Det var ikke æreskrænkende over for landbruget, da professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet i en kronik i Ingeniøren samt udtalelser til Berlingske hævdede, at den mængde kvælstof, der tilføres havet er steget med 700 tons årligt fra 2010 til 2017.
Det har retten i Hillerød netop afgjort, efter at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt sag mod forskeren.
Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten
»Retten fandt, at professorens udtalelse var baseret på en forskningsanalyse af data og fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, og den var ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den var fremsat i – udtryk for forhold, der kunne tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt. Professorens udtalelse var derfor ikke egnet til at krænke nogens ære,« skriver retten i en kort meddelelse.
Retten pointerer videre, at Stiig Markager og universitetet har forskningsfrihed, som skal bidrage til samfundet.
Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
»Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat,« skriver retten videre.
Afgørelsen betyder, at Bæredygtigt Landbrug skal betale sagens omkostninger, fremgår det af meddelelsen.
Dermed har retten valgt at afgøre dommen frem for at afvise den, hvilket ellers var Stiig Markagers håb. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, er der imidlertid – selv med en frifindelse – risiko for, at retssagen har negativ indvirkning på forskeres ytringer i den offentlige debat.
Læs også: Fredag afgøres videnskabelig fejde – men ytringsfriheden kan allerede have tabt
»Hvis andre kommer frem med sammenlignelige resultater, kunne denne type sag det hæmme dem i at præsentere dem,« vurderede professor emeritus ved sociologisk institut på Københavns Universitet Heine Andersen tidligere på ugen over for Ingeniøren.
»Det vil alligevel have negativ virkning for forskernes ytringsfrihed og kan også påvirke, hvordan de prioriterer forskningsemner. Det ville være meget negativt for den almindelige oplysning og den politiske debat om, hvordan virkeligheden forholder sig,« påpegede Heine Andersen videre.
Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal
