøens daglige vandstand. Hvem kan da få skylden for ilt svind samt alge væksten i Østersøen.

Svaret her over bør da tages til brug i en faktuel annelyse. Øvelsen er meget nemt at udføre i et GIS - program med tids lap.

  • 2
  • 10

Hvis BL får lov at fortsætte deres gangsteradfærd, er det et angreb på ytringsfriheden.

???

Der findes foreninger i Danmark, der med ulovlige midler laver "aktioner" hvor indbrud, hærværk og chikane benyttes. Der har ikke været på tale at forbyde disse foreninger, ej heller nazister.

Så det er lidt søgt at "opfinde" love der fratager udvalgte foreninger benytte helt lovlige midler. Dernæst forsøger andre at trække L&F ind i sagen.

Er denne ønskede "forskelsbehandling" baseret på politiske uenigheder eller blot hovenhed overfor bønder?

  • 3
  • 15

Hej Allan Olesen

Tja, det her kan vel hurtigt blive et interessant dilemma, hvor foreningsfrihed og ytringsfrihed skal vægtes mod hinanden.

Jeg ser intet dilemma. Jeg anfægter hverken bønders foreningsfrihed eller ytringsfrihed.

Både jeg som forbruger og Thise som virksomhed har retten til at have etiske overvejelser ved indkøb. En virksomhed har vel nærmest pligt til at have etiske overvejelser.

Så hvis Thise vælger, at medlemskab med BL er uforenelig med leverance til Thise, så har bonden et frit valg.

  • 10
  • 3

Hej Jan C Damgaard

Der findes foreninger i Danmark, der med ulovlige midler laver "aktioner" hvor indbrud, hærværk og chikane benyttes. Der har ikke været på tale at forbyde disse foreninger, ej heller nazister.

Du bringer diverse foreninger, "der med ulovlige midler laver "aktioner" hvor indbrud, hærværk og chikane benyttes", og nazister ind i en debat om BL. Er det en sammenligning du ønsker at uddybe?

Så det er lidt søgt at "opfinde" love der fratager udvalgte foreninger benytte helt lovlige midler.

Den lovgivende forsamlings arbejde er at "opfinde" love, der gør uhensigtsmæssige eller moralsk forkastelig adfærd ulovlig. BLs adfærd i denne sag er både uhensigtsmæssige og moralsk forkastelig.

Dernæst forsøger andre at trække L&F ind i sagen.

L&F kunne uden problemer lægge afstand. Ordenlige og redelige landmænd har selvfølgelig respekt for grundlæggende rettigheder i det danske samfund.

  • 17
  • 3

Der findes foreninger i Danmark, der med ulovlige midler laver "aktioner" hvor indbrud, hærværk og chikane benyttes. Der har ikke været på tale at forbyde disse foreninger, ej heller nazister.

Stråmand.

Jeg taler jo netop ikke for at forbyde BL, da jeg mener, det vil være i strid med foreningsfriheden.

Jeg taler derimod for at lave ændringer i vores retssystem, så det ikke kan misbruges af foreninger som BL til at udføre overgreb på ytringsfriheden.

Dermed har vi bevaret både foreningsfriheden og ytringsfriheden.

  • 15
  • 3

Jeg taler derimod for at lave ændringer i vores retssystem, så det ikke kan misbruges af foreninger som BL til at udføre overgreb på ytringsfriheden.

Hvordan kan det at prøve en sag være misbrug? Det bruges da af mange andre foreninger og enkeltpersoner.

Så hvordan kan et sådant lovforslag ende med ikke at begrænse ytringsfriheden? Nogle må, andre ikke? Skal et politbureau være smagsdommere?

Der er kommet en dom, og det sætter jo i Danmark retspraksis.

  • 3
  • 11

Når man anlægger en sag, som man på forhånd ved, man vil tabe, og formålet med sagen udelukkende er at øge folks frygt for at udtale sig, så er det et misbrug af retssystemet.

Så fordi det er nogle landmænd, skal de på forhånd ikke finde ud af hvad loven siger eller få preciseret lovpraksis. Fordi det er landmænd påstås misbrug? Lovbrud der ikke håndhæves nå så være en ny praksis der tilsidesætter loven for de få der ikke bryder sig om retsstaten?

Men strør man om sig med påstand om stråmænd, bør man nok være forsigtig med at strø om sig med halm.

  • 1
  • 14

Hej Allan Olesen

Så hvis Thise vælger, at medlemskab med BL er uforenelig med leverance til Thise, så har bonden et frit valg.

Det er da godt, at du er så sikker på det. Jeg er ikke.

Og jeg har en kraftig fornemmelse af, at forskellen ikke skal findes i, at du ved mere om emnet end jeg. Skråsikre udtalelser om et emne skyldes ofte, at man endnu ikke har erkendt sin egen uvidenhed.

Alle har et frit valg.

Der kan være en omkostning ved at udøve sin foreningsfrihed og ytringsfrihed.

Stiig Markager kunne, som BL ønskede, have bukket nakken. Det gjorde han ikke og uanset har det kostet.

Bønderne kan vælge at støtte BL eller lade være.

Der er ingen grund til at konstruere undskyldninger for dårlig opførsel.

  • 11
  • 2

Så fordi det er nogle landmænd,

Nej, jeg har intet skrevet om, at det er fordi, det er nogle landmænd. Det er en ny stråmand fra din side.

Min udtalelse er gældende for enhver stærk part, der forsøger at tryne en svag part ved at anlægge retssager, som den stærke part på forhånd ved, at han vil tabe.

  • 16
  • 1

BLs chefjurist Nikolaj Schulz er jurist og hvad værre er, han er den jurist, der bestemmer om det skal danne præcedens.

Nej det er ved gud dommerne der bestemmer om det skal danne præcedens.

Nikolaj Schulz har nu fået rettens ord for at de kan trække gud og hver mand i retten uden at få sagen afvist,

Hvor står det?

En lovgivning, der forhindrer SLAPP-sagsanlæg, kunne være en workaround, der kunne forhindre dilemmaet.

Hvem siger vi ikke allerede har dette, i og med at domstolen kan vælge at afvise sagen.

Nu står vi med en klar dom, som alle forskere fremover kan henvise til, og bede retten om at afvise sagen som værende åbenlys grundløs.

  • 2
  • 8

Du forsøger at gøre dig klog på noget du ikke har forstand på. Du kender tydeligvis ikke forskel på nitrifikation og denitrifikation. Denitrifikationprocessen, hvor nitrat reduceres til frit N2, skal netop foregå under anoxiske forhold.

Jeg er uddannet til at betjene rensningsanlæg, og må meddele dig, at det er ikke en frugtbar pædagogik du benytter. Jeg har set den benyttes hos militæret, til opgaver hvor soldaterne ikke må stille spørgsmål, kadaverdiciplin kaldes det, Erasmus Montanus var en variant.

Men ordet anoxisk var nyt for mig, det ser ud som om det ikke er mere end ca. 20 år gammelt og opstået i miljøet omkring rensningsanlæg:

"Tilsætning af nitrat til spildevand i afløbssystemer medfører anoxiske procesbetingelser og kan dermed anvendes for at undgå anaerobe forhold, der generelt medfører lugt og korrosion. I forbindelse med projektet gennemføres proceskinetiske studier med henblik på modellering af de anoxiske omsætninger, således at nitratdosering kan optimeres og styres. Undersøgelser gennemføres i såvel laboratorie- som pilotskala og vedrører processer i både vandfase og biofilm."

Interessant, nu tilsættes der kvælstof på nitratform, for at fjerne kvælstof fra spildevandet. Ærlig talt, jeg er ret sikker på at det eneste som sker, nu hvor at rensningsalæggene tilsætter NO3-nitrat til spildevandet, det er at nitratens iltindhold bevirker mindre lugtgener. (hele polemikken er startet på iltsvind i vandmiljøet)

På den måde er gødningsværdien i det vandmiljø- udledte spildevand muligvis på højde med flydende handelsgødning, det som industrien bruger formuer på at fremstille for at jordens befolkning kan få brød på bordet, samtidig med at spildevandudledningerne virker som gift i vandmiljøet.

Nitrat-N er NO3-, den eneste form for gødende kvælstof som kan være mobil i jordvæsken, og det er lige præcis det som at professoren giver de uvidende bønder skylden for. Professoren holder målingerne bag tallene hemmeligt, det var årsagen til bøndernes retssag.

Hvorledes foretages målingerne?

Ham her vil måske også vide mere: https://www.weekendavisen.dk/2021-26/samfu...

  • 1
  • 15

BLs chefjurist Nikolaj Schulz er jurist og hvad værre er, han er den jurist, der bestemmer om det skal danne præcedens.

Nej det er ved gud dommerne der bestemmer om det skal danne præcedens.

Dommeren har afsagt dom. sagen blev ikke afvist, dermed er der dannet præcedens for lignende sager kan føres til dom . Og BLs chefjurist Nikolaj Schulz kan vælge at føre andre sager med viden om at sådanne sager ikke afvises.

Nikolaj Schulz har nu fået rettens ord for at de kan trække gud og hver mand i retten uden at få sagen afvist,

Hvor står det?

Dommen er afsagt og sagen er ikke afvist.

En lovgivning, der forhindrer SLAPP-sagsanlæg, kunne være en workaround, der kunne forhindre dilemmaet.

Hvem siger vi ikke allerede har dette, i og med at domstolen kan vælge at afvise sagen.

Dommeren dømmer udfra dansk lov. Når domstolen ikke finder grundlag for at afvise sagen, må det nødvendigvis være fordi loven ikke giver grundlag. Hvis den lovgivende forsamling ønsker andre domme, f.eks en afvisning af lignende sager, må loven ændres

  • 11
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Så vi mangler lige at sandsynliggøre et behov efter Danske forhold. Vi er ikke USA.

Du kan eventuelt læse BLs chefjurist Nikolaj Schulz vurdering af sagen.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/ma...

Og BLs direktør vurdering af sagen. Hvor han blandt andet glæder sig over: "Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier". Et angreb på Stiig Markagers indtjeningsmuligheder.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/bl...

Det kan tolkes sådan, at BL synes de har vundet sagen, mon ikke de baseret på den succes kan have lyst på noget tilsvarende?

Jeg forsvarer ikke noget søgsmål, men er oprigtigt bekymret for "hovsa"-løsninger med uforudsete konsekvenser.

Der er en god pointe. Det er mig bekendt kun BL, der har udvist SLAPP adfærd her i landet. Fremfor en lex BL ville jeg foretrække, at vi som dansker og forbrugere sendte et klart signal til BL om, at en sådan udansk ytringsfrihedsundertrykkende bølleadfærd ikke hører hjemme i et oplyst demokrati.

  • 13
  • 1

KA - meget ensidig artikel, der ikke på nogen måde lever op til Weekendavisens standard for objektiviet

Karsten Henneberg, ved din censur eller påstand siger du at slammet fremkommer ved opstigning gennem havbunden, og at det stammer fra landbruget.

Sagen er nemlig den, at i litteratur fra de to seneste årtier, det var enten Spildevandsbehandling eller Drikkevandsforsyning, da står der at iltsvind i havet skyldes opstigning af nitratholdigt grundvand, som landbruget har forurenet. Helt specifikt henvises til døde hummere fundet på en ø i Kattegat. Det er faglitteratur som idag benyttes til uddannelse af ingeniører.

Jeg ved at nævnte opstigning ude midt i Kattegat i brede kredse anses for at være umuligt, også når det angår slam, fordi jord virker som et finmasket filter i forhold til vandbårne bestanddele. Muldjord er faktisk selvrensende, idet muldens mikroorganismer arbejder sammen med planterødder i den henseende.

Er der geologer eller hydrologer tilstede i dette forum?

  • 2
  • 14

Jeg er uddannet til at betjene rensningsanlæg, og må meddele dig, at det er ikke en frugtbar pædagogik du benytter. Jeg har set den benyttes hos militæret, til opgaver hvor soldaterne ikke må stille spørgsmål, kadaverdiciplin kaldes det, Erasmus Montanus var en variant.

Grunden til jeg svarede dig skarpt er, at du selv gør brug af en nedladende retorik og udtaler dig bedrevidende om noget du tydeligvis ikke har forstand på. Det er muligt du er uddannet til at betjene renseanlæg, men i givet fald omfatter det ikke de biologiske processer.

Interessant, nu tilsættes der kvælstof på nitratform, for at fjerne kvælstof fra spildevandet. Ærlig talt, jeg er ret sikker på at det eneste som sker, nu hvor at rensningsalæggene tilsætter NO3-nitrat til spildevandet, det er at nitratens iltindhold bevirker mindre lugtgener. (hele polemikken er startet på iltsvind i vandmiljøet)

Igen er det lykkedes dig at få fuldstændig gal fat i problematikken. Det du citerer omhandler et middel til at fjerne lugtgener fra afløbssystemer. N-fjernelse på renseanlæg foregår (kortfattet og forenklet) således: Spildevandet iltes ved tilførsel af atmosfærisk luft. Ilten anvendes (blandt andet) til biologisk oxidation af N-forbindelser til nitrat. I næste trin stoppes ilttilførslen og den tilbageværende ilt forbruges hurtigt af mikroorganismer. Når den frie ælt er væk, går andre mikroorganisker i gang med de anoxiske processer. Her reduceres nitrat til nitrit, og i næste trin reduceres nitrit til frit N2, der afgasser fra vandet. Det samme kan selvfølge finde sted i havnebassiner, hvis forholdende er rigtige. Denitrifikationen kræver, foruden anoxiske forhold, kulstof og en vis temperatur for at kunne finde sted i et vist omfang. Din hånlige beskrivelse driftlederen fra Odense Renseanlæg rammer dig selv lige i fjæset. Det er dig der er helt galt på den.

  • 15
  • 0

Spildevandet iltes ved tilførsel af atmosfærisk luft. Ilten anvendes (blandt andet) til biologisk oxidation af N-forbindelser til nitrat. I næste trin stoppes ilttilførslen og den tilbageværende ilt forbruges hurtigt af mikroorganismer. Når den frie ælt er væk, går andre mikroorganisker i gang med de anoxiske processer. Her reduceres nitrat til nitrit, og i næste trin reduceres nitrit til frit N2, der afgasser fra vandet.

Teorierne omkring denitrifikation har været kendt i mere end 50 år, men jeg har set litteratur derom som indikerer usikkerhed ved nogle af processens led. At der skal tilsættes mineralsk nitrat dertil forekommer som en nyhed.

Men så noget andet, sort og hvidt sediment:

Ifølge videnskaben forøges naturligt havsediment mellem 0,9 og 10 mm. pr. 1000 år, og fra Stevns klint ved vi det er hvidt, det skyldes at kvælstofindholdet i afføring fra fisk er uopløseligt i vand.

Kvælstofindholdet i afføring fra landjordens dyr er vandopløseligt, det er praktisk fordi så holdes planterne grønne, og mikroorganismernes forbrænding som er led i kulstoffets kredsløb gør det sort, og alle kan se forskel på sort og hvid.

Gytje eller havneslam blev første gang observeret omkring 1900-tallet, som følge af kloakering, og har siden bevirket metertykke sedimenter nær kysterne, som åbenbart bare skubbes eller skylles ud igen, så skibene igen kan mase sig gennem. Har man undersøgt om æg fra fisk tåler havneslam, eller om havneslam bevirker iltsvind?

  • 1
  • 12

Teorierne omkring denitrifikation har været kendt i mere end 50 år, men jeg har set litteratur derom som indikerer usikkerhed ved nogle af processens led

Ja, denitrifikationsprocesserne har været kendt i årtier, men tilsyneladende ikke af dig. Så ville du næppe skrive sådan noget tåkrummende vrøvl som det her:

Miljøstyrelsen har svaret mig at de tror 100% på den såkaldte denitrifikationsproces, der skal fjerne kvælstof fra spildevand. Dette på trods af at det foregår i bassiner hvor væskens overflade er spejlblank.

Så hvad er det for nogle usikkerheder ved denitrifikationsprocesserne du omtaler? Mine forventninger til et fyldestgørende svar på dette spørgsmål er yderst beskedne.

  • 14
  • 1

Et angreb på Stiig Markagers indtjeningsmuligheder.

Når Stig Markager selv hævder at han udtaler sig som privatperson, kan jeg ikke se hvordan hans ansættelse som professorat skulle være i fare. Men det kan være pressen og politikere fremover ser hans indspark som private og ikke på vegne af kollegaer på andre fagområder på AU.

Hvori er det ytringsfrihedsundertrykkende? At BL's jurist ikke skriver at foreningens penge til at føre sagen ikke har båret frugt?

Er det SLAPP at Jurister ikke skriver at de kan undværes? BL er ikke topstyret og mange kan selv drage deres konklussioner. Jeg fornemmer blot mange "Stalinister" i dette forum der skriger på hævn og overfalder i skyndingen sagesløse. Benægt ikke at nogen har villet inddrage L&F og afkrævet en holdning til en løbende sag.

For loven burde alle være lige, men der er vist nogen der anser sig mere lige end andre.

  • 3
  • 13

Så hvad er det for nogle usikkerheder ved denitrifikationsprocesserne du omtaler?

1.:

Ved frigørelse af gas fra væsker ses bobler op gennem væsken, men ikke ved denitrifikation under spildevandsrensning. Kvælstoffets påstås at forsvinde som N2, der er en gas.

Hvorledes kan N2 dannes i spildevandet, uden at der ses bobler?

Teksten I Teknisk leksikon fra medio 1980'erne om anlæg til spildevandsrensning antyder samme spørgsmål som ovenfor.

  • 1
  • 12

Din hånlige beskrivelse driftlederen fra Odense Renseanlæg rammer dig selv lige i fjæset. Det er dig der er helt galt på den.

Den rare driftleder, der ved eftertanke afspejlede en begrundet tvivl om denitrifikaionsprocessen var åbenbart blevet forsikret ved en påstand der sagde at kvælstoffet sublimerer fra bassinerne. MEN:

Sublimering kender jeg kun fra tøris, hvor CO2 går direkte fra fast til gasform, men det har sin naturlige forklaring, fordi at tøris har en temperatur på -79 grader C, og fordamningen sker ved optagelse af varme, som kun foregår på tørisens overflade.

  • 1
  • 10

Ved frigørelse af gas fra væsker ses bobler op gennem væsken, men ikke ved denitrifikation under spildevandsrensning. Kvælstoffets påstås at forsvinde som N2, der er en gas.

Hvorledes kan N2 dannes i spildevandet, uden at der ses bobler?

Så du måske være så venlig at forklare hvordan renseanlægene formår at fjerne kvælstof fra vandet? I stedet for at kaste dig ud i flere pinligheder, synes jeg bare du skulle tage at finde dig et andet forum.

  • 14
  • 0

Din hånlige beskrivelse driftlederen fra Odense Renseanlæg rammer dig selv lige i fjæset. Det er dig der er helt galt på den.

2.:

Muligvis havde han temmelig god grund til at se lidt skeløjet ud, lige da han omtalte denitrifikationens sublimering af kvælstof N2: https://da.wikipedia.org/wiki/Sublimation_...

Jeres branche kan have bevirket en ny opdagelse indenfor gassers dynamik, fordi jeg ser KUN at sublimation er nævnt i forhold til direkte overgang fra fast stof til gas.

Fenomenet forekommer ikke fra væske til gas, eller er det jeres påstand?

  • 1
  • 13
  • 11
  • 0

Ordet sublimering er naturligvis forkert at anvende i denne sammenhæng, men den lille detalje kan jeg da gerne tilgive driftslederen, hvis du da ellers har gengivet hans ord korrekt. Det væsentlige er, at kvælstof fjernes ved denitrifikation. Uanset om du tror på det eller ej.

Der findes mange måder, hvorved det kan måles. Jeres branche har selvfølgeligt analyseret mht. vægt, volume, massefylde, inddampning, organisk indhold, uorganisk indhold, kogepunkter for hver fraktion, opløselige salte, askerest osv?

Hvad jeg tror har ingen betydning her.

  • 2
  • 13

Hvor meget kvælstof er der i normalt byspildevand?

Hvor hurtigt vil ligevægten mellem N2 opløst i vand og N2 i luften typisk indstille sig?

Er det ikke en beskeden mængde N2 der udskilles i forhold til luftens indhold af N2? Jeg ville forvente, at den ekstra N2 vil forblive opløset i det rensede spildevand og først over en vis tid opnå ligevægt med luftens N2 - eller ?

Lars :)

  • 7
  • 0

Ordet sublimering er naturligvis forkert at anvende i denne sammenhæng, men den lille detalje kan jeg da gerne tilgive driftslederen, hvis du da ellers har gengivet hans ord korrekt. Det væsentlige er, at kvælstof fjernes ved denitrifikation. Uanset om du tror på det eller ej.

Det er som om du finder det naturligt at alt og alle retter sig ind efter hvad du siger, men du tager fejl, og den gode driftsleder skal ikke tilgives, fordi ifølge opslagsværket KEMISKE OG FYSISKE TABELLER, af Otto V. Rasmussen, under Fysiske konstanter for uorganiske forbindelser, er sublimering en forholdsvis almindelig egenskab ved materialers faseovergang til dampform. Han havde ret ved den skepsis han udtrykte, men har sandsynligvis bøjet sig på grund af utryghed i forhold til den kæft, trit og retning eller gangstertone, som kan herske nogle steder.

Ifølge KEMISKE OG FYSISKE TABELLER forekommer sublimering ikke ved kvælstof på molekyleformen N2. Kogepunktet for N2 er -195,8, det betyder at når N2 dannes vil det straks gå på dampform, og såfremt det sker i en væske, vil N2 ses som brus eller bobler, ligesom når man ryster en sodavand, og det tilsatte CO2 frigives til atmosfæren. På den baggrund og at fysikkens konstanter ikke bøjer sig trods mange og ubegavede ord, så er det hermed bevist at der hverken reduceres eller fjernes N2 kvælstof fra spildevand i rensningsanlæg.

  • 0
  • 12

Hej Jan C Damgaard

Når Stig Markager selv hævder at han udtaler sig som privatperson, kan jeg ikke se hvordan hans ansættelse som professorat skulle være i fare.

Det kan jeg heller ikke. BLs direktør glæder sig over over: "Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier". altså en glæde over et efter BLs syn vellykket angreb på Stiig Markagers indtjeningsmuligheder.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/bl...

Hvori er det ytringsfrihedsundertrykkende? At BL's jurist ikke skriver at foreningens penge til at føre sagen ikke har båret frugt?

Altså SLAPP, et forsøg på at true folk til tavshed ved truslen om søgsmål. https://en.wikipedia.org/wiki/Strategic_la...

Jeg fornemmer blot mange "Stalinister" i dette forum der skriger på hævn og overfalder i skyndingen sagesløse.

Siden hvornår er det hævn at få få folk til at stoppe udansk ytringsfrihsundertrykkende aktiviteter?

Benægt ikke at nogen har villet inddrage L&F og afkrævet en holdning til en løbende sag.

Jeg synes L&F og de andre landboorganisationer bør lægge afstand til BL. Rent konkret kan jeg ikke se forskel på landbrugsprodukter fra BLs medlemmer eller fra ordenlige og redelige landmænd, med sunde værdier. Jeg undrer mig vitterligt over at stovte landmænd vil være i stue med typer som BL.

For loven burde alle være lige, men der er vist nogen der anser sig mere lige end andre.

Enig, for eksempel synes jeg ikke, at BL skal benytte sin økonomiske magt til, at intimidere folk, der benytter deres grundlovssikrede ret til ytringsfrihed.

  • 15
  • 3

Jeg synes L&F og de andre landboorganisationer bør lægge afstand til BL. Rent konkret kan jeg ikke se forskel på landbrugsprodukter fra BLs medlemmer eller fra ordenlige og redelige landmænd, med sunde værdier. Jeg undrer mig vitterligt over at stovte landmænd vil være i stue med typer som BL.

Nu er det ikke en organisation der har begået ulovligheder, så hvad er lige formålet?

Der er mange organisationer der klart begår lovbrud og praler endda med det. Hvor er lige politikernes afstandstagen til dem? Politikere i rød blok omfavner dem nærmest.

Der er ikke mange lighedspunkter med SLAPP, så hvorfor inddrage det? Fordi en chefjurist ikke vil indrømme en tabt sag? At juristen ikke gav en ordentlig rådgivning før sagen? Hvad er det lige L&F skal tage afstand fra? Hvorfor understøtte mennesker der vil tvinge forskelsbehandling igennem? Kom lige ud af ekkorummet.

BL's medlemmer er erhvervsaktive driftsledere som alle andre landmænd, tabte retsager bliver taget til efterretning. Trods juristens forklaringer. Husk på hvem der tjener penge på alle sagerne, uanset udkomme!

  • 4
  • 11

Hej Jan C Damgaard

Nu er det ikke en organisation der har begået ulovligheder, så hvad er lige formålet?

Er din definition af moralsk forkastelig at det skal være ulovligt?

Der er mange organisationer der klart begår lovbrud og praler endda med det. Hvor er lige politikernes afstandstagen til dem? Politikere i rød blok omfavner dem nærmest.

Og Mugabe er også en skidt fyr.

Der er ikke mange lighedspunkter med SLAPP, så hvorfor inddrage det? Fordi en chefjurist ikke vil indrømme en tabt sag? At juristen ikke gav en ordentlig rådgivning før sagen?

Der er mange lighedspunkter med en SLAPP sag. Manglende forventning om at vinde sage, irritationen over AUs økonomiske support, glæden over at have kostet Stiig Markager på sine indtjeningsmuligheder og at BL rent faktisk praler med sin agressive ageren.

Hvad er det lige L&F skal tage afstand fra?

BLs udanske ytringsfrihedsundertrykkende aktiviteter.

BL's medlemmer er erhvervsaktive driftsledere som alle andre landmænd, tabte retsager bliver taget til efterretning. Trods juristens forklaringer. Husk på hvem der tjener penge på alle sagerne, uanset udkomme!

For SLAPP handler det om at sende en advarsel til andre der formaster sig til at bruge deres ytringsfrihed. BL lader ikke til, at mene de har tabt sagen. For eksempel glæder BLs direktør glæder sig over over: "Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier". altså en glæde over et efter BLs syn vellykket angreb på Stiig Markagers privatøkonomi.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/07/bl...

Husk hvem der taber på alle sagerne, uanset udkomme, nemlig staklerne som BL går efter.

  • 17
  • 4

Der er mange lighedspunkter med en SLAPP sag. Manglende forventning om at vinde sage, irritationen over AUs økonomiske support, glæden over at have kostet Stiig Markager på sine indtjeningsmuligheder og at BL rent faktisk praler med sin agressive ageren.

Lad os lige se hvem der vidste hvad og hvornår?

BL's bestyrelse eller deres jurist? Hvis juristen vidste det uden at have orienteret bestyrelsen fyldestgørende er vi langt fra SLAPP og nærmere fejlbehæftet rådgivning. Stadig "hvis"!

Hvad har det kostet Stig Markager?

Agressive? Har nogen kommet nogen vegne med passivitet? Det er jo hele grunden til at BL blev oprettet.

Hvis der er nogen der misbruger magt og pondus er det offentlige myndigheder overfor den enkelte borger og landmand. Det afslørede minksagen tydeligt. Trods alle mink er aflivet gennemfører kommuner kontrol med bure og inventar hos minkavlere med tomme stalde.

  • 3
  • 16

En beretning jeg hørte for mange år siden, var om et ældre ægtepar, som gerne ville påpege at det ikke var en problem at vandet i deres vandboring indeholdt for meget nitrat, da de alligevel var så gamle. Derfor var der ikke nogen ide i at de skulle bruge et års folkepension på at etablere kommunal vandforsyning.

Men deres 7 års skolegang mod kommunens akademikere var så ulige, at de ikke turde bruge deres yttringsfrihed af frygt for at blive tromlet ned. (No SLAPP needed)

Akademikere har mere yttringsfrihed end andre mennesker, qua deres høje uddannelse og adgang til information. Det lægger en stort ansvar på akademikerne om at forvalte den magt viden giver med omtanke.

Prøv at lægge mærke til hvor mange overskrifter der findes i medierne hvor ordet "forsker" indgår. Vi lever i et nyt klassesamfund, hvor uddannelse er afgørende.

Nu bliver BL beskldt for SLAPP og økomisk bussemand . Men reelt er det jo bare en gruppe landmænd som føler at de er ved at landbruget blive tromlet ned, lagt for had, og er uønsket i Danmark.

Jeg forstår egentligt godt at BL er sure på Stig Markager. Han har aldrig holdt sig for fin til at få landbruget til at se værre ud end det er.

At det så er den forkerte vej at gå at slæbe ham i retten, er blot et udtryk for BL's afmagt overfor forskerne.

  • 4
  • 20

Prøv at lægge mærke til hvor mange overskrifter der findes i medierne hvor ordet "forsker" indgår. Vi lever i et nyt klassesamfund, hvor uddannelse er afgørende.

Du synes måske ikke faglig baggrund skal gøre forskel for hvor alvorligt man tager en borgers udtalelser om et givent emne?

Så når trommeslageren John advarer om at 5G absorberer O2 og langsomt kvæler os alle, mens professor i fysik Bendt siger at det er det rene vrøvl, skal medierne give lige meget opmærksomhed til begge parter?

Ligesom jeg ikke synes John skal designe en atomreaktor, ville jeg foretrække at tage til en koncert med ham på trommerne, fremfor Bendt. Han kan så passende arbejde på den reaktor i stedet for. Selvfølgelig skal folks baggrund have indflydelse på, hvor alvorligt vi tager deres udtalelser om et givent emne.

  • 25
  • 0

Vi lever i et nyt klassesamfund, hvor uddannelse er afgørende.

Eller for at citere Kristian Poulsgård: Hvis det her er fakta, benægter jeg fakta

Demokrati er ikke retten til at stemme om, hvorvidt jorden er (næsten) kugleformet eller flad, så ja: Til at træffe kvalificerede beslutninger inden for visse områder ER uddannelse afgørende - også en beslutning om, hvorvidt "dine" pensionister skal have lov til at give sig selv kræft med en for nitratholdig vandboring.

  • 20
  • 2

Hej Jan C Damgaard

Lad os lige se hvem der vidste hvad og hvornår?

BL's bestyrelse eller deres jurist? Hvis juristen vidste det uden at have orienteret bestyrelsen fyldestgørende er vi langt fra SLAPP og nærmere fejlbehæftet rådgivning. Stadig "hvis"!

Tak for din henvisning, hvor man læse: "Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup er på trods af nederlaget overordnet set godt tilfreds med, at foreningen anlagde sagen". Det lyder som en SLAPP tilståelsessag.

I forbindelses med forsøget på en en eller anden intern ansvarsforflygtigelse i et angiveligt skizofrent BL, så er Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup altså direktør for BL. Normal har en direktør ansvaret, så skal vi ikke blive enige om at det er rent faktisk noget BL mener?

Agressive? Har nogen kommet nogen vegne med passivitet? Det er jo hele grunden til at BL blev oprettet.

Hvilket er grunden til vi skal være passive overfor BLs udanske ytringsfrihedsundertrykkende bøllemetoder.

Hvis der er nogen der misbruger magt og pondus er det offentlige myndigheder overfor den enkelte borger og landmand. Det afslørede minksagen tydeligt. Trods alle mink er aflivet gennemfører kommuner kontrol med bure og inventar hos minkavlere med tomme stalde.

Bliver der virkelig ført tilsyn? Sålænge I ikke bliver lagt i benlås, er der ingen grund til at pive over magtmisbrug.

  • 17
  • 3

Det er så tredje gang samme persons holdninger flashes,

Mener du Hans Aarestrups udtalelse:

”Vi har altså om ikke andet fået dét ud af retssagen, at det over for offentligheden nu er slået fast med syvtommersøm, hvordan en politiserende og manipulerende professor betalt af skatteyderne slynger om sig med udokumenterede påstande, der skader et helt erhverv.

Hvis jeg var Stig Markager, ville jeg sagsøge BL for injurier.

  • 18
  • 2

Prøver du at tegne et billede af billede af BL, som værende ydmyge fattige lavt uddannede bønders forening, dannet som værn mod overmagten personificeret ved Stiig Markager?

Og dermed er al debat om lighed lukket, al magt til forskerne!

Prøv lige at holde den retssag som var løbet helt af sporet ude at den her del af debatten.

Til at træffe kvalificerede beslutninger inden for visse områder ER uddannelse afgørende - også en beslutning om, hvorvidt "dine" pensionister skal have lov til at give sig selv kræft med en for nitratholdig vandboring.

Fakta omkring nitrat var at mange boringer blev lukket i den periode, fordi det var sundhedsskadeligt - for børn!

Lægmand har altid lov til at udfordre sagkundskaben også for at skabe proportioner. Det er en del af yttringsfriheden.

En forsker har (næsten) altid ret, men ofte glemmer de proportionerne, og det faktum at der er andre ting i verden end lige deres kæphest. Derfor er det vigtigt at de kan modsiges, uden at den som udfordrer bliver udskammet.

  • 3
  • 16

@Kjeld Flarup Christensen

... et ældre ægtepar, som gerne ville påpege at det ikke var en problem at vandet i deres vandboring indeholdt for meget nitrat, da de alligevel var så gamle. Derfor var der ikke nogen ide i at de skulle bruge et års folkepension på at etablere kommunal vandforsyning.

Men deres 7 års skolegang mod kommunens akademikere var så ulige, at de ikke turde bruge deres yttringsfrihed af frygt for at blive tromlet ned. (No SLAPP needed)

Akademikere har mere yttringsfrihed end andre mennesker, qua deres høje uddannelse og adgang til information. Det lægger en stort ansvar på akademikerne om at forvalte den magt viden giver med omtanke.

(Som FR også var inde på:) Vandkvaliteten i private vandboringer til enkeltvandforsyninger er langt oftere af ringe kvalitet,

Tidligere udtog man mig bekendt trods alt vandanalyser hver 5. år. Dette krav fjernede Esben Lunde Larsen med et pennestrøg i 2018, så nu er alle krav om analyser væk fra lovgivningen mht. de ca. 50.000 private enkeltindvindingsanlæg i landområderne, https://www.information.dk/indland/2018/02.... "Grænseværdien i Danmark og EU er i dag 50 milligram nitrat pr. liter drikkevand, men forskerne har påvist en øget kræftrisiko ved koncentrationer helt ned omkring fire mg pr. liter". Knapt 1/3 af af enkeltanlæggene har vist nitrat over 25 mg/l. Hvis man desuden også havde analyseret efter pesticider, blev det nok ekstra interessant.

Kjeld, du kan ikke se skoven for bare træer. Udtrykket "at sejre sig ihjel" kan i høj grad bruges om de kortuddannedes fingeraftryk på miljøpolitikken igennem en længere årrække. (Og hvis de så blot nøjedes med sig selv... )

  • 14
  • 4

”Vi har altså om ikke andet fået dét ud af retssagen, at det over for offentligheden nu er slået fast med syvtommersøm, hvordan en politiserende og manipulerende professor betalt af skatteyderne slynger om sig med udokumenterede påstande, der skader et helt erhverv.

Hvis jeg var Stig Markager, ville jeg sagsøge BL for injurier

Hans Aarestrups udtalelse er en klokkeklar krænkelse af retten, domstolen, retsstystemet!

Hvis retssystemet ikke reagerer af sig selv, dømmer den dømte for foragt for domstolens afgørelse, så er det i sig selv et kæmpe problem for retsfølelsen.

  • 14
  • 4

Eller for at citere Kristian Poulsgård: Hvis det her er fakta, benægter jeg fakta

Det er muligt at Kristen Poulsgaard også har citeret dette. Men de fleste kilder angiver folketingsmedlem (ca 1856-1880) Søren Kjær, Viborg som citatets ophav. Fx https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_K...

Søren Kjær ville påstod ikke at han benægtede fakta, men derimod, at hans modparts påstande bestem ikke var faktuelle.

Lars :)

PS! Resten af dit indlæg er jeg enig i, Flemming.

  • 11
  • 0

Hvis jeg var Stig Markager, ville jeg sagsøge BL for injurier.

Man kan jo sammenholde BLs udtalelelse:

Vi har altså om ikke andet fået dét ud af retssagen, at det over for offentligheden nu er slået fast med syvtommersøm, hvordan en politiserende og manipulerende professor betalt af skatteyderne slynger om sig med udokumenterede påstande, der skader et helt erhverv. Det har været en stor glæde for os at få dette påvist. Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier,” siger Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup, i en pressemeddelelse.

Med hvad der rent faktisk står i dommen:

Stiig Markagers udtalelse er baseret på en forskningsanalyse af data og er fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse. Den er ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den er fremsat i - udtryk for forhold, der kan tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt. Udtalelsen er derfor ikke egnet til at krænke nogens ære, hvorfor Stiig Markager frifindes.

Retten bemærker, at universiteterne efter universitetsloven har til opgave at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteterne har forskningsfrihed og skal værne om deres og den enkeltes forskningsfrihed, og forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universiteterne skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskyndemedarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Måske jeg er rigtig dårlig til at læse mellem linierne, men jeg har svært ved at finde hvor der i dommen er skrevet noget som helst om 'politiserende', 'manipulerende', 'udokumenteret' eller 'skader et helt erhverv' (Den er specielt sjov; dommen siger det eksakt modsatte)

  • 19
  • 0

"Bæredygtig grundvandsbeskyttelse, FFBG" er ca. 10 gange mindre, men måske samme boldgade? https://www.danva.dk/nyheder/2021/den-stor...

Deres påstand er, at pesticider primært kommer fra byerne (hvilket de da også gør) og ikke landbruget (og dér er der så en del uenighed). BL henviser da også FFBG, de holder møder ol.

Pesticider i grundvandet under landbruget tror jeg ikke, man endnu har det fulde overblik over, men nogle undersøgelser ved region nordjylland af 9 landbrug, påviste pesticider i grundvandet ved alle 9, ca. ½-delen med fund over drikkevandskvalitetskriteriet. https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/av... .

Dér blev udført boringer ved vaskepladser ol. Altså hvor man vil forvente punktkilder. Maskinstationerne panger helt ud, men også alm. landbrug kan et og andet på det felt.

Disse pesticid-punktkilder ligger så tæt ved selve gårdbygningerne, hvor jeg også ville forvente, at ældre private drikkevandsbrønde og -boringer ofte ligger? Dem som en vis miljøminister i 2018 fjernede analysekrav til..

  • 10
  • 0

Har sandsynligvis været den eneste betegnelse som sandsynliggjorde at en domstol ville behandle sagen, fordi det kan være udenfor domstolenes felt eller kompetence, at tage stilling til faglige tvister.

Bønderne savnede bedre dokumentation, BL påstår at havde de fået den, var domstolen ikke blevet aktuel.

