Det var ikke æreskrænkende over for landbruget, da professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet i en kronik i Ingeniøren samt udtalelser til Berlingske hævdede, at den mængde kvælstof, der tilføres havet er steget med 700 tons årligt fra 2010 til 2017.
Det har retten i Hillerød netop afgjort, efter at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt sag mod forskeren.
Læs også: Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten
»Retten fandt, at professorens udtalelse var baseret på en forskningsanalyse af data og fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse, og den var ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den var fremsat i – udtryk for forhold, der kunne tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt. Professorens udtalelse var derfor ikke egnet til at krænke nogens ære,« skriver retten i en kort meddelelse.
Retten pointerer videre, at Stiig Markager og universitetet har forskningsfrihed, som skal bidrage til samfundet.
Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
»Universiteterne skal desuden udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat,« skriver retten videre.
Afgørelsen betyder, at Bæredygtigt Landbrug skal betale sagens omkostninger, fremgår det af meddelelsen.
Dermed har retten valgt at afgøre dommen frem for at afvise den, hvilket ellers var Stiig Markagers håb. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, er der imidlertid – selv med en frifindelse – risiko for, at retssagen har negativ indvirkning på forskeres ytringer i den offentlige debat.
Læs også: Fredag afgøres videnskabelig fejde – men ytringsfriheden kan allerede have tabt
»Hvis andre kommer frem med sammenlignelige resultater, kunne denne type sag det hæmme dem i at præsentere dem,« vurderede professor emeritus ved sociologisk institut på Københavns Universitet Heine Andersen tidligere på ugen over for Ingeniøren.
»Det vil alligevel have negativ virkning for forskernes ytringsfrihed og kan også påvirke, hvordan de prioriterer forskningsemner. Det ville være meget negativt for den almindelige oplysning og den politiske debat om, hvordan virkeligheden forholder sig,« påpegede Heine Andersen videre.
Læs også: Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal
- Denne artikel
- Fredag afgøres videnskabelig fejde – men ytringsfriheden kan allerede have tabt
- Efter kronik i Ingeniøren: Nu tørner vandmiljø-forskere sammen i retten
- Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal
- Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det drejer sig ikke om vores argumenter, det drejer sig om vores valg fødevarer, det drejer sig om hvor mange penge og hvor meget forarmning af vores fælles natur vi er parat til at ofre på et enkelt eksporterhverv.Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter
Udover at vi bidrager direkte og indirekte gennem skatten så er vi også kunder i butikken. Konventionelt landbrug er en servicevirksomhed og gider en virksomhed ikke høre på kundernes ønsker til produktet så er det ikke kunderne der har et problem.
Og det gælder selvom der lægges skamløst megen energi bag forsøg på at gøre byboere og landets demokratisk valgte ledelse til selve problemet.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Så alt støtte, undtagen til de allersvageste, skal fjernes hvis landbrugsstøtten skal fjernes.Jeg har såmænd ikke noget problem med at man starter ved landbruget, hvis man bagefter tager konsekvensen og fjerner erhvervsstøtte, og ikke mindst støtte til middelklassen. Kun de allersvageste bør have støtte.
Alle skal have lige meget, hvis han får kage skal jeg også, alle skal være lige; sig mig er du socialdemokrat?
Man skal bruge skatteydernes penge der det giver mening, hvilket ikke er ved den kontraproduktive dyre uliberale naturødelæggende landbugsstøtte.
Hej Jan C Damgaard
Forsøger du at formidle et budskab??Du har stadig ikke styr på fakta.</p>
<p>Det er dig der ikke har styr på fakta. Finanskrisen kan du slå op på wikipedia.
Der fik du ellers fyret nogen skældsord af. Det understøtter min betragtning om at dialogen er slut, du evner ikke andet end skældsord, offermentalitet eller forsøg på at undertrykke ytringsfriheden via søgsmål.Din form for dialog er som den Kommunister, SED, Nazister og andre autokrater står for. Så hils din ven Trump.
Har du bare et bud på et værdisæt har fælles med resten af samfundet?
Det er dig der ikke har styr på fakta. Finanskrisen kan du slå op på wikipedia.Du har stadig ikke styr på fakta.
Din form for dialog er som den Kommunister, SED, Nazister og andre autokrater står for. Så hils din ven Trump.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Så kom offerkortet igen igen.Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter, bliver i bare mere rabiate, og som du skriver, er villige til tvang.
Du genbruger ordet "tvang" uha uha! Jeg har klart forklaret hvordan ordet "tvang" skal forståes, lad mig gentage: " Når børn, personer eller grupperinger har en uhensigmæssig adfærd, prøver man først dialogen, hvis et ikke fungerer må man tage hårdere midler til rådighed. Næste skridt kunne for eksempel være indragelse af lommepenge eller støttekroner."