Politik har flere nuancer end fysiske konstanter, og rummer derfor mulighed for flere studerende, det har i mange år været det vigtigste for universiteterne. Men alle har tabt, og alle er for stolte.

  • 2
  • 17

Grænseværdien i Danmark og EU er i dag 50 milligram nitrat pr. liter drikkevand, men forskerne har påvist en øget kræftrisiko ved koncentrationer helt ned omkring fire mg pr. liter".

Proportioner Lone, proportioner.

Nu var der slet ikke nogen som talte om kræft den gang. Og selvom vi gør, så er de tale om kræftformer som tager så lang tid at udvikles, at en pensionist kan være ligeglad.

4 mg, så er vi dernede, hvor selv fælles værker begynder at få problemer. Og man skal også til at regne på omkostningen, kontra hvad man ellers kunne gøre af sundhedsfremmede ting for disse penge.

  • 2
  • 14

Ifølge KEMISKE OG FYSISKE TABELLER forekommer sublimering ikke ved kvælstof på molekyleformen N2. Kogepunktet for N2 er -195,8, det betyder at når N2 dannes vil det straks gå på dampform, og såfremt det sker i en væske, vil N2 ses som brus eller bobler, ligesom når man ryster en sodavand, og det tilsatte CO2 frigives til atmosfæren

I guder det er godt nok fordummende at læse det her!

Du beskriver endda selv mekanismen. Opløst gas i væske vil over tid være i ligevægt med gassens partialtryk ved overfalden - Navnligt som det du beskriver er tilfælder ved sodavand, der først bruser når trykket sænkes.

Ligevægten afhænger af væsken og gassen - det er dette fænomen som driver dykkersyge - under stigende tryk optager dykkeren Nitrogen i blodet og kroppens forskellige vævstyper, og udner opstigning skal det ske langsomt så gassen går direkte fra opløst form til gasform i lungerne afgivet ved udåndning - også kaldet dekompression. Ellers får man dykkersyge med frie bobler i blodet, bedre kendt som bends og i gamle dage caisson-syge (og det er ikek så sjovt skulle jeg hilse og sige).

Så NEJ alt nitrogen afgasses ikke fra vand, det er en dynamisk ligevægt som er tryk-, temperatur-, væskemedie- og sv. afhængig.

Det kaldes i daglig tale Henry's lov, efter Kemikeren William Henry (1774-1836)

  • 17
  • 1

Proportioner Lone, proportioner.

Nu var der slet ikke nogen som talte om kræft den gang. Og selvom vi gør, så er de tale om kræftformer som tager så lang tid at udvikles, at en pensionist kan være ligeglad.

Der var masser af teorier allerede fra de tidlige 70'erne om forbindelse mellem nitrat i drikkvand og cancer. De mere sikre kom så i løbet af 80'erne. Fx denne: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6710137/. Passer med min personlige erindring om, at nitrats cancereffekt var blevet formelt accepteret omkring midten af 80'erne og kom rigtigt meget i fokus hos myndighederne på det tidspunkt.

Mht. alder: Jeg er personligt med på, at myndighederne i enkelte tilfælde efter en konkret vurdering kan udsætte et krav om tilslutning til almen vandforsyning oa., når der er tale om meget ældre personer og moderate overskridelser af kvalitetskriterier.

Men dit eksempel blev brugt som afsæt til en meget generaliserende afstandstagen til akademikeres beslutninger og udnævnelse af disse som bussemænd og en i mine øjne noget teatralsk offergørelse af de kortuddannede. Et gæt herfra er, at det er den slags dramaturgiske greb, der fik den tidl. miljøminister til helt at fjerne kravet om drikkevandskontrol ved private enkelt-indvindere på landet.

Og jeg anser det for mindre sandsynligt, at alle nuværende 50.000 enkeltindvindere er så vedvarende aldrende, at dette skulle begrunde manglende dokumentation for deres drikkevand for ever after.

Hvor stiller det de ukyndige boligsøgende mht. drikkevandskvalitet, når de overvejer at købe eller blot leje en landbolig med eget drikkevand? Jeg ville selv kræve en vandanalyse med det hele: bakteriologi, udvidet boringskontrol for urganiske stoffer, tungmetaller OG en bred vifte af pesticider. Inden jeg skrev under på noget som helst. Men ville de?

Efter min mening er de kortuddannede i denne sag således primært ofre for andre kort uddannedes gøren og laden..

  • 14
  • 2

Hej Jan C Damgaard

Det lyder som en SLAPP tilståelsessag.

Efterrationalisering for ikke at blive væltet ved næste generalforsamling?

Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup bliver ikke væltet ved en generalforsamling. Formanden bliver eventuelt vætet. Tænker du, at Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup er en tumpe, som ikke kan finde ud hvad han selv siger? Eller skal vi lade manden tale for sig selv?

Der er ikke fremført noget der bare ligner SLAPP i Danmark. Der er ført en sag og der er en dom, så mon ikke alle bør nærlæse det?

Det har vi gjort, det ligner SLAPP, lyder som SLAPP, lugter af SLAPP. https://en.wikipedia.org/wiki/Strategic_la...

Hvis der er noget der er udansk, så er det at forskelsbehandle. Kig i et spejl.

Nu er det kun BL, der har sagsøgt en privatperson med det formål at knægte mandens ytringsfrihed. Jeg kan love dig at næste gang det sker vil jeg have nøjagtig samme holdning

  • 19
  • 0

Men dit eksempel blev brugt som afsæt til en meget generaliserende afstandstagen til akademikeres beslutninger og udnævnelse af disse som bussemænd og en i mine øjne noget teatralsk offergørelse af de kortuddannede.

Nej, det blev brugt til at eksemplificere hvor stor indflydelse akademkere har på vores liv.

Som akademiker griber du den behændigt og vender den på enkeltfaktorer og viser at akademikere har ret og almindelige mennesker bare skal gøre som de siger. Deres yttringer betyder intet.

  • 1
  • 18

Nej, det blev brugt til at eksemplificere hvor stor indflydelse akademkere har på vores liv.

Al magt til de imbecile? - - - (for at sætte tingene på spidsen)

Selvfølgelig er viden lig med magt - og det gælder for alle områder, også de ufaglærte. Har man en konkret opgave, uddelegerer man den til en, man anser for kompetent på det felt. (som andre også har været inde på ovenfor) - og handler det om beskyttelse af vores natur og grundvand, går man ikke til "Bæredygtigt" Landbrug men derimod til nogle akademikere med viden inden for området.

Eller skal vi tilbage til Anders Fog's (forsøgsvise) opgør med det, han kaldte smagsdommeri? (Fordi han heller ikke var den skarpeste kniv i skuffen) 😉

  • Skrev ham med en håndværkeruddannelse og en bachelor så.
  • 18
  • 1

Nej, det blev brugt til at eksemplificere hvor stor indflydelse akademkere har på vores liv.

Som akademiker griber du den behændigt og vender den på enkeltfaktorer og viser at akademikere har ret og almindelige mennesker bare skal gøre som de siger. Deres yttringer betyder intet.

Hej Kjeld,

lige for opfriske: enkeltfaktoren 'private vandindvindingsanlæg' indførte du selv i debatten, ikke jeg.

Og du brugte det til at udrulle en stærkt generaliserende kritik af akademikere. De private boringer har jeg så tilfældigvis et årelangt arbejdsindblik i, herunder hvad konsekvensen er, når man smider videnssamfundet overbord og i stedet træffer populistiske valg. (I dette tilfælde: ubelyst og muligt elendigt drikkevand ved de samme anlæg).

Min egen erfaring og holdning er, at der findes gode og ringe folk i alle kredse på tværs af alle uddannelser, erhverv og baggrunde. Folk, der er redelige, saglige og gør sig umage, herunder rummer en vis selvkritik - og så dem, der ikke gør eller kan.

Men den systematiserede og årelange hjemlige generaliserende 'bashing' af eksperter, akademikere og offentligt ansatte, som bl.a. træffes på ing's debatråd, har haft og får stadig store, negative konsekvenser. Diskret og meget dansk udgave af de asiatiske kulturrevolutioner (Kina, Cambodia), hvor man netop angreb og udmanøvrerede alt, hvad der lugtede af akademiker. Det betaler de samme lande nok fortsat for i form af ting og sager, der ikke rigtigt fungerer, og hvor man er bagud i forhold til den vestlige verden. bl.a. på miljøområdet.

Fortsætter akademikerjagten på vore breddegrader, så vender denne videnssamfundenes magtbalance mellem øst og vest nok snart, hvis den da ikke allerede har gjort det..

  • 15
  • 1

Men er ikke i nærheden af SLAPP. Direktøren vil måske overfor medlemmerne fremstå som om der var opnået noget.

Over for medlemmerne?

det over for offentligheden nu er slået fast med syvtommersøm, hvordan en politiserende og manipulerende professor betalt af skatteyderne slynger om sig med udokumenterede påstande

..min fremhævning.

Med baggrund i en dom, der er så klar som den foreligger her, virker det mildest talt besynderligt at BL forsøger at tegne et billede af en af deres kritikere som politiserende og manipulerende med udokumenterede påstande[1] - med mindre det fra start af var strategien at anlægge et søgsmål for netop at kunne påstå dette efterfølgende, vel vidende at 99.9% (og 100% af deres medlemmer) aldrig læser dommen selv.

Jeg håber Stiig Markager i fremtiden vil blive brugt rigtig meget som uvildig ekspert - både af medier og politikere.

[1] Fra dommen:

Stiig Markagers udtalelse er baseret på en forskningsanalyse af data

  • det er ret præcist det modsatte af udokumenteret.
  • 11
  • 2

Hvilket dybest set er en SLAPP tilståelsessag.

Men er ikke i nærheden af SLAPP.

Det er da i nærheden af SLAPP. BL har anlagt søgsmålet for at intimedere Stiig Markager til ikke at ytre sig, det er SLAPP.

Direktøren vil måske overfor medlemmerne fremstå som om der var opnået noget.

Tænker du, at Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup er en tumpe, som ikke kan finde ud hvad han selv siger? Eller har du en inside viden, som gør det muligt, at du kan fortolke hvad manden mener? Hvis ikke bør du lade manden tale for sig selv.

Domstolene fungerer.

Sagen blev ikke afvist, hvilket betyder at BL kan anlægge nye SLAPP søgsmål

  • 13
  • 1

Med baggrund i en dom, der er så klar som den foreligger her, virker det mildest talt besynderligt at BL forsøger at tegne et billede af en af deres kritikere som politiserende og manipulerende med udokumenterede påstande[1] - med mindre det fra start af var strategien at anlægge et søgsmål for netop at kunne påstå dette efterfølgende, vel vidende at 99.9% (og 100% af deres medlemmer) aldrig læser dommen selv.

I såfald undervurderes medlemmerne. Jeg har hele tiden holdt på at man bør læse dommen og ikke hvad direktøren måtte mene om dommen eller sagen. Landbrugere er ikke en homogen samling ufaglærte, men er mange forskellige selvstændige ledere. Så hvis man tror på at 99.9-100% af medlemmerne er uvidende får, tror man vel også at DDR stod for demokrati hvor 99% af folket stod bag SED.

Og korrekt, sagen blev ikke afvist. Den blev tabt og uddrag fra dom er tydelig og vil få konsekvenser internt i BL. Medlemmerne er nok ikke indstillet på at spilde penge på at tabe sager ved domstolene., alene det er ikke bæredygtigt.

  • 1
  • 12

Husker jeg helt forkert, når jeg mener at en af årsagerne til at det endte i retten var, at Stiig Markager nægtede at offentliggøre grundlaget for sin påstand/beregning?

inf-artikel fra 2019:

" – Hvorfor sender du ikke bare et brev til Bæredygtigt Landbrug med dokumentationen for dine udtalelser, sådan som de beder om?

»Af flere grunde,« siger Stig Markager. For det første er det hans erfaring, at det er »som at slå i en dyne« at diskutere med Bæredygtigt Landbrug. For det andet mener han, at udtalelserne er dokumenteret, og at landbrugsorganisationen »udmærket« kender til de pågældende rapporter. ... »Og så synes jeg ikke, det er min opgave at stille op, hver gang de vil have det – specielt ikke, når de opfører sig truende... https://www.information.dk/indland/2019/06...

Der står også noget om data i dommen s 13, 14 https://oclaw.dk/wp-content/uploads/2021/0.... Herunder, at Stiig M snarere har underdrevet og ikke overdrevet N-tilførslen ud fra egne beregninger.

juli 2021: "..Hans Aarestrup har nu skrevet og spurgt institutlederen ved Institut for Bioscience, som Stiig Markager hører under, om instituttet mod betaling vil lave en trin for trin-beskrivelse af de – efter Markagers udsagn – simple beregninger.

”Jeg har den tid, der skal til, og vi bliver ved, til vi ser dokumentationen. Det har en prioritet hos foreningen,” siger han. .." https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/au...

BL er tydeligvist ikke færdig med denne sag.

  • 15
  • 0

har jeg forstået dette korrekt(?):

at BL indledningsvist har været uenig i opgørelsen af % N-tab (det der ikke optages i afgrøderne), men har åbenbart så skiftet mening, idet de inden den endelige retssag/dom har forsøgt at få punktet ud af sagen, hvilket Stiig M & co. ikke giver lov til. Altså er BL enige i, at et N-tabet er i den pågældende størrelsesorden :-)

s17 i domsudskriftet: "...Bæredygtigt Landbrug har i påstandsdokumentet frafaldet påstanden vedrørende udsagnet om kvælstoftab. Af hensyn til rettens omkost-ningsafgørelse opretholdes bemærkningerne om kvælstoftabet, da de var formuleret, da meddelelsen om Bæredygtigt Landbrugs opgivelse af synspunktet af påstanden kom:

Ifølge det andet udsagn bekræftede professor Stiig Markagers og lektor Jens Borums angivelse om, at det korrekte kvælstoftab er på mellem 30% og 40%..."

  • 13
  • 0

lige for opfriske: enkeltfaktoren 'private vandindvindingsanlæg' indførte du selv i debatten, ikke jeg.

Du har på overbevisende måde fatslået, at det kun er rimeligt at et ældre ægtepar skal betale et års folkepension for at undgå en kræftrisiko som ligger omkring en promille.

Jeg bukker mig i støvet.

Men du har også bevist min pointe med at "Deplorables" absolut intet har at skulle have sagt.

  • 1
  • 13

En smule kritik

Sig mg: Har du absolut ingen proportionssans? At slæbe en professor retten for påstået bagvaskelse er på ingen måde en smule kritik

Er du medlem af BL Kjeld? Hvis ikke, hvorfor så dette hårdnakkede forsvar af en handling som - helt objektivt - er dybt forkastelig?

  • 12
  • 2

Men du har også bevist min pointe med at "Deplorables" absolut intet har at skulle have sagt.

(Kjeld, jeg mener, din argumentationer kører i ordkløvende ring, men så har jeg da selv en undskyldning for at gentage vigtige ting og sager).

Rigtigt mange inden for miljøområdet har netop arbejdet igennem et par generationer for, at private enkeltvandforsyninger blev håndteret lige så sagligt som de lidt større vandforsyninger. Dvs. drikkevandkvaliteten skulle selvfølgelig løbende dokumenteres. Det er så det dokumentationskrav, der blev fjernet for få år siden.

Så nutidens og fremtidige købere (+ nyfødte eller ufødte børn) til de pågældende landejendomme muligvis ikke aner, hvad der løber af vand i egne haner.

Jeg tænker, at bomstærke, overordentligt selvbevidste og ihærdige lobbyist-'deplorables' stod bag Esben Lunde Larsens underskrift, der fjernede drikkevandanalyserne fra landområderne. Kan godt se, at til fordel for sælger går afhændingen af de pågældende ejendomme måske lidt mere gelinde. Som at p.... i skjorten for at holde varmen (apropos kvælstofudledning).

  • 13
  • 1

Rigtigt mange inden for miljøområdet har netop arbejdet igennem et par generationer for, at private enkeltvandforsyninger blev håndteret lige så sagligt som de lidt større vandforsyninger. Dvs. drikkevandkvaliteten skulle selvfølgelig løbende dokumenteres.

Det handler om hvor meget det offentlige skal blande sig i, hvad folk gør hos sig selv.

Når man laver sikring af større fællesforsyninger, så er det folkesundhed. Når man gennemtvinger det for enkelte husstande, så er det formynderi.

Det er i samme boldgade, som når Jakob Rasmussen beklager sig over at hans fjernvarmeprojekter skal vise en fornuftig økonomi, før de må gennemføres, hvor private selv må bestemme hvad de smider deres penge efter.

Købere kan udbede sig en analyse, hvis de vil. Så det er ikke noget argument.

  • 3
  • 11

Ifølge det andet udsagn bekræftede professor Stiig Markagers og lektor Jens Borums angivelse om, at det korrekte kvælstoftab er på mellem 30% og 40%..."

Tilsvarende tal fremgår i kunstgødningsindustriens vejledninger, det er fordampning eller sublimering, altså hvor kvælstof fra kunstgødning ved ugunstige forhold kan forsvinde som N2 op i luften, der i forvejen består af ca. 78% N2.

Men emnet er vandmiljø.

  • 1
  • 14

Så NEJ alt nitrogen afgasses ikke fra vand, det er en dynamisk ligevægt som er tryk-, temperatur-, væskemedie- og sv. afhængig.

Nicolai Hassing, jeg er enig i at følgende muligvis er formuleret lidt selvmodsigende:

"Ifølge KEMISKE OG FYSISKE TABELLER forekommer sublimering ikke ved kvælstof på molekyleformen N2. Kogepunktet for N2 er -195,8, det betyder at når N2 dannes vil det straks gå på dampform, og såfremt det sker i en væske, vil N2 ses som brus eller bobler, ligesom når man ryster en sodavand, og det tilsatte CO2 frigives til atmosfæren."

Men jeg skrev det fordi at ifølge samme tabel, ud for CO2, at det sublimerer ved -78,5 grader C.

Stoffer har 3 temperaturbetingede tilstandsformer, fast, flydende og dampform. Enkelte stoffer har den sjældne direkte overgang fra fast stof til dampform, det kaldes sublimering.

Når du nævner at dykkersyge skyldes dannelse af N2 bobler i blodet, er det af ovenstående årsag ikke sublimering.

N2-dannelsen i blodet kan skyldes en proces, som er lidt tilsvarende at kvælstofgødning der er udbragt på tør jord, hvor der så kun kommer 2 mm. regn, og derefter stærk varme, da vil en stor del af gødningen ikke nå ned til planterødderne, og man siger da at gødningens N2- kvælstof fordamper, dvs spild af penge.

Men tilbage til dine ord: "Så NEJ alt nitrogen afgasses ikke fra vand, det er en dynamisk ligevægt som er tryk-, temperatur-, væskemedie- og sv. afhængig."

Jeg har lidt svært ved at tolke hvilken effekt du dermed tillægger rensningsanlæggene, fordi spildevand består mest af organiske kvælstoforbindelser, og i modsætning til kunstgødning eller nitrat-N, da frigøres organisk kvælstof meget langsomt.

  • 1
  • 16

Kurt, din forståelse af kemi og fysik er på et lidt lavt niveau.

Dykkersyge er ganske rigtigt bobler af N2 i blodet.

Afgasning af kunstgødning sker i form af ammoniak, NH3, og ikke som N2.

Der findes en del om afgasning af kunstgødning på nettet, men læs lidt mere grundigt. Der er tale om amerikanske forhold, hvor man bruger urea som kunstgødning. Før det kan optages af plantes sker der en spaltning i ammoniak, der så omdannes til ammonium, der bindes i jorden, og det er ammoniakfasen, der fordamper.