I stedet for at læse hvad jeg skriver trækker du offerkortet, det er det der er mangel på dialog.
Hej Kjeld Flarup Christensen
OK.Der er da masser af dialog.</p>
<p>Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter, bliver i bare mere rabiate, og som du skriver, er villige til tvang.
Hvad er din plan mht landbrugets forurening af vandmiljøet?
Hvad er din plan mht landbrugets forurening af grundvandet?
Hvad er din plan mht landbrugets ødelæggelse af biodiversiteten?
Hvad er din holdning mht landbrugets ødelæggelse af gravhøje, bopladser og andres historisk materiale?
Hvad er din plan mht landbrugets elendige økonomi?
Hvad er din plan mht landbrugets undertrykkelse af ytringsfriheden?
Der er da masser af dialog.Faktum er at landbruget har udviklet sig til en gøgeunge. Vi har prøvet dialog og det er demokratisk at erkende at landbruget ikke er modtagelig for dialog og mere håndfaste midler må bruges.
Problemet er bare at hvis landbruget er kristiske overfor jeres argumenter, bliver i bare mere rabiate, og som du skriver, er villige til tvang.
Og så stopper al dialog.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Man oprettede noget der hed Finansiel Stabilitet. Og hvad var Finansiel Stabilitets opgave?https://da.wikipedia.org/wiki/Finansiel_StabilitetUndskyld du har ret, man oprettede slet ikke noget der hed Finansiel Stabilitet, for det var slet ikke i nogens interesse at redde bankerne.
Citat fra ovenstående link:
" Finansiel Stabilitets opgaver er at[2]:"
"Afvikle nødlidende banker under Bankpakke 1."
"Afvikle nødlidende banker under Bankpakke 3 og Bankpakke 4."
"Administrere individuelle statsgarantier på hybrid kernekapital under Bankpakke 2. "
"Afvikle aktiviteter i FS Property Financca A/S, der er et afledt selskab af FIH Erhvervsbank, der skal sikre bedre finansiering til små- og mellemstore virksomheder efter Bankpakke 5."
"Den overordnede idé med oprettelsen af Finansiel Stabilitet A/S var, at staten ved at videreføre nødlidende pengeinstitutter/banker som going concern i et nyt selskab kunne sikre en bedre tabsdækning til simple kreditorer i de pengeinstitutter, der har indgået aftale med Det Private Beredskab. Finansiel Stabilitet er derfor også af medierne blevet kaldt Statens Finansielle Skraldespand[3] "
Du har stadig ikke styr på fakta.
Selvfølgelig skal samfundet sikre sig bedst muligt hvis vi tog det nødvendig skridt at fjerne det kontraproduktive tilskud til landbruget- Her kunne en Finansiel Stabilitet 2, sikkert være fornuftigt i forbindelse med eventuelle banker, der må lukke.
Men jeg tænker det må være vigtigere med en Landbrugs Stabilitet. Hvis vi lader landbrugene krakke i forbindelse med reduktion af den kontraproduktive dyre uliberale naturødelæggende landbugsstøtte, skal samfundet være klar med anvisning af en ny vej. En vej hvor landbruget kan være medspiller i forbindelse med løsning af økonomi, klima, miljø, biodiversitetog folkesundhed.
Det kaldes andre folks penge. Altså de penge som andre folk har tjent og som staten mener sig berettiget til at indrage og fordele.Og hvad med de rare støttekroner?
Det skal væk.
Jeg har såmænd ikke noget problem med at man starter ved landbruget, hvis man bagefter tager konsekvensen og fjerner erhvervsstøtte, og ikke mindst støtte til middelklassen. Kun de allersvageste bør have støtte.
Undskyld du har ret, man oprettede slet ikke noget der hed Finansiel Stabilitet, for det var slet ikke i nogens interesse at redde bankerne.Så kom offerkortet.</p>
<p>Udover det så lukkede banker i forbindelse med finanskrisen.</p>
<p><a href="https://finansdanmark.dk/10-aaret-for-kris..">https://finansdanmark.dk/…;
<p>Du har ikke styr på fakta.
Det er bare noget jeg har drømt.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Og hvad med de rare støttekroner?Liberalist? Den der liberalisme dergår på at snyde sig til andres penge?</p>
<p>Liberalisme går ud på at tjene sine egne penge. Jeg ved godt at der er nogen som kalder det at snyde at have overskud på en virksomhed (og underskud tæller ikke)
Hej Kjeld Flarup Christensen
Du og Jan C udviser ingen for form erkendelse af de store problemstillinger verden står ovefor og landbrugets betydning heri. Derimod modarbejder i aktivt en løsning.Hvis Kjeld Flarup Christensen og Jan C er kendetegnende for erhvervet, må transformationen ske ved tvang.</p>
<p>Vi mener ikke som dig - derfor skal der tvang til!
Når børn, personer eller grupperinger har en uhensigmæssig adfærd, prøver man først dialogen, hvis et ikke fungerer må man tage hårdere midler til rådighed. Næste skridt kunne for eksempel være indragelse af lommepenge eller støttekroner.
Så kom offerkortet.Hvad er det for en antidemokratisk holdning?
I modsætning til Bæredygtigt Landbrug forsøger jeg ikke at knægte din ytringsfrihed.
Faktum er at landbruget har udviklet sig til en gøgeunge. Vi har prøvet dialog og det er demokratisk at erkende at landbruget ikke er modtagelig for dialog og mere håndfaste midler må bruges.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Ja det er i orden, det vil være liberalt og på alle måder en god ide.Det vil være udmærket hvis vi fik ryddet ud i banker de er faldet i landbrugets tåbelige og uansvarlige drift.</p>
<p>OK, det er i orden at lade en bank gå ned hvis den har lånt penge til landbruget?
Så kom offerkortet.Men ikke hvis de har lånt penge til Villaer og anden erhverv, som man gjorde under finanskrisen (og derfor forlængede krise i flere år
Udover det så lukkede banker i forbindelse med finanskrisen.
https://finansdanmark.dk/10-aaret-for-krisen/hvilke-banker-lukkede/
Du har ikke styr på fakta.
Vi mener ikke som dig - derfor skal der tvang til!Hvis Kjeld Flarup Christensen og Jan C er kendetegnende for erhvervet, må transformationen ske ved tvang.
Hvad er det for en antidemokratisk holdning?
OK, det er i orden at lade en bank gå ned hvis den har lånt penge til landbruget?Det vil være udmærket hvis vi fik ryddet ud i banker de er faldet i landbrugets tåbelige og uansvarlige drift.
Men ikke hvis de har lånt penge til Villaer og anden erhverv, som man gjorde under finanskrisen (og derfor forlængede krise i flere år)
Liberalisme går ud på at tjene sine egne penge. Jeg ved godt at der er nogen som kalder det at snyde at have overskud på en virksomhed (og underskud tæller ikke)Liberalist? Den der liberalisme dergår på at snyde sig til andres penge?
Jeg noterer mig, at det udanske ytringsfrihedsundertrykende Bæredygtigt Landbrug ar en aftale med Alm. Brand. Der findes andre forsikringsselskaber.
Er der nogen, der har indsigt i arten af, uddannelse og organisering af landbrugets rådgivere? Altså de, der fortæller dem, både hvad de med fordel kan gøre lige nu, men også hvad langsigtede strategier kunne være.
Fx minkene: hvorfor foreslog rådgiverne i 1998 ikke minkavlerne helt at lægge om til anden produktion? Minkene var hønesyge og indtægterne faldt til 0 og nix. Der var polemik om dyrevelfærd, smitte og lugtgener. Luksus-pelse til en verden med voksende behov for regnfrakker, solskærme og køleanlæg. Kunne have sparet os for 18 mia. og masser af besvær.
Måske kom og kommer rådgiverne så med de rigtige forslag, men markante grupper i landbruget stikker pelsværk, grisehaler eller andet forhåndenværende i ørerne, fordi de selektivt henter deres viden og inspirationer i nogle sære, virkelighedsfjerne fællesskaber?
Hej Kjeld Flarup Christensen
Liberalist? Den der liberalisme dergår på at snyde sig til andres penge?Skal det tolkes som at du går ind for den New Zealand'ske løsning og helt fjerne støtten til landbruget?</p>
<p>Jeg er jo liberalist :-)</p>
<p>Men jeg er også realist, det er en voldsom farlig øvelse, som vil lukke flere banker. Så det skal ske gradvist.
Det vil hovedsageligt være landbrug, der vil lukke hvis støtten forsvandt hurtigt. Det vil ikke gøre noget, jorden bliver og det vil give plads for et bæredygtigt landbrug.
Det vil være udmærket hvis vi fik ryddet ud i banker de er faldet i landbrugets tåbelige og uansvarlige drift.
Det er noget vi kunne gøre i Danmark. Vi kune kanalisere EU støttemidler til en fælles fond og give pengene til fornuftig drift eller til skatteyderne.