Ifølge Landbrugsstyrelsen blev der i Danmark solgt 486.000 tons gødning i 2017/18. Heraf var 277.000 tons ammoniumnitrat og kun 1.000 ton urea, så det er ikke et problem her i landet. Gylle er en helt anden sag, men du skrev, at kunstgødning kan afgasse som N2, og den holder altså ikke.

  • 14
  • 0

Akademikere har mere yttringsfrihed end andre mennesker, qua deres høje uddannelse og adgang til information. Det lægger en stort ansvar på akademikerne om at forvalte den magt viden giver med omtanke.

Jeg tænker du snarere mener kompetencer fremfor ytringsfrihed(?) Det er der - eller snarere var der - noget om. At en del AC'ere via uddannelse og arbejdsliv bliver trænet i forståelse og kommunikation, hvilket kan være en fordel.

Så er der ulemperne: forståelsen kræver indsigt, fordybelse og tid. Den ultimative AC'er er i mine øjne en forsker. Altså én, der forinden har læst og/eller undersøgt ting og sager i 10 timer, for hver gang de taler i 10 minutter. Det er meget tydeligt, at It-teknologien SoMe, mails mm. i stigende omfang har givet magten til dem, der disponerer tiden stik modsat.

Når den tidl. miljøminister afskaffede alle analysekrav ved enkeltvandforsyningerne var det næppe nogle få AC-inputs, han var inspireret af, men snarere 100-vis af letfattelige, pågående og vedvarende budskaber fra grupper, der har masser af tid til kommunikation. Og dette har i en årrække været mønsteret inden for stadigt voksende dele af miljømrådet (og alverdens andre politikområder).

(Dermed være ikke sagt, at alle AC'ere altid har ret. Og alle ikke-AC'ere det modsatte. Men den velafvejede vægtning af inputs fra de forskellige parter synes at svinde mere og mere til 'fordel' for dominans fra dem, der har og tager sig mest tid og er mest pågående).

  • 13
  • 0

Bingo 👍 - det var i den grad hovedet på sømmet - rammer lige ind i min forstilling om vores skred hen imod den non-faktuelle verden - vi går fra det faktuelle til det følelsesbetonede SoMe samfund.

  • 15
  • 0

Det handler om hvor meget det offentlige skal blande sig i, hvad folk gør hos sig selv.

Når man laver sikring af større fællesforsyninger, så er det folkesundhed. Når man gennemtvinger det for enkelte husstande, så er det formynderi...

...Købere kan udbede sig en analyse, hvis de vil. Så det er ikke noget argument.

'Folk' har altså gæster og de køber, sælger og udlejer deres huse. Hvis der er noget huskøbere, -lejere (og gæster med småbørn) ikke har indsigt i, så er det forurening, inkl. tvivlsomt drikkevand. Hvilket mange sælgere og ejendomsmæglere lissom også glemmer at oplyse om.

Men samfundet står pt. ved en skillevej. Fra en tid, hvor grundvandsforurening var noget, man kunne flytte sig ud af (altså flytte boringer, blive tilsluttet vandværk osv). Til en tid, hvor man pga. udbredte pesticider og bykemikalier nok er nødt til at rense drikkevandet en del steder i en længere årrække (indtil det via krav til arealanvendelsen er lykkedes at 'gendyrke' tilstrækkeligt med rent grundvand). Derfor kan jeg sådan set godt forstå, at man i en række sager pt. klapper hesten, inden man pålægger private brøndejere anden vandforsyning. Mht. drikkevandskvaliteten i DK, mangler der aktuelt vist fortsat et ajourført og dækkende overblik, en ajourført sundhedsvurdering samt sikre bud på bedste rensningsteknologier (især mht. de mange nyfundne pesticider). Om få år er vi meget klogere.

Men man burde som minimum midlertidigt sikre, at borgerne selv er optimalt oplyste.

Et forslag herfra: alle potentielt sundhedsskadelige, private enkeltvandforsyninger omfattes af jordforureningsloven og kortlægges snarest som muligt forurenede (vidensniveu 1 efter jordforureningsloven). Skal selvfølgelig fremgå af BBR og miljøportalen og oplyses ved salg og udlejning samt ejerne skal oplyse gæster, så disse selv kan tage rent drikkevand med..

Ejerne kan så undgå en kortlægning eller udgå af denne, hvis de gennem dækkende vandanalyser viser, at deres vand er ok.

  • 10
  • 1

Kurt, din forståelse af kemi og fysik er på et lidt lavt niveau.

Dykkersyge er ganske rigtigt bobler af N2 i blodet.

Kurt, din forståelse af kemi og fysik er på et lidt lavt niveau.

Dykkersyge er ganske rigtigt bobler af N2 i blodet.

Afgasning af kunstgødning sker i form af ammoniak, NH3, og ikke som N2.

Der findes en del om afgasning af kunstgødning på nettet, men læs lidt mere grundigt. Der er tale om amerikanske forhold, hvor man bruger urea som kunstgødning. Før det kan optages af plantes sker der en spaltning i ammoniak, der så omdannes til ammonium, der bindes i jorden, og det er ammoniakfasen, der fordamper.

Ifølge Landbrugsstyrelsen blev der i Danmark solgt 486.000 tons gødning i 2017/18. Heraf var 277.000 tons ammoniumnitrat og kun 1.000 ton urea, så det er ikke et problem her i landet. Gylle er en helt anden sag, men du skrev, at kunstgødning kan afgasse som N2, og den holder altså ikke.

Bent, din væremåde er som Erasmus Montanus, og du må have opholdt dig lang tid på et universitet, fordi det du henviser til er løse avisartikler.

Du forsøger at afspore, fordi urea er flydende gødning, og ureagødning på den form er ikke forbundet med særlige problemer vedrørende fordamning, fordi det benyttes som bladgødning.

Du nævner ammoniumnitrat, men denne type indebærer næsten ingen risiko for fordamning.

Du mistænkeliggør gylle, som er en organisk gødning, men ved du hvad der kan lugte ved gylleubringning, det er svovlbrinte, H2S der fordamper fra gyllen. H2S kan lugtes ved meget lave koncentrationer, men det indeholder ikke kvælstofforbindelser af nogen art. H2S er medvirkende årsag til at Danmark er førende indenfor dumme metoder: Danmark var det første land i verden med lovkrav om nedfældning af gylle, hvorved energiforbruget eller CO2 udledningen derved blev 3-doblet. Sådan noget koster penge og dermed arbejdspladser.

Du påstår et sted at kunstgødning ikke kan afgasse som N2, og et andet sted at det er ammoniakfasen der kan fordampe fra kunstgødning ! Ammoniak er en udmærket kunstgødning, der er flydende og opbevares /transporteresi trykbeholdere hvorefter det nedfældes. Ammoniak lugter som salmiakspiritus der findes i håndkøb. Ved du hvad du skriver om?

Jeg finder anledning til at gentage: Ved benyttelse af kalksalpeter som er en hurtigvirkende kunstgødning, kan kvælstoftabet komme op på 30-40%.

Den kemiske formel for Kalksalpeter er Ca(NO3)2.

  • 0
  • 17

Kan eller vil du ikke indrømme at akademikere har mere yttringsfrihed end andre mennesker.

Jeg har en fornemmelse af, at du begår den klassiske fejltagelse at forveksle ytringsfrihed med en ret til at blive hørt af omverdenen og taget alvorligt.

Den ret eksisterer ikke. Ytringsfriheden sikrer, at du kan stille dig op på en ølkasse og fremføre dit budskab. Men det er din egen pligt at skaffe dig en ølkasse, og det er din egen pligt at gøre dit budskab så interessant, at folk gider standse op og lytte.

  • 16
  • 1

Kære Kurt

Ja, jeg har tilbragt 8 år på Landbohøjskolen og derefter et liv i forskning og gartneri - kemi, det lærer man først rigtigt når der skal lave en gødningsopløsning til potteplanter, grundvand kan ikke bruges, for når pH er justeret ned med salpetersyre, så er der ikke mange muligheder tilbage, derfor bruges regnvand.

Kan du ikke hjælpe mig med at forstå, hvordan kalksalpeter kan dampe af, damptrykket af nitrat er vist ikke ret stort? Altså, nogle kemiske formler.

  • 11
  • 0

Kan du ikke hjælpe mig med at forstå, hvordan kalksalpeter kan dampe af, damptrykket af nitrat er vist ikke ret stort? Altså, nogle kemiske formler.

Jeg er ikke biokemiker, og er ret usikker overfor at opstille reaktionsskemaer til processer som man ingen målinger har på.

Men et bud kan være at ved opvarmning af gødet tør muld, kan 2x opløst Ca(NO3)2 reagere med muldens kulstofpartikler C, hvorved der dannes 2 Ca + 3 CO2 + 2 N2. Det kan kontrolleres ved vægtanalyse.

Regnvand indeholder opløste gasser i form af N2, O2 og CO2, grundvand indeholder eksempelvis Ca, Mg, Na, Fe, HCO3, Cl osv. Hvorledes de mængdemæssige indhold ændres undervejs, må bero på tilfældigheder.

  • 0
  • 12

Den stiller du lidt skævt op. Magten går til influencers, som bruger en masse tid på at sætte sig ind i én ting, for derefter at kunne udtale sig om ALT.

hmm, måske kunne du linde på låget til din åbenbart særlige indsigt mht. magtfulde influencers på miljøområdet?:

Fx hvilke influenceres fik tidl. miljøminister Esben Lunde Larsen til at fjerne krav om drikkevandsanalyser ved landboliger fra loven?

Hvilke influencere sikrer, at forskere og myndighedsrådgivere inden for miljø- og landbrugsrelevante områder fortsat er underkastet krav om 2 % årlige besparelser, som de har været siden 2009? (fx oplyste AU i foråret at skulle nedskære 36-50 stillinger inden for Bioscience, Agroøkologi, Miljøvidenskab og Husdyrvidenskab https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/sp...)

  • 9
  • 0

Fx hvilke influenceres fik tidl. miljøminister Esben Lunde Larsen til at fjerne krav om drikkevandsanalyser ved landboliger fra loven?

Næppe So-Me influencers som du nævnte! Det har været god gammeldags politik, som det har fungeret i årtier.

Altså: hedder det så "politik", når det medfører dårligt underbyggede lempelser inden for miljøområdet, men noget andet, når det medfører skærpelser?..

Prøv lige at komme med konkrete eksempler på de miljøinfluencers, du selv tænker på?

  • 14
  • 0

Altså: hedder det så "politik", når det medfører dårligt underbyggede lempelser inden for miljøområdet, men noget andet, når det medfører skærpelser?..

Nu skrev jeg god gammeldags politik, hvor vælgerforeninger henvender sig til folketingsmedllemmer som tager det op overfor ministeren. Det kan sagtens gå begge veje.

Overfor det kan man så stille hovsaløsninger, som f.eks. minkskandalen. Eller hele Covid-19 håndteringen, som bød på et utal af stramninger, hvoraf de færreste havde nogen som helst videnskabelig underbygning.

  • 0
  • 13

Men man kunne jo nævne både Stig Markager og Bjørn Lomborg, som begge er blevet kritiseret for at gå udenfor deres områder, selvom begges indsigt sikkert ligger over gennemsnittet.

"En influencer er en kendt person, der bruger sin rækkevidde og indflydelse på særligt sociale medier til at lave reklame – oftest mod betaling – for en sag, et budskab eller et produkt. En influencer bruger oftest digitale platforme til at nå sit publikum og har typisk mange følgere" https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Selv tænker jeg ligesom faktalink mest på influencerne som nogle, der modtager penge for det.

Jeg mener, at Stiig Markager er en forsker, der har tilladt sig at debattere - ikke helt det samme. Men det kan være du har en helt anden viden? Lomborg er måske noget tættere på definitionen, uden at jeg er helt sikker(?).

Du tilføjede altså "miljøinfluencers"

Jeg tilføjede 'miljø-', ja, hvilket artikel og tråd omhandler. 'Influencerne' introducerede du selv, og gav mig det indtryk, at du havde en særlig indsigt, specifikt relevant for denne tråd.

  • 12
  • 0

Et forslag herfra: alle potentielt sundhedsskadelige, private enkeltvandforsyninger omfattes af jordforureningsloven og kortlægges snarest som muligt forurenede (vidensniveu 1 efter jordforureningsloven). Skal selvfølgelig fremgå af BBR og miljøportalen og oplyses ved salg og udlejning samt ejerne skal oplyse gæster, så disse selv kan tage rent drikkevand med.

Hvordan synes du selv at det går med registreringen, og ikke mindst oprydning af de allerede kendte jordforureninger ? Jeg har set sådan en stavnsbinding af folk: Mulig forurening registreret, forventet afklaring om 10 år. Jeg husker ikke længere hvor mange hundrede år man skulle vente, hvis der faktisk blev behov for oprydning.

Der har man virkeligt gravet en lort frem, og tørret den af på uskyldige ejere af en given ejendom.

Mht. vandprøver kan der være en pointe med lejere, men resten er da ren formynderi.

Skal der også være en smiley-rapport for at man må have gæster til spisning? For nu at tage noget, som udgør en væsentligt højere risiko for sundheden, end om man drikker et glas vand hos nogen med en privatboring.

Du kan mene at det er "what-about...", men jeg synes virkeligt at det er langt ude.

  • 1
  • 7

Hvordan synes du selv at det går med registreringen, og ikke mindst oprydning af de allerede kendte jordforureninger ? Jeg har set sådan en stavnsbinding af folk: Mulig forurening registreret, forventet afklaring om 10 år. Jeg husker ikke længere hvor mange hundrede år man skulle vente, hvis der faktisk blev behov for oprydning.

Der har man virkeligt gravet en lort frem, og tørret den af på uskyldige ejere af en given ejendom.

Er det ikke det forkeret problem du forsøger at løse? Hvis der er problemer med vandkvaliteten fordi den er forurenet, så er det da bedre at vide det end at leve i uvidenhed? At det så tager år og dag for at blive afklaret er da et kæmpe problem, som det måske er bedre at løse i stedet?

  • 8
  • 0

Mht. vandprøver kan der være en pointe med lejere, men resten er da ren formynderi.

Det samme kunne man kalde det tilbagevendende krav om bilsyn, og ved boligsalg den lovpligtige energimærkning, samt den byggetekniske rapport og elrapporten, som er forudsætningen for en ejerskifteforsikring.

Der var engang noget, der hed en vandfond. (Nedlagt af Anders Fogh & co i 2002, https://denstoredanske.lex.dk/Vandfonden; han kunne ikke lide smagsdommere). Havde man bibeholdt vandfonden, ville man kunne have undersøgt, løst og evt. også forebygget flere af udfordringerne med de spredte vandforsyninger for længe siden. Og lagt bøvlet over på andre hænder end den enkelte boligejer. Vandfonden kunne have bidraget til undersøgelser/vandværkstilslutning/rensning ol.

Lige nu ved man vist fortsat ikke, hvilken vandkvalitet, der er derude. Et rent gæt herfra er, at 1/3 af de private brønde er rene som sne, en anden 1/3 sådan lala (uden måske at være meget værre end visse vandværker). Og det kunne så være den sidste 1/3, man burde tage særlig hånd om.

Jeg henviste til nogle undersøgelser af 9 landboliger for pesticider i Region Nordjylland. Der var som sagt 100% fund af pesticider i grundvandet nær gårdbygningerne. Heraf 1(!) under drikkevandskvalitetskravet (der dog ikke er et sundhedskvalitetskriterie, for det har man endnu ikke viden nok til at kunne sætte). De værste (ved maskinstationer) kommer op på mange milligram pesticider/liter nivaeu. Du kalder det formynderi, jeg kalder det amindelig sund fornuft og rettidig omhu at sikre drikkevandet på disse ejendomme.

  • 9
  • 1

Hvordan synes du selv at det går med registreringen, og ikke mindst oprydning af de allerede kendte jordforureninger ? Jeg har set sådan en stavnsbinding af folk: Mulig forurening registreret, forventet afklaring om 10 år. Jeg husker ikke længere hvor mange hundrede år man skulle vente, hvis der faktisk blev behov for oprydning.

Der har man virkeligt gravet en lort frem, og tørret den af på uskyldige ejere af en given ejendom.

Får en boligejer kortlagt sin boliggrund som muligt forurenet (V1), kan han anmode regionen om at få den undersøgt inden for 1 år. Hvis den så er så forurenet, at den kortlægges som dokumenteret forurenet (V2) vil oprensningen i en række tilfælde være omfattet af den værditabsordningen, som oprensning kan fremskyndes.

Mht. stavnsbinding i ventetiden, ja, det er rigtigt, det sker - især i områder, hvor bolighandlen i forvejen går lidt trægt. Ligger boligen omvendt et meget populært sted, kan man somme tider sælge hvad som helst. De gamle industrigrunde og havnegrunde i storbyerne sejler i jordforurening, men har i årevis været særdeles populære blandt investorer. Markedet gælder, uanset om man kan lide det eller ej. I flere år har jeg haft belåningsinstitutter mistænkt for af og til at 'gemme' sig bag jordforurening, altså nægte belåning, hvor den virkelige forklaring måske var mindre attraktiv beliggenhed, låners profil oa.

  • 8
  • 0

Lige nu ved man vist fortsat ikke, hvilken vandkvalitet, der er derude. Et rent gæt herfra er, at 1/3 af de private brønde er rene som sne, en anden 1/3 sådan lala (uden måske at være meget værre end visse vandværker). Og det kunne så være den sidste 1/3, man burde tage særlig hånd om.

Er det et tilfældigt gæt taget ud af den blå luft?

Det virker mere som om det er din private krig mod decentrale private vandforsyninger. Ofte er mange renere og hvis der er problemer kan det løses med vedligehold af brønd til lavere pris end nogle km ledning fra et andelsejet vandværk.

Enkelte har egen brønd/boring og er medlem i Dansk Brøndejerforening. Nogle kommuner bruger ofte ufine metoder for at tvinge folk til offentlig vandforsyning fremfor at hjælpe med at løse problemet.

Det virker mest som om det bare er for at skabe arbejde til at grave flere kilometer plastledning til områder der drukner i rent vand.

Hele denne debat har intet med emnet i artiklen at gøre, så er det ikke bare en personlig kæphest?

  • 4
  • 8

Landboliger med egen brønd?

Lidt mere sagligt:

Kemikaliebelastningen af vores grundvand har nået et niveau, hvor der kræves rigtigt mange rigtigt dyre analyser rigtigt ofte - for at sikre, at kvaliteten er i orden. Til dette er stordrift naturligvis at foretrække - de små vandværker og de private boringer har jo typisk analysefrekvenser i størrelsesordenen +5 år

Vi har sommerhus i et område, der forsynes fra et lille lokalt vandværk, hvor de tilgængelige analyseresultater lader meget tilbage at ønske, at jeg glæder mig til, vi bliver koblet på en rigtig forsyning.

Den romantiske ide om at prikke et hul i sin egen jord og hente sit eget drikkevand, var sikkert fin - en gang. Sådan er verden bare ikke mere. Folk dør faktisk af kræft som følge af både nitrat - men også andre "sjove" ting i drikkevandet - jeg har selv haft det (alt for) tæte på.

Indrømmet - vi sejler lidt væk fra artiklens emne - og så alligevel - - -

  • 10
  • 2

Som akademiker griber du den behændigt og vender den på enkeltfaktorer og viser at akademikere har ret og almindelige mennesker bare skal gøre som de siger. Deres yttringer betyder intet.