Hej Lone Bech
Der er forskel på at være et offer og udvise offermentalitet.Hist og pist er der dog kontanthjælpsmodtagere, fx underdiagnosticerede syge, der virkeligt er i klemme. Det samme kan gælde for spredte, individuelle landmænd, der virkeligt har forsøgt. Fx var der landmænd, der satsede på økologien, men over finanskrisen af deres banker blev tvunget over i konventionelt landbrug.
Landbruget har i ange år lykkedes med at spille offer. For eksempel da det påvises at minkavl kan være arnested for mutationer for en zoonotisk pandemi. Alle andre erhverv er kede af at skulle lukke etc og gøre sit for verdenssundheden. Lige netop minkavlerne, som i modsætning de ervherv var direkte medansvarlige, skamred en fodfejl, eventuel grundlovsbrud, og malkede maksimalt ud af skatteydernes surt tjente penge.
Bæredygtig Landbrug fortæller historien om Stiig Markager, som landbruget værende udsat for en stor uretfærdighed. Hvor det i bund og grund af et forsøg på at kvæle ytringsfriheden.
Vi andre må erkende at landbruget dygtigt spiller offerkortet og hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, sunde fødevarer, et anstændigt og økonomisk sundt erhverv og bare lidt natur så må der ske noget. Hvis Kjeld Flarup Christensen og Jan C er kendetegnende for erhvervet, må transformationen ske ved tvang.
Hvorfor dog gøre i egen eller andres rede, hvis man med fornuftige ændringer og teknologisk satsning kan holde rederne rene og alligevel mætte alle?
Interessant, - fortæl - fortæl om hvordan det skal kunne lade sig gøre?
Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre.
Niels Peter. Jeg tror vi er enige i mangt og meget. Hist og pist er der dog kontanthjælpsmodtagere, fx underdiagnosticerede syge, der virkeligt er i klemme. Det samme kan gælde for spredte, individuelle landmænd, der virkeligt har forsøgt. Fx var der landmænd, der satsede på økologien, men over finanskrisen af deres banker blev tvunget over i konventionelt landbrug.
Men mht. visse landbrugs-organisationer er et rap-over-snuden helt ok.
Hej Kjeld Flarup Christensen
Det kan være en god forklaring på hvorfor atomkraft er blevet en usund, uøkonomisk og forældet erhverv.Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.
Men ellers understøtter det min tese om landbrugets offermentalitet; tillad mig at gentage: "Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre."
Al støtte kapitaliseres, så støtten nøagtigt passer til at betale for renter og afdrag på lånene.</p>
<p>Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.
dertil kommer de ca. 10 % af de sunde landerhverv, der omkring seneste 'finanskrise' brugte lånte midler til finansiel spekulation. Og ja, det gjorde byfolk utvivlsomt også.
Jeg er jo liberalist :-)Skal det tolkes som at du går ind for den New Zealand'ske løsning og helt fjerne støtten til landbruget?
Men jeg er også realist, det er en voldsom farlig øvelse, som vil lukke flere banker. Så det skal ske gradvist.
Dernæst er der problemet med at det er EU som giver hovedparten af støtten, det er faktisk ude af danske hænder.
Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.
Skal det tolkes som at du går ind for den New Zealand'ske løsning og helt fjerne støtten til landbruget?
Cadeau til KFC for en dobbeltrettet bemærkning.Erik Bresler rammer aldrig ved siden af, når det drejer sig om at mistænkeliggøre andre mennesker.
Eller også er han blot ikke til fals for billig retorik?
Eller måske OGSÅ spørgsmålresistent.
Erik Bresler rammer aldrig ved siden af, når det drejer sig om at mistænkeliggøre andre mennesker.Tak det forstår jeg som en anerkendelse af at svaret ramte inden for skiven!
Jeg er lige nødt til at korrigere dig.ikke mindst betaler støttekronerne. Det er det sidste der forhindrer dansk landbrug i at udflytte
Al støtte kapitaliseres, så støtten nøagtigt passer til at betale for renter og afdrag på lånene.
Støttekronerne går derfor til bankerne, som har lånt landmændene penge til at købe retten til at få støttekroner. Sådan ødelægger kollektivismen sunde erhverv.
Ref Kjeld Flarup Christensen
Det er en præcis beskrivelse af dansk landbrugs problem. De er omgivet af såkaldte "verdensfjern 1. verdensborger".Nej, blot at du er en verdensfjern 1. verdensborger!
Desværre for landbruget er det "verdensfjern 1. verdensborger" der laver reglerne og ikke mindst betaler støttekronerne. Det er det sidste der forhindrer dansk landbrug i at udflytte til Hviderusland og Ungarn hvor klimaet, også det politiske klima, passer bedre til landbruget.
Eller også er han blot ikke til fals for billig retorik?Nuvel - det kunne Erik Bresler så ikke.
?
Kunne du så ikke illustrere hvor stor en del af vores mad det konventionelle landbrug leverer?
Nuvel - det kunne Erik Bresler så ikke.
Tak det forstår jeg som en anerkendelse af at svaret ramte inden for skiven!Jeg stillede dig et spørgsmål, og du svarede ikke men tabte totalt sutten.
Nej, blot at du er en verdensfjern 1. verdensborger!du mener måske, at forureningen i andre dele af verden er endnu værre?
Jeg stillede dig et spørgsmål, og du svarede ikke men tabte totalt sutten.Du får det til at lyde som om konventionelt landbrug er et mål i sig selv. Hvor har du fået den ide fra?</p>
<p>Det er ikke min ide, det er en nøgtern observation af det konventionelle radikaliserede krænkelses parate landbrug, især Bæredygtigt Landbrug. Landbrug & Fødevare tier og samtykker følgeligt . Læs eventuelt #270 en gang til. Her følger et kort og uhyggeligt præcist uddrag:
Det er et ubestrideligt faktum at vi alle skal have noget at spise ret ofte. Men det er ikke givet at det nuværende konventionelle landbrug har eneret på at levere menuen. Det monopol er smuldret i samme takt som fødevareeksporten er steget.
Kunne du så ikke illustrere hvor stor en del af vores mad det konventionelle landbrug leverer?
Det er ikke min ide, det er en nøgtern observation af det konventionelle radikaliserede krænkelses parate landbrug, især Bæredygtigt Landbrug. Landbrug & Fødevare tier og samtykker følgeligt . Læs eventuelt #270 en gang til. Her følger et kort og uhyggeligt præcist uddrag:Du får det til at lyde som om konventionelt landbrug er et mål i sig selv. Hvor har du fået den ide fra?
konventionelt landbrug er ikke offer for en ond sammensværgelse men for sit eget bluf. Og branchens egne lønnede såvel som ulønnede storytellere bygger ubekymret videre på det stadig mere håbløst virkelighedsfjerne narrativ.Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere,
Lincoln's ord gælder stadig: Nogle kan snydes hele tiden og alle kan snydes noget af tiden men alle kan ikke snydes hele tiden.
Det er et ubestrideligt faktum at vi alle skal have noget at spise ret ofte. Men det er ikke givet at det nuværende konventionelle landbrug har eneret på at levere menuen. Det monopol er smuldret i samme takt som fødevareeksporten er steget. Det der mangler er at det går op for landbruget.
For dem der har brændt historiebøgerne:
Sålænge der er pesticidrester i byernes vandværksvand, enkeltanlæggene på landet slet ikke er analyseret herhjemme og udvaskningsforsøg stadig viser pesticidrester i 1-3 meter under forsøgsmarker, nej, så er vi ikke i mål.</p>
<p>Der er milliarder af mennesker i verden, som vil kigge undrende på dig med det udsagn!
du mener måske, at forureningen i andre dele af verden er endnu værre?
Så hvis DK fortsætter med at fodre medicinerede grise med pesticidbehandlet foder og importeret soya med henblik på at forsyne den ½ jordklode med konventionelt flæsk, så gør vi alle en miljøtjeneste.
Jeg tænker, at i takt med at de samme milliarder af mennesker får stadig større indsigt, så vil de vende sig og se undrende på dig og dine meningsfæller. Hvorfor dog gøre i egen eller andres rede, hvis man med fornuftige ændringer og teknologisk satsning kan holde rederne rene og alligevel mætte alle?
Er der nogen, der er ajour med denne sag?
<a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/medarbej..">https://www.dr.dk/nyheder…;.
fint, og tak. Den var sikkert under opdatering, da jeg ledte sidst. Mere interessant læsestof.
@Erik Bresler
Selv om det er hensynsløst mod konventionelt landbrug så er det tilsyneladende gode argument imod giftfri mad er ved at blive ødelagt af opfindsomme mennesker med brint drevne traktorer og solcelledrevne lugerobotter.
Du får det til at lyde som om konventionelt landbrug er et mål i sig selv. Hvor har du fået den ide fra?
Det ændrer ikke på, at var disse vegetabilske proteiner konventionelle, så vil det være bedre for klimaet.Det større arealkrav er korrekt. Men med en væsentlig større andel af vegetabilske proteiner på danske marker til direkte fodring af menneskene istedet for af grise, som man så fodrer menneskene med, skulle få regnskabet til at gå op,
Der er milliarder af mennesker i verden, som vil kigge undrende på dig med det udsagn!Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening. ... ...
Skal vi blive enige om, at Danmark på ingen måde har problemer med verdensmål nummer 6.