Ikke når de udtaler sig om ting, de ikke har forstand på, nej. Heldigvis da.

Ligesom en astrofysikers mening næppe bør gives megen vægt i en diskussion om spildevandsbehandling.

Når man laver sikring af større fællesforsyninger, så er det folkesundhed. Når man gennemtvinger det for enkelte husstande, så er det formynderi.

Ligesom med sikkerhedsselen, rygning og stofmisbrug, er det ikke så enkelt. De her mennesker risikerer at leve kortere, og udvikle alvorlige sygdomme. Det bliver hurtigt en stor udgift til samfundet. Så medmindre de frasiger sig al ret til behandling af evt. kræft forårsaget af at de vælger at indtage forurenet drikkevand dagligt, er staten vel i sin gode ret til at gå ind og kræve tingene bragt i orden.

Men man kunne jo nævne både Stig Markager og Bjørn Lomborg, som begge er blevet kritiseret for at gå udenfor deres områder, selvom begges indsigt sikkert ligger over gennemsnittet.

Stig's forskning passer da meget godt ind i, hvad han udtalte sig om i den kronik.

Lomborg er en økonom, der mener at han ved bedre om udviklingen i klimaet end eksperter på området. Jeg kan ikke helt finde sammenhængen mellem de to.

  • 10
  • 1

Et rent gæt herfra er, at 1/3 af de private brønde er...

Er det et tilfældigt gæt taget ud af den blå luft?

Som der jo lissom står skrevet: det er et gæt. Ud fra et indtryk, at vandforsyningen på landet i gamle dage bestod i en brønd/boring i ældre brønd ved gårdspladsen og dermed nær evt. sprøjtepåfyldnings-steder. Dertil kommer at en typisk gårdsplads typisk var belagt med perlesten - kridthvide og ukrudstfri - fuldstændigt som mange vandværkers kildepladser var det engang...(ad BAM). Nogle af disse anlæg bruges vist fortsat.

Men der er sikkert også en del, der har boringen liggende et mindre udsat sted eller de har håndteret sprøjtemidler mere sikkert/evt. aldrig brugt sprøjtemidler. En del landmænd med tilladelse til vanding af afgrøder (der vist i nogle tilfælde fordrer drikkevandskvalitet?) benytter måske samme boring til eget drikkevand. Derfor ville jeg forvente en større spredning i vandkvalitet - både i god(nb!!!) og dårlig retning - i den helt decentrale vandforsyning end ved de større vandværker.

  • 9
  • 0

..decentrale private vandforsyninger. Ofte er mange renere og hvis der er problemer kan det løses med vedligehold af brønd til lavere pris end nogle km ledning fra et andelsejet vandværk.

Jamen, jamen, vi er enige i at nogle af enkelt-vandforsyningerne sikkert har bedre vand. Og at visse problemer kan løses som du nævner. Men forudsætningen for at man frejdigt kan bruget ordene 'ofte' og 'renere' er, at man analyserer vandet - ikke sandt?

Inden miljøministeren i 2018 afskaffede analysekravet helt for disse enkeltanlæg, analyserede man vist hvert 5. år for bakterier, måske nitrat ved disse anlæg. Og kun i særlige tilfælde for andet end det(?). (Sig endeligt til, hvis dette er forkert). Hvor jeg mener, man skal analysere for relevante stoffer, så tit som det er relevant, sundhedsmæssigt set. Og på det foreliggende grundlag ville jeg forvente 100% pesticidfund på konventionelle landbrug med ældre vandboring tæt på bygninger/ sprøjteplads. Og lavere fund% i større afstand, meget afhængigt af geologi og landbrugpraksis.

  • 7
  • 1

Hvis der er problemer med vandkvaliteten fordi den er forurenet, så er det da bedre at vide det end at leve i uvidenhed?

Som et udgangspunkt er vandet jo ikke forurenet. Det handler om hvorvidt man kræver at en privat brøndejer til stadighed skal bevise, at hans eget vand ikke er blevet forurenet.

Dels er der almindelig risikoanalyse. Hvis man skal forsyne 100.000 mennesker med vand, så er der stor konsekvens, hvis vandet bliver forurenet. Hvis man skal forsyne sig selv, er den lille. Omkostningen for analysen er lige stor.

Og der er spørgsmålet om man løber en risiko for sig selv, eller for andre. Og selvfølgeligt er det i den sammenhæng ligegyldigt, om en gæst drikker et glas vand.

At det så tager år og dag for at blive afklaret er da et kæmpe problem, som det måske er bedre at løse i stedet?

Det var Lone Bech, som foreslog at vand skulle lægges ind under det Kafka'ske reglement, som jordforurening er underlagt.

  • 3
  • 6

Det virker mere som om det er din private krig mod decentrale private vandforsyninger...

læs og forstå: nej, det er uvidenhed og underbelyst vandforsyning, jeg er imod. Jeg har i andre tråde flere gange nævnt Tunø vandværk, der med stort held har 'dyrket' rent vand og derved over en årrække fået nedbragt et alt for højt nitratindhold til 0 og niks. Det samme burde kunne lade sig gøre ved en del landboliger, bl.a. mht. pesticider.

Jeg går således faktisk ind for en delvist decentral vandforsyning, bl.a. fordi det er forudsætningen for, at folk fastholder interessen og 'ejerskabet' til vandets kvalitet. Og så fordi jeg fra 2. parket har kunnet følge med i, hvordan de større vandværker over et par generationer lukkede boring efter boring inde i byerne pga. forurening (hvor især opløsningsmidler og BAM var udfordringen)

Sideløbende brugte de formuer på at indkredse og opbygge nye kilderpladser i landområderne. Hvorefter man begyndte at udvide analysepakken for pesticider, og indså så gradvist, at der er ting og sager, man ikke kan flytte sig ud af.

Altså: man er nødt til at dyrke, pusle og pleje sig frem til rent grundvand, rene vandløb og rent hav på bøvlet, bekostelig og videnskrævende vis. Man kan ikke fortie, bortforklare, true eller sagsanlægge sig frem til det.

  • 7
  • 1

Får en boligejer kortlagt sin boliggrund som muligt forurenet (V1), kan han anmode regionen om at få den undersøgt inden for 1 år.

Jo, men det skete(sker ?) jo ikke.

Der stod heller ikke at oprydningen skulle vente i flere hundrede år, men var en beregning, som en eller anden avis (det er længe siden, men jeg forventer ikke at det er blevet bedre) lavede, ud fra de på det tidspunkt kendte forureninger, og de resourcer, som var afsat til at rydde op.

  • 0
  • 0

Jeg går således faktisk ind for en delvist decentral vandforsyning, bl.a. fordi det er forudsætningen for, at folk fastholder interessen og 'ejerskabet' til vandets kvalitet.

Men altså ikke mere ejerskab, end at de ikke selv må have indflydelse på kvaliteten.

Da vi købte vores hus på landet krævede vi da også en vandanalyse. Hvis det var et lovkrav, så havde vi hverken interesse eller ejerskab i det.

For at gøre det rigtige, er man nødt til at have lov til at gøre det forkerte!

  • 2
  • 4

læs og forstå: nej, det er uvidenhed og underbelyst vandforsyning, jeg er imod.

Der er noget der hedder Egen Kontrol, hvor der testes for det samme til en pris der ligger en del under den kontrol hvor der ingen tillid er til brøndejeren. Analysefirmaerne har en meget høj startpris for at lave prøvetagning. En prøvetagning lige så simpel som det er at tage foder- eller jordprøver.

Til prisen for analysefirmaernes prøvetagning kan der analyseres ti-fold egen kontrol. De der skal bruge resultat er ejer, der så kan vurdere om et dæksel skal skiftes, buske fjernes osv.

Jeg køber ikke argumentet med sprøjtepladserne. Har man egen forsyning, blev der ikke indrettet en vaskeplads tæt på brønd/boring. De færreste enkeltstående ejendomme havde brugt totalukrudtsmidler som jernbanen og kommunale vandværker.

Jeg er med på at egen vandforsyning bør være belyst, men det bør værre på en måde der ikke belaster den enkelte ejendom uforholdsmæssigt.

  • 2
  • 6

Det samme kunne man kalde det tilbagevendende krav om bilsyn, og ved boligsalg den lovpligtige energimærkning, samt den byggetekniske rapport og elrapporten, som er forudsætningen for en ejerskifteforsikring.

Bilsynet havde jo til formål at fjerne farlige biler fra vejene. Om intervallet er rigtigt er en anden snak.

Mht. rapporterne er jeg helt enig. Måske af andre årsager.

Det er godt nok mange penge, som kastes efter rapporter, som konkluderer at det ikke kan betale sig at energirenovere, udover den punkterede termorude, som enhver kan se, tilstandsrapporter og elrapporter, som ikke giver sikkerhed for noget som helst.

Been there. Done that. Det behøvede ikke at være helt så ubrugeligt, men det er en anden diskussion.

  • 4
  • 0

Til prisen for analysefirmaernes prøvetagning kan der analyseres ti-fold egen kontrol. De der skal bruge resultat er ejer, der så kan vurdere om et dæksel skal skiftes, buske fjernes osv.

Og netop det kræver at det er brugeren selv der har ejerskab.

Jeg kan se at Eurofinns tager 2.500 for en vandanalyse, men alle deres priser er inklusiv at de kommer ud og tager den.

Jeg køber ikke argumentet med sprøjtepladserne. Har man egen forsyning, blev der ikke indrettet en vaskeplads tæt på brønd/boring. De færreste enkeltstående ejendomme havde brugt totalukrudtsmidler som jernbanen og kommunale vandværker.

Mnja, til at starte med holdt min far altid på gårdspladsen lige ved siden af brønden og fyldte sprøjten, for det var det eneste sted der var vand i bygningerne.

Senere da han fik bygget ny stald, kunne han holde på den anden side af stalden.

Men det var så også på et tidspunkt hvor myndighederne anbefalede at grave brugte dunke ned.

  • 7
  • 1

Vi har sommerhus i et område, der forsynes fra et lille lokalt vandværk, hvor de tilgængelige analyseresultater lader så meget tilbage at ønske, at jeg glæder mig til, vi bliver koblet på en rigtig forsyning.

Ja, dem er der nogen af hist og her. Minder mig om et lille vandværk, hvor jeg i en ung alder skulle forny en vandindvindingstilladelse. Som jeg husker det, tog jeg på besigtigelse og så først selve vandværksbygningens bestyrelseslokale, der var nymalet og fint møbleret. Vandværket selv med pumper ol. så lidt mere slidt ud, og da jeg så bad om at se selve boringen, blev de lidt paf.

Ok, vi gik derud, måtte vente på en boltsaks, der kunne brække den meget rustne hængelås op til 'tør'-brønden. Da denne viste sig fyldt med vand, og der i selvsamme øjeblik svømmede en lille frø fornøjet rundt, sagde vandværksformanden selv lige så fornøjet: "ja, så er vandet da ikke giftigt!" . Det havde han muligvis ret i, men dokumentationen var så ikke helt i skabet. Ej heller prioriteringen af bestyrelsens arbejde og ressourcer.

Dog tror jeg, der også er virkeligt dygtigt drevet helt små vandværker rundt om. Det handler meget om personer og disses kvalifikationer og ansvarlighed, og hvilke former for pres brugerne lægger på værket. Så istedet for at nedlægge alle små vandværker kunne man måske opdatere dem gennem skarp lovgivning, sikre de mest kvalificerede folk og give incitament til at samarbejde imellem vandværkerne om at løse fælles problemer. Herunder skaffe passe finansiering. Alt det er der vist også folk, der forsøger at gøre.

Men Fogh og Lunde Larsens' 'hvad syn's du selv-liberalisme' synes just ikke at have gavnet fremdrift og kvalitetet i landområdernes arbejde med vandkvalitet osv.

  • 6
  • 2

Som et udgangspunkt er vandet jo ikke forurenet.

de foreløbige stikprøver af pesticid i grundvandet ved landboliger peger på det modsatte. Jeg ved så ikke præcist, hvor repræsentative de er for det decentrale drikkevand på landet generelt, men mener at det bør belyses.

Det handler om hvorvidt man kræver at en privat brøndejer til stadighed skal bevise, at hans eget vand ikke er blevet forurenet....Omkostningen for analysen...

Det indlysende er vel, at hvis vandet viser sig at være prima, kan man lægge et passende og retfærdigt længere tidsrum ind, inden der skal analyseres igen. Og hvis ikke, så skal der reanalyseres inden for et kortere tidsrum. Det er vist allerede praksis? Og evt. kunne man genoplive noget, der minder om vandfonden, der bidrager dertil.

Og der er spørgsmålet om man løber en risiko for sig selv, eller for andre. Og selvfølgeligt er det i den sammenhæng ligegyldigt, om en gæst drikker et glas vand.

ok, hvis du alene inviterer et par gamle, galvaniserede ølhunde med nikotinfingre. Men hvis der kommer små børn, gravide og folk med div. immunforsvarsproblemer forbi? En særlig udfordring ved gravide er, at de indledningsvist per definition ikke selv er klar over det.

  • 6
  • 0

Så istedet for at nedlægge alle små vandværker kunne man måske opdatere dem gennem skarp lovgivning

Snakker du nu om enkelt boringer eller om fællesanlæg?

Jeg går ud fra at fællesanlæg fortsat skal lave målinger.

både - og. Altså repræsentativt analyseomfang og -hyppighed både ved småvandværker og enkeltejendomme. Og de, hvor vandkvaliteten er ok eller der er saglig udsigt til at de kan blive det, kører videre.

  • 4
  • 0

Jeg køber ikke argumentet med sprøjtepladserne. Har man egen forsyning, blev der ikke indrettet en vaskeplads tæt på brønd/boring. De færreste enkeltstående ejendomme havde brugt totalukrudtsmidler som jernbanen og kommunale vandværker.

Mnja, til at starte med holdt min far altid på gårdspladsen lige ved siden af brønden og fyldte sprøjten, for det var det eneste sted der var vand i bygningerne.

dertil kommer, hvad der stod i brugsanvisningen fra 93:

"...Om brugen af Casoron G og Prefix G: ...Udyrkede arealer: Gårdspladser, industrianlæg, sportsanlæg, vejkanter, fortove og have-gange. Frugt og bærkulturer: I æble- og pæreplantager samt ribs- og solbærbe-plantninger..."

Og det rettede folk sig så efter plus lidt til, hvilket fremgår s30 i https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20..., og resultatet kan man se på figuren, s37. (Dette er så lidt ældre data, og BAM-billedet er nok ajourført i mellemtiden).

  • 6
  • 1

Analysefirmaerne har en meget høj startpris for at lave prøvetagning. En prøvetagning lige så simpel som det er at tage foder- eller jordprøver.

hvis laboratoriet i stedet for at køre ud og tage prøver ved én ejendom, og så nogle måneder efter ved en anden ejendom, da kørte rundt og tog prøver ved 10-20-30 i rap (ved ikke, hvor meget de kan nå på en dag). Så burde opstartsprisen per husstand bliver noget lavere?

Men det kræver så en systematiseret, planlagt prøvetagning. Planlagt og udført på kvalificeret, systematisk vis af nogen på basis af hvilket lovgrundlag? ...hmm

  • 5
  • 1

Får en boligejer kortlagt sin boliggrund som muligt forurenet (V1), kan han anmode regionen om at få den undersøgt inden for 1 år.

Jo, men det skete(sker ?) jo ikke.

Der stod heller ikke at oprydningen skulle vente i flere hundrede år, men var en beregning, som en eller anden avis (det er længe siden, men jeg forventer ikke at det er blevet bedre) lavede, ud fra de på det tidspunkt kendte forureninger, og de resourcer, som var afsat til at rydde op.

det lyder som enkeltsag/hearsay(?). Men jeg kan da ikke udelukke, at der kan være kiksere mht. disse 1-årsundersøgelser. De 'kiksere', jeg dog selv konkret husker i arbejdsmedfør at have mødt lige i dén forbindelse er, at folk ikke har læst den del af brevet, hvor der står, at de selv skal ansøge om en 1-års undersøgelse (online ansøgning, 2 min). Så de venter og venter...

Men selve oprensningen, ja, den kan trække ud.

  • 5
  • 0

Men det kræver så en systematiseret, planlagt prøvetagning.

Den rabatordning har private aldrig haft mulighed for. Derimod kan man selv tage de nødvendige prøver efter vejledning og selv køre dem til laboratoriet i Tyskland. En del laboratorier i DK sender også bare prøverne til Tyskland. Der er altså ikke nogen ekstra service med at Danske firmaer sender ufaglærte prøvetagere ud til private.

Hvis man endelig vil spare på brændstof til kørsel, kan brøndejere også aftale samlekørsel for prøverne. Analysen koster ca. 100 euro, der inkluderer tilsendt testset, noget billigere hvis man bare indleverer prøverne.

  • 3
  • 3

Var det ikke lettere, hvis folk selv kunne tage ejerskab over det og tage de prøver?

Eller at analysefirmaerne var lidt servicemindede, og fremsendte prøveglas med returkurvert und alles, så den bare skulle smides i trådboksen.

Ja, det er nøjagtigt det jeg mener.

Men det er jo ikke sikkert det gælder. Så er det jo heldigt at Esben Lunde fjernede test tvangen, så folk selv kunne tage tests og sende til Tyskland.

Jeg tør kun gisne om, hvorfor det ikke bare blev muligt for folk selv at tage de prøver, men en rigtig stinker kunne jo være at så kunne folk "snyde"

altså snyde sig selv! Det kan vi jo ikke have.

  • 3
  • 4

Jeg tør kun gisne om, hvorfor det ikke bare blev muligt for folk selv at tage de prøver, men en rigtig stinker kunne jo være at så kunne folk "snyde"

altså snyde sig selv! Det kan vi jo ikke have.

vandprøver, som skal kunne bruges til dokumentation over for omgivelserne, skal selvfølgelig udtages af uvildige akkrediterede prøvetagere og analyseres efter akkrediterede metoder.

Forskellige analyseparametre kan kræve forskellig prøvetagningsudstyr mv. Opbevaring på køl, max tid inden analyse, typisk 24 timer. En håndbog i prøvetagning inden for jord og grundvandsforening giver et fingerpeg om kompleksiteten: https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/li.... (Den er fra 2003 og gælder ikke nødvendigvist i dag).

  • 3
  • 1

Men det kræver så en systematiseret, planlagt prøvetagning.

Den rabatordning har private aldrig haft mulighed for.

Nej, og det jeg forsøgte - vist forgæves - at sige mellem linjerne, er at denne type opgave og hele problemstillingen råber på bedre og mere kvalificerede løsninger, der involverer offentlige myndigheder, specialister og lovgivning.

Det koster, og passende dele af prisen kunne betales af en vandfond el. lign. At nogen på borgen tidligere har hindret dette, og dermed overladt spredt bebyggelse til tvivlsomme gør-det-selv- eller ikke-løsninger, betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal fastholde denne linje også fremover.

  • 7
  • 1

vandprøver, som skal kunne bruges til dokumentation over for omgivelserne

Klart, men hvis man ikke lige har planer om at sælge.

I tilfælde af et salg, så bør de rådgivere købere har på anbefale at der udtages en vandprøve hvis der er privat vandindvinding.

Faktisk vil jeg mene, at der også burde anbefales en undersøgelse for Radon. Det tror jeg ikke de gør lige nu.

Det koster, og passende dele af prisen kunne betales af en vandfond el. lign

Jeg tvivler på at det bliver billigere for samfundet.

  • 1
  • 6

Klart, men hvis man ikke lige har planer om at sælge.