Din første sætning kolliderer noget med din sidste sætning.</p>
<p>Sålænge der er pesticidrester i byernes vandværksvand, enkeltanlæggene på landet slet ikke er analyseret herhjemme og udvaskningsforsøg stadig viser pesticidrester i 1-3 meter under forsøgsmarker, nej, så er vi ikke i mål.
I bør overvejer hvor landbruget står i almindelige danskeres bevidsthed.
Jeg ville egentlig have linket til en lang og grundig artikel her til morgen på dr.dk(?) med opfølgning på den sag, hvor et gods opsplittede sin svinefarm kunstigt i 4 virksomheder, for at gafle 4 x EU-tilskud til yderligere udvidelse til et nyt, svimlende antal grise.
Med tidl. miljøminister Esben Lunde Larsen(surprise) samt nogle topfolk i landbrugsstyrelsens velsignelse, selv om andre medarbejdere havde fremsendt notater, hvorpå der stod "muligt SVIG" med store bogstaver.
Nu kan jeg ikke genfinde artiklen. Og er blevet bekymret for, om den er hacket bort af nogen med krølle på halen og skribenten måtte befinde sig på bunden af en gylletank.
Er der nogen, der er ajour med denne sag?
Hej Kjeld Flarup Christensen og Jan C Damgaard
Men landbruget stilles i dag overfor et dogmatisk krav om NUL udledninger.
I bør overvejer hvor landbruget står i almindelige danskeres bevidsthed.det sørger gøgeungerne for i form at de "røde" organisationer som DN for.
Den fortællingen om den stovte bonde frygt for de "røde" hippierne etc,, den naturelskende landmand, landbruget som samfundstøtte er der ikke rigtig nogen der tror på mere.
Dansk landbrug er ikke dansk. Den danske landmand er enten hollænder eller en kapitalfond, arbejderen kommer fra østeuropa, forarbejdniningen sker i udlandet og kunderne er åbenbart også snart udlændinge. https://baeredygtigtlandbrug.dk/2021/06/knud-jeppesen-jeg-foeler-mig-som-landbrugsflygtning-i-mit-eget-land/Kun forureningen er dansk.
Danske landmænd har pløjet gravhøje og bopladser og andre uerstattelige værdier i smadder. Væltet hegn, reduceret biodiversitet nedlagt små veje og stier og forment den almindelige dansker retten til fædrelandet.
Danske landbrug har vært hjemstavn for zoonotiske sygdomme eller mutationer.
Når jeg er på tur møder jeg bedsteborgere i deres Toyota RAV, carbon MTB eller fuld udrustet med letvægtskajaker. Ikke den typiske "røde" hippie type og de kan alle lide naturen og værdisætningen af dette er højere end de håndører landbruget tjener. Husk det var Konservative der trak tæppet væk under Eva Kjær.
Landbruget har de sidste mange år været på støtten, men pudsigt nok har de alle råd til tårn på stuehuset, Mercedes i garagen og en demostration kan ikke, som almindelige mennesker gør, foregå til fods, næh der skal man have kørt sin store amerikanske John Deere over til slotsholmen. De folk jeg kender der er på støtten har ikke så fine vaner. Men offermentaliteten har landbruget til fælles med kontanthjælpsmodtagere, det er altid nogen andres skyld eller også er der nogen andre der er værre. Gamle dyder som tæring efter næring og ansvar er ikke gået af mode i resten af samfundet og vi gider ikke høre på det.
Og så topper I den med søgsmålet mod Stiig Markager.
Er der noget værdisæt I har fælles med resten af samfundet? Og hvorfor skal vi acceptere jeres videre adfærd?
Regnvandsbasinerne er også sjove, på grund af regnvands manglende bufferevne kan pH stige til 11, når der er grønalger i vandet og solen skinner, men det er ikke farligt at røre vandet.
du må gerne fortælle lidt mere herom. Herunder hvad sker med små søer og stillestående havvand under algeopblomstring, kan der også ske betydende pH-ændringer af lokalvandet?
Apropos pH 11-vand, der skulle være ufarligt at berøre. Det er sikkert rigtigt, men gælder det mon også i længere tid? For år tilbage fik en 'kanin' under den lokale roklub brun sæbe i ørerne under den årlige meget håndfaste kanindåb. Måtte som jeg husker det på skadestuen med ætsninger i øregangene. Kan så komme op på pH 13 i hel koncentreret form. Rent intuitivt ville jeg ikke selv hænge ud i en pH 11-pool, selv ikke med gratis drinks serveret på kanten.
Drænvand og sygdomme.
Jeg er plantepatolog og har arbejdet med gartnerier i mange år. Umiddelbart har du ret i, at det er ikke godt at genbruge drænvandet, men der opstår en mikroflora, som giver en naturlig balance. Især svampe af slægten Trichoderma er gavnlige.
Regnvandsbasinerne er også sjove, på grund af regnvands manglende bufferevne kan pH stige til 11, når der er grønalger i vandet og solen skinner, men det er ikke farligt at røre vandet.
Rent vand er målet for kvaliteten af det vand, vi drikker, og som fisk, muslinger og smådyr holder til i, overalt på jordkloden. Dette mål hæmmes og forsinkes af visse segmenter, både i land og by, der kompromisløst slæber fødderne efter sig og med stor ildhu forsøger at hverve flere medlemmer.Jeg ved godt at du som har arbejdet med vandkvalitet kan have en kompromisløs tilgang
Din første sætning kolliderer noget med din sidste sætning.</p>
<ul><li>Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening.
... ...</li>
<li>Skal vi blive enige om, at Danmark på ingen måde har problemer med verdensmål nummer 6.
Sålænge der er pesticidrester i byernes vandværksvand, enkeltanlæggene på landet slet ikke er analyseret herhjemme og udvaskningsforsøg stadig viser pesticidrester i 1-3 meter under forsøgsmarker, nej, så er vi ikke i mål.
Det vi kan sige er, at pesticidnedsivningen historisk set har været meget værre.
Vi ved pt. ikke med sikkerhed, om hidtidige og muligt kommende drikkevandsfund har væsentlig sundhedsmæssig betydning eller ej for mennesker på den lange sigt. Som med så meget andet kan svaret være, at nogle grupper skades, andre ikke. De sidste kan så vælge at trække på skuldrene.
Men grundvandet løber jo før eller senere ud i vandløb, søer og hav. Selv tænker jeg, at pesticidspor i overfladevandet kan påvirke et udvalg af de vandlevende organismer i et muligvis diskret og komplekst omfang, da stofferne sprøjtes på afgrøderne for netop selektivt at sikre mod uønskede organismer i afgrøderne.
Løsningen på arealkrav, der tillige gavner vores helbred, har været på vej længe og er et faldende forbrug af animalske produkter, bla.a. godt hjulpet af de officielle kostråd og forbrugernes uvilje mod svin der enten fodres med GMO soja eller selv er genmodificerede.https://landbrugsavisen.dk/svin/st%C3%A6rkt-partnerskab-vil-have-prrs-resistente-grise-ud-i-staldeneAngående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav
Der bliver både plads til omlægning til økologisk landbrug og mere natur når OK boomerne i konventionelt landbrug snart går på pension.
Selv om det er hensynsløst mod konventionelt landbrug så er det tilsyneladende gode argument imod giftfri mad er ved at blive ødelagt af opfindsomme mennesker med brint drevne traktorer og solcelledrevne lugerobotter.og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.
Angående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.
Det større arealkrav er korrekt. Men med en væsentlig større andel af vegetabilske proteiner på danske marker til direkte fodring af menneskene istedet for af grise, som man så fodrer menneskene med, skulle få regnskabet til at gå op, og er en mere bæredygtig vej (bæredygtig nu uden skjulte gåseøjne).
Uden at være animalsk undviger, så fylder jeg meget mere vegetabilsk på tallerkenen i dag. Helt ubesværet. Linser og bønner fx. Og dér irriterer det mig godt og grundigt, at der på alle de henkogte eller tørrede, økologiske bønners indpakninger står med småt: "produceret i et ikke-EU land".
Til gengæld er supermarkedernes kølediske væg-til-væg dækket med konventionelt, dansk kød, der med foder lægger beslag på lige hvor store landbrugsarealer?
Suk, mere 'wha-mæ-all-dæ-aant'-bla'rværk (x)Der vil altid sive lidt ned, fra al menneskelig aktivitet. Vi finder mikroplast over alt, p-piller i vandløb, hormonforstyrrende stoffer over alt.
Og løfter man ikke en finger eller blot for få fingre tidsnok, lykkes sidste opgave med 100% sikkerhed. I øvrigt er vi ikke alene, der er også andre væsner på planeten.Skal det hele fjernes, så skal vi fjerne menneskene.
(x) til de etnisk interesserede: bla'rværk-udtrykket faldt jeg over i et par storartede vestjyske opskrifter på sild, bla. stekt sild med bla'rværk. Bla'rværk brugtes så om tilbehøret, altså en gemyse/garnering.
Ja, men der er absolut ingen grund til ikke at forsøge at minimere det mest muligt. Ovenstående udsagn er netop udtryk for en uheldig glidebane.Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening.