I tilfælde af et salg, så bør de rådgivere købere har på anbefale at der udtages en vandprøve hvis der er privat vandindvinding.

Suk, opgaven med at få styr på grund- og drikkevandskvalitet i landområderne skal selvfølgelig ske på en samfunds-, vidensmæssigt og økonomisk rationel måde. Altså en delvis stordrift i opgave-løsningen og ikke ud fra 'a væ nu ik rigti', 'det vil æ ik' eller 'a ska' ik' sæl i da'.

  • 8
  • 2

Det koster, og passende dele af prisen kunne betales af en vandfond el. lign

Jeg tvivler på at det bliver billigere for samfundet.

Det bliver endnu dyrere blot at ignorere problemerne. En fond el. lign. kunne indledningsvist sikre, at opgaven kan igangsættes.

Dog ville en vaskeægte liberal løsning, som landbruget egentlig burde elske, være, at prisen for forureninger, undersøgelser og oprensning/vandrensning selvfølgelig ligger på varen. Og den betaler producenterne i første omgang for, og forbrugerne så for den i butikkerne. Desværre satser flertallet af selverklærede blå, røde og gule partier vist på en populistisk gulliggrumset miljø-markedsøkonomi.

  • 6
  • 2

Jan C Damgaard linkede til Dansk Brøndejerforening, hvis formål er at bevare enkeltindvindernes egne brønde.

Under 'vigtig information', dateret 23. februar 2019 https://db-forening.dk/vigtig-information-2/ er der en stribe eksempler over krav fra myndighederne til vandanalyser, og det fremgår tydeligt, at brøndejerne og foreningen er heller ønsker disse analyser (bl.a. omfattende pesticider) ved udlejning.

Fx "...Ejeren af en større landbrugsbedrift har tilkøbt tre landbrugsejendomme med egne vandforsyninger og udlejer nu tre stuehuse. Kommunen forlanger her det store overvågningsprogram for hvert af de tre beboelser med en udgift for den krævede 5-årige periode på omkring 90.000 kr.

Det her forhold synes at kunne berøre mange henset til den igangværende og fremtidige strukturudvikling i landbruget. Det kan medføre mindre lyst til at udleje og derved mindske bosætning på landet...".

Ja, det giver sikkert udfordringer, men miljøproblemer fjerner man ikke ved at ignorere/undlade belysning deraf, heller ikke på landet.

  • 8
  • 1

Ja, det giver sikkert udfordringer, men miljøproblemer fjerner man ikke ved at ignorere/undlade belysning deraf, heller ikke på landet.

Det er der ingen der hævder. Kun at den administrative tåbelige oligopoldannende(analyseinstitutter uden konkurence) genindførsel af kommunalt tilsyn. Det er mere end rigeligt med egen kontrol når der kun er egen husstand. Analyserne er de samme, men ved egen kontrol får man rigtig konkurrence og dermed også billigste pris.

Der er sikkert borgerlige politikere herunder socialdemokrater der gerne vil konfiskere private, andelsejede vandværker og lukke egne brøndejere for at sælge et nationaliseret de facto monopol til kapitalfonde via skattely. Noget vi alle bliver fattigere af uden nogen som helst nytte.

Så hvad er det de opponerer mod? At man på landet skal leve med en analyseomkostning lig den vandværker har ved at levere vand til 10.000? Det er galmandsværk og minder mest om hævngerrig handling baseret på noget så lavt som brødnid.

Jeg ser mere og mere den røde soldat der løber hen og slår en bonde ned med en geværkolbe. Hans eneste brøde var at vinke til min morfars familie på en spadseretur mens han harvede marken.

Der er ikke proportionalitet i din meget enøjede tilgang.

  • 0
  • 10

Ja, det giver sikkert udfordringer, men miljøproblemer fjerner man ikke ved at ignorere/undlade belysning deraf, heller ikke på landet.

Det er der ingen der hævder. Kun at den administrative tåbelige oligopoldannende(analyseinstitutter uden konkurence) genindførsel af kommunalt tilsyn. Det er mere end rigeligt med egen kontrol når der kun er egen husstand. Analyserne er de samme, men ved egen kontrol får man rigtig konkurrence og dermed også billigste pris.

Der er generelt masser af konkurrence blandt analyseinstitutter, og myndighederne sender bjerge af opgaver i udbud, også på dét felt. Men man skal også lige være enige om, hvad det er, man konkurrerer om. Og der er noget, der hedder akkreditering. Som det enkelte lab skal leve op til, for overhovedet at komme i betragtning til en konkurrence. Det er der så nogle akkrediterings- og referencelaboratorier, der typisk står for. Jo mere videns- og teknisk krævende analyser og prøvetagning er, jo færre er kvalificerede til at deltage i den endelige konkurrence. Ligesom i sport mm. Ikke alle kan deltage hele vejen.

Mht. prisen på pesticidanalyser burde denne nok gå nedad, jo mere udbredt og rutinemæssig opgaven er, men ligenu er opgaven nok fortsat ret ny og myndighederne har mig bekendt først lige nu fået indkredset omfanget af pesticider, det er relevant at analysere for i Danmark. Og det har absolut ikke været en lille opgave.

  • 7
  • 1

Rygning, Overvægt, Cykelhjelm.

Det er bare at tage fat. Befolkningen har et kæmpebehov for beskyttelse mod sig selv!

Jep. Hvor grænsen går er noget man løbende diskuterer. Jeg kunne godt forestille mig, at rygning og cykelhjelm ikke er til debat længere indenfor nogle få årtier.

Men sundhedsfordele skal jo også vejes op imod den glæde det giver, at kunne træffe sine egne valg. F.eks. vil det være svært at "forbyde fedme", uden at lave meget voldsomme indgreb i individets frihed. Selvom samfundet klart har en interesse i, at få alle til at leve så sundt som overhovedet muligt, er lykke også en faktor i den beregning.

  • 6
  • 2

Nu da konkurrence eller evt. mangel på samme blandt miljøleverandører er dukket op, må jeg lige nævne dette gamle selvoplevede eksempel:

En gang i 90'erne var jeg involveret i en større oprensning af en gammel industrigrund på én af de lidt mindre øer. Selve oprensningen omhandlede bortgravning af store mængder forurenet jord, forurenede anlægsrester og industriaffald. Den erfarne rådgiver på opgaven foreslog, at oprensningen blev sendt i udbud på 'fastlandet', fordi han ikke mente de lokale entreprenører havde forudsætningerne. Det forlød bla., at den enes redskaber bestod i skovl og trillebør, den anden en gl. ombygget ambulance osv.

De samme ø-entreprenører var meget oppe på dupperne, henvendte sig vist både til medier og den lokale borgmester/kommunedirektør, der så ringede til min amtsborgmester/topledelse osv. Ok, ordren var så, at opgaven skulle sendes i lokalt udbud. Det gjorde vi da. Så - jeg mener det var 12 - 'entreprenører' fik tilsendt det ret omfattende udbudsmateriale. Vi endte med ikke at modtage ét eneste tilbud fra 'de 12', men blev 2-3 måneder forsinket og prisen blev det højere.

Ok, det er ikke helt det samme som trådemnets temaer, men alligevel. En for mig erindringsværdig illustration af ting og sager ang. konkurrence og kompetencer.

  • 6
  • 1

Den dyreste kontrol her koster kun 10.000

En forenklet kontrol for et forbrug under 10 kubikmeter i måneden. Hvis kommunen fejlagtigt kræver en kontrol der reelt ikke er lovhjemmel til, bliver prisen noget højere.

De burde ikke koste mere end 1.000 kr og når der er tre burde de efterfølgende kunne tilbydes til en langt lavere pris.

En frivillig test for et enkelt pesticid der er en formodning om at finde burde være mere end nok, niveauerne er jo ikke sat efter om de er sundhedsskadelige men målelige. Det er overflødigt at måle efter noget man en gang ikke har kunnet finde, og det der er fundet er det nok at se hvordan det udvikler sig.

  • 2
  • 5

Jo mere videns- og teknisk krævende analyser og prøvetagning er, jo færre er kvalificerede til at deltage i den endelige konkurrence. Ligesom i sport mm. Ikke alle kan deltage hele vejen.

Enhver kan følge en vejledning og tage prøver. Der er ikke noget ekstra videnstungt i det. Det er analysefirmaerne, der er akrediterede(også i Tyskland), hvor det videns-. og teknisk krævende ligger.

Med konkurrence gælder det, at flere kan byde ind og tilbyde den mest priseffektive analyse. Monopol, oligopol og karteldannelse er ikke noget der sænker priserne nogensinde.

Vi har et indre marked i EU, så den service er mulig fra nabolandene.

  • 4
  • 2

Som de tyske analysefirmaer er, hvorfor mange danske firmaer også sender deres prøver dertil.

der er udmærkede tyske analyseinstitutter, hvis analyser jeg af og til har truffet på over tid. Men lige nu taler vi om 200-300? pesticider samt nedbrydningsprodukter, en meget nyudnævnt analysepakke, specifikt for danske forhold (med udgangpunkt i dk's pesticid-forbrug og konkrete fund).

Som jeg personligt tvivler på er implementeret i akkrediteret form i et andet land, men det kan da være du på dét punkt har en konkret mere opdateret indsigt - i form af hvad?

  • 1
  • 0

90.000 for hver?

Den dyreste kontrol her koster kun 10.000 https://miljowebshop.eurofins.dk/productca...  

De 10.000 er nok selve analysen, udført på laboratoriet. Man skal så have prof mandskab ud for at tage vandprøverne på akkrediteret vis, men alligevel har DB da vist smurt lidt ekstra på hér?

Nu da jeg tænker efter. Måske er der i prisen indregnet tidsforbruget for kommunikation med modstræbende brøndejere? Med udgangspunkt i denne og mange andre tråde samt visse egne arbejdserfaringer kan effektiv reel arbejdstid/kommunikation med 'vil ik' eller 'vil sæl'-segmentet sagtens være 1/30 eller derover.

Det var måske en tilsvarende, erfaret tandudtrækkende tidsfaktor 1/30, som fik Stiig Markager til at opgive yderligere uddybning i den sag, som udløste denne tråd for mange indlæg siden.

  • 8
  • 1

Men lige nu taler vi om 200-300? pesticider samt nedbrydningsprodukter, en meget nyudnævnt analysepakke,

På et tidspunkt når vi et break even, hvor det ikke vil være muligt at finde vand uden forurening.

Dermed bliver det test resultat blot af akademisk interesse, for man vil ikke kunne lukke nogle boringer på baggrund af dem. Så ændrer billedet sig, for så er det pludseligt en offentlig opgave at tage prøverne.

  • 1
  • 7

Faldt lige nu over denne opsummering af pesticidviden fra regionerne, fra jan 2021: https://www.regioner.dk/media/14968/mange-.... Træls.

Det var så den noget af opgave, mine kollegaer kløede sig i hovedet over, da jeg forlod arbejdsmarkedet. Men overblikket over de nu 61 undersøgte pesticid-punktkilder på almindelige landbrug forelå ikke endnu.

"...på hvert tredje landbrug blev der fundet sum af pesticider over 10 mikrogram pr. liter...". Det må så omhandle pesticidfund i grundvandsboringer, sat til formålet ved sprøjtepladser ol. Det ser værre ud, end jeg havde forventet. Herunder at pesticidfund ved alm. landbrug er af højere koncentration end ved konventionelle væksthusgartnerier.

Disse tal kender Dansk Brøndejerforening ikke, eller undlader at oplyse deres egne medlemmer(?)

Regionerne skriver, at der er for mange landbrug, til at de kan påtage sig at tage sig af dem alle jf. jordforureningsloven. Det kan jeg godt forstå.

Men man kunne så indkredse de drikkevandsanlæg, der ligger tættest på/direkte nedstrøms en kendt eller mulig pesticidpunktkilde. Og gøre det til en offentlig opgave at se på disse.

50.000 x 10.000 kr = 500 mio kr i ca. analyseudgifter. Det er da dyrt, og nok endnu dyrere at smække kulfilter oa. på den andel, der måtte pange ud. Men når man ser, hvad rare stat af og til vil bruge penge på (ingen pelsdyr nævnt..)

Nogle af udgifterne kunne pesticidproducenterne og de konventionelle landbrug så passende selv deltage i finansieringen af gennem afgifter. Og så gøre de konventionelle bøffer, flæskestege og burgere lidt dyrere i butikkerne.

  • 8
  • 3

Nogle af udgifterne kunne pesticidproducenterne og de konventionelle landbrug så passende selv deltage i finansieringen af gennem afgifter. Og så gøre de konventionelle bøffer, flæskestege og burgere lidt dyrere i butikkerne.

Undskyld, men jeg har svært ved at se sammenhængen. De ting man finder i boringerne i dag, kan være op til 50 år gamle. Der bliver jo rettet op på ting, men man kan ikke sende en afgift igennem en tidsmaskine.

Faktisk kan det være sådan at et økologisk landbrug har sprøjtegifte i drikkevandet.

  • 4
  • 15

Undskyld, men jeg har svært ved at se sammenhængen. De ting man finder i boringerne i dag, kan være op til 50 år gamle. Der bliver jo rettet op på ting, men man kan ikke sende en afgift igennem en tidsmaskine.

Faktisk kan det være sådan at et økologisk landbrug har sprøjtegifte i drikkevandet

Det har du til dels ret i (derfor optommel). Og netop derfor har jeg ret :-). Rigtigt mange af de op til 100.000 pesticidpunktkilder på landet vil stamme fra før stofferne blev ulovlige og fra før de skæringsdatoer, der giver påbudsmuligheder. (Andre vil nok være nyere og hist og pist nogle med midler, der aldrig har været lovlige i DK..).

Uanset hvad er det en kæmpeopgave, der bør løses rationelt. Skulle man lave individuelle jurdiske vurderinger på hver af disse for at komme videre med undersøgelser og afværge, kommer man ikke ud af stedet.

Jeg tænker 'Oliebranchens Miljøpulje'. En pulje og ordning, der via afgifter på olie og benzin i en længere årrække finansierede og administrerede undersøgelser og oprensning af bjerge af nedlagte benzin/diesel-stationer. Og nu gør det samme med forurening ved nyere villaolietanke, nu via en lovbunden forsikringsordning hos tankejerne.

Altså - går jeg ud fra, uden at kende til overvejelser og forhold omkring OM's fødsel: man sprang over individuelle juridiske vurderinger, og dermed er nogle forurenere, der kunne være omfattet af påbud måske lidt uretfærdigt gået under radaren. Til gengæld er og bliver opgaven løst.

Kan være, det er den vej man skal gå?: Land-kemikaliernes Miljøpulje el. lign., finansieret ved at tilpas mange forbrugere spytter i kassen via afgifter på et passende vareudvalg.

  • 11
  • 2

Disse tal kender Dansk Brøndejerforening ikke, eller undlader at oplyse deres egne medlemmer(?)

Foreningen holder kun fokus på drikkevandsboringer. Ikke punktkildemålinger og prøveboringer. Det er tilladt at læse det notat man linker til.

Fra notat og tidligere undersøgelse fra GEUS, så er det meste meget gamle midler og de problematiske kan tælles på en hånd. Under markerne er der stort set ingen problemer, og det er stort set overflødigt at vedvarende måle efter noget der aldrig har været i nærheden at drikkevandsboringerne.

Der er sikkert mange lobbyister fra vandflaskeproducenter, der vil sælge vand dyrere end mælk.

  • 3
  • 7

Altså - går jeg ud fra, uden at kende til overvejelser og forhold omkring OM's fødsel: man sprang over individuelle juridiske vurderinger, og dermed er nogle forurenere, der kunne være omfattet af påbud måske lidt uretfærdigt gået under radaren. Til gengæld er og bliver opgaven løst.

Et eller andet sted er det vel blot, at der skal findes noget finansiering. Nogle gange kan det være relateret til synderen. Andre gange er det fuldstændigt uafhængigt.

Uanset hvordan man vender og drejer det vil det være en form for skat/afgift.

Kan være, det er den vej man skal gå?: Land-kemikaliernes Miljøpulje el. lign., finansieret ved at tilpas mange forbrugere spytter i kassen via afgifter på et passende vareudvalg.

Skal man i gang, vil jeg anbefale at man også kigger på andre kilder end sprøjtegifte. Der er jo andre kemikalier, som begynder at dukke på på listerne.

  • 2
  • 9

Skal man i gang, vil jeg anbefale at man også kigger på andre kilder end sprøjtegifte. Der er jo andre kemikalier, som begynder at dukke på på listerne.

Hvad er det for kemikalier, du nu tænker på? Man har i et par generationer set på 'andre kemikalier' i grundvandet, og ja, flere af disse er problematiske, især i byerne. Det vi nu taler om, er sprøjtemidler, hvor landbruget har svært ved at krybe under synshøjde, ad det link, jeg tidligere lagde.

(Var det ment som et sagligt bidrag eller en whatabout'ism? Til Googletranslate: en 'hwa-mæ-ål-dæ-aant'?)

  • 10
  • 3

Foreningen holder kun fokus på drikkevandsboringer. Ikke punktkildemålinger og prøveboringer. Det er tilladt at læse det notat man linker til.

Da en del drikkevandsbrønde må ligge tæt på sprøjtepladsen, som selv Kjeld FC syntes enig i, er det da nok så relevant? Dansk Brøndborerforening bruger hér https://db-forening.dk/pesticider/ deres krudt på at fortælle folk, at alt muligt andet er farligere end pesticider.

Hvis de havde brugt lige så meget krudt på at følge med i, hvad der foreligger af undersøgelser de allereseneste år og så kigge lidt i spejlet; så kunne de sige: vi ved, at der med en sandsynlighed vil være relativt set ret høje koncentrationer i en del private brønde, og vi kender pt. ikke sundhedseffekterne. Men, kunne de tilføje - hvis de var meget tænksomme - der er jo en grund til, at vi i dyre domme anskaffer og bruger disse midler på markerne fremfor kaffegrums, urteudtræk og pendulsvingninger. Måske skulle vi være forsigtige og såsom minimum bakke op om, at disse ting belyses nærmere fremfor bortforklares?

  • 9
  • 1

(Var det ment som et sagligt bidrag eller en whatabout'ism? Til Googletranslate: en 'hwa-mæ-ål-dæ-aant'?)

Det var dog en ringeagtende livsfilosofi der luftes.

Det var en reaktion på en anden debattørs indlæg. Som ikke har reageret; kan være det så var whataboutism?; det har der været bjerge af fra visse dele af landbruget.

Hvis man vil undgå satire, kunne man dokumentere og argumentere sagligt fremfor at vælge overfladisk polemik.

Iøvrigt er jeg lidt træt af de mange udenlandske vendinger i det danske sprog. Og så arbejdede jeg i Vestjylland for mange år siden. Forstod i begyndelsen ikke et kvidder af, hvad de 'mest' indfødte sagde. Det kom gradvist. Dialekternes charme er desværre nok i vid udstrækning forsvundet. Så jeg lavede nok lidt satire over et historisk fænomen, som ikke burde genere nogle nulevende.

Du tilhører øjensynligt partiet "vi alene vide"? Og følger devisen "folket er noget rak"?

Nu må jeg altså genbruge min tidl. udlægning af visse trådargumenter som teatralske. Desuden: på lige hvilket mandat taler du på 'folkets' vegne?

  • 11
  • 1

Hvad er det for kemikalier, du nu tænker på?

Et par eksempler fundet her på siden https://ing.dk/artikel/skadelige-fluorstof... https://ing.dk/artikel/paa-opsporing-har-p...