Nu er det jo - heldigvis - ikke BL men derimod samfundet, der bestemmer, hvad der er acceptabelt.Filosofien hos BL er at man skal drive landbrug med et acceptabelt niveau af udledninger.
BL er vejet og fundet for let.
Giver det ikke risiko for sygdomme?drænvand opsamles og genbruges,
Der vil altid sive lidt ned, fra al menneskelig aktivitet. Vi finder mikroplast over alt, p-piller i vandløb, hormonforstyrrende stoffer over alt. Skal det hele fjernes, så skal vi fjerne menneskene.Som sagt, så er det klart blevet meget, meget bedre end engang. Men ikke uden at der fortsat synes at sive lidt ned. Hvordan man vil tolke og takle disse nye nedsivninger, får vi at se i de kommende år. (Selv vælger jeg økologi og en del vegetabilsk protein fremfor kød, ud fra en helhedsbetragtning).
Angående økologi, så har det også en bagside i form at større arealkrav og behov for mekanisk jordbearbejdning, hvilket kolliderer med et andet problem nemlig CO2 udledningen.
Der er trods alt blevet 6 millioner mennesker i Danmark, som lever mere sundt end de fleste af de 7 milliarder mennesker som findes på jorden.
Så et eller andet sted, er vi nødt til at acceptere en vis grad af forurening.
Skal vi blive enige om, at Danmark på ingen måde har problemer med verdensmål nummer 6.Man konkluderede dog, at udvaskningsrisikoen er lav ved regelret brug. (Mine fremhævninger). VAP resultater inddrages ved godkendelser af pesticiderne.
Jeg ved godt at du som har arbejdet med vandkvalitet kan have en kompromisløs tilgang, men i sidste ende skal man også afveje ulemperne. Det er det vi har forskningen til at vurdere på, men leder man længe nok, kan man finde alle stoffer og en kræftsammenhæng med alt. Og så er den eneste løsning jo at fjerne menneskene.
Filosofien hos BL er at man skal drive landbrug med et acceptabelt niveau af udledninger. Men landbruget stilles i dag overfor et dogmatisk krav om NUL udledninger.
Nu udfasese man jo PFAS'erne for nogle år siden, på samme måde som landbruges udfaser problematiske kemikalier.Nu er PFAS'erne jo ret intensivt dækket på Ing, med masser af debatmuligheder. Forskellen er så, at danske brandmænd ikke slutter sig sammen i protestforeninger af PFAS-benægtere,
Det vi nu mangler er at de alternative løsninger som brandmændene har taget i brug får en tur i forskermøllen. Så på det led ser jeg ingen forskel.
Jeg troede vi talte om drikkevand i denne sidetråd. Jeg synes det er værd at nævne at stortset alt vores drikkevand udvindes under landbrugsområder, fordi de bynære områder for længst er blevet forurenet.PFAS-forureninger forekommer ved brandøvelsespladser, men må også forventes ved en række forskellige typer erhvervsvirksomheder. Altså i højere grad bynære punktkilder. Som er mindre relevante i en tråd tilknyttet en artikel om landbrugsforureninger.
Derfor er det lidt absurd at bybefolkningen udskammer landbruget fremfor at takke dem for at de stadigt kan levere rent vand og sunde fødevarer.
Produktionen af potteplanter, tomatoer og agurker er baseret på regnvand, drænvand opsamles og genbruges, så lækage fra gartnerier er i dag minimalt. Bekæmpelse af skadedyr er i de fleste gartnerier biologisk, så forbruget af pesticider er gået ned.
Men under gamle drivhuse er der mange ting, der ikke tåler dagens lys, men burde se det.
Hvad man efterhånden har opdaget, er alle andre stoffer gøgeungerne har afledt opmærksomheden fra. Belejligt?</p>
<p><a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-op..">https://www.dr.dk/nyheder…;.
Nu er PFAS'erne jo ret intensivt dækket på Ing, med masser af debatmuligheder. Forskellen er så, at danske brandmænd ikke slutter sig sammen i protestforeninger af PFAS-benægtere, der mandsopdækker alt og alle, der tillader sig at taler om deres nuværende eller tidligere forurening samt sagsøger forskere. (Brandmændene har vel ikke tid, er nok ude og slukke nye brande).
PFAS-forureninger forekommer ved brandøvelsespladser, men må også forventes ved en række forskellige typer erhvervsvirksomheder. Altså i højere grad bynære punktkilder. Som er mindre relevante i en tråd tilknyttet en artikel om landbrugsforureninger.
Ad gøgeunger. Det var sådan set din meningsfælle, der introducerede emnet enkeltvandforsyninger til debattråden. (Dette tog hende her så høfligt op, inkl. pesticider).