Nogle af de her ting går hånd i hånd. Ting man før har kunnet skyde landbruget i skoene viser sig nu at kunne stamme fra andre kilder også.

I sidste ende er det den kemiske industri alle de her stoffer kommer fra. Derfor ville jeg nok foreslå at kigge den vej for at finde finansering fremfor mod sunde fødevarer.

(Var det ment som et sagligt bidrag eller en whatabout'ism? Til Googletranslate: en 'hwa-mæ-ål-dæ-aant'?)

Det synes jeg er et flabet svar på en forslag om at tage det hele med.

  • 1
  • 11

I sidste ende er det den kemiske industri alle de her stoffer kommer fra. Derfor ville jeg nok foreslå at kigge den vej for at finde finansering fremfor mod sunde fødevarer.

Jeg har også overvejet, at man kunne hente pengene ved kemikaliebranchen selv. Men tænker, at den kemiske industri er meget international, mangeartet og at mange af de anvendte produkter måske hjemskaffes på forskellig vis fra udlandet via mange forskellige firmaer. (Men det er gæt. Det ved I andre måske mere om?). Altså man skal måske ud og diskutere med det halve af jordklodens kemikaliebrancher. En opgave, DK ikke kunne gennemføre alene, men kræver internationale initiativer - en tidshorisont på 100 år.

Hvor oliebranchen i DK vel er kendetegnet ved store produktmængder, mindre sortiment og vist få forhandlere i kæder. Og at det har været mere overkommeligt at gennemføre en fornuftig dansk afgiftsmodel, der kunne finansiere Oliebranchens Miljøpulje.

"..fremfor mod sunde fødevarer..". Der - skønt af landbruget tillagt sundhed - har bidraget til udbredt pesticidforurening af jord- og vandmiljøet herhjemme.

  • 7
  • 1

"..fremfor mod sunde fødevarer..". Der - skønt af landbruget tillagt sundhed - har bidraget til udbredt pesticidforurening af jord- og vandmiljøet herhjemme.

Så du mener at konventionel landbrug i dag forurener grundvandet?

Der er strammet enormt op på anvendelsen af sprøjtemidler med uddannelse af landmænd. Er det ikke godt nok?

Eller taler vi om en arvesynd?

. Altså man skal måske ud og diskutere med det halve af jordklodens kemikaliebrancher.

Man kunne nok nøjes med at diskutere med importørerne af bestemte varegrupper. Og i sidste ende bliver det en afgiftslignende ting.

  • 1
  • 10

Jeg har også overvejet, at man kunne hente pengene ved kemikaliebranchen selv.

Landbruget er malket tør og for alle de rare penge er blevet kastet i grams til noget der ingenlunde kommer landbruget tilgode, det sørger gøgeungerne for i form at de "røde" organisationer som DN for. Hvilke penge hives fra landbruget? Kvægafgift, promilleafgift, pesticidafgift osv.

Kemikaliebranchen betaler en omfattende godkendelses- og testregime, så hvad skal pengene gå til? Er elfenbenstårnet i Dubai blevet for dyrt?

Hvilket problem skal løses? Kan man tysk har de en omfattende dokumentation i Tyskland, i Danmark vil man helst holde tingene skjult(grundet politisk manipulation?).

https://www.umweltbundesamt.de/daten/wasse...

  • 1
  • 17

Hvilket problem skal løses? Kan man tysk har de en omfattende dokumentation i Tyskland, i Danmark vil man helst holde tingene skjult(grundet politisk manipulation?).

https://www.umweltbundesamt.de/daten/wasse...

det link, du henviser til omhandler vandkvalitet ved de større vandværker. Disse data foreligger da også i Danmark. Den tyske hjemmeside giver så i et regneark oplysningerne i en god og meget overskuelig form, som man måske kunne lære noget af i Danmark.

Men de, der typisk skulle løse den opgave, er fx Miljøstyrelsen og deres myndighedsrådgivere, såsom DCE samt forskere. Som har været underkastet strukturreformer, udflytninger, beskæringer i én køre og fortsat gør. Den allerførste forudsætning for, at nogen centralt placerede kyndige leverer de rette data i ligeså overskuelig form som naboerne sydpå, er at de sidder så længe på posten, at de kan nå det. Og så at de glade brugere ikke bekæmper, tilsviner, bagtaler og sagsøger dem konstant.

  • 10
  • 0

Så du mener at konventionel landbrug i dag forurener grundvandet?

Ja. Men i meget mindre omfang end tidligere. Der er utvivlsomt strammet genvaldigt op, også mht. pesticidbrug over en årrække.

I det danske Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyheds... finder man dog fortsat udvaskning af visse pesticider. (Man tester hér typisk anvendelse af aktuelle pesticider og måler i 1 m dybde og i det dybere grundvand. I seneste rapport testede man 15 midler, med nedbrydnings produkter, ialt 32 stoffer). "...Ud af de 32 blev ét pesticid og 19 nedbrydningsprodukter ikke fundet i prøver fra grundvandet, dræn eller sugeceller i en meters dybde...". Man konkluderede dog, at udvaskningsrisikoen er lav ved regelret brug. (Mine fremhævninger). VAP resultater inddrages ved godkendelser af pesticiderne.

Region Nord har udført en opfølgning bl.a. på vist nogle af de grunde, jeg tidligere har omtalt. https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/li.... Dér har man i grundvandet også detekteret nyere pesticider, fx. Boscalid (tilladt 2002), Imidacloprid (1990) og et nedbrydningspordukt efter Thiamethoxam (1991). De sidste to er neonikotinoider. Desuden en stribe stoffer, der blev indført for mange år siden, hvoraf nogle fortsat er tilladt. Dog er langt de højeste fundkoncentrationer for stoffer, der har været forbudt i mange år, fx dichlorprop og dinoseb. Altså det synes at være gået meget den rigtige vej.

Endeligt har man også fundet spor af midler i dansk grundvand, som det aldrig har været lovligt at bruge i DK https://www.altinget.dk/artikel/stor-under....

Der er strammet enormt op på anvendelsen af sprøjtemidler med uddannelse af landmænd. Er det ikke godt nok?

Som sagt, så er det klart blevet meget, meget bedre end engang. Men ikke uden at der fortsat synes at sive lidt ned. Hvordan man vil tolke og takle disse nye nedsivninger, får vi at se i de kommende år. (Selv vælger jeg økologi og en del vegetabilsk protein fremfor kød, ud fra en helhedsbetragtning).

  • 10
  • 1

Der er strammet enormt op på anvendelsen af sprøjtemidler...Er det ikke godt nok?

Eller taler vi om en arvesynd?

Mht. arvesynd var Adam ret hurtig til at pege på Eva. Jeg vil så pege på den allerførste miljøbeskyttelseslov fra 1973 https://www.folketingstidende.dk/samling/1... . Den var ret klar i mælet:

Grundvand: §11: "...Overfladevand, drænvand, spilde- vand og andre væsker, der kan forurene grundvandet, må ikke uden tilladelse fra ministeren for forureningsbekæmpelse ud- ledes på jorden eller afledes til undergrunden..."

Overfladevand: §17: "...Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet eller oplægges så nær herved, at der kan være fare for, at de skylles ud deri..."

Praktisk talt alle de pesticider og rigtigt mange næringsstoffer, som man nu slås med er udledt efter 1973. Jeg har ikke set nogle tilladelser fra myndighedernes side til specifikt at forurene grundvand, vandløb og hav med pesticider - har du? (Og ja, grundejere blev sidenhed direkte opfordret til at nedgrave beholdere med rester af pesticider, hvilket vitterligt var helt gak-gak).

Man kunne dog sætte spørgsmålstegn ved aktuelle auraer af uskyld ang. både gamle og nye pesticidforureninger af grundvandet. Rigtigt mange - både landmænd, byboere og sikkert også myndigheder hist og her - går nok rundt med ansatser til spidse udvækster i panden og en lille, rød hale. Lad os dog komme videre. Finde en finansiering, der giver mening og tilstrækkeligt med midler.

For lige at vende Oliebranchens Miljøpulje igen: den har jo været finansieret af alle de, der kørte bil derefter. Så de, der måske var årsag til de allermest drivende olie-benzinforureninger gik sikkert rundt med rollator på plejehjemmene, mens deres arvesyndsbelagte efterkommere betalte på tankstationen. Uretfærdigt i detaljen, men en afbalanceret håndtering af arvesynden. Og så virkede det. Derfor kunne en tilsvarende model for oprensning af pesticider måske med fordel konstrueres lidt som OM. Prisen på det konventionelle landbrugs produkter ol. hæves en anelse henne i butikkerne. Opgaven bliver derved bredt ud på passende mange hænder eller snarere maver og bliver derved mere overkommelig.

  • 9
  • 1

Den tyske hjemmeside giver så i et regneark oplysningerne i en god og meget overskuelig form, som man måske kunne lære noget af i Danmark.

Særligt kunne man i Danmark lære hvordan mange flere data kan være tilgængelige. Det er ikke kun drikkevand fra store vandværker, det er også havene, grundvand mm.

Det er ikke kun tyskerne der kan finde ud at være åbne omkring data, svenskerne kan skam også. Prøv smhi.se , det er ikke kun vejret man finder oplysninger om.

I danmark er der mindre struktur, og ikke alt er tilgængelig. Dog findes omfattende rapporter om netop hvad man finder i grundvand hhv. drikkevand. Det kan derfor undre at man selektivt nævner midler som nyligt brugte, trods de forlængst er udfaset fordi udvaskning var en risiko. Det er derfor ikke noget der vil udgøre et problem, og højst sandsynligt en forsvindende risiko.

Hvad man efterhånden har opdaget, er alle andre stoffer gøgeungerne har afledt opmærksomheden fra. Belejligt?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-op...

Givet er der enkelte helt gamle midler, som blev brugt indtil engang jeg gik i skole. Dem finder vi stadig, men der bliver ikke mere af det. Nyere midler man opdagede kunne udvaskes blev udfaset grundet pesticidhandlingsplanen, dem bliver der heller ikke mere af. Så det vi har nu er ikke et problem for grundvandet, hverken nu eller i fremtiden.

Der vi finder de gamle midler er under punktkilder. Under markerne er det småt, selv i tyskland trods færre restriktioner. Find selv oplysningerne hos Umweltbundesamt.

Det der er størst risiko for markerne er spildevandsslam indeholdende mange uønskede stoffer, der først findes hvis man leder efter det. Hvordsan har det overløbne det så med recipienterne Øresund, Esrum sø, Arresø m.fl.?

Hvordan med blågrønalger? Eller cyanobakterier og toxinerne?

Det er temmeligt trættende med dette omsiggribende debat bygget over om drikkevand fortsat må være privat eller oligopolister advokerer for reel monopoler hvor pseudoadelen kan trække væksler ved at sælge Danmark skive for skive til kapitalfonde via skattely.

Opret selv en artikkel om emnet eller hold dem til emnet. At fortsætte i det spor afslører så enten en troll eller et æsel.

  • 1
  • 11

Nyere midler man opdagede kunne udvaskes blev udfaset grundet pesticidhandlingsplanen, dem bliver der heller ikke mere af. Så det vi har nu er ikke et problem for grundvandet, hverken nu eller i fremtiden.

Der vi finder de gamle midler er under punktkilder.

Man fjerner ikke pesticider ved udsagn alene, men ved vedvarende udredninger, dokumentation og omtanke.

Ad det sidste: kommunerne begyndte for få år siden at se nærmere på væksthusgartnerierne. De har udover de øvrige lovlige pesticider også tilladelse til at bruge en del andre typer pesticider indendørs, som man ikke må bruge på markerne. Men der var altså ingen bund i mange af væksthusene, hvor man løbende vander med pesticidtilsat vand, fylder sprøjter mv. Sådanne bunde kommer så nok fremover. Under nogle af disse gartnerier er der punktkildekoncentrationer over større arealer, så det egentligt er fladekilder..

Det er den type iaggtagelser, der får én til at se lidt op i loftet, når nogen frejdigt erklærer, at "nu har vi ikke et problem for grundvandet, hverken nu eller i fremtiden". Hvorfor har gartnerierne og deres rådgivere ikke fra dag ét selv tænkt: "tætte gulve!"..? Fordi der ikke stod en mor offentlig embedsmand konstant ludende over dem, klar med bleen?

Der er masser af mennesker og virksomheder, der udfører et storartet og omhyggeligt arbejde, og der er mange andre, der enten sjusker, snyder eller blot parkerer hovedet under armen, hvis de får lov. Det kan man ikke deklarere sig ud af.

  • 10
  • 0

Hvad man efterhånden har opdaget, er alle andre stoffer gøgeungerne har afledt opmærksomheden fra. Belejligt?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-op...

Nu er PFAS'erne jo ret intensivt dækket på Ing, med masser af debatmuligheder. Forskellen er så, at danske brandmænd ikke slutter sig sammen i protestforeninger af PFAS-benægtere, der mandsopdækker alt og alle, der tillader sig at taler om deres nuværende eller tidligere forurening samt sagsøger forskere. (Brandmændene har vel ikke tid, er nok ude og slukke nye brande).

PFAS-forureninger forekommer ved brandøvelsespladser, men må også forventes ved en række forskellige typer erhvervsvirksomheder. Altså i højere grad bynære punktkilder. Som er mindre relevante i en tråd tilknyttet en artikel om landbrugsforureninger.

Ad gøgeunger. Det var sådan set din meningsfælle, der introducerede emnet enkeltvandforsyninger til debattråden. (Dette tog hende her så høfligt op, inkl. pesticider).

  • 8
  • 1

Produktionen af potteplanter, tomatoer og agurker er baseret på regnvand, drænvand opsamles og genbruges, så lækage fra gartnerier er i dag minimalt. Bekæmpelse af skadedyr er i de fleste gartnerier biologisk, så forbruget af pesticider er gået ned.

Men under gamle drivhuse er der mange ting, der ikke tåler dagens lys, men burde se det.

  • 2
  • 1

Som sagt, så er det klart blevet meget, meget bedre end engang. Men ikke uden at der fortsat synes at sive lidt ned. Hvordan man vil tolke og takle disse nye nedsivninger, får vi at se i de kommende år. (Selv vælger jeg økologi og en del vegetabilsk protein fremfor kød, ud fra en helhedsbetragtning).

Der vil altid sive lidt ned, fra al menneskelig aktivitet. Vi finder mikroplast over alt, p-piller i vandløb, hormonforstyrrende stoffer over alt. Skal det hele fjernes, så skal vi fjerne menneskene.

Angående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.

Der er trods alt blevet 6 millioner mennesker i Danmark, som lever mere sundt end de fleste af de 7 milliarder mennesker som findes på jorden.

Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening.

Man konkluderede dog, at udvaskningsrisikoen er lav ved regelret brug. (Mine fremhævninger). VAP resultater inddrages ved godkendelser af pesticiderne.

Skal vi blive enige om, at Danmark på ingen måde har problemer med verdensmål nummer 6.

Jeg ved godt at du som har arbejdet med vandkvalitet kan have en kompromisløs tilgang, men i sidste ende skal man også afveje ulemperne. Det er det vi har forskningen til at vurdere på, men leder man længe nok, kan man finde alle stoffer og en kræftsammenhæng med alt. Og så er den eneste løsning jo at fjerne menneskene.

Filosofien hos BL er at man skal drive landbrug med et acceptabelt niveau af udledninger. Men landbruget stilles i dag overfor et dogmatisk krav om NUL udledninger.

Nu er PFAS'erne jo ret intensivt dækket på Ing, med masser af debatmuligheder. Forskellen er så, at danske brandmænd ikke slutter sig sammen i protestforeninger af PFAS-benægtere,

Nu udfasese man jo PFAS'erne for nogle år siden, på samme måde som landbruges udfaser problematiske kemikalier.

Det vi nu mangler er at de alternative løsninger som brandmændene har taget i brug får en tur i forskermøllen. Så på det led ser jeg ingen forskel.

PFAS-forureninger forekommer ved brandøvelsespladser, men må også forventes ved en række forskellige typer erhvervsvirksomheder. Altså i højere grad bynære punktkilder. Som er mindre relevante i en tråd tilknyttet en artikel om landbrugsforureninger.

Jeg troede vi talte om drikkevand i denne sidetråd. Jeg synes det er værd at nævne at stortset alt vores drikkevand udvindes under landbrugsområder, fordi de bynære områder for længst er blevet forurenet.

Derfor er det lidt absurd at bybefolkningen udskammer landbruget fremfor at takke dem for at de stadigt kan levere rent vand og sunde fødevarer.

  • 2
  • 12

Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening.

Ja, men der er absolut ingen grund til ikke at forsøge at minimere det mest muligt. Ovenstående udsagn er netop udtryk for en uheldig glidebane.

Filosofien hos BL er at man skal drive landbrug med et acceptabelt niveau af udledninger.

Nu er det jo - heldigvis - ikke BL men derimod samfundet, der bestemmer, hvad der er acceptabelt.

BL er vejet og fundet for let.

  • 12
  • 3

Der vil altid sive lidt ned, fra al menneskelig aktivitet. Vi finder mikroplast over alt, p-piller i vandløb, hormonforstyrrende stoffer over alt.

Suk, mere 'wha-mæ-all-dæ-aant'-bla'rværk (x)

Skal det hele fjernes, så skal vi fjerne menneskene.

Og løfter man ikke en finger eller blot for få fingre tidsnok, lykkes sidste opgave med 100% sikkerhed. I øvrigt er vi ikke alene, der er også andre væsner på planeten.

(x) til de etnisk interesserede: bla'rværk-udtrykket faldt jeg over i et par storartede vestjyske opskrifter på sild, bla. stekt sild med bla'rværk. Bla'rværk brugtes så om tilbehøret, altså en gemyse/garnering.

  • 8
  • 2

Angående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.

Det større arealkrav er korrekt. Men med en væsentlig større andel af vegetabilske proteiner på danske marker til direkte fodring af menneskene istedet for af grise, som man så fodrer menneskene med, skulle få regnskabet til at gå op, og er en mere bæredygtig vej (bæredygtig nu uden skjulte gåseøjne).

Uden at være animalsk undviger, så fylder jeg meget mere vegetabilsk på tallerkenen i dag. Helt ubesværet. Linser og bønner fx. Og dér irriterer det mig godt og grundigt, at der på alle de henkogte eller tørrede, økologiske bønners indpakninger står med småt: "produceret i et ikke-EU land".

Til gengæld er supermarkedernes kølediske væg-til-væg dækket med konventionelt, dansk kød, der med foder lægger beslag på lige hvor store landbrugsarealer?

  • 7
  • 2

Angående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav

Løsningen på arealkrav, der tillige gavner vores helbred, har været på vej længe og er et faldende forbrug af animalske produkter, bla.a. godt hjulpet af de officielle kostråd og forbrugernes uvilje mod svin der enten fodres med GMO soja eller selv er genmodificerede. https://landbrugsavisen.dk/svin/st%C3%A6rk...

Der bliver både plads til omlægning til økologisk landbrug og mere natur når OK boomerne i konventionelt landbrug snart går på pension.

og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.

Selv om det er hensynsløst mod konventionelt landbrug så er det tilsyneladende gode argument imod giftfri mad er ved at blive ødelagt af opfindsomme mennesker med brint drevne traktorer og solcelledrevne lugerobotter.

  • 5
  • 1

Jeg ved godt at du som har arbejdet med vandkvalitet kan have en kompromisløs tilgang

Rent vand er målet for kvaliteten af det vand, vi drikker, og som fisk, muslinger og smådyr holder til i, overalt på jordkloden. Dette mål hæmmes og forsinkes af visse segmenter, både i land og by, der kompromisløst slæber fødderne efter sig og med stor ildhu forsøger at hverve flere medlemmer.

Din første sætning kolliderer noget med din sidste sætning.

Sålænge der er pesticidrester i byernes vandværksvand, enkeltanlæggene på landet slet ikke er analyseret herhjemme og udvaskningsforsøg stadig viser pesticidrester i 1-3 meter under forsøgsmarker, nej, så er vi ikke i mål.

Det vi kan sige er, at pesticidnedsivningen historisk set har været meget værre.

Vi ved pt. ikke med sikkerhed, om hidtidige og muligt kommende drikkevandsfund har væsentlig sundhedsmæssig betydning eller ej for mennesker på den lange sigt. Som med så meget andet kan svaret være, at nogle grupper skades, andre ikke. De sidste kan så vælge at trække på skuldrene.

Men grundvandet løber jo før eller senere ud i vandløb, søer og hav. Selv tænker jeg, at pesticidspor i overfladevandet kan påvirke et udvalg af de vandlevende organismer i et muligvis diskret og komplekst omfang, da stofferne sprøjtes på afgrøderne for netop selektivt at sikre mod uønskede organismer i afgrøderne.

  • 6
  • 1

Drænvand og sygdomme.

Jeg er plantepatolog og har arbejdet med gartnerier i mange år. Umiddelbart har du ret i, at det er ikke godt at genbruge drænvandet, men der opstår en mikroflora, som giver en naturlig balance. Især svampe af slægten Trichoderma er gavnlige.

Regnvandsbasinerne er også sjove, på grund af regnvands manglende bufferevne kan pH stige til 11, når der er grønalger i vandet og solen skinner, men det er ikke farligt at røre vandet.

  • 3
  • 0

Regnvandsbasinerne er også sjove, på grund af regnvands manglende bufferevne kan pH stige til 11, når der er grønalger i vandet og solen skinner, men det er ikke farligt at røre vandet.

du må gerne fortælle lidt mere herom. Herunder hvad sker med små søer og stillestående havvand under algeopblomstring, kan der også ske betydende pH-ændringer af lokalvandet?

Apropos pH 11-vand, der skulle være ufarligt at berøre. Det er sikkert rigtigt, men gælder det mon også i længere tid? For år tilbage fik en 'kanin' under den lokale roklub brun sæbe i ørerne under den årlige meget håndfaste kanindåb. Måtte som jeg husker det på skadestuen med ætsninger i øregangene. Kan så komme op på pH 13 i hel koncentreret form. Rent intuitivt ville jeg ikke selv hænge ud i en pH 11-pool, selv ikke med gratis drinks serveret på kanten.

  • 6
  • 0

Hej Kjeld Flarup Christensen og Jan C Damgaard

Men landbruget stilles i dag overfor et dogmatisk krav om NUL udledninger.

det sørger gøgeungerne for i form at de "røde" organisationer som DN for.

I bør overvejer hvor landbruget står i almindelige danskeres bevidsthed.

Den fortællingen om den stovte bonde frygt for de "røde" hippierne etc,, den naturelskende landmand, landbruget som samfundstøtte er der ikke rigtig nogen der tror på mere.

Dansk landbrug er ikke dansk. Den danske landmand er enten hollænder eller en kapitalfond, arbejderen kommer fra østeuropa, forarbejdniningen sker i udlandet og kunderne er åbenbart også snart udlændinge. https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/kn... Kun forureningen er dansk.

Danske landmænd har pløjet gravhøje og bopladser og andre uerstattelige værdier i smadder. Væltet hegn, reduceret biodiversitet nedlagt små veje og stier og forment den almindelige dansker retten til fædrelandet.

Danske landbrug har vært hjemstavn for zoonotiske sygdomme eller mutationer.

Når jeg er på tur møder jeg bedsteborgere i deres Toyota RAV, carbon MTB eller fuld udrustet med letvægtskajaker. Ikke den typiske "røde" hippie type og de kan alle lide naturen og værdisætningen af dette er højere end de håndører landbruget tjener. Husk det var Konservative der trak tæppet væk under Eva Kjær.

Landbruget har de sidste mange år været på støtten, men pudsigt nok har de alle råd til tårn på stuehuset, Mercedes i garagen og en demostration kan ikke, som almindelige mennesker gør, foregå til fods, næh der skal man have kørt sin store amerikanske John Deere over til slotsholmen. De folk jeg kender der er på støtten har ikke så fine vaner. Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre. Gamle dyder som tæring efter næring og ansvar er ikke gået af mode i resten af samfundet og vi gider ikke høre på det.

Og så topper I den med søgsmålet mod Stiig Markager.

Er der noget værdisæt I har fælles med resten af samfundet? Og hvorfor skal vi acceptere jeres videre adfærd?

  • 10
  • 2

I bør overvejer hvor landbruget står i almindelige danskeres bevidsthed.

Jeg ville egentlig have linket til en lang og grundig artikel her til morgen på dr.dk(?) med opfølgning på den sag, hvor et gods opsplittede sin svinefarm kunstigt i 4 virksomheder, for at gafle 4 x EU-tilskud til yderligere udvidelse til et nyt, svimlende antal grise.

Med tidl. miljøminister Esben Lunde Larsen(surprise) samt nogle topfolk i landbrugsstyrelsens velsignelse, selv om andre medarbejdere havde fremsendt notater, hvorpå der stod "muligt SVIG" med store bogstaver.

Nu kan jeg ikke genfinde artiklen. Og er blevet bekymret for, om den er hacket bort af nogen med krølle på halen og skribenten måtte befinde sig på bunden af en gylletank.

Er der nogen, der er ajour med denne sag?

  • 9
  • 1

Sålænge der er pesticidrester i byernes vandværksvand, enkeltanlæggene på landet slet ikke er analyseret herhjemme og udvaskningsforsøg stadig viser pesticidrester i 1-3 meter under forsøgsmarker, nej, så er vi ikke i mål.

Der er milliarder af mennesker i verden, som vil kigge undrende på dig med det udsagn!

du mener måske, at forureningen i andre dele af verden er endnu værre? Så hvis DK fortsætter med at fodre medicinerede grise med pesticidbehandlet foder og importeret soya med henblik på at forsyne den ½ jordklode med konventionelt flæsk, så gør vi alle en miljøtjeneste.

Jeg tænker, at i takt med at de samme milliarder af mennesker får stadig større indsigt, så vil de vende sig og se undrende på dig og dine meningsfæller. Hvorfor dog gøre i egen eller andres rede, hvis man med fornuftige ændringer og teknologisk satsning kan holde rederne rene og alligevel mætte alle?

  • 12
  • 2

Du får det til at lyde som om konventionelt landbrug er et mål i sig selv. Hvor har du fået den ide fra?

Det er ikke min ide, det er en nøgtern observation af det konventionelle radikaliserede krænkelses parate landbrug, især Bæredygtigt Landbrug. Landbrug & Fødevare tier og samtykker følgeligt . Læs eventuelt #270 en gang til. Her følger et kort og uhyggeligt præcist uddrag:

Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere,

konventionelt landbrug er ikke offer for en ond sammensværgelse men for sit eget bluf. Og branchens egne lønnede såvel som ulønnede storytellere bygger ubekymret videre på det stadig mere håbløst virkelighedsfjerne narrativ.

Lincoln's ord gælder stadig: Nogle kan snydes hele tiden og alle kan snydes noget af tiden men alle kan ikke snydes hele tiden.

Det er et ubestrideligt faktum at vi alle skal have noget at spise ret ofte. Men det er ikke givet at det nuværende konventionelle landbrug har eneret på at levere menuen. Det monopol er smuldret i samme takt som fødevareeksporten er steget. Det der mangler er at det går op for landbruget.

  • 12
  • 3

Ref Kjeld Flarup Christensen

Nej, blot at du er en verdensfjern 1. verdensborger!

Det er en præcis beskrivelse af dansk landbrugs problem. De er omgivet af såkaldte "verdensfjern 1. verdensborger".

Desværre for landbruget er det "verdensfjern 1. verdensborger" der laver reglerne og ikke mindst betaler støttekronerne. Det er det sidste der forhindrer dansk landbrug i at udflytte til Hviderusland og Ungarn hvor klimaet, også det politiske klima, passer bedre til landbruget.

  • 4
  • 3

ikke mindst betaler støttekronerne. Det er det sidste der forhindrer dansk landbrug i at udflytte

Jeg er lige nødt til at korrigere dig.

Al støtte kapitaliseres, så støtten nøagtigt passer til at betale for renter og afdrag på lånene.

Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.

  • 2
  • 6

Hej Kjeld Flarup Christensen

Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.

Det kan være en god forklaring på hvorfor atomkraft er blevet en usund, uøkonomisk og forældet erhverv.

Men ellers understøtter det min tese om landbrugets offermentalitet; tillad mig at gentage: "Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre."

  • 4
  • 2

Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre.

Niels Peter. Jeg tror vi er enige i mangt og meget. Hist og pist er der dog kontanthjælpsmodtagere, fx underdiagnosticerede syge, der virkeligt er i klemme. Det samme kan gælde for spredte, individuelle landmænd, der virkeligt har forsøgt. Fx var der landmænd, der satsede på økologien, men over finanskrisen af deres banker blev tvunget over i konventionelt landbrug.

Men mht. visse landbrugs-organisationer er et rap-over-snuden helt ok.

  • 10
  • 1

Hej Lone Bech

Hist og pist er der dog kontanthjælpsmodtagere, fx underdiagnosticerede syge, der virkeligt er i klemme. Det samme kan gælde for spredte, individuelle landmænd, der virkeligt har forsøgt. Fx var der landmænd, der satsede på økologien, men over finanskrisen af deres banker blev tvunget over i konventionelt landbrug.

Der er forskel på at være et offer og udvise offermentalitet.

Landbruget har i ange år lykkedes med at spille offer. For eksempel da det påvises at minkavl kan være arnested for mutationer for en zoonotisk pandemi. Alle andre erhverv er kede af at skulle lukke etc og gøre sit for verdenssundheden. Lige netop minkavlerne, som i modsætning de ervherv var direkte medansvarlige, skamred en fodfejl, eventuel grundlovsbrud, og malkede maksimalt ud af skatteydernes surt tjente penge.

Bæredygtig Landbrug fortæller historien om Stiig Markager, som landbruget værende udsat for en stor uretfærdighed. Hvor det i bund og grund af et forsøg på at kvæle ytringsfriheden.

Vi andre må erkende at landbruget dygtigt spiller offerkortet og hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, sunde fødevarer, et anstændigt og økonomisk sundt erhverv og bare lidt natur så må der ske noget. Hvis Kjeld Flarup Christensen og Jan C er kendetegnende for erhvervet, må transformationen ske ved tvang.

  • 9
  • 2

Hej Kjeld Flarup Christensen

Skal det tolkes som at du går ind for den New Zealand'ske løsning og helt fjerne støtten til landbruget?

Jeg er jo liberalist :-)

Men jeg er også realist, det er en voldsom farlig øvelse, som vil lukke flere banker. Så det skal ske gradvist.

Liberalist? Den der liberalisme dergår på at snyde sig til andres penge?

Det vil hovedsageligt være landbrug, der vil lukke hvis støtten forsvandt hurtigt. Det vil ikke gøre noget, jorden bliver og det vil give plads for et bæredygtigt landbrug.

Det vil være udmærket hvis vi fik ryddet ud i banker de er faldet i landbrugets tåbelige og uansvarlige drift.

Det er noget vi kunne gøre i Danmark. Vi kune kanalisere EU støttemidler til en fælles fond og give pengene til fornuftig drift eller til skatteyderne.

  • 9
  • 3

Er der nogen, der har indsigt i arten af, uddannelse og organisering af landbrugets rådgivere? Altså de, der fortæller dem, både hvad de med fordel kan gøre lige nu, men også hvad langsigtede strategier kunne være.

Fx minkene: hvorfor foreslog rådgiverne i 1998 ikke minkavlerne helt at lægge om til anden produktion? Minkene var hønesyge og indtægterne faldt til 0 og nix. Der var polemik om dyrevelfærd, smitte og lugtgener. Luksus-pelse til en verden med voksende behov for regnfrakker, solskærme og køleanlæg. Kunne have sparet os for 18 mia. og masser af besvær.

Måske kom og kommer rådgiverne så med de rigtige forslag, men markante grupper i landbruget stikker pelsværk, grisehaler eller andet forhåndenværende i ørerne, fordi de selektivt henter deres viden og inspirationer i nogle sære, virkelighedsfjerne fællesskaber?

  • 6
  • 4

Jeg noterer mig, at det udanske ytringsfrihedsundertrykende Bæredygtigt Landbrug ar en aftale med Alm. Brand. Der findes andre forsikringsselskaber.

  • 4
  • 0

Hej Kjeld Flarup Christensen

Hvis Kjeld Flarup Christensen og Jan C er kendetegnende for erhvervet, må transformationen ske ved tvang.

Vi mener ikke som dig - derfor skal der tvang til!

Du og Jan C udviser ingen for form erkendelse af de store problemstillinger verden står ovefor og landbrugets betydning heri. Derimod modarbejder i aktivt en løsning.

Når børn, personer eller grupperinger har en uhensigmæssig adfærd, prøver man først dialogen, hvis et ikke fungerer må man tage hårdere midler til rådighed. Næste skridt kunne for eksempel være indragelse af lommepenge eller støttekroner.

Hvad er det for en antidemokratisk holdning?

Så kom offerkortet.

I modsætning til Bæredygtigt Landbrug forsøger jeg ikke at knægte din ytringsfrihed.

Faktum er at landbruget har udviklet sig til en gøgeunge. Vi har prøvet dialog og det er demokratisk at erkende at landbruget ikke er modtagelig for dialog og mere håndfaste midler må bruges.

  • 6
  • 2

Og hvad med de rare støttekroner?

Det kaldes andre folks penge. Altså de penge som andre folk har tjent og som staten mener sig berettiget til at indrage og fordele.

Det skal væk.

Jeg har såmænd ikke noget problem med at man starter ved landbruget, hvis man bagefter tager konsekvensen og fjerner erhvervsstøtte, og ikke mindst støtte til middelklassen. Kun de allersvageste bør have støtte.

  • 1
  • 7

Hej Kjeld Flarup Christensen

Undskyld du har ret, man oprettede slet ikke noget der hed Finansiel Stabilitet, for det var slet ikke i nogens interesse at redde bankerne.

Man oprettede noget der hed Finansiel Stabilitet. Og hvad var Finansiel Stabilitets opgave? https://da.wikipedia.org/wiki/Finansiel_St...

Citat fra ovenstående link:

" Finansiel Stabilitets opgaver er at[2]:"

  • "Afvikle nødlidende banker under Bankpakke 1."

  • "Afvikle nødlidende banker under Bankpakke 3 og Bankpakke 4."

  • "Administrere individuelle statsgarantier på hybrid kernekapital under Bankpakke 2. "

  • "Afvikle aktiviteter i FS Property Financca A/S, der er et afledt selskab af FIH Erhvervsbank, der skal sikre bedre finansiering til små- og mellemstore virksomheder efter Bankpakke 5."

"Den overordnede idé med oprettelsen af Finansiel Stabilitet A/S var, at staten ved at videreføre nødlidende pengeinstitutter/banker som going concern i et nyt selskab kunne sikre en bedre tabsdækning til simple kreditorer i de pengeinstitutter, der har indgået aftale med Det Private Beredskab. Finansiel Stabilitet er derfor også af medierne blevet kaldt Statens Finansielle Skraldespand[3] "

Du har stadig ikke styr på fakta.

Selvfølgelig skal samfundet sikre sig bedst muligt hvis vi tog det nødvendig skridt at fjerne det kontraproduktive tilskud til landbruget- Her kunne en Finansiel Stabilitet 2, sikkert være fornuftigt i forbindelse med eventuelle banker, der må lukke.

Men jeg tænker det må være vigtigere med en Landbrugs Stabilitet. Hvis vi lader landbrugene krakke i forbindelse med reduktion af den kontraproduktive dyre uliberale naturødelæggende landbugsstøtte, skal samfundet være klar med anvisning af en ny vej. En vej hvor landbruget kan være medspiller i forbindelse med løsning af økonomi, klima, miljø, biodiversitetog folkesundhed.

  • 6
  • 1

Hej Kjeld Flarup Christensen

Der er da masser af dialog.

Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter, bliver i bare mere rabiate, og som du skriver, er villige til tvang.

OK.

Hvad er din plan mht landbrugets forurening af vandmiljøet?

Hvad er din plan mht landbrugets forurening af grundvandet?

Hvad er din plan mht landbrugets ødelæggelse af biodiversiteten?

Hvad er din holdning mht landbrugets ødelæggelse af gravhøje, bopladser og andres historisk materiale?

Hvad er din plan mht landbrugets elendige økonomi?

Hvad er din plan mht landbrugets undertrykkelse af ytringsfriheden?

  • 9
  • 1

Hej Kjeld Flarup Christensen

Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter, bliver i bare mere rabiate, og som du skriver, er villige til tvang.

Så kom offerkortet igen igen.

Du genbruger ordet "tvang" uha uha! Jeg har klart forklaret hvordan ordet "tvang" skal forståes, lad mig gentage: " Når børn, personer eller grupperinger har en uhensigmæssig adfærd, prøver man først dialogen, hvis et ikke fungerer må man tage hårdere midler til rådighed. Næste skridt kunne for eksempel være indragelse af lommepenge eller støttekroner."

I stedet for at læse hvad jeg skriver trækker du offerkortet, det er det der er mangel på dialog.

  • 8
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Du har stadig ikke styr på fakta.

Det er dig der ikke har styr på fakta. Finanskrisen kan du slå op på wikipedia.

Forsøger du at formidle et budskab??

Din form for dialog er som den Kommunister, SED, Nazister og andre autokrater står for. Så hils din ven Trump.

Der fik du ellers fyret nogen skældsord af. Det understøtter min betragtning om at dialogen er slut, du evner ikke andet end skældsord, offermentalitet eller forsøg på at undertrykke ytringsfriheden via søgsmål.

Har du bare et bud på et værdisæt har fælles med resten af samfundet?

  • 8
  • 2

Hej Kjeld Flarup Christensen

Jeg har såmænd ikke noget problem med at man starter ved landbruget, hvis man bagefter tager konsekvensen og fjerner erhvervsstøtte, og ikke mindst støtte til middelklassen. Kun de allersvageste bør have støtte.

Så alt støtte, undtagen til de allersvageste, skal fjernes hvis landbrugsstøtten skal fjernes.

Alle skal have lige meget, hvis han får kage skal jeg også, alle skal være lige; sig mig er du socialdemokrat?

Man skal bruge skatteydernes penge der det giver mening, hvilket ikke er ved den kontraproduktive dyre uliberale naturødelæggende landbugsstøtte.

  • 9
  • 3

Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter

Det drejer sig ikke om vores argumenter, det drejer sig om vores valg fødevarer, det drejer sig om hvor mange penge og hvor meget forarmning af vores fælles natur vi er parat til at ofre på et enkelt eksporterhverv.

Udover at vi bidrager direkte og indirekte gennem skatten så er vi også kunder i butikken. Konventionelt landbrug er en servicevirksomhed og gider en virksomhed ikke høre på kundernes ønsker til produktet så er det ikke kunderne der har et problem.

Og det gælder selvom der lægges skamløst megen energi bag forsøg på at gøre byboere og landets demokratisk valgte ledelse til selve problemet.

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/kn...

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten